Jeg faldt over dette sted i bibelen.

2 Pet. kap 2 vers 20-22

Hvordan kan det have været bedre for dem slet ikke at have lært retfærdighedens vej at kende?

Vh Andreas

Jeg tror det vil være sværere for et menneske som først har set lyset og er kommet til Jesus, for derefter at ledes bort, at komme tilbage til troen igen. hvis du læser matt. 12, 43-45 som der også er henvisning til, så kan jeg ikke se andet end at Satan får et endnu stærkere greb i dem er der kommet væk fra troen.

VH jacob

Hej Andreas BL.

Jeg tilslutter mig Jacobs svar, og vil desuden tilføje, at det måske også kan have noget at gøre med, at den, der har været troende engang, har noget at stå til regnskab for (en viden, et kendskab mv.), som den aldrig-troende ikke har.
Det tror jeg, fordi Jesus siger, at det skal gå Sodoma tåleligere på dommens dag end Kapernaum, fordi Kapernaum ikke omvendte sig ved Jesu besøg, forkyndelse og undere, mens Sodoma ville have gjort det, hvis de samme undere var sket i den.
Et andet sted siger Jesus, at den tjener, der kender sin herres vilje og har gjort noget, han fortjener straf for, skal have flere slag end den, der ikke har kendt sin herres vilje.

Mvh. Anne.

Så er det jeg kommer til at tænke: Hvordan kan man vide om man er ført bort fra Jesus? Altså for min egen del må jeg indrømme at jeg godt kan frygte om jeg er kommet så langt væk at jeg ikke kan komme tilbage. Min kammerat, som jeg har snakket med, om dette, siger at det kan være satan der hvisker det i øret på én, kan det forholde sig sådan? Og hvornår er man endegyldigt for langt væk?

Jeg tror ikke at man kan komme så langt væk, at man ikke KAN komme tilbage igen, tror blot det bliver sværere.
Og hvornår man er kommet væk fra Jesus, det kan godt være lidt svært at svare på, for det er oftets en proces, der sker stille og roligt. En kristen slipper aldrig af med det der om man nu også er frelst, tror jeg virkelig på Jesus.
Det er egentlig kun dig selv der kan vide det helt, for det er svært for os andre at se hvad der sker inde bagved, men vil bare påminde dig om at det aldrig kan afhænge af dig selv, det er kun Guds nåde der er afgørende, du kan hverken gøre fra eller til selv.
Troen bliver ofte afspejlet i livet, hører man Gud til kommer ønsket om at tjene ham også. men se ind i dig selv, se på dit liv, se lidt tid tilbage, hvad er det der fylder?, hvad former dit liv?

Der er garanteret en masse artikler her på siden som kan hjælpe dig med noget vejledning, men er selv ret ny her på siden, så ikke lige et link her og nu, men prøv at kigge lidt i artiklerne

Hej Bisgård

Vi havde i min kirke det samme anfægtende spørgsmål oppe og vende for nylig, og præstens bud på et svar lød sådan her:

Hvis du er bekymret for at være kommet bort fra Jesus, og måske frygter at have spottet Helligånden - - så er du ikke kommet bort fra Gud og har ikke spottet Helligånden!
Hvis du havde vendt din Herre Frelser ryggen, så ville du ikke være spor bekymret, men tværtimod være komplet ligeglad!

En tro som et sennepsfrø er tro nok!
Jeg har set sennepsfrø - det ligner fint stødt peber !

kristina

Jeg er helt enig... Tvivl er tegn på tro - ikke en optimal tro, men dog stadig en tro.
Hvis du sidder på en gren der knirker, holder den stadig - det er først når den ikke knirker længere (når den er knækket) at der opstår et alvorligt problem

Hej Ludvig

Ja! Og det alvorlige er, at det alvorlige problem slet ikke opdages.

Den gren, som er tørret ud og knækket af vintræet, er følelsesløs. Åndelig død,

ligesom de fem brudejomfruer, som på dommens dag kun havde deres lamper med, men manglede olie, og kom for sent til bryllupsfesten -

- en af de mest alvorlige tekster i hele Bibelen - (Matt. 25,1-13)

kristina

Lige for at vende tilbage til dit spørsmål Andreas, så er det nok bedere ikke at have kendt til Jesu frelse. Fordi så vidste man ikke hvad man gik glip af. Hvis man aldrig har hørt om Gud så har du heller ikke bevist valgt ham fra. Ved du til gengæld hvem Gud er lige meget om du har været kristen eller ej så har du valgt det fra. og det er dumt! Det tror jeg er pointen med det Peter siger..

Hey ...

Hvis du læser hele sammenhængen, giver det altid større mening. Hvis du f.eks. ser på vers 22, der siger

"så er det gået dem, som ordsproget træffende siger: »Hunden vender tilbage til sit eget bræk,« og: »Når en so er vasket, vælter den sig i sølet.«"

Så tales der om en hund, og et svin. Begge et billede på ufrelste mennesker. Havde der været tale om en af Herrens får, ja - så ville der ha' stået "får" ....

En sand frelst - mister ikke, og går ikke fra sin frelse. Nogen strejfer væk, men den gode hyrde henter altid det "mistede" tilbage. Han overlader ingen af sine får til ulven !

Hvordan ved du (man), at du ikke mangler olie !???