Selvom jeg lige har postet dette indlæg i tråden "Kan ateister være ikketroende," vil jeg alligevel også poste det her, så alle opdager det. Det er meget relevant i spørgsmålet om, hvorvidt religion og videnskab er forenelige størrelser.

Problemet er, at vi skal finde ud af, hvad ordet videnskab dækker over. Følgende uddrag fra en kommentar, jeg har skrevet til teksten "Gudebeviser" fra ateist.org forklarer, hvorfor vi ikke behøver acceptere Scientismens begrænsede definition på ordet videnskab:

”Et mirakel er en ophævelse af naturlovene som peger på en hinsides verden. Hvis videnskaben gør mirakler til noget naturligt forekommende så er der ingen verden hinsides og heller ingen gud.”

Det kommer sandelig an på, hvad det er for en videnskab, vi taler om. Hvis vi antager, at ovenstående definition af ordet ”mirakel” er korrekt, og hvis det viser sig, at et fænomen kan forklares via fysiske love, så er det selv sagt ikke et mirakel. Men hvis der findes en åndelig videnskab, der kan forklare, behandle og demonstrere åndelige fænomener, fx Gud, så beviser dette selvfølgelig Gud og en verden hinsides den materielle.

Pointen er, at den ensidighed, der ligger i at acceptere, at ordet videnskab kun er brugbart indenfor den materielle naturs rammer, er en selvpåtaget begrænsning, og dermed i sig selv uvidenskabelig.

Kan det åndelige i det hele taget studeres videnskabeligt?

”Teisme indebærer en overnaturlig dimension. Videnskaben begrænser sig selv til et naturligt univers. Så teisme kan aldrig være forenligt med videnskan, pr. definition.”

Lad os kigge lidt på præmisserne her:

1. Teisme indebærer en overnaturlig dimension

Teisten vil hævde, at der findes to former for naturer, den åndelige og den materielle. Ordet overnaturligt er derfor ikke velvalgt, da der intet OVER-naturligt er ved den åndelige natur. Den er bare en natur, ligesom den materielle natur er det.

2. Videnskab begrænser sig selv til et naturligt univers

Men hvad er et naturligt univers? Som ovenfor nævnt vil en religiøs person hævde, at der både findes et åndeligt og et materielt univers, der begge er naturlige. Set på denne måde kan den religiøse sagtens godtage dette præmis, fordi det godkender, at man kan udføre videnskab i den åndelige sfære.

Problemet er selvfølgelig, at ateisterne mener, at et naturligt univers er lig et materielt univers, og at et åndeligt univers ikke er naturligt. Men før ateisterne kan ophæve dette til sandhed, skal det bevises, hvilket endnu ikke er lykkedes ateisterne. Hvis det åndelige eksisterer, så er det en natur i sig selv. Derfor har ateisterne overhovedet intet grundlag, på hvilket de kan hævde, at det åndelige ikke kan studeres videnskabeligt. Alligevel vælger de at arbejde med den upåviselige præmis, at det kun er det materielle univers, der kan studeres på videnskabelige præmisser.

Ateisterne vil hævde, at definitionen på videnskab netop er, at den skal foregå indenfor den materielle naturs rammer. Men oprindeligt var videnskab en religiøs proces, hvis formål det var at adskille det evige fra det midlertidige. Ateisterne kan altså kun hævde, at ovenstående præmis er sandt, fordi de har krævet patent på ordet videnskab, ændret dets oprindelige definition og givet det deres egen.

3. Så teisme kan pr. def. ikke være forenelig med videnskab

Som vist ovenfor er præmisserne forkerte, så konklusionen er forkert. Kun fordi ateisterne har lavet om på ordet videnskab og givet det deres egen betydning kan de argumentere således.

Bhakti-videnskaben er en åndelig proces, givet af Gud, som kan bruges til at få erkendelse af Guds eksistens og natur. Dette vil mange måske ikke tro på, men vi skal huske, at så længe det end er en logisk mulighed, så er argumentationen om, at teisme og videnskab er uforeneligt uholdbar.

Videnskab (på latin "scientia", der betyder viden) henviser til efterprøvelige metoder, med hvilke vi kan opnå viden . Materiel videnskab kan pga. dets erkendelsesmæssige redskaber, sanserne og menneskets begrænsede intellekt, pr. def. ikke komme til sikker viden. Så man kan stille sig kritisk overfor, om ordet videnskab i det hele taget passer på den materielle videnskabelige metode? Omvendt er påstanden, at bhakti-videnskaben kan indhente absolut viden, fordi denne viden kommer til os fra en absolut kilde, Krishna, Guddommens Højeste Personlighed.

Bhakti-videnskaben [den hengivne tjenestes videnskab]

Vedaerne der er Indiens ældgamle visdomsbøger siger klart, at det er muligt at komme til en direkte erkendelse af en almægtig Gud. Denne erkendelse er ikke et produkt af fantasi, mental spekulation, logik eller empirisk videnskab. Det er en erkendelse, der kan opleves gennem en spirituel videnskab; bhakti-yoga. Bhakti-yoga-videnskaben indeholder eksperimenter og teknikker, der sætter os i stand til direkte at verificere eksistensen af vores eget transkorporale selv og Guds natur. Og ligesom man for at kunne forstå kvantefysik må gennemgå et langt studie, kræver den spirituelle videnskab også et lignede engagement af den studerende.

Det endelige mål med bhakti-videnskaben er at genoprette det bevidste selv til dets oprindelige position, der er fri for materie. I den betingede tilstand forsøger det bevidste selv at udfolde sine evner adskilt fra Gud, men i den befriede tilstand kan selvet udveksle på et direkte personligt niveau med Ham. Bhakti-videnskaben eller den hengivne tjenestes videnskab er måden, hvorpå man kultiverer dette transcendentale forhold.

Midlet, hvorved man vækker dette forhold varierer igennem historien. I den nuværende tid anbefaler Vedaerne recitation af mantraer, der er sammensat af navne på Gud, specielt Hare Krishna-mantraet. Det grundlæggende princip er, at Gud er til stede i lyden af Sit navn. Når bevidstheden dækkes af materielle opfattelser, kan det ikke rigtigt fornemme selvet eller den Højeste. Men de åndelige energier der indeholdes i de transcendentale lydvibrationer af Hare Krishna-mantraet har kraften til fjerne det materielle dække over selvet og således vække det til dets oprindelige åndelige bevidsthed og befri det fra de karmiske reaktioner, der indvikler det i reinkarnationskredsløbet.

Til videre studie af bhakti-videnskaben henviser vi til Krishnabevægelsens bøger, skrevet af A.C. Bhaktivedanta Swami Prabhupada.

Mvh.
Theological