Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2619 Brugere
23 Fora
7464 Tråde
119500 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#98696 - 01/10/2008 20:29 hvordan kan andre sige JA ved din dåb ?
Anonym
Anonym


Hej

En af mine nærmeste og jeg har været ved at snakke/diskutere hvorvidt man bør døbe sine børn. Jeg er oplært og tror på barnedåben, men 'den anden' er vokset op med voksendåben og er endnu ikke selv døbt.

Vi er kommet så langt at 'den anden' godt kan se lidt en pointe i at døbe børn som små (mest for en sikkerhed). Spørgsmålet ligger nu i hvorvidt/hvorfor/hvordan et andet menneske ved dåben kan sige ja for barnet, fx hvor det bliver spurgt "forsager du djævlen?" JA

Jeg håber der kan gives et svar på dette, da vi begge gerne vil videre med vores diskussion og forhåbentlig med Guds hjælp finde frem til den rigtige 'løsning'.

mvh
Den spørgende


Ændret af Susanne_K (06/10/2008 09:45)

Til toppen 
#98804 - 06/10/2008 09:50 Re: hvordan kan andre sige JA ved din dåb ? [Re: Anonym]
Susanne_K
Brevkasseredaktør
Bruger

Reg.: 13/06/2007
Indlæg: 63
Sted: Fyn
Kære Spørgende!


Tak for dit/jeres spørgsmål.
Et lille barn kan jo naturligt nok, ikke selv sige ja ved sin dåb, så derfor må det have en anden til at gøre det for sig. Og det gælder, fordi Guds løfter er knyttet til denne handling. Det bliver det døbt til at tilhøre sin himmelske Far, til at få del i frelsen og som hans barn få del i en arv, som er ukrænkelig, uforgængelig og uvisnelig (1. Pet. 1; 3-5) og får Helligånden som gave. Alt det sker, når et lille barn bliver døbt.
Og så kan jeg næsten hører det næste spørgsmål komme. Hvad så hvis det menneske som siger ja på barnets vegne ikke selv tror på det? Det kan jeg ikke svare på, men jeg ved det ikke ændre på den pagt som Gud slutter i dåben. Gud holder sine løfter f.eks. Titus 3,5:” Han frelste os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden.” Og jeg ved at en dåb ikke behøver at gøres om, hvis det har været tilfældet. Lige så lidt som den heller ikke skal gentages, hvis en barnedøbt har været væk fra troen, og på et tidspunkt i sit liv kommer til tro igen. Gud står ved sit ja, fra den dag, hvor personen blev døbt. Guds løfter er en eviggyldig pagt, som ikke er afhængig af præsten, fadderne, eller forældrene.

Der kunne skrives meget mere om det og barnedåb i det hele taget, men jeg vælger at stoppe her.
Har I mod på at læse en lille bog omkring barnedåb, vil jeg varmt anbefale en som hedder: ”Hvad bibelen faktisk siger om barnedåben” Den er skrevet af Leif Andersen og udkommet på Lohses Forlag. Den tager også fat på de svære spørgsmål omkring barnedåb, som jeg gætter på at I to også er omkring i jeres diskussion. Ellers kan det også være en god idé at kigge i svararkivet her på siden under svar omkring dåben. Der vil I også kunne finde hjælp tror jeg.

Må Gud forsat vejlede jer!
Kærlig hilsen
Susanne K

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2013 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær