Den kristne tro er det som stå skrevet i Biblen. Den består af Det gamle testamente samt Det nye testamente. Når jeg læser Det gamle testamente er der ingen tvivl om hvad Gud befaler mig af love og regler samt hvilken straf jeg pådrages, hvis jeg ikke følger Hans ord. I Det nye testamente står beskrevet om Jesus liv på jorden samt det han har forkyndt. Hvis jeg skal være en kristen som følger Guds love og befalinger - Skal jeg så ikke følge de love som står skrevet i Det gamle testamente? Skal jeg så ikke lade mine sønner omskære (ifølge pagten mellem Gud og Abraham som skulle vare til evig tid)- Skal jeg så ikke overholde de love omkring hvad jeg må spise samt at jeg ikke må spise blod - da det er livet - og kun må spise dyr hvis blod er løbet af dem. Hvorfor er Det gamle testamente med i vores Bibel, hvis vi ikke skal følge det der stå skrevet? Hvorfor går dåben ind og erstatter omskæring? Hvad har pagten mellem Gud og Abraham med Jesus ord om dåben med hinanden at gøre?
Hvis Jesus er selve Gud - Hvorfor påråber han sin fader på korset? Dvs. han påråber sig selv? Jesus bliver efter sin død hentet til himlen og sidder ved sin faders højre hånd? Hvis Jesus er Gud, hvem er det så der henter ham op og hvordan kan Jesus sidde ved siden af sig selv?
Da Johannes Døberen bliver spurgt hvorfor han døber, når han hverken er Kristus, Elias eller profeten. Hvad menes der så med profeten? Det må være én bestemt der menes, i den form det står beskrevet. Det er ikke én profet eller profeter, men profeten. Hvis Det nye testamente mere eller mindre erstatter Det gamle, hvorfor er Det gamle så med i vores Bibel? Hvis det at Gud sendte sin søn til jorden for at han skulle tage vores skyld på sig og at vi derved mere eller mindre blev fri for at overholde de regler som er os påbudt i Det gamle testamente - hvorfor gav Gud os så de regler, når han samtidig gav et profeti om Jesus og så på selvsamme tidspunkt som reglerne blev givet, vidste at de ville blive ophævet? Min forvirring er total og kan ikke rigtig finde hoved og hale i min tro - håber I kan hjælpe med nogle svar

Kære Kirsten!

Tak for dit spørgsmål. Det er nogle dybe, og seriøse overvejelser du gør dig, og jeg kan let forstå, at det kan gøre dig både forvirret og anfægtet.
Når det handler om treenigheden, er det noget af det, der er vanskeligt at forklare. En af de forklaringer, jeg synes gør det mest enkelt for mig, er en sammenligning med et æg. Det består af både blomme, hvide og skal. Alle tre dele udgør ægget. Står vi med skallen alene, er det ikke et æg, men blot noget af et æg. Gud er tre, og alligevel en. Faderen, sønnen og Helligånden er en enhed, og kan ikke skilles ad, alligevel taler vi om dem som tre, fordi bibelen omtaler dem sådan. Når det så er sagt, må jeg erkende, at jeg forstår det ikke, men jeg tror, at det er sandt. Troen handler jo netop om, at vi tror det, som ikke kan forstås eller forklares.
Du spørger også om, hvad der menes med ”Profeten”, som Johannes Døberen nægter at være. Forventningen om profeten har sin baggrund i 5. Mo2.18,15-18. Det er vanskeligt at læse disse vers, uden at forstå dem som om Jesus, som den endelige opfyldelse af dette løfte. I en del jødisk sammenhæng var der også en forventning om, at denne profet og Messias, var en og samme person. Men andre, sådan som vi læser di i Johannes evangeliet kap. 1, skilte dem ad, så det skulle være to forskellige personer. Om det kan have været en fælde fra de lærdes side, så de alligevel fik Johannes til at erklære sig som Messias, eller om det virkelig mente dem som to forskellige, ja, det kan vi ikke læse ud af teksten, men for Johannes var det vigtigt, at understrege, at han ikke var Messias.
Det sidste du spørger om, er forholdet mellem GT og NT. Jeg er helt enig med dig, at både NT og GT er Guds fuldt troværdige ord. Der er blot det ved det, at I GT udvælger Gud sig et folk, nemlig det jødiske folk, som sit ejendomsfolk. Omskærelsen er et tegn på denne pagt mellem Gud og Israel. Folket fik nogle love og regler, som skulle være med til, både at få dem til, at holde sig til Gud, og få dem til at forblive et folk. Mange folk har været igennem tiden, men er forsvundet igen. Sådan skal det ikke gå med Israel.
Da Jesus træder ind i verden, peger han på den virkelighed, at Gud hele tiden har tænkt, at alle folkeslag skulle få del i hans frelse. Alt, hvad der skete med Israel op gennem historien, var et forbillede på dette. Frelsens pagtstegn er dåben. NT gør det klart for os, der er hedninger, at vi ikke skal blive jøder først, for at få del i frelsen. Derfor er vi ikke underlagt omskærelsen, eller de jødiske spiseregler. Det vil føre for vidt her, at gå nærmere ind på de enkelte spørgsmål, men du er velkommen til at henvende dig til mig på mail, så vil jeg gerne forsøge at svare mere uddybende.

Må Guds fred i Jesus være hos dig
Jørgen Bloch