Hej!
Jeg vil meget gerne dele følgende med jer.
Ingen råbte forgæves (skrevet af B. Højlund) fra bogen Gud tager ikke fejl (gode ord til den efterladte):
Har du lagt mærke til, hvor lidt der skulle til for at få Jesus til at standse op og række sin hånd ud til hjælp? Det var ikke, fordi mennesker viste en klar forståelse af, hvem han var, at han standsede op, men fordi mennesker i deres nød ikke kendte til andre steder at gå hen. Nogle som nu den kanaanæiske kvinde skulle råbe længe, men dog ikke forgæves. Ingen råbte forgæves. Et fortvivlet råb er nok til, at han hører.
Krav og forlangender opfylder han ikke, men nødråbet lyder aldrig forgæves. Du føler, at alle døre er lukkede, ja, du låser måske selv alle dørene og gemmer dig som i en hule.
Luk døren op for Jesus, og på forunderlig vis vil du opleve, at du bliver hjulpet. Sorgen forsvinder ikke. Situationen ændres ikke, Den gør ikke mindre ondt, men det umulige bliver muligt.
Du bliver hjulpet videre dag for dag, ja, måske skal du nøjes med time for time.
Når du vågner om morgenen, måske efter en dårlig nattesøvn, og du synes, det er komplet umuligt at tage fat på endnu en dag, da skal du holde det løfte, du fik i din dåb, frem for dig selv og for Jesus: Se, jeg er med jer alle dage også på denne umulige dag.
Og når du lægger vejen om ad graven, en sort og lukket grav, da hent et andet dåbsord frem, det ord, der blev gentaget ved begravelsen:
Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. (1. Pet. 1,3,).
Giv det lov til at trænge ind og varme dit frysende hjerte og få dig til at se virkeligheden, som den er: at vi ikke sørger som dem, der intet håb har. Vi sørger, ja, men ikke som dem, der intet håb har! Der er en verden til forskel.
M.v.h. MDA