Menu
Hvem er online
1 registrerede (Kristenliv) og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#98184 - 07/09/2008 13:50 afslutte forhold?
Anonym
Anonym


Hej,
Jeg har det sidste 1 1/2 år kommet sammen med en helt fantastisk mand, men her på det sidste er det som om at mine følelser er ved at forsvinde imens problemerne hober sig op. Selvom det måske ikke er lang tid, vi har kommet sammen, føler jeg det som en helt uretfærdig og urealistisk handling at skulle slå op med ham. Han har jo ikke gjort noget galt, overhovedet, men jeg kan mærke at mine overvejelsser omkring forholdet i den grad går ud over mit forhold til mine venner og familie.
Ville det være forkert af mig at slå op, og derved forvolde et andet menneske sorg? Og er der nogen "kristen" måde at gøre dette på?
Som jeg lige nu står føler jeg ikke, at jeg kan være bekendt at slå op efter alt hvad han har givet og gjort for mig, og den eneste grund til at jeg fortsætter forholdet er fordi jeg er bange for at gøre ham ked af det og miste ham helt.

Til toppen 
#98249 - 11/09/2008 18:35 Re: afslutte forhold? [Re: Anonym]
Susanne_K
Brevkasseredaktør
Bruger

Reg.: 13/06/2007
Indlæg: 63
Sted: Fyn
Kære Du!

Det er ikke nogen let situation du står i! Allerførst har jeg lyst til at spørge dig om du har prøvet at sætte ord på dine overvejelser og tvivl overfor din kæreste? Fortælle ham om dine tanker og måske sammen med ham finde ud af hvad der gør at du er i tvivl. Måske går han og tænker noget af det samme, men vil ikke sige noget om det, fordi han ikke vil gøre dig ked af det.
Jeg ved ikke om det forholder sig sådan, men måske kan det, at I får snakket om det, være med til at åbne op for nye og dybere sider af jeres kærlighed til hinanden, fordi I får snakket jer ind til roden på det som gør det svært og dermed kan I bedre arbejde med det og vende det til noget godt for jer begge to.

I forhold til dit indlæg/spørgsmål, så vil det vil være lige så forkert og smertefuldt for ham, hvis du bliver i forholdet af høflighed, som hvis du bryder med ham.
Han vil blive ked af det, hvis du bryder. Men det vil han også blive hvis han om et stykke tid finder ud af, at du kun holder fast ved ham af høflighed og medlidenhed. Hvordan ville du have det, hvis han kun holdt fast ved dig, fordi han ikke ville gøre dig ked af det?

Og der findes ikke nogen særlig form for kristen måde at bryde et forhold på. Det gælder om at gøre det respektfuldt over for den anden part og, tænker jeg, når du skriver at du er bange for at miste ham helt. Så vær klar til at give helt slip på ham, hvis du bryder forholdet. Det kan godt være at I kan genoptage et venskab, når der er gået et godt stykke tid, men lov ham ikke venskab nu for dermed, her og nu, at lette situationen for ham og dig. For dermed kan du komme til at give ham falske forhåbninger om noget som måske aldrig vil ske, at I finder sammen igen.

Du har ikke ansvar for hans reaktion og følelser, han vil blive ked af det, men han må selv finde ud af at tackle det. Dit ansvar er, at du er ærlig i dit forhold til ham og at du bliver på din egen banehalvdel, hvis du beslutter dig for at gøre det forbi. Dvs. at du slår op med ham, på baggrund af dig selv og dine følelser og ikke med udgangspunkt i ham og hans person.

Men jeg synes du skal prøve at snakke med ham om dine tanker, før du bryder endeligt med ham, for som sagt kan det være at det kan være med til at styrke jeres forhold, i stedet for at det går i stykker.

Må Gud lede dig og råde dig til at tage den rette beslutning i denne svære situation

Kærlig hilsen med ønsket om Guds Fred!
Susanne K.

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær