Er det væsentligt at forholde sig til?

Alt andet er faktisk uvæsentligt, for tror man på det som står i Bibelen så kan man ikke komme uden om at vi en gang skal stå ansigt til ansigt med Gud. Og hvad så? Hvad skal der så ske, vil Han støde dig bort eller vil Han byde dig velkommen indenfor i sit rige?

Den dobbelte udgang på livet synes ikke at være på mode, men tror du at den eksisterer, så må du vide hvad der holder vand.

Luther troede på Bibelens ord, han troede på at han en dag skulle møde Gud og han troede på at der var to mulige udgange på dette liv. Og han var rædselsslagen, frygten sad i ham og red ham som var det fanden selv, for Luther var ikke nogen dummernik, han kendte gammel testamente fra første til sidste side, og kendte konsekvensen af at møde Gud uden have sit på det tørre, uden at vide hvad der holdt vand, Luther kendte fortællingen om en Gud der lod en hel menneskeslægt på nær Noa og hans familie gå fortabt, Luther kendte omfanget af Guds hellighed og vrede... derfor var Luther ikke ude på at skabe ballade eller splitte Kirken, Luther var rædselsslagen og ønskede ene og alene at finde, ikke en sandhed, men SANDHEDEN, den sandhed der holder vand når mennesket en dag skal møde Gud.

Så kald mig bare betonlutheraner eller det der er værre, for jeg har kun et ønske, vished om at have fundet sandheden, den sandhed som kan ruste mig til at møde Gud.

Jeg er ikke ude på at slå på tromme, men fik bare den tanke at man nogen gange i debatterne kan glemme hvorfor det er så vigtigt vedblivende at holde hinanden op på Skriftens virkelighed, fordi det har en konsekvens, fordi vi en dag skal møde Gud.

Grev Lindgren: ... det er så vigtigt vedblivende at holde hinanden op på Skriftens virkelighed, fordi det har en konsekvens, fordi vi en dag skal møde Gud.

Den treenige Gud modtager de troende allerede nu. Hvorfor skulle Gud så ikke tage imod de troende på dommens dag?

Med venlig hilsen
hoeg

Er ikke sikker på jeg helt forstå dit spørgsmål? Mener du at dem der dør i dag allerede nu er i himmelen, eller?

Grev Lindgren: Er ikke sikker på jeg helt forstå dit spørgsmål? Mener du at dem der dør i dag allerede nu er i himmelen, eller?

Noget tyder på, at mennesker som klinisk døde oplever noget "himmelsk". Nærdøds-oplevelse hedder det vist. Også Jesu ord til røveren på korset tyder på, at døden både er en afslutning og en begyndelse.

Her i dette liv kan den troende efter min mening ikke gøre noget til eller fra. At fastholde troen på den treenige Gud er for mig at se eneste mulighed for at få lov til at "møde Gud" efter dette liv.

At forsøge at finde en mening bag historien om Noa er uden mening og formål i den forbindelse.

Med venlig hilsen
hoeg

Hvad nærdødsoplevelser er, findes der sikkert en rigtig god forklaring på psykologisk, og muligvis også teologisk, uanset kan jeg ikke se relevansen deraf for mit indlæg? Men belæres gerne :-)

Angående døden som både en begyndelse og en afslutning kan jeg imidlertid forholde mig til, og det er jo netop det Luther er i nød over, netop hvad døden er en begyndelse på, et liv sammen med Gud i himmelen, eller et liv væk fra Gud i evig pinsel i helvedet.

Når dette liv er slut skal ALLE møde GUd, troende eller ej, og det er i dette møde Luther ønskede fuldstændig klarhed over hvad der sikrede ham at undgå Guds vrede og dom. Historien om Noa tjener som mange andre historier i gammel testamente det formål at vise hen til Kristus.

Grev Lindgren: "Hvad nærdødsoplevelser er, findes der sikkert en rigtig god forklaring på psykologisk, og muligvis også teologisk, uanset kan jeg ikke se relevansen deraf for mit indlæg? Men belæres gerne" :-)

Du spurgte om min mening.

Grev Lindgren: "Angående døden som både en begyndelse og en afslutning kan jeg imidlertid forholde mig til, og det er jo netop det Luther er i nød over, netop hvad døden er en begyndelse på, et liv sammen med Gud i himmelen, eller et liv væk fra Gud i evig pinsel i helvedet."

Det var da, sådan som jeg forstår det, "livet før døden", Luther ændrede opfattelse af. I stedet for et liv i askese og selvpineri blev Luther for eksempel gift, fik en børneflok og involverede sig i alle livets, det vil sige skaberværkets, muligheder.

Kan det gøre en forskel at forsage skaberværket? Det vil sige, i vor tid, at give afkald på velfærdsgoder og fornøjelser, leve som mediterende eneboer, bede tidebønner, gå på pilgrimsvandring etc. Nej! Noget sådant vil efter min mening ikke stille et menneske bedre på dommens dag.

Grev Lindgren: "Historien om Noa tjener som mange andre historier i gammel testamente det formål at vise hen til Kristus."

Jeg har meget svært ved at se, hvordan historien om Noa kan vise hen til Kristus.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Grev Lindgren.

Jeg vil gerne anbefale dig at læse bogen; Lys bag døden, af præst Kirsten Mørch Nielsen. Hvis døden og det er kommer umiddelbart efter virkelig er sådan som Kirsten har oplevet det - og det tror jeg på, så er jeg ikke bange for mødet med Herren. Jeg kan gennem hele mit liv forsøge at gøre godt mod andre og være ren i mine tanker, men hvilke episoder fra mit liv der vil have gjort størst indtryk på Herren, ved jeg først når jeg står der.

Den amerikanske forsker Moody, har forsket i nærdødsoplevelser i mange år og i flere forskellige kulture.
Det er tankevækkende at stort set alle uanset religion, oplever det samme umiddelbart efter døden, mødet med en lysende varm og kærlig skikkelse. De kristne betegner skikkelsen som Jesus, mens muslimer tror at skikkelsen er Allah... kun een af deltagerne i hans undersøgelser havde oplevet helvede.

Jeg tror at begge steder findes.

Angela

Jeg kender ikke den pågældende bog, men jeg vil sige at mit problem er at Skriften rummer vidnesbyrd om at uanset hvad vi har gjort, tænkt og følt i dette liv, så er der intet af det som holder overfor Gud, du kan have levet det bedste af alle liv, det mest humanistiske, men på dommens dag bliver du alligevel overhalet indenom af en eller anden Hitlertype, hvis han er frelst ved dåb og tro, og du i stedet har satset på dine gerninger. Det var det Luther opdagede, alt hans munkeri var nyttesløst, hans selvdiciplin og gode gerninger var alene en hån mod Kristi forsoningsoffer.

At muslimer og kristne har oplevet et hvidt lys i nærdødsoplevelsen, bekræfter for mig at der er tale om et psykoplogisk fænomen, da islam ikke rummer sandheden og derfor ikke vil møde Kristus.

Hej Grev Lindgren

Jeg tror som du, at nærdødsoplevelser er psykologiske fænomener. De forekommer i alle religioner, og jeg mener, at oplevelserne for alles vedkommende afspejler deres eget sjæleindhold.

Jeg kender godt Kirsten Mørch Nielsens bog - hun oplevede ved sin egen nærdød et kald til at komme ned på jorden igen for at blive præst .. såeh ..

Af Moody har jeg også læst en bog for mange år siden, og med et stort forbehold for, at jeg tager fejl og husker forkert, var den med i newage-litteraturen.

Jeg har ledt efter den, men forgæves ..

kristina

Hej Grev Lindgren.

Jeg tror, at Hoeg med ordene:
"Den treenige Gud modtager de troende allerede nu. Hvorfor skulle Gud så ikke tage imod de troende på dommens dag?"
ikke tænkte på livet efter døden, men at den treenige Gud tager imod de troende allerede nu, mens vi lever her på jorden (ved dåben og troen). Sådan at det med at møde Gud ikke først er noget, der skal ske engang.
(Ret mig, hvis jeg tager fejl, Hoeg.)

Mvh. Anne.

Modsat dig, tror jeg at alle mennesker vil møde kristus når de dør - , men har de ikke villet kendes ved Ham i livet, vil Han heller ikke kendes ved dem i døden.
Når alt kommer til alt, ved vi ikke meget om livet efter livet. Vi kan vælge at klynge os til vores barne tro, eller lade os forvirre i voksenlivet.

Jeg er døbt og jeg er troende, jeg har indset at Jesus er Kristus, vejen, sandheden og livet. Når jeg har valgt at følge Ham, kan jeg ikke samtidigt gå ud og dræbe, for Jesus var ingen morder - så det med Hitler-typen, tror jeg ikke på.

Angela

Angela, tror du ikke at røveren på korset ved siden af Jesus, han som erkendte, at han, modsat Jesus, havde fortjent sin dødsstraf og hang på korset med rette, var en rigtig "Hitler-type", som vist ikke nåede at gøre noget godt i livet?

Han bad ikke engang om tilgivelse. Det eneste han gjorde var at henvende sig til Jesus med ordene: »Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige.«

Det var alt nok til, at Jesus kunne give ham Paradis-løftet!

kristina

Hej Kristina.

"Jeg kender godt Kirsten Mørch Nielsens bog - hun oplevede ved sin egen nærdød et kald til at komme ned på jorden igen for at blive præst .. såeh .."

Bibelener fuld af mirakler - overnaturlige hændelser... Hvorfor er det så svært at tro på at mirakler også finder sted i dag.
Da jeg læste Kirsten Mørch Nielsens bog, fandt jeg det umuligt at hun kunne have opfundet alt dette selv. jeg følte i sandhed at hun havde haft denne oplevelse og da jeg senere læste Moody`s bøger, blev min tro kun styrket endnu mere.
Om Moodys bøger mest høre hjemme i genren; New age - skal jeg ikke gøre mig klog på - det er resultaterne af hans forskning der interesserer mig.

Angela

Hej Angela


Jeg har ikke svært ved at tro på Guds undere, det kan jeg umuligt lade være med!
Sådanne sker, også i mit liv, hver eneste dag.

Men nærdødsoplevelser regner jeg ikke for at være guddommelige undere, men helt naturlige psykologiske fænomener.

kristina

Jeg tror, at Hoeg med ordene:
"Den treenige Gud modtager de troende allerede nu. Hvorfor skulle Gud så ikke tage imod de troende på dommens dag?"
ikke tænkte på livet efter døden, men at den treenige Gud tager imod de troende allerede nu, mens vi lever her på jorden (ved dåben og troen). Sådan at det med at møde Gud ikke først er noget, der skal ske engang. (Ret mig, hvis jeg tager fejl, Hoeg.)

hej Anne!

Som du skriver ovenstående, er præcist sådan jeg tænkte/tænker. Ud over troen har vi intet at bidrage med. Troen må indebære, at bekymringer og tanker om en tilværelse i "himlen" efter døden er nytteløse, ja uden mening. Alt dette må vi overlade til Gud. Om de troende skal møde Jesus (Gud) personligt og direkte ansigt til ansigt, tror jeg ikke rigtig på. Jeg ved ikke, om Bibelen siger noget om dette. Men som sagt, spekulationer i den retning er efter min mening nytteløse.

Med venlig hilsen
hoeg

Absolut. jeg giver dig helt ret.
Mens han hang på korset ved siden af Jesus, erkendte han at Jesus var Herren - Han kom til tro - han vedkendte sig Jesus og derfor ville Jesus også kendes ved ham i himlen.
Det er i livet aldrig for sent at modtage Jesus - hvilket historien om røveren jo klart vidner om.

Desværre er det nok ikke alle der lige før deres EXIT, giver deres hjerte til Jesus. Hvad hitler gjorde skal jeg ikke kunne udtale mig om. Manden var et kapitel for sig selv.

Angela

Hej Kristina.

"Jeg har ikke svært ved at tro på Guds undere, det kan jeg umuligt lade være med!
Sådanne sker, også i mit liv, hver eneste dag.

Men nærdødsoplevelser regner jeg ikke for at være guddommelige undere, men helt naturlige psykologiske fænomener."

Hvordan skelner du?
Der er også mange mennesker der siger at helbredelse i Jesu navn, blot er psykologisk eller ren og skær tilfældighed?

Hvad er et mirakel for dig?

Har du hørt om de seks børn - fire piger og to drenge i Medjugorje i Bosnien-Hercegovina - som i en alder af ti til seksten år pludselig i 1981 begyndte at se Jomfru Maria. Og har gjort det dagligt lige siden? Siden midten af 1980’erne har tre grupper speciallæger og psykologer testet seerne og gennemført eksperimenter, mens oplevelsen foregår. Samstemmende konkluderes det, at seerne mentalt og fysisk er sunde og raske, og man identificerer en tilstand af få minutters varighed, hvor de ikke reagerer som forventeligt på forskellige sanse-stimuli. Seernes udeblivende reaktion kan sammenlignes med bevidstløshed, bortset fra og åbenbart for enhver, at de samtidig stirrer meget intenst på et punkt lidt oppe og udviser synkrone reaktioner på det, de oplever som Jomfru Maria.

Angela

Hej Angela

Undere/mirakler er betegnelsen for, hvad der forekommer os at være i strid med de kendte naturlove.

Jeg selv skelner - rent verbalt - mellem undere og mirakler:
Undere når der er tale om Guds særlige og kærlige indgriben, og mirakler når der er tale om Guds fjendes - "Tusindkunstnerens" - onde indgriben.

Hvordan skelner vi så mellem undere og mirakler?

Ef 6,10-12:
I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. v11 Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb.
Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.

Ondskabens åndemagter lyver og bedrager og giver sig ud for noget de ikke er.
De overøser gerne mennesker med gaver, de ønsker sig, inklusive helbredelser og rigdom!

De er ulve i fåredragt, og deres onde hensigt er at gøre indhug i Guds folk.

Hvordan så skelne?
Jeg kan ikke altid skelne på andres vegne, men vil dog sige, at hvis der indtræffer noget, som ikke er i overensstemmelse med Ordet, så vil jeg afvise det, og hvis det indtræffer hvor mennesker tager autoritet og ikke bøjer sig og beder "Ske din vilje" - så bør alle alarmklokker ringe, og de røde advarselslamper blinke.

Det er bestemt ikke nogen garanti, at der råbes "Halleluja" og "i Jesu navn" (det kan man lære enhver papegøje!) hvis det sker ikke rent faktisk ér Guds vilje, men fristerens ..

Jeg er ikke i tvivl om, at de nævnte børn - og masser af andre Medjugorge-besøgende - rent faktisk har oplevet det de siger, de har oplevet!
Men guddommelige oplevelser?
Nej, bestemt ikke!

At Jomfru Maria skulle kunne kommunikere med mennesker er der ikke bibelsk belæg for, tværtimod!
Bibelen afviser kontakt med de døde!

Den har kun ét eksempel på noget sådant, og det skete ved okkult dødemaning (hekseri).
Det var kvinden i En-dor, som manede Samuel frem (1.Sam. 28), hvis det altså var ham, hvad jeg ikke tror!

Under alle omstændigheder kom der intet godt ud af seancen.

Jesus afviser i øvrigt, at det skulle gavne, selv om afdøde troende kunne åbenbare sig og forkynde sandheden for mennesker, jfr. Luk. 16,19-31.

Derfor kan det umuligt være Gud, der foranlediger begivenhederne i Medjugorje, hvor "Maria" åbenbarer sig har ført til megen afgudsdyrkelse (Maria- og engledyrkelse).

kristina

Hej Angela.

Noget kan vel godt være psykologisk, og ikke et under, selv om man ikke har fundet på det selv? Der er jo også noget, der hedder underbevidsthed eller lignende.
Når vi drømmer, er det jo heller ikke noget vi selv finder på, men alligevel noget psykologisk eller underbevidst.

Mvh. Anne.

Hej Kristina.

Jeg har det svært med mirakler og helbredelse, især de helbredelser der ikke umiddelbart kan bevises, for jeg er menneske og skeptiker, hvilket jeg også skal være. Jeg er dog nødt til, selvom jeg ikke fatter det, at tro på de undersøgelser der er lavet af begivenhederne i Medjugorje. Om det er Maria de ser, eller Satan i forklædning ved jeg intet om for det handler om tro, men jeg ved at mange mennesker er kommet til tro på Jesus i Medjugorje og at de mennesker der har været der, uanset hvor skeptiske de var da de kom, rejser hjem som nye mennesker.

Når Hans Berntsen beder for syge i Jesu navn tror jeg på at det er Jesus der griber ind og helbreder.
Er Hans Berntsen een af de papegøjer du taler om og hvorfor?


Angela

Hej Angela

Det véd jeg ikke!

Men jeg véd, at jeg aldrig selv ville gå efter hverken mirakler eller undere, og heller ikke finde på at opsøge nogen helbredelsesprædikant.

Matt. 6,36:
... søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

kristina

hej kristina!

Du skriver: Men jeg véd, at jeg aldrig selv ville gå efter hverken mirakler eller undere, og heller ikke finde på at opsøge nogen helbredelsesprædikant.

Efter min mening kan ingen af os udelukke på forhånd, at der virkelig kan ske/sker et Guds under. Det er ikke op til os at afgøre om det virkelig er et Guds under, når der sker en helbredelse under et møde eller en gudstjeneste. Men vi kan under alle omstændigheder takke Gud og forholde os ydmyge, når/hvis vi erfarer en (tilsyneladende) guddommelig helbredelse.

Det kan ikke være i modstrid med Matt. 6,36:
"... søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift".

Guds undere sker overalt i den natur, Han har skabt og opretholder. Vi kan ikke hverken forklare eller forstå naturlovene, for eksempel at en elementarpartikel både kan være en partikel eller en bølge på samme tid.

Med venlig hilsen
hoeg

Det har jeg heller ikke afvist, jeg udelukker ikke noget.
Jeg har blot anført, at jeg ikke selv ville opsøge nogen helbredelsesprædikant.

Når jeg er syg, beder jeg Gud om helbredelse, og så går jeg til lægen.
Læger er også Guds skabninger og redskaber, så jeg kan ikke finde nogen god grund til at opsøge kvaksalvere.

Jeg tror ikke Gud har problemer med at bruge uddannede læger, når han vil hjælpe nogen til at blive raske, og jeg regner bestemt med, at vi har fået vores forstand for at bruge den!

kristina

Mener du at mennesker selv skal søge og finde sandheden? Er det vores ansvar at blive klar over, hvad der kan frelse os og hvad som holder når vi skal møde Gud, som du skriver?

Vil gerne høre dig uddybe hvad du selv har tænkt.

Hej Kristina.

"Men jeg véd, at jeg aldrig selv ville gå efter hverken mirakler eller undere, og heller ikke finde på at opsøge nogen helbredelsesprædikant."

Du har altså aldrig selv oplevet Hans Berntsens møder og kunne heller aldrig finde på det? Dog siger du at du tror på mirakler, men helbredelsens nådegave er altså for langt ude eller hvad? Jeg ville virkelig ønske at du havde mødt Hans Berntsen.

Angela

Gud arbejder altså kun gennem læger og ikke gennem andre menneskers bøn for een - jeg forstår det ikke???
Jeg er overbevist om at Hans Berntsen er Guds redskab i den forstand at han har talegaven, et kærligt, positivt og ydmygt væsen der intet kan uden Guds hjælp og som har vieet sit liv sin tid til Gud.

"og jeg regner bestemt med, at vi har fået vores forstand for at bruge den!"

Hvordan skal den forståes? Jeg vil undlade at drage forhastede konklutioner, men lade dig forklare.

Angela

Dit ønske er allerede opfyldt! - jeg var skam til stede ved et større møde for et par år siden, da en nabo havde bedt mig køre hende dertil, fordi hun var syg, og jeg gik med ind og overværede mødet.

Min nabo var - sammen med mange andre - til forbøn, men fik det dog ikke bedre.

Mit indtryk af Berntsen er positivt - han er da bestemt et venligt menneske. Men som sagt, når jeg er syg går jeg hellere til lægen. Mere har jeg ikke at sige om dette.

kristina

Hej Angela - jeg tænker lidt anderledes om dette end du gør.
Jeg tror nemlig ikke at mennesker helbreder andre mennesker ved Guds hjælp, men at det forholder sig lige omvendt: at Gud suverænt helbreder hvem han vil og hvordan han vil. Hvis han altså vil ..

I det kristne fællesskab i min kirke beder vi sammen, og vi beder også for hinanden, både når det drejer sig om sygdom og andre problemer, og jeg kan ikke se nogen grund til søge andre græsgange eller til at gå over åen efter vand.

kristina

k: Min nabo var - sammen med mange andre - til forbøn, men fik det dog ikke bedre.

hej kristina!

Selv om der på et møde (med for eksempel Hans Berntsen) sker helbredelse, der medicinsk kan dokumenteres, kan et sådant møde skabes anfægtelser blandt de øvrige deltagere. Det gælder ikke mindst de tilstedeværende syge, der ikke oplevede nogen helbredelse på trods af forbøn.
Hvordan kan Gud være en retfærdig gud, når kun ganske få helbredes?
Intet menneske kender svaret, og ingen kan kræve et svar. Vi må leve med vore anfægtelser.
Efter min mening skal paradokser og anfægtelser ikke afholde nogen fra at opsøge for eksempel Hans Berntsen. Jeg tror på, at Helligånden kan helbrede gennem Hans Berntsen. Derfor ville jeg i pågældende tilfælde opsøge ham.
At søge fællesskab i lovsang og forbøn med andre er at ære Gud, helbredelse eller ikke.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej hoeg


Det kan jo ikke dokumenteres hvem/hvad der er årsag til helbredelsen.

.

Netop. Det store flertal af de fremmødte går skuffede hjem og tænker "øv - nu har jeg prøet så meget - og det med Jesus hjalp så heller ikke .."
Og så mener jeg de havde været bedre tjent med at blive hjemme.

Og de fleste af de få, som får det bedre eller endda bliver raske, vil nok hyppigere gå hjem og anbefale Hans Berntsen til deres venner og bekendte, end de vil aflægge et vidnesbyrd om Jesus.



Jeg finder det nu hverken uretfærdigt eller anfægtende. Vi lever i en falden verden med sygdomme og alskens andre lidelser, og kristne er lige så syge som alle andre mennesker.

Først på den nye jord kan vi forvente et liv uden sorg og pine:
Åb 21,3b-5a:
Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet. Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!«



Tror du Gud har noget imod læger, så at han af en eller anden grund ikke vil bruge dem til at udføre sin vilje?
Men ja, Gud kan naturligvis gøre alt hvad han vil.
Og alt hvad han vil er kærlighed: Han ønsker at frelse alle.

2.Tim 2,3-6:
Det er godt og værdsat hos Gud, vor frelser, som vil, at alle mennesker skal frelses og komme til erkendelse af sandheden.
For der er én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus, som gav sig selv som løsesum for alle – det var vidnesbyrdet, da tiden var inde



Ja, helt bestemt! Derfor synes jeg også vi er bedre tjent med at gå i kirke end til helbredelsesmøder.

Gud har tydeligvis ikke planer om at helbrede alle de syge mennesker, der beder ham om det, eller som andre beder for. Det ville de/vi næppe heller være tjent med!

De raske, som lever det gode behagelige liv i sundhed og velstand, er jo nemlig i stor risiko for derved at gå på fortabelsens vej.

Når vi er raske og lever det gode liv, kan vi let glemme, at uden vor Herre og Frelser er vi hjælpeløst fortabte.
Og det er dog ikke så voldsomt vigtigt, hvordan vi lige har det i dette korte liv!

Afgørende er, om vi skal tilbrige det evige liv hos Gud eller ikke.

Og vor Herre, som kender os bedre end vi kender os selv, véd, at nogle af os må han møde i lidelse, sygdom og mørke for at nå os med sine fremstrakte, frelsende hænder.

Jeg er Herren, der er ingen anden,
der er ingen anden Gud end mig.
Jeg væbner dig, skønt du ikke kender mig,
for at de skal vide i øst og i vest,
at der ikke er nogen anden end mig,
jeg er Herren, der er ingen anden!

Jeg danner lys og skaber mørke,
jeg frembringer fred og skaber ulykke,
jeg, Herren, frembringer alt dette.

Og alt dette frembringer han, fordi han vil os det evigt godt og genoprette livsfællesskabet med sine skabninger.

Hans retfærdshånd over bjergene ud er strakt over dale og byer! http://www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/31

kristina

Hej Kristina

"når jeg er syg går jeg hellere til lægen."

Hvorfor udelukker det ene, det andet?

Beder i ikke for hinanden i det tro samfund du kommer i, eller i dit hjem?
Hvis ja, hvorfor er det anderledes end når Hans Berntsen beder for nogen?

Angela

Hej Kristina.

"Det kan jo ikke dokumenteres hvem/hvad der er årsag til helbredelsen.".

Nej men det kan dokumenteres at en person faktisk havde en sygdom før mødet med Jesus igennem Hans Berntsen, og at sygdommen efterfølgende var pist forsvundet - det findes der faktisk talrige eksempler på.

For et par år siden blev min datter indlagt på hospitalet til undersøgelser, fordi hun oplevede tissetrang op til 20 gange om dagen. En scanning viste at hun havde en knude ved hendes blære, hvilken slags knude det var, måtte vi vente med at få at vide til hun havde været i en MR-scanner.
Jeg bad hele tiden i de dage hvor vi ventede, sov dårligt og var angst for at skulle miste hende. Jeg skrev til Inge og Hans Berntsen og bad dem bede for min datter.
Om det var deres bøn eller min eller vores tilsammen der gjorde forskellen ved jeg ikke, men da hun blev MR-scannet var der ingen knude og lægen indrømmede, at der sommetider sker ting læger ikke kan forklarer.

Måske har man brug for at opleve den slags, for virkelig at tro på bønnens kraft? For i dette tilfælde var det Jesus og ikke lægen, der helbredte.

Du skriver at det er bedre at blive væk fra disse møder, end at møde op og blive skuffet.
Der er meget vi ikke kan forklarer eller forstå - vi har ikke forstand til det.
Jeg forstår heller ikke hungersnøden i Afrika og andre frygtelige ting, der er sikkert også kristne der beder der og hvorfor griber Gud så ikke ind?????

Skal vi holde op med at bede for verdensfreden?

Angela

hej Kristina.

Du har stadig ikke forklaret mig forskellen.
Du og din menighed beder for syge..
Hans Berntsen beder for syge..

Ja, det er Gud der suverænt bestemmer hvem der helbredes, sådan er det jo også på Berntsens møder, hvilket du selv har været vidne til, men det gør vel ikke bønnen mindre vigtig.

Angela

Hej Angela,



Joda, det gør vi. Såvel i kirken som hjemme.



Min kirke/præst/menighed er mit åndelige hjem i denne verden, så jeg er ikke motiveret for at shoppe rundt ...

Og anderledes er det vel - i den forstand, at Berntsen ikke har nogen menighed ...

Heb.10,25:
.. lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig.

Dette er kun svar på, hvad jeg selv gør og hvorfor.
Hvad andre bør gøre ved jeg ikke!

kristina

Hej Kristina

Naturligvis har Berntsen ikke sin egen menighed - han er ikke præst - han beder blot for dem som ønsker at blive bedt for.
Jeg har heller ingen menighed, men jeg kan vel godt bede for andre alligevel?

Jeg har svært ved at forstå, hvordan een fra din menighed gerne må bede for dig, mens een ude fra ikke må - det må være svært for dig at styre.

Angela

Hej Angela
Jeg synes det forekommer mig at du misforstaar noget af det som bliver skrevet. Gud formaner os til at bede, for selv og andre. Vi maa ikke tilbede noget menneske enten det er Hans Berntsen, Billy Graham, Evangelist eller Benny Hinn. Boen styrker vores tro og vi maa ikke spoerge om beviser paa at Gud exsisterer. (Beviser har vi nok af, du er selv et bevis paa det) Baade Gud os satan kan helbrede og derfor er det ikke bevis. I Johannes Evangeliet tyvende kapitel advarer Jesus os at "Salig er den som tror" Ja du kan selv laese det, men der findes andre steder i Bibelen hvor djaevelen goer vidunderer.
Just a thought.
Bluerover1

Gud opsøger og frelser det fortabte, beretningen om Luther er beretningen om konsekvensen af at Gud opsøger Luther, gør ham begribeligt at hans Ord er sandt og at Han er virkelig.

Bluerover1 skriver: Baade Gud os satan kan helbrede og derfor er det ikke bevis.

Er der nogen eksempler på, at "satan kan helbrede"? Hvordan kan vi afgøre, om det i virkeligheden er den onde, der helbreder på et møde, hvor for eksempel Hans Berntsen beder for syge?
Min mening er, at vi kan komme til at forkaste troendes vidnesbyrd om guddommelig helbredelse, hvis vi frygter, eller har en mistanke om, at djævelen kan optræde, når der bedes om helbredelse i Jesu navn.
Intet ondt kan komme fra en alkærlig Gud og modsat kan intet godt komme fra djævelen.

Med venlig hilsen
hoeg

kristina: Tror du Gud har noget imod læger, så at han af en eller anden grund ikke vil bruge dem til at udføre sin vilje?

hej kristina!

Jeg vil selvfølgelig gå til lægen - og, hvis der var mulighed for det - opsøge Hans Berntsen eller tilsvarende på helbredelsesmøder. Så vidt jeg ved (jeg er ikke Bibel-kyndig), har Jesus selv opfordret til, at vi beder vedholdende. Jeg husker en prædikant, der sammenlignende dette med et barn, der "plager" om at få et eller andet. Til sidst får barnet sin vilje.

Efter min mening må vi ikke advare nogen om at opsøge bestemte helbredelsesprædikanter, for eksempel Hans Berntsen. Det ville være ensbetydende med at forkaste vidnesbyrd om Gud. Tænk (!) hvis vi på den måde kom til at udelukke nogen fra Guds nåde og gode gaver.

Med venlig hilsen
hoeg

jeg vil ikke her dømme i specifikke tilfælde, men Skriften taler klart om at satan kan komme som både en løve, en engel og alt muligt andet, hvad der end skal til for at forfører mennesker.

Hej Bluerover1.

Jeg tror ikke jeg har misforstået noget i denne sammenhæng, men hvis du fejlagtigt tror at mennesker som opsøger Berntsen eller andre mennesker for at blive bedt for, tilbeder disse, kan jeg godt forstå at du vil sætte mig på plads.
Det her handler på ingen måde om tilbedelse. Jeg beder ofte min søster bede for mig, hvis jeg står overfor noget som er svært - vi beder for hinanden, vi tilbeder ikke hinanden.

Iøvrigt kan du finde skriftsteder der siger at vi skal følge Jesus - gå ud og gøre sådan som han har gjort og bede for hinanden. Bøn kan være virkelig kraftfuld.
Da jeg boede i Canada, bad hele min menighed sammen, for en kvinde i menigheden der havde fået kræft i hele kroppen.
Da hun efterfølgende gik til lægen, måtte han måbende erkende at der ikke var spor af kræft tilbage.

Jeg er skeptiker som man bør være, men jeg vil ikke lukke alle døre, ikke de døre som viser mig noget der føles rigtigt.

Angela

Hej Lindgren.

I såfald kan vi jo aldrig tro på nogen eller noget og så er det måske bedst at vi helt holder op med at bede og sige tak, for tænk hvis det ikke var Gud men Satan der bønhørte os?

Angela

Det er en farefuld færd at ville til himmelen, for satans tiltag med det formål at fravriste os den sejrskransen Kristus har vundet os er mange og mange af dem ligner gode sunde positive ting, men er i virkeligheden satans fælder, derfor er det livsvigtigt at kristne holder sig tæt til Gud gennem bøn og bibellæsning, for at de kan kende hvad der er af Gud og hvad der ikke er. Det er kun muligt at nå himmelen fordi Gud har sendt os Talsmanden til at holde os fast i troen, og igen og igen pege hen på Kristus som frelser når satan forsøger at flytte vores fokus.

Men jeg kan som dig blive ganske bekymret, det er Gud nemlig ligeså, bibelen stiller spørgsmålet, vil menneskesønnen møde troen på jord når Han kommer igen? Vi må bede om at Han gør, for der er ingen automatik deri.

Hej Grev Lindgren.

Jeg ved godt at ikke alle ting der ligner sunde og positive ting, faktisk er fra Gud. Satan er snu.
Det må dog være op til hver enkel kristen at skille skidt fra kanel. Hvis man kun kan se spøgelser, skal man måske holde sig inden døre med sin bibel og heller ikke gå i kirke, for hvem ved, måske er det Satan der taler gennem præstens mund?

Angela

Grev Lindgren til Angela:
Men jeg kan som dig blive ganske bekymret, det er Gud nemlig ligeså, bibelen stiller spørgsmålet, vil menneskesønnen møde troen på jord når Han kommer igen? Vi må bede om at Han gør, for der er ingen automatik deri.

Hvem af os har mod til at påpege, at "dette kommer ikke fra Gud, men fra Djævelen"? Vi kan, mig bekendt, ikke påpege historiske eksempler på helbredelser, der uden tvivl kan tilskrives Djævelen. Findes sådanne eksempler beskrevet i Bibelen?


Med venlig hilsen
hoeg

Ikke så vidt jeg ved, men Skriften taler klart om hvordan mange skal komme i Kristi navn for at forfører, og der tales klart og tydeligt om hvorledes satan kan antage mange forskellige ansigter for at lede vild. S¨å hvem kan sige om noget er fra Gud eller ikke? For det første er der nogen som har en nådegave til at bedømme ånderne, men alle har vi et ansvar for at sammenholde det vi ser og hører med Skriftens ord, så når en helbredelsesprædikant vidner om hvorledes han gennem ild blev trukket ind foran Guds trone og der blev kaldet til dit og dat, må vi læse Skriften og vurderer om det er i overensstemmelse med det Gud har åbenbaret, og er det ikke må denne prædikants praksis og lære forkastes og irettesættes indtil han retter ind efter Skriften, og vil han ikke skal han som Paulus beskriver det udstødes af menigheden.

Hej Grev Lindgren.

"For det første er der nogen som har en nådegave til at bedømme ånderne" skriver du.
Hvorfra kan vi vide om den "nådegave" er fra Gud - måske er det Satan der vildleder os.

Og hvis du tror på nådegaver til at bedømme ånder, tror du vel lige så meget på nådegaver til at helbrede?

Angela

Jeg tror lige meget på alle nådegaver.

I stedet for fortsat at stille den ene spidsfindige situation op efter den anden, så lad os gribe om nældens rod. Kan der i denne verden af mennesker skelnes mellem sandt og falsk? Ja, og til det er Guds fulde åbenbaring givet os, og med den kan vi afsløre om helbredelse, tungetale, bedømmelse af ånder etc. er sand eller falsk.

Men for at svare på spørgsmålet, kan vi vide at denne nådegave er fra Gud hvis den er i overenstemmelse med Skriften. Så når eksempelvis en helbredelsesprædikant hævder at man kan blive rask hvis man blot har tro nok er han i strid med Skriften, for det er ikke hvad Skriften prædiker.

Er det ikke?

"Da de var blevet alene, kom disciplene hen og spurgte Jesus: »Hvorfor kunne vi ikke drive den ud?« v20 Han sagde til dem: »Fordi I har så lille en tro. Sandelig siger jeg jer: Har I en tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen! og det vil flytte sig. Og intet vil være umuligt for jer. v21 Den slags fordrives kun ved bøn og faste." (Matt 17,20)

Der er da en klar sammenhæng mellem størrelse på troen og undere (selvom eksemplet her selvfølgelig er lidt fjollet).

Men det viser jo bare, at du tilsidesætter Skriftens ligefremme, enkle tale og i stedet sætter dine egne menneskelige tolkninger..

Om min eksegese tilsidesætter Skriftens klare tale kan jeg ikke selv bedømme, men er det tilfældet lader jeg mig gerne irettesætte, dog inden jeg accepterer irettesættelsen vil jeg udfordrer om jeg rent faktisk har fat i den tynde ende, hvilket jeg absolut ikke udelukker som en mulighed, selv om ens retorik er firkantet er det ikke nødvendigvis et udtryk for at man altid tror at have retten på sin side.

I det referede skriftsted henvises som andre steder i Bibelen til billedet af en tro som et sennepsfrø, at det mindste kan blive det største, så en når en vanfør føres til en helbredelsesprædikant og ikke bliver helbredt, og den vanfører eftefølgende bliver konfronteret med mangel på tro er det i misforståelse af dette skriftsted og billedet af sennepsfrøet. Den vanføre vakler op på scenen med det spinkleste af håb, den mindste tro af alle. Jesus er muligvis frustreret over de manglende resultater af Hans forkyndelse, men det er jo diciplene, "helbrederne" Han er på nakken af.

Så jo størrelsen af troen er betydende... man kunne fristes til at foreslå jo ringere jo bedre?

Det kunne man, men det er ikke det, Jesus siger: "Fordi I har så lille en tro."
Der mangler altså tro.

Men lad det nu ligge.

Fred og godhed