Hvordan kommer man egentlig bedst ind på livet af dem som ikke kender Gud? Dem som engang skal gå fortabt hvis ikke de når at indse, at Gud er den eneste der kan frelse dem?

Jeg har denne hersens vendinde som TROR, at der måske nok er en eller anden Gud derude, og som kalder sig kristen, men som ikke aner hvad "Golgata" eller "ubetinget kærlighed" er osv. Rettere sagt, kender hun ikke Gud, og spørger ikke meget ind til det. For tiden bruger jeg mange krafter på at bekymre mig for hende, og udtænke måder at snakke med hende om det på. Desværre lykkedes det mig aldrig. Jeg har fået flere forslag. F.eks. var der engang en mand, der fortalte, at han havde snakket med nogle rockere på gaden om jesus kristus, og så var de blevet meget interesserede, og var nu troende mennesker. Jeg mener, er det virkelig så simpelt? I så fald, synes jeg det er meget svært bare at slynge noget om Gud ud i luftn. Jeg har flere gange prøvet at få hende med til noget IMU eller andre ungdoms arrangementer, men det har ikke lykkeds mig (måske er det heller ikke et sted at tage en ny med). I det hele taget har jeg bare mange veninder som ikke er troende, og jeg vil så gerne have dem med i himmelen. Man kan vel roligt sige, at det handler om den evige liv eller død.

Men i hvertfald, hvordan får man snakket om Gud og får gjort dem interesserede? Jeg ved godt, at det også er Helligånden, som skal plante troen i deres hjerter osv. Men hvordan får man gjort dem interesserede osv?
Hilsen Sara

Hej Sara,

Det er dejligt at læse om din kærlighed til dine venner, og den betydning det har for din tro. Mission er helt centralt i kristendommen...

Jeg tror ikke, at jeg i det nedenstående siger noget radikalt eller nyt, og nok heller ikke noget du ikke har hørt før, omend vi ikke altid får det med i en mission-sammenhæng.

Bed for dine venner og vis dem gennem et helligt og autentisk liv, hvad den kristne tro er. Bønnen er utroligt vigtig, for det er ikke dig der skal omvende mennesker, men Gud. Bed dagligt og gerne længe, bed når du har lyst og når du ikke har lyst - når bønnen føles som en ørkenvandring og du ikke "føler noget". Bed om muligheder for at vidne, bed om at Gud vil sende nogen til dine venner, bed om at han vil drage dem til sig...

Sørg for at leve i et opgjort forhold til Gud. Vær hellig som Gud er hellig, bekend din synd hver gang du gør noget forkert og bed om Åndens frugter i dit liv. Hold dig fra bagtalelse, farisæisme/hykleri og al anden form for synd. Forsøg i stedet at efterligne Kristus i et helligt liv præget af omsorg, bøn og tilgivelse. Lad være med at forstille dig, hverken over for Gud eller dine venner, men vær ærlig. Dette er sikkert ikke noget nyt budskab, og jeg tror gerne at du allerede gør alle disse ting, men det er noget vi aldrig bliver færdige med.

Brug al den hjælp og nåde Gud sender til dig gennem andre kristne. Læs i Biblen ofte - ikke som en intellektuel øvelse, men for at blive formet efter det du læser. Hav et bønsfællesskab med andre kristne, få nogen til at bede for dig og for dine venner. Kom trofast i din kirke, deltag i tilbedelsen og fællesskabet der.

Bed så lidt mere og hav tillid til at Gud vil gøre alt hvad Han kan for dine venner. Måske lægger han dig et særligt kald på hjertet, måske sender han en anden.

Kristendommens absolut stærkeste vækstperiode var de første par århundreder, hvor der ikke i større grad fandtes missionærer eller evangelister. En kirkefader beskriver det sådan at "kristendommen smitter ved personlig kontakt".

Mine erfaringer med omvendelser i Danmark (de er få og spredte, men er der) er også at det ikke så meget er de ting de kristne siger som det er den måde de lever på, der fører til omvendelse. "De havde noget som jeg ikke havde" kan stå som overskriften for manges vidnesbyrd.

Mvh. Steffen

Hellige, evige, almægtige Gud. For din enbårne søns, Jesu Kristi smertefulde lidelses og død skyld, hav barmhjertighed med os og med hele verden.

Hej Steffen

et totalt off topic...Men jeg vil først sige, at jeg fuldt kan tilslutte mig det du skriver om, at det især (efter mine erfaringer også) er det der med at "de kristne havde noget særligt i deres liv, som jeg ikke selv havde, og gerne ville have...", som står klart efter en omvendelse af et menneske.

Men..du skriver tilsidst blandt andet det her: Åh, det bringer minder tilbage!!!! Hvor har jeg bedt den bøn meget. Føler mig helt salig over at gense det, TAK.

Vh.
Tau

Jeg ved ikke hvor meget man egentlig skal sige.

Jeg har aldrig været fan af at påtvinge andre min tro, eller belære dem med det ene og det andet.

Jeg forstår sagtens at det heller ikke er det du vil.

Men jeg ville umiddelbart bare være mig selv, lyt til din ven, og spørger din ven, jamen så svar.

Ved at være der og leve efter din tro og din fornuft sætter du jo et glimrende eksempel som man kan håbe vil smitte af, men man bør aldrig blæse ud med bål og brand som nogle mere konservative gør.

Som det også er blevet sagt, så bed for din ven og dine kære.
Stol på Gud, stol på dig selv, og stol på at dine nærmeste træffer det som er det rigtige valg for dem.

Nu synes jeg i øvrigt man skal passe en lille smule på med at vurdere hvor troende folk nu er når det kommer til stykket.
Man kan sagtens være meget troende og ikke være den der kommer mest i kirke, eller er den mest skrifkloge.
Nogle folk er bange for at indrømme at de er troende, andre føler blot at det er en privatsag for dem, og vi ved jeg ikke hvad vores nærmeste tænker og tror.

Jeg tror hvis du mødte mig til en almindelig samtale om det ene og det andet, at du ville have svært ved at se mig som et typisk billede på en kristen.

Mange af mine venner er blevet meget overraskede over at jeg er kristen.

mvh søren

Jeg synes bestemt heller ikke, at man skal gå ud og dømme folk om de er kristne eller ej, på deres handlinger osv. Men som jeg kender min veninde, går hun i kirke 1 gang om året, snakker aldrig om troen, følger ikke bibelens ord og læser aldrig i bibelen. Hun forstår når jeg fortæller hvorfor jeg ikke går i seng med min kæreste, drikker mig høne fuld osv, men hun lever ikke selv efter det, og kunne ikke tænke sig det. generalt elsker jeg at snakke med hende fordi hun er så forstående. Problemet er bare, at hun aldrig spørger til noget omkring kristendommen, og jeg vil bare så gerne fortælle noget, men igen er det nok noget der skal komme af lyst.

På en måde tænker jeg også bare, at hvis hun ikke ved hvad hun går glip af, hvordan skal hun så få interesse for det eller have lyst til at høre om det?

Desuden synes jeg, at det er helt rigtig det med at bede uden stop for hende, så Gud kan hjælpe mig , og det var dejligt at blive mindet om Steffen

Generalt så er det nok også svært at omvende folk i Danmark, vi har jo ikke meget brug for Gud, for vi har det hele og kan forsikre os til ting og sager i stedet for at lade Gud være vores forsikring. I fattige lande, skal man bare nævne ordet "tilgivelse" eller "jesus" så lytter folk gerne. Vi er bare svære at trænge ind til heroppe! - ærgerligt og svært at respektere!

Hej Sass
Husk paa at du er kun saedemanden, som det staar i skriften, og enhver landmand vil fortelle dig, du maa ikke ploeje eller harve i en saaet mark.
Det betyder ikke at man ikke maa snakke om det, bare at man ikke traedder paa noget.
Just a thought
MVH Bluerover1

Jeg ved godt at det er Gud der skal plante troen i deres hjerter, og at man ikke kan påtvinge andre at tro på Gud, men jeg sidder stadig tilbage med følelsen af, at vi på en måde er deres eneste håb. Forstået på den måde at frelsen er et spørgsmål om liv eller død - gælder det så ikke om at få det budskab bragt ud så hurtigt som muligt? Burde man så ikke, med en missionsbefaling som Jesus har givet os, på bedste måde bestræbe at få omvendt så mange som muligt i steder for bare at se til? Jesus kommer i en time vi ikke ved!

"Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer"
matt. 24, 46.

det kan godt være at vi kun er sædemændene men vi har stadig fået en opgave af Jesus, nemlig at fortælle verdenen om ham:

Mat 28,18-20
"v18 Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«"

men det er rigtigt at det er Gud som skal lade troen gro i deres hjerter men det er vores opgave at plante den.

Mvh Benja

Hej Sara,

Jo, det har du helt ret i. Vi skal ikke blot sidde og se på, vi skal aktivt gå i forbøn for de mennesker vi omgås, og vi skal bruge de muligheder Gud lægger til rette for os.

Og nogle gange skal vi også være dem der starter samtalen... dem der drejer samtalen ind på troen. Altid i ydmyghed og kærlighed og med masser af bøn

Mvh. Steffen