Hej

Jeg er en 23-årig dreng, der sidder og er ved at søge ind på universitetet her til september. Jeg er i den forbindelse havnet i en form for krise, der også involverer min tro.
Om mig selv kan jeg sige at jeg er en meget usikker, til tider tungsindig person der ofte betvivler mig selv og desværre har en tendens til at se problemer i stedet for muligheder. Derfor har jeg også haft meget svært ved at vælge et studie.
Problemet begyndte forleden dag da jeg endelig efter lang tids overvejelser næsten havde bestemt mig for at læse geografi. Jeg følte at jeg endelig havde fundet et felt, der var interessant og spændende for mig og havde mange muligheder bagefter.
Senere den dag begyndte jeg så lige pludselig at betvivle om det var det rigtige studievalg, (hvilket jeg havde gjort mange gange før), men denne gang havde tvivlen for første gang noget at gøre med min tro. Jeg følte anfægtelse.
Det gik nemlig pludselig op for mig, at man på geografi studiet muligvis (selv om det selvfølgelig sikkert kun er en ganske lille del af studiet) skulle beskæftige sig med emner, der på den ene eller anden måde kunne komme i konflikt med min tro. Jeg tænker her fx på at man muligvis kommer til at beskæftige sig med jordens skabelse, Big Bang, istider, evolutionsteorien og andre emner, der muligvis rummer en konflikt mellem tro og videnskab. (Det skal siges at jeg ikke er specielt fundamentalistisk, men dog fuldt ud tror på at Gud har skabt universet og mennesket. Jeg mener ikke at der nødvendigvis altid behøver at være en modsætning mellem videnskaben og troen på alle punkter).

Men den tanke jeg fik, skræmmer mig.
Jeg føler, at hvis jeg vælger at læse geografi, trodser jeg på en måde Gud ved bevidst at vælge en uddannelse, der på nogle punkter tilsidesætter tro og bygger på videnskab. Jeg føler at jeg på en måde ”går Gud i sømmene” og betvivler Skaberværket og er jeg bange for at dette flytter mig væk fra Gud, hvilket skræmmer mig meget for det er det sidste jeg ønsker at gøre. Måske bliver Gud vred over, at jeg ikke bare kan nyde Skaberværket, men bliver nødt til at undersøge alting og søge viden om alle mulige forhold om hvordan mennesker rundt omkring på kloden lever og hvordan jorden er opbygget osv.
Men på en måde føler jeg også, at jeg overreagerer meget og er meget negativ og bliver grebet af en dårlig stemning jeg helt selv har fremkaldt. Geografi handler jo trods alt mest om miljø, natur, kultur og samfund og er ikke på samme måde som fx geologi eller biologi et meget ”naturvidenskabeligt” fag, der rummer mange anfægtelige problemstillinger. Nu har jeg efterhånden læst studieordningen igennem et par gange og det er meget begrænset, hvad disse svære problemstillinger fylder, men det er åbenbart nok til at ryste mig. Eller også har jeg bare svært ved at slippe disse tanker fordi jeg nu har fået dem ind i hovedet.
I modsætning til det negative kan man jo sige, at geografi er en uddannelse, der har til hensigt at hjælpe med miljøproblemer og forvalte de resurser vi er blevet givet på bedst mulig måde. Jeg føler bare stadig at jeg muligvis gør noget forkert uden rigtig at kunne forklare hvor denne følelse kommer fra. Jeg ville jo nok ikke sidde med samme følelse hvis jeg nu ville være murer eller læge, så der må alligevel være noget, der giver mig denne frygt. Og det er altså denne følelse, der afholder mig fra at fuldt ud tage skridtet og søge ind.
Jeg har overvejet at blive gymnasielærer i geografi og det skræmmer mig også at jeg så muligvis engang skal stå og undervise og sige at universet opstod ved en tilfældig Big Bang eksplosion, når jeg selv tror på, at det er Gud, der har skabt os. Den tanke gør mig også en smule ængstelig, selv om jeg selvfølgelig kan sige til eleverne, at der findes et alternativ til den teori, men bliver jeg nok ikke en neutral underviser så. Nå, men denne problemstilling er selvfølgelig ikke så relevant lige nu, men det er bare rart at skrive alle mine tanker omkring hele denne situation ned og dele dem med nogen.

Det primære lige nu for mig, er at jeg har svært ved at gennemskue om jeg bare ser et stort problem, der slet ikke er der og som jeg selv har skabt og som på ingen måde er problematisk for min tro.
Som jeg har det lige nu, føler jeg at gør noget som Gud muligvis ikke går ind for og at jeg trodser ham. Jeg føler ikke lige nu at jeg kan blive glad for at læse geografi fordi jeg gør noget forkert. Jeg kan sammenligne det med at man ikke kan få glæde af nogle ting man har købt med penge man har stjålet.
Jeg føler, at jeg sidder fast og mangler at få ”grønt lys” til at gå i gang så jeg ikke konstant skal have en underlig form for dårlig samvittighed og frygte at jeg har flyttet mig væk fra Gud.
Det kan godt være at mit studievalg ender med, at jeg ikke vælger geografi, men i stedet miljøteknologi, men under alle omstændigheder håber jeg ikke mit valg bør foretages på grund af denne pludselige anfægtelse og frygt.

Jeg vil meget gerne have et helt ærligt svar, og høre om dette er et irrationelt problem jeg selv har skabt i mit hoved eller om der virkelig er noget der taler for, at jeg ikke bør læse geografi fordi det er imod Gud, altså at det ikke er godt at undersøge jorden og søge så meget viden og fordi det muligvis fjerner mig fra ham? Jeg håber jeg kan få ro i sjælen og få fjernet denne underlige form for dårlig samvittighed, negative tanker og frygt, som jeg sidder med lige nu. Jeg kan mærke med mig selv at jeg bliver nødt til at få afklaret dette før jeg kan falde til ro i min beslutning og kigge fremad mod et studie velvidende, at jeg gør det rigtige og at Gud er med mig!
Og jeg har også brug for at få en sikkerhed for at Gud ikke er vred på mig og at jeg ikke fjerner mig fra ham hvis jeg vælger at læse geografi. Findes der et skriftsted, der kan give et svar her?

Findes der i øvrigt også et skriftsted, der siger noget om, at det er tilladt at vi mennesker bruger jordens resurser og har tilladelse af Gud til at forvalte jorden efter vores bedste evne og søge viden omkring den (altså at videnskab er godt)? Og hvis der er et skriftsted, der generelt vil kunne give mig lidt ro i sjælen i min situation ville det være meget lindrende at få at vide.

På forhånd mange tak for et svar.

Kære anonyme!

Tak for dit spørgsmål. Jeg forstå din frustration og vanskelighed ved at vælge, og det er både godt og rigtigt, at du overvejer, om det du vælger også er det rette.

I forhold til valget, så findes der ikke noget bibelsted, der viser dig præcis hvilken vej du skal gå, men mange gange møder vi mennesker der beder Gud om, at han vil vise dem vejen, de skal gå. Den samme bøn må du også bede. Af egen og andres erfaring ved jeg, at Gud ofte leder os på den måde, at vi prøver at gå, tage i døren. Er den åben, kan vi trygt gå ind ad den, i tillid til, at Gud ikke åbner døre, vi ikke skal gå ind ad. Modsat er det hvis døren er lukket (du f.eks. får afslag), så kan det være et tegn på, at det ikke er hvad du skal.
I alt det her spiller også vores lyst til det vi satser på, og vores samvittighed. Hvis min samvittighed dømmer mig for det, gør jeg klogest i, at undersøge, om det er ret af mig, at fortsætte.

Et godt råd er også, at du tager mennesker, som du kender godt, og som du stoler på, som åndelige vejledere med på råd.

Når det så handler om de ikke uproblematiske ting, du næver i uddannelsesforløbet med bl.a. skabelse kontra udvikling, og der kunne for den sags skyld også nævnes forskellige politiske holdninger, ja så kan der ikke gives et entydigt svar. Jeg ved ikke, hvad du kan holde tl af angreb på din tro, men du gør dig nogle sunde overvejelser, når du bekymrer dig om, om din tro kan holde til det.
Der er ingen tvivl i bibelen om, hvad den mener om skabelsesspørgsmålet. Men vi kan ikke leve i denne verden, uden at støde ind i udviklingsteorien, og der er god grund til, at der er kristne mennesker, der tør beskæftige sig også med dette spørgsmål på videnskabeligt plan. Videnskab er nemlig ikke noget forkert, men videnskab der forudsætter, at Gud ikke eksisterer, gå oftest vild, og vi skal ikke blot falde på halen, fordi nogen siger noget, som muligvis er videnskabeligt.
Heller ikke til dette siger bibelen noget direkte, men den siger altså heller ikke noget om, at det er forkert at granske og forske, hvis vi altså har i erindring, at Gud er Gud.

Hvad du skal, har du måske allerede fundet ud af. Jeg vil blot ønske og bede for dig, at du i dit valg må være bundet til troen på Jesus, og huske, at der er stor forskel på klogskab og visdom. Må du i din klogskab eje Guds visdom.

Guds fred i dit valg
Jørgen Bloch