Jeg har længere tid haft og fået det mere og mere underligt med Gud. Jeg havde en tid hvor jeg virkelig havde brug for Guds nærhed til at trøste mig, men jeg synes bare ike at kunne finde Gud nogen steder der.. Siden det har jeg haft svært ved at tro på Guds løfter om at han altid vil være hos mig, at jeg altid har ham at gå til hvis ingen andre kan hjælpe.. Det har virkelig forvirret min tro.. Og efterhånden er jeg komemt frem til at det nok er fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal tackle min skuffelse over Gud.
Han er jo den perfekte, så det kan jo ikke være en fejl eller noget i den stil der er sket.. Det må jo være meningen at jeg ikke kan/kunne mærke at Gud var hos mig og trøstede mig?!
I hvert fald er min spørgsmå hvordan man klare sin skuffelse, når man jo ikke ligefrem kan diskutere: Hvorfor'et, med Gud.. Trænger til at føle at jeg "er hos ham" igen, men skuffelsen gør det virkelig svært for mig!

Mange tak for et svar

Kære anonyme!

Der kan være mange ting, der skuffer os. At sidde med skuffelsen kan også føles, som noget af det sværeste for os, men Gud ønsker ikke, at vi skal leve i skuffelsens mørke. Der er her på JesusNet flere artikler, der handler om dette problem, hvorfor jeg vil henvise dig til artiklen Når Gud bliver væk af Leif Andersen

Hilsen
Jørgen Bloch