Folk siger, at man ikke skal bygge sit kristenliv på oplevelser med Gud. Det har jeg svært ved at forstå når man jo taler om Gud, som en levende Gud??! Det kan godt være det bare er mig, men hvordan kan man på nogen måde vide at Gud er levende, hvis ikke man kan opleve ham, mærke ham eller føle ham?? Man bliver da nød til at vide at han er hos en...
Så mit spørgsmål er egentlig: Hvordan man kan se at Gud, den levende Gud er i ens hverdag, at han er hos mig og elsker mig?. Man hører om andre folks oplevelser eller tiltro til Gud om at han er hos dem. Men hvad med mig? Hvordan ved man at man er en af hans udvalgte, og ikke bare en af de som hørte, men ikke forstod?

Jeg håber virkelig på svar, for disse spørgsmål dræber mere og mere mit liv sammen med Jesus.Tak !

Kære du!

En vis og troende kristen mand har engang sagt omkring det at opleve/føle Guds nærvær og mærke ham i vores liv at: ”Du er fri til at føle noget og du er fri til ikke at føle noget”.
Jeg hørte ham sige det i en tale på et tidspunkt, hvor jeg gik med lidt af de samme frustrationer som jeg kan læse du har lige nu. Fordi jeg hørte om andre kristne, som oplevede en ene store ting med Gud efter den anden og det var bare så fantastisk og jeg… jo… jeg oplevede da små glimt ind imellem, men det var ikke noget at skrive hjem om i forhold til det de kunne fortælle – var der noget galt med min tro!?
Og så stod denne mand på talerstolen og sagde: ”Du er fri til at føle noget og du er fri til ikke at gøre det”

Du spørger om, hvordan man kan se at Gud er en levende Gud og at han elsker dig, hvis man ikke kan mærke det. Du skal vide at Guds kærlighed og Guds frelse til dig ikke er afhængig af om du føler/mærker Guds nærvær i dit liv. Det er ikke graden af oplevelser som kvalificerer din tro til at være god nok.
Nogle gange får vi lov at til på en særlig måde at mærke Guds nærvær, det kan f.eks. være i form af at vi føler en særlig fred inde i os selv, så vi bare er sikre på at Jesus lever og er med os. Det kan være et bibelvers, som pludselig rammer lige ind i vores situation, glæden over en blomst, eller glæden over smagen af et saftigt og godt æble. Det kan være så forskelligt fra person til person, hvad der får os til at se/mærke Guds nærvær i vores liv og som fortælle os at han er en levende Gud.
Sådan vil det være, fordi vores tro bor i vores personlighed, og det er forskelligt hvad der taler til os, det er forskelligt, hvad vi føler og vore følelser kan svinge helt vildt.

Derfor er det ikke et dårligt råd du har fået når nogen har sagt, at du ikke skal bygge din tro /kristne liv på oplevelser med Gud. For det der gør at du kan vide, at du er frelst (og ikke bare en som har hørt uden af forstå, som du skriver det), det er det han siger i bibelen. F.eks. i 1. Johs. 5;13 hvor der står: ”Dette har jeg skrevet til jer, der tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv.”
Gud har sørget for at det blev skrevet ned, for at vi kan vide at vi er frelste, har evigt liv, når vi tror på Jesus. Og lur mig, om han ikke har sørget for det, fordi han vidste at vi ville få brug for at have det på skrift, når vi kom til at kæmpe med vore følelser og ikke rigtig syntes at vi kan mærke hans nærvær. Så kan vi slå op og se efter om det stadig er rigtigt og se at det er det, for Gud løber ikke fra sine løfter. Gud er uforanderlig ikke engang hans skygge forandre sig (Jakobs brev 1;17), men vores følelser gør det konstant, fordi de bliver påvirkede af det vi møder i vores liv, så derfor er det bedste vi kan gøre at holde til det som er fast og sikkert, Guds ord og hans løfter og bygge vores liv på det, ind i forskellige livssituationer.
Men alt dette betyder ikke at du ikke må opleve noget eller føle noget. Glæd dig over når du gør det, har du brug for det, så skriv de oplevelser du får ned i en lille bog eller et hæfte. Så du kan tage det frem når du ikke synes du kan mærke Gud i dit liv, så du kan huske, at han virker i dit liv.
Du er fri til at føle noget og du er fri til ikke at gøre det. Gud er den samme levende Gud uanset set om du kan mærke ham eller ej og hans kærlighed og ord og løfter til dig står evigt fast.
Til sidst vil jeg gerne give dig et bibelvers, som er godt at holde fast i, når man kommer i tvivl om, om Gud virkelig elsker mig. Jeremias’ bog 31;3 hvor der står: ”Med evig kærlighed har jeg elsket dig, derfor bevarer jeg min troskab mod dig.” Husk at evig betyder evig(selvom det kan være svært at forholde sig til). Der er ikke huller, pauser, fravær i den evige kærlighed. Den er virkelig EVIG også når det ikke føles sådan. Det holder, fordi Gud er uforanderlig og trofast.

Må Gud velsigne dig til at glæde dig over de oplevelser han giver dig og holde fast i hans ord og løfter til dig, uanset hvad du føler eller ikke føler.

Kærlig hilsen
Susanne K