Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#96303 - 02/06/2008 13:30 Under figentræet...
steffenlaursen
Bruger

Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
 Citat:
Jesus så Nathanael komme hen imod sig og sagde om ham: »Se, dér er sandelig en israelit, som er uden svig.« v48 Nathanael spurgte ham: »Hvor kender du mig fra?« Jesus svarede ham: »Jeg så dig, før Filip kaldte på dig, mens du var under figentræet.« v49 Nathanael udbrød: »Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!« v50 Jesus sagde til ham: »Tror du, fordi jeg sagde til dig, at jeg så dig under figentræet? Du skal få større ting at se end det.« v51 Og han sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.«

Hvad handler det her om?

Er der en skjult reference til første mosebog - "Derfor syede de figenblade sammen og bandt dem om livet. Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer."

Eller ligger der noget andet i det? Nathanael vil næppe kalde Jesus for Israels konge, bare fordi Jesus har set ham under et træ...

Hvordan skal man forstå skriftstedet?

Til toppen 
#96307 - 02/06/2008 16:48 Re: Under figentræet... [Re: steffenlaursen]
AnnePande
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 13/08/2002
Indlæg: 2255
Sted: Århus, Danmark
Hej Steffen.

Jeg tror, det er fordi, Jesus udtaler sig om ham, selv om han ikke har stiftet bekendtskab med ham før. Alligevel siger Jesus, at han er en israelit uden svig. Meget naturligt spørger Nathanael så: "Hvor kender du mig fra"?
Og Jesus svarer, at han har set ham under figentræet. Vel bare som en henvisning til, ved hvilken lejlighed han så ham?
Det specielle er vel, at Jesus blot ved at se på Nathanael, kan se igennem ham, så at sige, og se at han er uden svig.
Jeg er ikke sikker på, at figentræet nødvendigvis har en betydning som sådan, udover at være det sted, hvor Jesus tilfældigvis fik øje på Nathanael og på, hvad der boede i hans hjerte. Det var det, der var det usædvanlige, ikke træet som sådan, for mig at se.
(Men hvis man vil, har man naturligvis lov til at tænke med, at Gud også ledte efter Adam og Eva mellem havens træer - og at Gud i Jesus stadig søger efter mennesket - og fandt derfor også Nathanael.)
Er der nogen, der har andre gæt, kunne det jo være interessant at høre om.

Mvh. Anne.

Til toppen 
#96309 - 02/06/2008 19:58 Re: Under figentræet... [Re: AnnePande]
Kefas

Administrator
Bruger

Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 1223
Sted: Århus
Jeg kan også godt få øje på allusionen til 1 Mosebog, men synes heller ikke umiddelbart, der er nogen grund til at lægge noget videre i, at det lige var under et figentræ, Jesus så Nathanael. Jeg tror heller ikke, det er afgørende betydning, at det var et morbærfigentræ Zakæus klatrede op i. Men begge beretninger, samt andre , bekræfter, at figentræer var (er stadig?) ualmindelig udbredt i nærorienten.

Men nu vi taler om figentræer, så bruger Jesus figentræet i en lignelse (Luk 13,6-7) og to evangelier fortæller beretningen om, at Jesus forbander et figentræ fordi det ikke bærer frugt (Matt 21,18-22 // Mark 11).

Og jeg har i forbindelse med disse spekuleret på, om ikke en læser, der har kunnet græsk, har fundet det påfaldende at det græske ord for figentræ (syké) ligger tæt på ordet for sjæl (psyché)? Det er måske far fetched og sikkert ikke tilrådeligt at drive for meget teologi på dette ordspil. Måske er det også bare tilfældigt, at det er figentræer, der nævnes. Men altså, alt andet lige synes jeg, det i det mindste for afsnittet i Luk 13,6-7 er med til at understrege pointen. Tilsigtet eller ej.


Ændret af Kefas (03/06/2008 11:54)

Peter Guldager Dahl
Netmissionær
peter@jesusnet.dk


Til toppen 
#96410 - 08/06/2008 10:39 Re: Under figentræet... [Re: Kefas]
Nygaard
Bruger

Reg.: 08/04/2008
Indlæg: 87
Sted: Herning
Det der med forbandelsen af figentræet er en begivenhed der finder sted en del senere, end Nathanael der bliver kaldet til decibel. Jeg vil derfor mene at sammenhængen mellem de to tekster er meget fjern for mig.

og Kefas. Det er en spændende teori, det der med ordspillet på græsk. Men hvad er så tolkningen er for jeg har umiddelbart svært ved at se sammenhængen mellem Det i Luk 13,6-7 og sjæl. Det ville bare være super fedt hvis du ville uddybe din teori!

At leve Gud nær er min lykke

Til toppen 
#96449 - 10/06/2008 01:39 Re: Under figentræet... [Re: steffenlaursen]
Vandrer
Bruger

Reg.: 18/11/2002
Indlæg: 832
Sted: Susaalandet
Kære steffenlaursen

Figentræet er for skoven, hvad vandhullet er for savannen.
På grund af figentræets værdifulde frugt, flokkes skovens dyr i det... hørte jeg for nylig i en naturudsendelse.
Det er indlysende, hvorfor det er blevet et mytisk træ, som spiller en central rolle i menneskets billedverden, i flere kulturer. Det har altid tiltrukket sig opmærksomhed.

Det er ikke mit indtryk, at der er ret meget fyldstof i Johannes Evangeliet, og billederne er næppe heller tilfældigt valgt, i fortællingen om Jesu møde med Nathanael. I fortællingen sidder Nathanael under figentræet, dét er ikke tilfældigt, men det er ikke nødvendigvis en nøjagtig beskrivelse af, hvad der i virkeligheden skete. Billederne er det væsentlige i fortællingen, efter min opfatte.

Den bedste reference for fortællingen, som jeg også holder meget af, den har jeg fundet i den lille Mikas Bog, hvor "hver mand skal sidde under sit Figentræ og sin Vintræ". Ja, det kan da næsten ikke klinge bedre sammen, og give mening kan det, at lade Figentræet symbolisere et eller andet, så som en religiøs lære, eller praksis.

Det giver mening, at det er det samme træ, som Adam og Eva står ved i Edens Have, og først lader sig friste til at spise af, og siden dækker sig med, fordi de opdager de er nøgne. Kundskabens Træ, som de lærer at anvende, fordi deres øjne åbnes... og det er nærmest, som en gæstus overfor dette træ, at de tager dets blade til at dække sig med, for da gør de, hvad de er bedst til; de gør, så de kommer til at ligne Gud Herren, sådan som de kender Ham.

Figentræets blade, kan i en tolkning sammenlignes med de Aktiviteter vi gør, fordi vi ser det er godt, eller forstår det er rigtigt, eller sundt, at gøre sådan.

Jeg mener ikke der er tale om nogen skjulte referencer.
Med mindre man selvfølgelig ikke tillægger Figentræet andet end en tilfældig og ubetydelig rolle i teksten, er det vist indlysende, at skriftstedet er til for at blive tolket.

Pax & Bonum

Vandrer

- Så stor en Glæde at finde i Stilheden Gud -
עבד יהוה

Til toppen 
#96515 - 12/06/2008 15:38 Re: Under figentræet... [Re: Nygaard]
Kefas

Administrator
Bruger

Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 1223
Sted: Århus
 Oprindeligt skrevet af: Nygaard
Det der med forbandelsen af figentræet er en begivenhed der finder sted en del senere, end Nathanael der bliver kaldet til decibel. Jeg vil derfor mene at sammenhængen mellem de to tekster er meget fjern for mig.

Jeg hævder ingen sammenhæng mellem kaldelsen af Nathanel og de øvrige steder, jeg nævner. De to sidste afsnit i mit indlæg er et apropos

 Oprindeligt skrevet af: Nygaard
Det er en spændende teori, det der med ordspillet på græsk. Men hvad er så tolkningen er for jeg har umiddelbart svært ved at se sammenhængen mellem Det i Luk 13,6-7 og sjæl. Det ville bare være super fedt hvis du ville uddybe din teori!

Tolkningen er ikke anderledes. Hvad jeg skriver, er, at ordspillet kan understrege pointen ved lignelsen. Den pointe som også findes andre steder i Jesu tale, fx Luk 3,9 // Matt 3,10: "... hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden." (Andre steder er Joh 15,1-8 og Luk 6,43 // Matt 7,19).

Det må i øvrigt præciseres, at der er flere oversættelsesmuligheder for ordet psyché. Det kan også bære betydningen liv, sind og hjerte.

Når Jesus fortæller lignelsen om figentræet, så taler Han ikke om figentræer. Han taler netop om det, der bor i mennesker. Og hvis det er Kristus, der fylder vores liv, sind, hjerte og sjæl, så bør vi bære god frugt. Derfor synes jeg, at ordspillet mellem syké og psyché fremhæver meningen med lignelsen.

Peter Guldager Dahl
Netmissionær
peter@jesusnet.dk


Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær