Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 7 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7154 Tråde
116398 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#96226 - 29/05/2008 20:33 Rådvild
Ole Madsen
Bruger

Reg.: 28/02/2003
Indlæg: 1195
Sted: Auning
Jeg føler mig i den grad rådvild omkring hvad der er Guds vilje i mit liv, har oplevet en del velsignelse i at lave hjemmesider, især kunst, wow, sikke en oplevelse at lave det, men jeg føler mig rådvild, som om jeg ikke ved hvad jeg skal gøre, hvis det er fra Gud, hvad formål tjener det så?

håber i kan hjælpe mig lidt på vej

KH

Ole

Til toppen 
#96354 - 05/06/2008 10:48 Re: Rådvild [Re: Ole Madsen]
Susanne_K
Brevkasseredaktør
Bruger

Reg.: 13/06/2007
Indlæg: 63
Sted: Fyn
Kære Ole!

Hvor er det dejligt at læse, at du ønsker at stille dit liv og det du kan til rådighed i tjeneste for Gud!
Og jeg er ked af, at det har taget så lang tid, inden jeg fik skrevet et svar til dig, men nu kommer det.

Jeg synes det er svært at sige hvad Guds formål er med at du lige nu føler dig rådvild omkring hvad Gud vil med dit liv. Men jeg håber at det forsat er med til at få dig til at søge ham og fortælle ham, at du ønsker at være det hvor han vil have dig.
Du må, som du sikkert allerede ved, gerne fortælle ham om din rådvildhed, og det mere end en gang. Derpå, er der ikke andet at gøre end at tage fat på hver ny dag i tillid til at Gud nok skal lede dig til de gerninger han har til dig den dag. Tillid til det, fordi du har bedt ham om at gøre det. – Nogen dage vil det være tydeligt, hvad det var og andre dage vil vi ikke opdage det.

Det kunne være rart, hvis Gud nogen gange udleverede en manual over vores liv, så vi vidste, hvornår vi skulle tage hvilken opgave/tjeneste, men det er ikke sådan han arbejder. – Og måske er det godt nok, for havde vi den, så kunne vi jo bare følge den uden at bruge tid på at søge ham. Og det er det han ønsker vi skal gøre,søge ham, så vi vokser og styrkes i troen og fællesskabet med ham. Det er nemlig nødvendigt, for at hans overordnede vilje/mål med os skal lykkes. Den, at han vil ha’ os hjem, vil ha’ os med på den nye jord, hvor vi skal være sammen med ham altid,leve i fællessakb med ham, sådan som vi er skabt til at gøre det!
Jeg tror, Ole, at du er i Guds vilje med dit liv, fordi du tror på Jesus, ønsker at følge ham og du stiller dig til rådighed, med det du kan, ønsker at bruge det til Guds ære. Ind imellem kan det være at du får et konkret kald til bestemte opgaver og oplever du, at der er overensstemmelse mellem det ydre og indre kald, så gå frimodigt i gang.
Så jeg vil gerne opmuntre dig til at leve hver dag i bøn om Guds ledelse og i tillid til at han gør det, også når du ikke lige mærker det/oplever det konkret.

Må Jesus være med dig og velsigne dig!

Kærlig hilsen
Susanne K

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær