Dette er et uddrag fra en kommentar, jeg har skrevet til teksten "Gudebeviser," som kan findes på ateist.org
Hvilken Gud taler vi om?
Det er nødvendigt at vide, hvilken Gud, der tales om, før man kan tage stilling til dennes eksistens. Hvilke egenskaber og karakteristika har den omtalte Gud? I Krishnabevægelsen taler vi om en almægtig Gud, Krishna, ligesom man gør i Kristendommen og Islam. Logisk set kan der kun eksistere én almægtig Gud, for hvis der var flere ville de ikke have magt over hinanden, og dermed slet ikke være almægtige. I Krishnabevægelsen mener vi derfor, at alle der tilbeder Den Almægtige, tilbeder den samme Gud, selvom de kalder Ham ved forskellige navne. Selvom Krishna har uendelige kvaliteter og egenskaber, så er det tilstrækkeligt, til opfyldelsen af denne kommentars formål, at vide, at Han er almægtig. Når vi bruger ordet Gud i teksten, er det altså en almægtige Gud, vi henviser til.
Bevisbyrden
Teksten starter med at forklare, at det påhviler teisten at bevise sin påstand om Guds eksistens ”Det er den som kommer med påstanden som skal føre beviser for sin sag eller slet og ret fortælle hvad ordet dækker over. Alle andre er berettiget i ikke at lade sig overbevise indtil der ført beviser som kan underbygge påstanden.” Dette er for så vidt rigtigt, men hvis en person hævder noget om virkeligheden, fx at der ingen Gud er, så er dette også en påstand, der skal føres bevis for. Ateisten kan kun undgå at føre bevis for sin position, hvis han indrømmer, at han ikke ved, om Gud er til, og at årsagen til hans ateistiske position er, at han endnu ikke har set et bevis for Guds eksistens.
Men denne position er en uvidenhedens position. Ateisten er ateist, fordi han er uvidende om Guds eksistens.
Er ateister kvalificerede til at vurdere et Gudsbevis?
Vi er endvidere tvunget til at spørge, om ateisten overhovedet er kvalificeret til at forstå et Gudsbevis og dermed i det hele taget til at udtale sig om Guds eksistens? Lad os derfor kigge lidt på bevisførelse.
Det er gængs viden, at der kræves kvalifikation for at kunne forstå videnskabelig bevisførelse.
Lad os forestille os et hypotetisk eksempel. Doctor Waterport, den berømte videnskabsmand har lige opdaget en sofistikeret formel, der løser et teknisk matematisk problem. Han kalder stolt sine kollegaer sammen og præsenterer dem for 30 sider fyldt med ultra tekniske symboler. Hans kollegaer gennemlæser siderne og konkluderer: "Ja! dette er det svar, vi har ledt efter!" Hvis Doctor Waterport skulle vise dette bevis til en almindelig person fra gaden, ville denne ikke engang vide, hvad der var op eller ned på siderne. Fordi han ikke er trænet i matematik, vil beviset virke meningsløst for ham.
Et andet eksempel er, at fysikere bruger partikelacceleratorer til mange mia. kroner og omfattende teknikker til matematisk analyse for at demonstrere eksistensen af bestemte partikler. Lægmanden har ingen adgang til sådant dyrt udstyr, og han har heller ikke den nødvendige viden til at bruge det korrekt. Eftersom disse færdigheder er meget svære at tilegne sig, har den gennemsnitlige person intet andet valg end at acceptere fysikernes opdagelser på tro. Ikke desto mindre er fysikerne sikre på, at de kan verificere hinandens observationer, og de ville ikke acceptere en anklage om, at deres konklusioner ikke er valide, fordi de ikke kan efterprøves af lægmanden.
Derfor er konklusionen på vores analyse, at et videnskabeligt bevis kræver kvalificerede tilhørere for at blive forstået korrekt. Spørgsmålet er så, om ateisterne overhovedet har den fornødne kvalifikation til at vurdere et Gudsbevis? Bhakti-videnskaben, videnskaben om Gud, som præsenteres i vedaerne og som praktiseres af Krishna-hengivne siger klart, at der er visse eksperimenter og teknikker, der kan bevise Guds eksistens. Så hvis man vil have beviset for Guds eksistens, må man udføre disse. Hertil kan ateisten svare: ”OK! Så lad mig udføre disse!” Men til det må svares, at de er ret komplicerede og sofistikerede, og for at ateisten i det hele taget bliver i stand til at udføre dem, så må han lære videnskaben. Når ateisten har lært den, kan han udføre eksperimenterne. Dette er præcis det samme som i al anden videnskab – man kan ikke forstå resultaterne af eksperimenterne, før man har forstået videnskabens teoretiske struktur.
Konklusionen bliver altså, at vi nødvendigvis må kende hele den teoretiske struktur i en videnskab, før vi bliver i stand til at udføre dennes eksperimenter, og at ateisternes position er en følge af, at de ikke har sat sig ind i den teoretiske struktur og udført eksperimenterne i Videnskaben om Gud, bhakti-yoga.
Bhakti-videnskaben (den hengivne tjenestes videnskab)
Vedaerne der er Indiens ældgamle visdomsbøger siger klart, at det er muligt at komme til en direkte erkendelse af en almægtig Gud. Denne erkendelse er ikke et produkt af fantasi, mental spekulation, logik eller empirisk videnskab. Det er en erkendelse, der kan opleves gennem en spirituel videnskab; bhakti-yoga. Bhakti-yoga-videnskaben indeholder eksperimenter og teknikker, der sætter os i stand til direkte at verificere eksistensen af vores eget transkorporale selv og Guds natur. Og ligesom man for at kunne forstå kvantefysik må gennemgå et langt studie, kræver den spirituelle videnskab også et lignede engagement af den studerende.
Det endelige mål med bhakti-videnskaben er at genoprette det bevidste selv til dets oprindelige position, der er fri for materie. I den betingede tilstand forsøger det bevidste selv at udfolde sine evner adskilt fra Gud, men i den befriede tilstand kan selvet udveksle på et direkte personligt niveau med Ham. Bhakti-videnskaben eller den hengivne tjenestes videnskab er måden, hvorpå man kultiverer dette transcendentale forhold.
Midlet, hvorved man vækker dette forhold varierer igennem historien. I den nuværende tid anbefaler Vedaerne recitation af mantraer, der er sammensat af navne på Gud, specielt Hare Krishna-mantraet. Det grundlæggende princip er, at Gud er til stede i lyden af Sit navn. Når bevidstheden dækkes af materielle opfattelser, kan det ikke rigtigt fornemme selvet eller den Højeste. Men de åndelige energier der indeholdes i de transcendentale lydvibrationer af Hare Krishna-mantraet har kraften til fjerne det materielle dække over selvet og således vække det til dets oprindelige åndelige bevidsthed og befri det fra de karmiske reaktioner, der indvikler det i reinkarnationskredsløbet.
Mvh.
Theological
Ændret af Theological (11/03/2003 17:13)
Forrige tråd
Oversigt
| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.