Jeg fik diskuteret det her emne med en ikke-kristen ven, og jeg kom frem til at jeg ikke kunne komme med nogle argumenter imod at man ikke skulle bo sammen, andet end at man var mere fristet til at være i seng sammen.
Argumenterne for var at, siden man skulle være sammen resten af livet, skulle man jo også være sikker på at man kunne leve i samme bolig, og klare de daglige stridigheder sammen.

Hej Brixen

Det er et vigtigt argument for ikke at flytte sammen, at man udsætter sig for en større fristelse på den måde. Men et andet og lige så vigtigt argument er, at man ved at flytte sammen sender et meget uheldigt signal til sine medkristne. Det er muligt, at et kristent kærestepar holder sig på dydens smalle sti og afstår fra at gå i seng med hinanden, selv om det er flyttet sammen. Og det er jo fint for dem. Men omverdenen (herunder deres medkristne) vil med garanti have den opfattelse, at de går i seng sammen jævnligt, og på den måde vil de være et dårligt eksempel, uanset om der er noget om snakken eller ej. Og selv hvis det så lykkes dem at overbevise alle andre om, at de ikke går i seng med hinanden, så vil der nok være nogle af deres medkristne, der vil forsøge at følge deres eksempel, men ikke have styrke til at stå imod fristelsen. Så det er ikke kun for éns egen skyld, at man ikke skal flytte sammen, før man er gift, men mindst lige så meget for éns mindre viljestærke medkristnes skyld.

mvh
Nikolaj

Er det ikke ligegyldigt hvad andre tror? Det er vel Gud alene man skal stå til ansvar for?

Hej joppe - nej da! - det er da ikke ligegyldigt, hvad andre tror!

Luk. 17,1-2:



Guds lov er, at vi skal elske vor næste som os selv, så vi kan ikke være ligeglade med vor næstes frelse!

kristina

Jeg vil lidt bramfrit påstå, at hvis du gennem længere tid kan leve sammen med en person af det modsatte køn, som tilmed er din kæreste, uden at falde for fristelsen, så er der to muligheder: Enten har du en seksuel dysfunktion, eller også er begge parter usædvanligt helliggjorte. Men hvis det sidste er tilfældet ville de slet ikke flytte sammen før ægteskabet, fordi det ville være et dårligt eksempel.

Hej Joppe

Man skal selvfølgelig ikke leve et moralsk rigtigt liv for at se godt ud i andre menneskers øjne, eller for at undgå at blive dømt af de andre kristne. Det er ganske rigtigt Gud alene, vi står til ansvar for. Men som Kristina antyder med sit citat fra Lukasevangeliet, vil Gud også stille én til ansvar for, om man har været et godt eksempel for sin næste og vist ham den rette vej med ord og handling. Derfor er det ikke nok, at man dybest har sin sag i orden, hvis ikke man også på overfladen lever et uangribeligt liv og dermed sætter et godt eksempel. Det betyder naturligvis ikke, at man kun skal leve moralsk rigtigt på overfladen – derimod betyder det, at hvis man ikke sætter et godt eksempel for sin næste med éns liv, sådan som det ser ud for andre mennesker, så har man dybest set heller ikke levet rigtigt overfor Gud, for man har måske medvirket til at bringe éns næste til fald. Kærlighed til Gud og kærlighed til næsten er to sider af samme sag.

mvh
Nikolaj

Det er ikke imod kristendommen at bo sammen før man er gift, men blot er kærester, og lad dig ikke binde af at mange kristen gerne så dette stod i biblen, men skeln mellem bibelsk lære og så kirkelig vane

Man kan vel være et forbillede som viser at man kan leve rent med sin kæreste
Men biblen taler jo ikke imod det, så det må vel være op til de enkelte at tage stilling, og så må folk formanes pga af deres fordomme som biblen faktisk taler imod

Og hvordan vil du vise det? Ved at lade lejligheden videoovervåge 24/7

Det kunne være kult, og så ligge på det nettet med brugerbetaling

Jeg synes Jensen har ret i at det kunne da være cool, at vise noget forbillighed med at kunne bo sammen som kærester uden at være til dårlig påvirkning.

Det ville være så cool at se flere tænke sådan

Seriøse svar vil blive læst med interesse...

Fordi min ven bor sammen med sin kæreste, betyder det ikke at jeg hopper i kanen med min kæreste.

Et forbillede for mig, er ikke en som lever for at gøre indtryk på mig, men bare lever som han/hun gør og fungere positivt i det.

Se mit andet indlæg nedenfor.

Det undre mig at kristne er så kontakt forskrækkede, jeg tvivler på at man er mere syndigt indstillet fordi man bor samemn før ægteskabet.

Forbilledelighed er en dårlig undskyldning, for den kan drives så langt at den bliver absurd, Biblen taler ikke imod at bo sammen, og biblens familie mønster er et antikt jødisk syn, times change

Du svarede ikke på mit spørgsmål. Udgangspunktet var dit udsagn her:

Så spørger jeg: Hvordan kan man vise, at man lever rent med sin kæreste?

Svar: Det kan man kun hvis man opsætter 24/7 videoovervågning eller lader kvindens jomfrudom teste (evt. på arabisk manér). Jeg tvivler på at disse idéer er realisable. Under alle omstændigheder er de ikke ønskelige.

Nuvel, ud fra dit indlæg fornemmer jeg at de måske alligevel ikke handler om at vise noget, men om at man bare skal leve som man nu gør, så længe at man selv og omgivelserne synes man fungerer 'positivt' på den måde. Det er jo unægteligt en lidt anden tilgang.

Du har ret i at forbilledlighed kan drives så langt ud, at det bliver absurd, men jeg har svært ved at se, hvordan det er det i dette tilfælde, og dermed hvorfor det er en dårlig undskyldning.

Men dit svar ovenfor leder mig til to spørgsmål, som det kunne være interessant at få svar på:

- Hvor mange sjælesørgere og kristne med hyrdeansvar (som fastholder, at sex hører til inden for ægteskabet), tror - ved - du deler din holdning?

- På hvilken måde er "biblens familie mønster er et antikt jødisk"?

Mvh. Jalokin

Hej Underground

Vil det så sige, at hvis jeg stiller mig ud på kanten af en høj skrænt og blærer mig med, hvor langt jeg kan læne mig ud uden at falde ned, så er jeg også med min dumdristighed et godt forbillede over for mine mindre balancedygtige tilskuere? Er man et godt forbillede, hvis man kan lege med ilden uden at blive brændt? Eller sagt med andre ord: Er man et godt forbillede overfor sin næste, hvis man bryster sig af sine evne til med vilje at opsøge fristelser og modstå dem – fristelser, som éns næste måske ikke kan modstå? Hvori ligger det forbilledlige?

mvh
Nikolaj

Hej Jensen

Måske gør du ikke, og det er jo fint for dig. Men du vil vel ikke i ramme alvor påstå, at mennesker aldrig lader sig påvirke af andre menneskers måde at leve på, når de vælger, hvordan de selv skal leve? Selvfølgelig har eksemplet da magt. Og er der eksempler nok, bliver det til normen. Hver gang et kristent kærestepar vælger at gå i seng med hinanden før ægteskabet, er det ét skridt tættere på at blive normalt.

mvh
Nikolaj