Hej til Alle.
Jeg håber der også er plads til en nysgerrig muslimsk pige som mig

Jeg vil gerne høre om man kunne få et lille skub der fører til en stor gevinst, til en eksamens opgave som jeg er igang med at skrive.
Jeg vil gerne høre om i kunne hjælpe mig hvad angår
"samvittighedsbegrebet i kristendom"
- samvittighed - medborgerskab
- samvittighed - etik
- om i har foreslag til filosoffer der går ind på samvittighed og religion
Hej Zainab - du er meget velkommen med dine spørgsmål!
Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an, for der er jo meget at sige om emnet, men nu kaster jeg mig ud i det:
Det er vigtigt at vide, at i kristendommen har vi ikke kun
Guds lov, men også
Evangeliet. Loven er samlet i
de ti bud - som hver for sig træeger til nærmere forklaring. Det kan vi evt. vende tilbage til.
Essensen af budene har Jesus forklaret som værende
det dobbelte kærlighedsbud: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv."Og "din næste" er alle ikke kun venner og trosfæller, men også fjenderne. Alle Guds elskede skabninger. Altså alle mennesker.
Loven er altså sammenfattet i dette korte udsagn:
Du skal elske!Og loven skal opfyldes!
Problemet er, at intet menneske kan opfylde den fuldt ud, uanset hvor megen umage vi gør os.
Derfor er kærlighedsbudet ikke den åbne vej til Guds rige.
Den åbne vej til Paradiset er
Evangeliet, som siger:
Du er elsket! Hvad dette indebærer kan vi læse i Johannes-evangeliet kapitel 3 vers 16 (også kaldet "den lille Bibel":
For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Altså "enhver som tror på ham" - på Guds søn, Jesus Kristus, som selv er Gud - skal ikke fortabes, men have evigt liv.
Loven er Guds vejledning til vores liv her i verden.
Og så er den også et "spejl"!
Når vi ser os selv i lovens spejl, erkender vi, at vi gang på gang bryder loven, at vi er syndere, som ikke har fortjent at være Guds børn, og at vi har brug for en redningsmand - en frelser: Jesus!
Han har af kærlighed sonet al synd i verden på vore vegne. Han har betalt for os, og med sit blod købt os fri for den straf, vi har fortjent.
Når vi tror på ham og følger ham, er vi frelst til evigt liv i ham.
Og her kommer så
samvittigheden ind:
Når vi har modtaget Guds nåde, Kristi kærlighed, og sagt ja til at følge ham som vor Herre og Frelser, så vil vi naturligvis i kærlighed og taknemmelighed bestræbe os på at rette os efter hans bud.
Og så får vi forfærdelig dårlig samvittighed, når vi falder i og begår synd!
Men kommer vi til Jesus og bekender synden, så vil han tilgive os og rense os for synden. Han har indgået
en god samvittigheds pagt med enhver, som vil følge ham!
Men: hvis vi er ligeglade og blæser på loven, og altså lever som det passer os og ikke har spor dårlig samvittighed .. ja så mister vi livsfællesskabet med Kristus og falder ud af Guds nåde .
Til slut får du et link til en lille artikel:
"En renset samvittighed"- og min anbefaling af en bog der hedder "Kristen etik" af
professor Aksel Valen-Sendstad. (Lohses forlag)
Jeg håber du kan bruge noget af dette?
Spørg endelig videre!
kristina