Hej Jesper!
Tak for dit spørgsmål. Det er en forfærdelig oplevelse, at føle sig udenfor. Du skriver ikke meget om, hvordan du har ondt i sindet, og jeg ved godt, at det kan være svært at beskrive. Forstår jeg dig ret, har du psykiske problemer, og det kan være en mulighed, at det er dem, der gør at du oplever tingene anderledes, og derfor føler dig udenfor. Det er også muligt, at de andre, der kommer i ungdomsforeningen har meget svært ved, at finde ud af, hvordan du skal være i forhold til dig, hvorfor de måske til tider kommer til at gøre noget, som får dig til at føle dig udenfor.
Der er mange mulige årsager, og det kan være en blanding af dem.
Når du så spørger, hvad du skal gøre, kan det være svært, at give et tydeligt svar. Det første du skal forholde dig til er, om du har brug for professionel hjælp. Måske får du det allerede. Det er vigtigt, at du også taler om her, at du har vanskeligheder med, at finde dig tilpas i et fællesskab med andre mennesker, samtidig med, at du oplever, at du har behov for at være sammen med andre.
Er der en enkelt, eller et par stykker, som du har tillid til (og det skal være drenge), skal du overveje, om du skal lukke dem lidt ind i dine problemer. Med det mener jeg, at du skal overveje, om de skal vide lidt om dine vanskeligheder. Det skal du overveje meget nøje, for du skal også have det sådan, at du skal kunne leve med dig selv bagefter, og ikke opleve, at de andre ved alt om dig. Men ofte hjælper det, hvis man tør være åben.
Jesper, jeg ville meget gerne kunne hjælpe dig, men ved ikke hvordan det skal gøres konkret. Men jeg vil i en periode huske dig i min bøn, og jeg vil opfordre kristne fællesskaber til, at være opmærksom på jer der ikke har det let i jeres sind, og føler sig ensomme eller udenfor.
Må Gud bevare dig i troen på Jesus, og i fællesskabet med ham.
Hilsen
Jørgen Bloch
Jørgen Bloch