Hej Sammy,
Jeg vil fremhæve tre af de mest iøjnefaldende, gennemgående profetiske temaer der sigter til Messias. Om det er de bedste ved jeg ikke, men det var de tre der dukkede op da jeg læste dit spørgsmål. Pga. tekniske problemer med bibelselskabet.dk er der kun citater efter hukommelsen (jeg er for doven til at slå op den manuelle Bibel)

1) "En profet som Moses" - en der kender Gud ansigt til ansigt og åbenbarer hans vilje (Torah). "Ingen har nogensinde set Faderen, den Enbårne som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk." Jesus påtager sig mediator-rollen, som menneskets repræsentant for Gud og Guds repræsentant for mennesket. Det helt central lighedspunkt er i det intime fællesskab med Faderen - selvom der står om Moses at han "kendte Gud ansigt til ansigt" læser vi at da han bad om at se Guds herlighed, fik han kun ryggen af Herren at se. Den gamle pagt var god, men den efterlader en længsel efter et dybere kendskab, en dybere forening.
Fra Moses' fællesskab med Herren, udsprang Guds åbenbarede vilje for menneskelivet - Guds lov, Guds Torah. Hos salmisterne læser vi hvordan de glæder sig over Herrens lov - at reducere Torahen til syndserkendelse bygger på en alt for ensidig læsning af Paulus - Torahen er god, fordi den åbenbarer Guds vilje for Guds folk. Kristus giver en ny Torah, en ny lov "at som jeg har elsket jer, skal i elske hinanden". Kristus selv er den nye Torah, Guds åbenbarede vilje for sit folk. Den nye lov kommer ikke for at forkaste den gamle, men for at opfylde den, gøre den fuldstændig.
Der er mange andre lighedspunkter, såsom at lede folket ud af deres fangenskab, at indstifte påskemåltidet (eukaristi/nadver). At Herren gennem Moses giver sit folk brød fra Himlen og vand fra klippen er også stærke symboler på Kristus.
2) "Et lys for folkene" - Internationalisering af Guds folk. Jødedommens største problem var, at den begrænsede sig til ét folk. Israel er Guds folk, derfor er Egypten det ikke. Selvom Gud af og til gør undtagelser som med syreren Na'aman og byen Nineve, så er de undtagelser og foregribelser af den internationalisering der skulle træde i kraft når Messias kom. Kristus prædikede for både jøder og samaritanere, og han sendte sine disciple ud i "alverden for at gøre alle folkeslag til mine disciple" - Det er realiseret i dag. Guds folk er blevet internationalt. Eller skulle vi sige transnationalt.
3) Den nye David/Davids søn. David selv og han søn Salomon giver os også nogle hint om den kommende Messias. Måske skriver jeg noget om det i morgen; lige nu skal jeg have noget søvn.
Mvh. Steffen