På mange niveauer, med mangeartede opgaver forefindes kristne leder, mennesker der tager en opgave op, føler et kald til at stå som leder i børnearbejde, i kirken eller på missionsmarkeden. En kristen leder kan være hvem som helst som Gud kalder og udruster, og som følger dette kald.

Kristelig ledelse er når kommerciel ledelse finder sin inspiration i kristendommen, i den kristne etik, syn på mennesket etc. Men er kristelig ledelse en god ide, er det overhovedet ledelse, er den overhovedet kristelig? For et par år siden kom bogen "management by bible" fra det danske bibelselskab, men har kristendommen som ledetråd på den måde overhovedet noget at gøre i moderne ledelse?

Jeg mener klart nej af følgende årsager:
- sammenblanding af verdsligt og gejstligt regimente.
- religionen er en samvittigheds- og trossag, og med kristelig/religiøst inspireret ledelse kan mennesker blive taget som gidsler.
- magtsyge/psykopatiske ledere, vil have endnu flere knapper at skrue på.
- kristendom er liv i Gud, ikke principper for hvordan en virksomhed bedst ledes.

Der findes sikkert mange flere argumenter imid, men sikkert også nogen for...

Det kan godt være jeg misforstår dig, men jeg vil alligevel stille spørgsmålet:
Hvad med inspiration fra Jesu ledelse? Er det ikke okay?
Jeg anser Jesus for at være den ultimative leder, må jeg så ikke, som leder i det lokale imu(indre missions ungdom) arbejde, bruge Jesu ledelse som inspiration til min ledelse?

Hvis jeg misforstår, så gør mig lige opmærksom på det! (I så fald, vil jeg gerne være så uhøflig at spørge dig om, om du vil give nogle uddybende eksempler )

Kærligst
Thomas

Du må lade dig inspirerer alt det du vil af Jesus, men hvis du var erhvervsleder er Jesus ikke noget brugbart eksempel, dybest set tror jeg at jeg plæderer for en regimenteadskillelse der ligeledes gælder for erhvervsliv og kristenhed.

Jeg mener ikke at din indvending om sammenblanding af regimenterne holder. Det som dét går på er at kirken som organisation ikke skal blande sig i hvordan samfundet styres, og at samfundet så til gengæld skal holde sine fede fingre fra kirkens anliggender.
Det har ikke med at gøre hvordan man lever sit liv - for så kunne kristne jo heller ikke tage del i det politiske liv.

Kristne kan da i den grad tage del i det politiske liv, men de kan ikke hente en facitliste i bibelen og overfører på det politiske liv, ganske som man heller ikke kan hente en facitliste i bibelen og overfører den på ledelse af et kommercielt foretagende.

Hejsa

Jeg er for så vidt enig i, at hverken erhvervsliv eller politik skal styres efter Biblen.

Men det verdslige regimente er for mig at se stadig Gudsregimente. Derfor gælder Guds lov stadig væk (lovens første brug), som Gud har lagt på alle menneskers hjerter (Rom 2,12-16).

Denne lov er endnu klarere åbenbaret i bilen og kristne har vel en pligt til at opretholde den, selvom et samfund handler imod den, som det ofte sker (f.eks. i abort-spørgsmålet), ligesom kristne også er påbudt at øve næstekærlighed og overholde Guds lov uanset kald (også dem, der er herrer, jvf. Ef. 6,9, som Luther også har indføjet blandt hustavlerne i katekismen).

Forskellen på de to regimenter er, at det verdslige regimente styres af den naturlige lov, mens det åndelig styres af evangeliet og til dels lovens åndelige brug.

Så selvom ledelsesteorier ikke kan udledes af biblen, er man som menneske, skabt af Gud, og særligt som kristen stadig forpligtet på Guds lov.

Men vil man forpligte ikke-kristne på den, må man appellere til fornuften og den naturlige lovåbenbaring frem for den specielle åbenbaring.

En udlægning jeg fuldt ud er enig i, en leder, kristen eller ikke kristen er som ethvert andet menneske forpligtet på loven, det jeg stiller spørgsmålstegn ved er bøger som "management by bible" og tilsvarende hvor man blander ordinær ledelsesteori med bibelcitater og dermed for mig at se skaber en alliance mellem regimenterne som ikke var tiltænkt.

Helt enig. Jeg skulle bare lige sikre mig, at jeg havde forstået dig rigtigt.

Men en kristen er vel kristen 24/7 ?

Og det gælder vel også en kristen, der har et job i erhvervlivet, der gælder ledelse. Enhver kristen lader sig forhåbentlig inspirere af Jesus i alle livets situationer; det gælder vel også erhvervslederen?

Jeg har svært ved at forstå den dybere mening af dine synspunkter, men på mange måder kan man i kristne menigheder med fordel lære lidt om værdien af godt lederskab.

Et eksempel: I min hjemby havde jeg i teenageårene to forskellige opgaver i menigheden. Det ene var jeg absolut uegnet til, og der var ingen der på et menneskeligt plan hjalp med at udruste mig. Det andet var i og for sig fint nok, men meget ensomt, og der var absolut ingen der påskønnede hvervet eller spurgte om der var nogle problemer.

Sådan noget ville formentlig ikke ske i en virksomhed, hvor lederen havde hørt efter på handelsskolen...

En leder der er kristen kan ikke lægge den kasket i ledelsessituationen, men samtidigt er hans/hendes kristne tro ikke et ledelseværktøj, og det er den skelnen jeg jagter.

Hej Grev Lindgren,

Naturligvis er kristentroen ikke "bare" ledelsesværktøjer, men synes du ikke der er ting i kristendommen som kan have en del at sige ind i vore dages "værdibaserede ledelse"?

Mvh. Steffen

Pointen er vel også, at det rent faktisk er forskelligt, hvad ma skal gøre, alt efter ens kald.

Mens budene er de samme, er det jo forskelligt, hvad man rent faktisk skal gøre, alt efter, om man er messias, rengøringsdame, leder, student eller hvad det nu kan være.

Vi skal efterfølge Jesus ved at tage vores kald op og følge ham - ikke ved at lade som om, at vi skal tage hans kald op.

Tillad mig at henvise til Den Augsburgske Bekendelses artikel 21 om helgendyrkelsen som eksempel: Om helgendyrkelsen lærer de, at der højtideligt kan tales til de helliges ihukommelse, for at vi kan efterligne deres tro og gode gerninger, hver efter sit kald, ligesom kejseren kan efterligne Davids eksempel, når han fører krig for at forjage tyrkerne fra fædrelandet; for begge er konger.

En verdslig fyrste har bl.a som opgave at forsvare fædrelandet. Skulle han gøre "what Jesus would do", skulle han vende den anden kind til. Men hans verdslige kald er også givet af gud og for at opretholde ro og orden kan han lade sig inspirere af David, der også var konge og havde samme kald. Et land skal ikke styres efter evangeliet, men efter naturloven. Det samme kan man vel sige om en erhvervsvirksomhed.

Absolut ikke, værdibaseret ledelse er inspireret af værdier fra religionens verden, men langt fra fra kristendommen, således er det meget østens syn på mennesket der er bestemmende indflydelse i moderne ledelse.

Hej Grev Lindgren,

Det afhænger vel af hvilke værdier man vælger at basere sin ledelse på. Værdibaseret ledelse handler så vidt jeg kan se bare om et mere holistisk syn på mennesket, som jeg sådan set synes kristendommen også har.

Kan man basere sin ledelse på kristne værdier, er sådan set spørgsmålet. Kan man i virksomhedssammenhænge med fordel anvende det kristne menneskesyn?

Mvh. Steffen

Når du anvender begrebet holisme i sammenhæng med kristendommen, må jeg umiddelbart indrømme at jeg får myrekryb, holisme er en selvstændig filosofisk tilgang til mennesket som absolut har lighedspunkter i forhold til kristendommen, idet kristendommen i den grad handler om det hele menneske, men holismen har en iboende forventning om en opnåelse af balance og helhed på denne side af døden, og kristendommen bliver i holismen ofte reduceret til at være problemknuser og ikke budskabet om evig ufortjent frelse, hvad man i 80erne ville have betegnet for en gang New Age pladder, hvilket i den grad kan bekræftes af de inspirationskilder som mange moderne ledelsesteorier læner sig op ad, således er den buddistiske indflydelse på specielt effektiviseringsteorier/ledelse ret markant.

Så svarer det da egentligt meget godt til moderne/postmoderne evangelikalismes felt-needs-strategi, hvor kristendom også reduceres til at være løsning af dennesidige problemer, dvs. symptombehandling.

Hej Steffen - nu vil jeg alligevel komme dit lidt til undsætning, for så vidt jeg kan se, bruger du ordet "holisme" på din helt egen måde, og jeg tror bestemt ikke, at du mener det ikke så slemt som det lyder!

Mon ikke du har i tankerne, at mennesket ifølge kristendommen ikke, som i græsk dualistisk tænkning, er adskilt i krop, sjæl og ånd hver for sig.

At et menneske altså ikke ér sjæl, som bor i en
(laverestående) krop?
Hvis det er din tanke, så er vi naturligvis enige.

Men altså, den gængse betydning er ordet holisme er den nyreligiøse:
At Gud er ALT, og at der således ikke findes noget, som ikke er Gud.

Og dermed har man i realitet ophævet Gud!

Hvis Gud er alting, er Gud et meningsløst begreb, som vi lige så godt kan kalde Altet.

Holister - eller det vi normalt forstår ved holister - vil hævde, at forskellen mellem godt og ondt og mellem skaber og skaberværk er en illusion, og at alle sygdomme og problemer skyldes manglende balance i "helheden" ..

kristina

Hej begge to,

Når jeg skriver "holistisk syn på mennesket" så mener jeg naturligvis ikke "holistisk syn på verden" eller "holistisk syn på Gud".

Jeg mener det, som ordet betyder: et syn på hele mennesket, som person og som individ, der skal have plads til i større grad at udfolde sig selv og sine kreative evner inden for den ramme, som vi kan kalde virksomhedens værdigrundlag. Netop fordi individet er vigtigt, handler det om at sikre at det føler sig accepteret og lyttet til.

Værdier står i høj grad i stedet for regler, de giver en fælles referenceramme og handlingsgrundlag. Lidt som "klassens 10 bud" men formuleret positivt i stedet

Har kristendommen virkelig ingen værdier, som kan danne et fleksibelt, respektfuldt, menneskeligt, opmuntrende arbejdsgrundlag i en moderne virksomhed eller arbejdsgruppe?

Mvh. Steffen

Desværre ja!

Personligt tror jeg ikke at der i kristendommen kan findes nogle værdier som danne det efterspurgte grundlag, det er ret at ethvert menneske, kristen som ikke kristen er forpligtet på Guds bud om de vil det eller ej, i al deres aktivitet, men hvis kristendommen overhovedet har noget bud på kommerciel ledelse, kan det alene ligge i den enkeltes ansvar over for Gud og ikke som generelle regler uddraget som en essens af Ordet.

Hej Steffen -

Så mener du vist alligevel noget andet med "kristne værdier / holisme" end jeg troede:



Det lyder som om du her tager udgangspunkt i individdet , som du mener skal have bedre udfoldelsesmuligheder, og ikke så meget i fællesskabet - de andre - hele virksomheden?

Hvis du vil lede en virksomhed efter kristen etik, så handler det netop om, du ikke lader det naturlige, u-omvendte menneskes Jeg-automat styre, men tværtimod det omvendte menneskes kærlighed til Gud og næsten.

I et ansættelsesforhold er du så, som ansat, forpligtet til at fokusere på arbejdsgiverens / virksomhedens fremgang og trivsel, og ikke primært på egne udfoldelsesmuligheder?

Provokerende tanke?

kristina

Uden dog at sætte systemet over individet.

Og så er du jo også godt i gang med at lave en ledelses- og medarbejderetik baseret på kristne værdier

Mvh. Steffen