I daglig tale, er sandheden nok ikke mere et fast begreb. Sandheden er efterhånden noget man definerer selv. Måske har sandheden aldrig rigtigt været klippefast i almindelig daglig tale og livsførelse, men læser man i bibelen, så er sandheden en person – Jesus Kristus – og sandheden er fast som en klippe, evig, uforanderlig, og altid til stede for dem der søger Ham. Sandheden er altså ikke noget vi selv har lov at definere – sandheden er Jesus, og sandheden er fuldstændigt defineret i bibelen, så vi alle kan komme til at kende Ham, og kende sandhedens fuldkommenhed.

Bibelen – Guds ord og tanker til mennesket – burde være rettesnoren for enhver Kristen mand eller kvindes liv, og for alle menigheder på jorden. Men det ord - den sandhed - Gud har givet os, rettes til af ukyndige mennesker, så den passer til en helt ny lære, der ikke mere er sand … også falske lærere bruger ordet til at underbygge en løgnelære, der fører mange både Kristne og ikke Kristne ud i en vildfarelse, der næsten ingen grænser har. Sandheden sætter fri, og løgnen binder.

Man får tanken, om disse mennesker, ikke har lyst til sandheden, og ikke har lyst til, at elske Gud. Hvad er motivet, og hvad driver dem?

Når man taler med Kristne rundt omkring, så er der en ting, der hurtigt viser sig – vane Kristendom, eller traditions Kristendom. ”Vi har altid troet sådan, og vi rykker os ikke en millimeter”. Altid troet sådan!? ”Og prøv at tjekke kirke historien”, siger de, kirkehistorien, er blevet en del af nogle Kristnes rettesnor.

Det er kun én der er Sandheden, og Han er uden skygge der kommer og går – Han er den samme til evig tid – fast som klippen! Hvorfor lytter disse Kristne så til disse løgnelærere – hvad er det de tilbyder, som de mangler, eller bare må eje?

De giver en falsk tryghed, og en falsk glæde, der dog kun varer i meget kort tid. Man skal hurtigt tilbage til et nyt møde, eller hurtigt i gang med en ny bog, der garanterer mere i dette liv, end bibelen nogen sinde har lovet os. Masser af Kristne går rundt med en ængstelse og en frygt, der helt holder dem bundet, og i trældom – de kæmper en daglig kamp, for at blive bedre, mere hellige, bedre vidner, bedre tjenere m.m. – men de kommer hele tiden til kort, fordi de ikke kender Sandheden, den eneste der kan sætte dem virkelig fri. De dømmes dagligt af Satan, trods den kendsgerning, at han er fuldstændig besejret, og uden anden magt, end løgn – han brøler som en løve – ja - fordi han vil skræmme os, men en ting er sikkert, han har ingen som helst magt, det er Gud der suverænt styrer alt i dette univers, og ikke mindst i den troendes liv. Satan er nok som en løve, men en meget tandløs en af slagsen.

Hvad er der i vejen med kirkehistorie og traditioner?

Tja, tænk over det – har vi ikke set, behovet for store reformationer i tiden der er gået fra vores frelsers opstandelse og til dagen i dag? Vi har set en kirke, der slog mennesker ihjel fordi de var uden for normen. Vi har set soldater slå ihjel i frelserens navn, og med kirkens velsignelse. Vi har set en kirke fuld af pædofile præster, der mishandler børn. Vi ser mænd der påstår at de er Guds vikar på jorden. Og vi ser kirker, der mener at dåben frelser dem, eller er med til det. Man kan blive ved længe, men en fælles nævner for meget af vor kirke historie er, at man har bygget rigtigt meget på andet end sandheden.

Vi bliver nød til, at konkludere, at kirkehistorie ikke nødvendigvis kan vise os vejen til sand tilbedelse, sand Gudsdyrkelse og et liv i frihed – kirke historien viser os til gengæld en masse vi skal passe på, og undgå. På samme måde, er traditioner ikke sandheden – traditioner er tit sovepuder, som også vores Herre advarede imod – fædrenes overleveringer kaldte Han dem – Jesus selv, kom med alt du skal bruge i dette, og det næste liv – dine traditioner, og kirke historien, skal ikke bruges i din vandring med Herren – brug i stedet Ham, Hans ord, og Helligåndens ledelse – så kan du vandre til din Herres ære.

Jeg er selv vokset op med vane kristendom, og traditions tro. Jeg ved hvor svært det er at bryde disse fæstningsværker ned, det har taget mig lang tid, at vende tilbage til den eneste sandhed vi har, Jesus Kristus. Jeg var overbevist om ting, der på ingen måde har fundament i bibelen – jeg kunne argumentere for vranglære, der faktisk blev modsagt meget kraftigt, og mange steder i bibelen. Traditionens borge, er ikke nemme at tilintetgøre.

Bibelen fortalte mig om tilstande, som jeg ikke kendte/følte, og som jeg derfor kæmpede for at opnå – den sagde ”vær altid glade” – uha – helt underligt, og nærmest umenneskeligt – den sagde; ”til frihed er du kaldet” – ”fred giver jeg dig” – ”du skal leve for evigt” – ”aldrig vil jeg forlade dig, og aldrig slippe dig” – ”Gud er kærlighed” – alt sammen løfter fra Herrens egen mund – men – det gjaldt nok ikke for mig, fordi det var bestemt ikke det jeg følte, og traditionen havde lært mig, at det kun blev mig til del, hvis jeg levede op til visse betingelser.

Hvordan modtager jeg Guds fred og glæde i hjertet, og evigt liv – hvordan modtager jeg evig tilgivelse – og hvordan skal jeg nogen sinde leve op til alle de krav Herren stiller?

Der er et svar på alle dine og mine spørgsmål – Jesus Kristus – Han alene er både vejen, sandheden og livet – Han har gjort alt, og min rolle er en eneste; at være modtager! Det Han har gjort, og givet, overstiger vor vildeste fantasi, og vor bredeste forstand – det er så stort, at vi ikke tør modtage det, som det er ment. Alt er en gave fra Ham, du kan INTET lægge til, og dine gerninger, har ingen indflydelse på det fuldbragte værk, som Jesus gjorde, til evig glæde for himmel og jord – for mennesker, engle og den samlede Guddom.

Nåde, er ikke nåde, hvis du skal lægge noget til selv. Nåde, eller benådning, er noget der skænkes os, ufortjent, og som en gave.

Jeg vil prøve at samle trådene lidt, så du kan se hvor vi er på vej hen. Hvad handler det hele egentlig om – kan dette mysterium – Guds frelses plan, forstås på en let og forståelig måde, eller er det gemt for os almindelige mennesker? Kan friheden i Kristus forstås, eller skal man arbejde et helt liv, for at begribe bare lidt af den? Kan vi opnå fred i vore hjerter, og fuld vished her og nu – JA, det er ikke kun muligt, det er også Guds vilje for os!

Gåden er, hvorfor så mange Kristne har så store problemer på alle mulige måder – mange har måske aldrig rigtigt mødt Jesus, og taget imod Hans kærlighed, og Hans offer på korset – de har måske bare et overfladisk kendskab til Ham, og har aldrig oplevet den nye fødsel. At være Kristen, er ikke noget man kan gå I skole (Alpha) og lære – det er en forvandlende ny fødsel, der sker ved Helligåndens overbevisning. Hvis ikke vi oplever og modtager Jesus på den rigtige måde, og derfor ikke får Guds Ånd ind i vor ånd, så er vi slet ikke Kristne. Vi kan bilde os selv ind, at alt er i orden, men det ændrer jo ikke på, at vi måske har taget fejl.

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, som efter sin store Barmhjertighed har genfødt os til et levende Håb ved Jesu Kristi Opstandelse fra de døde, til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig Arv, som er bevaret i Himlene til eder, I, som ved Guds Kraft bevogtes ved Tro til en Frelse, som er rede til at åbenbares i den sidste Tid …

Der er noget der er sandt, og så er der alt det andet. Gud vil, at sandheden om Ham, og sandheden om Kristi fuldbragte værk, skal blive helt klar for os, så det virker den tro, der er meget vigtig for vores nye fødsel. Tror du, at Gud prøver at skjule sandheden for dig, så du skal kæmpe en kamp for at finde den? Tror du det forfærdelige Jesus gennemgik, både fra mennesker, og på korset, betyder så lidt, at det skal være skjult? På ingen måde – kun for de verdslige vise, er det skjult. Gud vil, at enhver skal komme til erkendelse af sandheden – Han vil, at alle skal blive frelst. Derfor døde Jesus én gang (læs 1 eneste gang) for alle – Han skal ikke dø igen og igen for synd, Han gjorde det én gang for alle. Det er også det, Hebræer brevets forfatter prøver at gøre klart for os, men som nogle har vendt 180 grader, så det har fået den modsatte betydning, at vi kan miste frelsen igen, og så vinde den igen, og rundt og rundt går det. Hvis vi kunne miste frelsen, så er jeg sikker på, at alle ville miste den igen – men der findes ikke længere noget offer for synd, det er ikke længere nødvendigt, fordi Jesus blev ofret for 2000 år siden – Han bar hele verdens synd, som Johannes døberen sagde – Han tog al synd på sig, og døde for alle – det vil med andre ord sige, at også dem der ikke har sagt ja til Jesus, også har fået sonet deres synd – men forskellen på dem og den troende, er netop troen – nogle tror til frelse, andre tror ikke, og træder derved Jesu blod under fode, og håner Ånden, der forsøger at overbevise dem, om synd, dom og retfærdighed.

hvor meget hårdere straf mener I da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd?

Hvis ikke vi tror, så gælder Jesu offer ikke for os, og der findes intet andet offer, der kan erstatte det i dag – inden Jesus, kunne ypperstepræsterne ofre dyr for deres egne og folkets synder, men dette system, er afskaffet med Jesus, og derfor er man fortabt, hvis ikke man modtager Jesu stedfortrædende død, og opstandelse! Men til forskel for det gamle system, er Jesu offer nok til soning for AL synd for EVIGT – Gud er tilfreds, og der skal ikke ofres mere for synd – det ganle system krævede ofre igen og igen, men Jesus blev ofret én gang for alle!

Det er vigtigt at se, at evigt liv, kun kan være evigt, hvis det ikke på nogen måde kan mistes igen – hvis der var mulighed for, at miste det, ville Herren have fortalt os, at der var betingelser forbundet med frelsen og det evige liv. Men tænk nu lige over det. Gud den almægtige – gør han noget halvt? Vil han dele æren med dig? Vil Han give dig en skrøbelig frelse, ved at give dig noget af ansvaret? Kan Han føde os på ny ved Ånden, og så omføde os bagefter – ville djævelen være besejret, hvis han kunne vriste troen eller frelsen fra dig – ville al din synd være sonet, hvis du bagefter kunne dømmes til helvedes ild for synd – er det en betingelse at du beder om tilgivelse, for at holde dig selv tilgivet? Nej – Jesu blod er det der har tilgivet og sonet din synde gæld, og det er en endegyldig betaling – der mangler intet – ingenting af det du kan finde på, kan ændre eller forbedre Jesu fuldbragte og perfekte værk. Var din frelse afhængig af, om du havde husket at bede om tilgivelse, så tror jeg klart, at du er på spanden – du kan umuligt huske al din synd, og dermed heller ikke huske at få den bekendt. Mens du læser dette, har du flere gange været gal på din bror (mig), så døde du lige nu, ville du med den falske teologi være fortabt.

Hvis jeg falder i vandet fra en min synkende båd, og plasker rundt og er lige ved at drukne, og der så kommer en anden båd forbi, med en person der råber; ”ræk mig din hånd – så skal jeg frelse dig, og bringe dig i sikkerhed”, men denne person efter lidt tid, på vej mod sikkerheden på land, bliver stødt af en bemærkning, eller mener min taknemmelighed ikke er stor nok, eller af en eller anden grund pludselig smider mig i vandet igen, har jeg så nogen sinde været frelst – har jeg haft sikkerhed for at blive bragt i land – nej – personen burde i stedet ha’ råbt; ”ræk mig din hånd, og hvis du overholder et sæt regler, så vil jeg frelse dig, og bringe dig i sikkerhed” …

Problemet med, ikke at tro på ”en gang frelst altid frelst”, er den frygt man vil leve i, for at træde ved siden af, og frygten for ikke at leve op til Guds krav. Dermed udebliver freden, og friheden, og det bliver umuligt at se Guds kærlighed, og stole 100 % på Ham i alle ting. Gud kalder sig selv for din far, der elsker dig højt nok til, at lade Hans elskede søn Jesus gå kors døden igennem for dig – Han har fra tidernes morgen haft den skønne plan, at frelse os, og besejre Satan og sætte os fuldstændigt fri til at leve det liv, Han har haft til os altid. Gud smider dig ikke ud fordi du ikke er perfekt – Gud forkaster dig ikke, fordi du ikke går nok i kirke, eller fordi dit eller dat – Gud er ikke ond som dig og mig, men alligevel beskylder vi Ham for, at kunne finde på at gøre mod os, hvad vi ikke engang kunne finde på at gøre over for vore egne børn. Hvad er det der er gået galt? Kender du ikke Hans kærlighed – har du ikke smagt den – har nogen bildt dig ind, at du skal vandre i jammer dalen livet igennem, og så bare håbe at du er frelst, uden nogen garanti? Jesus er din garanti – Helligånden er givet de på ny fødte som et pant – et bevis på, at de tilhører Herren, og at de ikke kan snappes ud af Hans hånd af nogen eller noget – dette er lovet os af Herren selv, i Hans dyrebare ord. Du kan ikke miste din frelse, eller dit himmelske borgerskab, eller dit evige liv, eller dine barnekår, eller din medarvings status, eller din retfærdighed, eller din helliggørelse eller noget andet, der er givet dig af Gud – det handler IKKE om dig, men hvad Han har gjort, og hvad Han har givet, og hvad Han har lovet. Alt du skal gøre, er at tage imod – fra da af, er du overgået fra døden til livet, og intet, jeg gentager intet, kan snappe dig ud af Herrens hånd.

Hvis ikke du kan tro på de vigtigste ting, der har med din frelse og dit liv i Kristus at gøre, så vil du leve i lovtrældom, som Gallaterne gjorde det i sin tid. Paulus måtte igen forklare dem, at intet andet end Kristi kors havde nogen betydning for deres nye liv. De kunne ikke lægge noget som helst til, og deres loviskhed kunne ikke forbedre det Jesus har gjort – derfor tilhører al æren Ham, og Ham alene – det er et fuldstændigt værk, der ikke er afhængig af andre, eller andet, og et værk, der på alle punkter lever op til Guds krav. Jesus var den eneste, der kunne til veje bringe en så stor frelse – og du kommer aldrig til, at dele æren med Ham – glem det! Find hellere den ydmyghed Ånden virker i dig, og bøj dig i glæde og taknemmelighed for Gud, og sig Ham tak fra nu, og til evig tid.

Prøv at fatte højden, bredden, dybden og længden af Hans kærlighed – søg efter større erkendelse af hvem han er, for det er dit kendskab til Ham, der vil gøre sandheden kendt for dig, og det er derved, at du kommer til at kunne forstå Hans kærlighed, og at kunne lade denne kærlighed forvandle dit liv, og lære dig at elske dig selv, og din næste med.

”.. men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden.”

Gud sidder ikke kun i sin himmelske herlighed – Han er også i dit hjerte, og skal derfor ikke søges bestemte steder, eller på bestemte måder. Han skal ikke manes frem ved time lang lovsang – Han er hele tiden nær – du kan dele fællesskab med din elskede Gud og Fader døgnet rundt, Han er jo lige her! Lovsangen man hører mange steder i dag, er ikke til Herrens ære, men en opvarmning til sløve sjæle, der ikke lever i forståelse af Herrens store og rene, og betingelsesløse kærlighed. Hvis du blev helt klar over, hvad du egentlig er blevet givet, kan du ikke holde op med at smile resten af dit liv – hold da op Hans kærlighed er stor – wow hvor jeg bare elsker Jesus, som er så overvældende god mod mig – tænk at det evige liv i Hans nærvær, blev mig til del – tænk engang, at jeg er helt sikret, og at ingen kan frarøve mig mit himmelborgerskab – ikke engang mig selv – halleluja må man råbe – det er intet mindre end fantastisk. Ham alene – Ham alene – Jesus er den, der for evigt skal prises og ophøjes, for Han elskede så højt, at Han var villig til, at dø en forbryders død – Han blev fornedret, og hånet, og til sidst sømmet fast på et kors, alt sammen fordi, at Han vidste at vi intet kunne stille op selv, og Han ænsede ikke skammen, men gik hele vejen for dig og mig – tak Jesus – 1000 tak min elskede Gud og frelser. Tak også fordi, at du opstod igen, og lever i dag, lige nu, og går i forbøn for os, som den evige ypperstepræst til Herrens glæde og vor gavn – tak Jesus, at dit opstandelsesliv er blevet os til del – tak at vi er døde med dig, og at vi er opstået med dig, og at du lever i os, og gennem os – tak Jesus!

Dit anker ER allerede i himmelen – du er selv på vej – gør dine gerninger i kærlighed, og ikke for at fedte for Gud og mennesker – lad din glæde i Kristus, være din drivkraft, og søg ikke din ære fra mennesker, men fra Ham der skænker dig evigt liv.

Ydmyghed over for Herren er en mangelvare i dag. Gid vi dog havde visdom nok, til at kunne fatte lidt mere, ud over det traditionen byder os at tro. Hvorfor går vi blindt rundt i halen på forførende ånder, og ænser ikke sandheden, selv når den er lige for næsen af os. Hvorfor vælger vi ikke Herrens ”små” får, når vi skal lytte til sund lære – hvorfor, er det de store kanoner der tiltrækker os mest? Hvorfor er der så mange der ikke kender Herren, og derfor en dag skal stå ved porten, i fuld overbevisning om deres fine gerningers resultat, og få dette nedslående svar; ”gå bort, jeg har aldrig kendt jer” – aldrig kendt jer? – alle de år, hvor du har kæmpet for Herren, og hjulpet Ham med alle mulige ting, og så dette svar; ”gå bort” – det er ikke nok, at du kender Herren – Han skal også kende dig. ”Mine får hører min røst …”

Er du lykkelig og fyldt med Herrens fred? Har du frelses vished? Mærker du Helligånden i dit indre? Fryder du dig over Jesus, og begejstres du ved at læse Hans ord? Åbenbarer Ånden ordet for dig? Har du overskud til, at hjælpe og elske din næste? Har du fred i din familie? Er du et forbillede? Er du en god leder i din menighed? Lever du i kærlighed til Gud? Vandrer du i fuld vished om dit evige liv hos faderen? Nogen vil påstå, at dette ikke kan lade sig gøre, men hør her min ven – det er løgn – Gud vil kun det bedste for dig, og ønsker at alt det ovenstående skal blive dit!

Bibelen er fyldt med løfter til dig og mig. Det er vigtigt at bibelen er grundlaget og fundamentet for vor tro, og vores lære. Det nytter ikke noget, at vi undskylder os med, at vi ikke vidste, at vranglærerne løj for os – sandheden er i Guds ord, og for den oprigtige, og ydmyge er intet af Hans ord skjult. Tjek hele dit liv, og sammenlign det med bibelens sunde lære – hvis du ikke har fået fat i sandheden, og måske aldrig er blevet frelst, så kan det have fatale konsekvenser for dig. Vi har ikke lov til, at forfalske og omskrive Guds ord, bare fordi prisen er for stor, eller fordi vi hellere vil leve i fred, eller fordi der er flere penge i det, eller fordi det bringer os nærmere de prominente i vores kreds. Tænk dig om, det er gratis – det gælder faktisk dit liv. Tag imod Guds udstrakte hånd, og Hans betingelsesløse kærlighed i dag – Hans frelse, er fantastisk – tænk engang, Han døde så du kunne leve – Han besejrede synden og døden, og opstod som den første af mange. De gode nyheder, er for dig – Jesus kom her til verden, som menneske, for at vinde dig frelse og evigt liv – halleluja.

Nogen vil argumentere og sige; ”hvis du er frelst for evigt, hvis ikke du kan miste frelsen, når du først har fået den, så vil du jo bare kunne synde løs” – prøv lige at læse den påstand igen, og overvej om den kan være rigtig. Hvis min første tanke er; ”sådan, nu er jeg frelst, lad mig se at komme af sted og synde løs, så meget jeg kan nå inden jeg skal dele evigheden med min hellige og rene Gud” så er man ikke frelst, og har ikke set lyset. Det er umuligt, at blive født på ny, og så bare synde løs med fred – det går bare ikke – synden skærer os i hjertet, efter vi er blevet forenet med Kristus – du kan ikke synde mere – du vil hverken have samme glæde, eller lethed ved det, som du havde inden din frelse! Hvis du er gået fra at spise affald, til at modtage gratis festmåltider, ville du så gå tilbage til at spise affald – nej vel?

Men omvendt, ja, du ville i teorien kunne synde løs, uden at gå fortabt på grund af det – Paulus nævner også dette faktum i Romerne 6:15. Det der er menneskets synd, er det faktum, at de er ugudelige og uden tro – de nægter at tro på, og anerkende Jesus som deres Herre og frelser, og det er det, der skiller os fra frelsen – vores uvilje til at tro, til at adlyde, og til at give Gud ret! Dette var præcis det samme der gik galt i begyndelsen for Eva og Adam. De ville selv sætte reglerne, og være herrer i eget liv, de underkendte Herrens autoritet og herredømme. De ville være som Ham, og det blev vores undergang. Manglende tro, er den utilgivelige synd, ikke noget andet. Vores tro sætter Gud på førstepladsen, og gør Ham til Herre og konge, vores tro viser sig ved, at vi stoler på Ham i alle ting, og adlyder Ham i alle ting. Al synden efter loven, er sonet, og loven er naglet til korset – du er død væk fra synden og dens konsekvens, ellers ville du være dødsens lige nu, fordi syndens løn er døden – syndede du i dag, under loven ville du dø – men da loven er bortskaffet, og AL synd er sonet, behøves der ikke længere noget offer for synd, og loven har ikke mere nogen krav på dig – du er fri, hvis du tør tage imod denne frihed, og bøje dig under Herren. Synden måtte bortskaffes, for at vi kunne forenes med Gud, og blive gjort åndeligt levende igen – vejen blev genåbnet, som den var før syndefaldet. Det er det, der gør Satan vred og brølende – det faktum, at Han er frataget alle muligheder for at anklage eller dræbe Guds sande børn – kom ud i denne frihed min ven, og nyd dit liv i Kristus – lad Ham fylde dig, og leve sit liv gennem dig – du formår intet godt, men Herren kan virke gennem dig, hvis du bare vil vandre i Ånden, og stå dit rådne kød imod – når du falder for fristelsen, og gør hvad kødet begærer, så er Herren dig nær, og rejser dig igen, og fører dig videre i din færd mod modenhed og indsigt – jo bedre vi bliver til, at lade Kristus leve gennem os, jo mere forstår vi, at vi ikke kan forbedre kødet, men kun kan holde det nede ved at Kristus lever i os – den dag vi får nye legemer, uden den iboende synd, så bliver det en anden sag – men indtil da, må vi døje med kødet, der byder Ånden imod, og Ånden der byder kødet imod – lad Ånden sejre dagen lang – det er det virkelige liv.

Måske er jeg lidt over det hele – jeg håber dog, at du ser noget nyt, og vover dig ud på dybere vand. Jeg prøver ikke at nedgøre dig, eller anklage dig, men kun at lede dig hen til fårenes hyrde, Jesus Kristus, vor skønne frelser. Livet er for kort til, at du kun forstår brøkdele af det nye liv, og Guds nåde. Der er alt for mange ”Kristne”, der er enten religiøse, eller på anden måde overfladiske. Mange er hårde og uden broderkærlighed – mange er totalt loviske i deres forsøg på at gøre sig fortjent til frelsen – mange bilder sig ind, at det er tilladt at fortolke bibelen som man vil – andre igen, er så selvretfærdige, at man kun ser det nye testamentes farisæere og skriftkloge i dem – andre er sekteriske – og mange er direkte modstandere af bibelens lære. Men du min ven – hvem er du i alt dette – kender du sandheden – kender du Jesus Kristus, og er Gud tilstede i din ånd, og har du fællesskab med Ham, i kærlighed og i fred, eller er du hamrende bange for Ham, og gør Ham derved til alt muligt andet end din kærlige far? Forstår du ikke, at det er dette fader barn forhold der er skønt og dyrebart – det er dette kærligheds overflod, der får dig til at råbe; ”Abba, fader” – fortæl Gud i dag, at du vil lære Ham at kende, som den Han virkelig er – ikke den kirkehistorien har forsøgt at give dig – ikke den traditioner, vil give dig, og ikke den vranglærerne af i dag, prøver at give dig – spring ud i frihed, og oplev hvem din elskede Far er – få hele glæden, og ikke kun de smuler, der levnes ved usund lære.

Du kan ikke være under lov, og nåde, på samme tid. Forstå, at din frelse er evig, og den udelukkende beror på Herrens nåde. Han gav os livet, Han giver os nåden, og æren er alene Hans. Tro ikke længere på alle disse bøger, med deres 12 trins helliggørelses processer, eller bøger om hvordan du bør leve for at opnå succes – læs i stedet bibelen, der lærer dig at dø, og at det liv du skal leve nu, skal være Kristus der lever i dig! Du kan ikke læse en bog, der hjælper dit kød til forbedring – det er snyd, og gavner kun pengepungen hos forfatteren. Stop den pengestrøm, du er med til at levere hos vranglærere og fupmagere – kend Herren – kom ud fra dem. Du skal IKKE forbedres – du skal DØ – prøv at fatte denne sandhed – du skal DØ – det er ikke en forbedret dig, men en død dig, og en levende Kristus i dig, og gennem dig – Han alene, kan leve det kristne liv, du kan ikke, og æren er Hans alene! Du skal nok få din løn, men det sker først i himmelen – lad Herren ophøje dig, gør det ikke selv!

” Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager.”

Tag en stund i Herrens nærvær, og vov pelsen. Spørg Ham, om du er på sandhedens vej, eller om du måske adrig har lært sandhedens vej at kende. Guds vil i sin kærlighed mere end gerne vise dig Sandheden, Vejen og Livet – Han ønsker den frigørende kraft, der ligger i sandheden, skal sætte dig fri, og skal give dig den sande glæde og frimodighed du som Kristen bør være gennemsyret af.

Kærligheden, er det vigtigste af alt – uden kærligheden, er alt uden mening, og uden positiv effekt. Herren siger det så klart;

Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

DU er tålmodig, DU er mild, DU misunder ikke, DU praler ikke, DU bilder dig ikke noget ind. DU gør intet usømmeligt, DU søger ikke dit eget, DU hidser dig ikke op, og DU bærer ikke nag. DU finder ikke din glæde i uretten, men DU glæder dig ved sandheden. DU tåler alt, tror alt, håber alt, og DU udholder alt.

Johannes skriver på samme måde om kærlighedens vigtighed, og at den der ikke elsker sin broder, vandrer i mørke, og er en løgner uden sandheden boende i sig – man kan med andre ord ikke hade sin bror, og elske Herren på samme tid – elsk i stedet din bror, og tilgiv han alt – Jesus har jo også tilgivet dig alt. Gør op med al din uvidenhed – hold op med at påstå, at du står på ordet, og kun bygger på dette, når du ikke læser og studerer det under Helligåndens ledelse, og ikke hvor i Ordet, dine meninger og overbevisninger kommer fra – sig ikke, at det kører for dig, når hele dit liv ligger i ruiner – tal ikke om en sund menighed, når alle bagtaler hinanden, når det ene par efter det andet bliver skilt, når ledelsen ikke lever tilnærmelsesvis op til bibelens krav, men lever som penge kære, og med ligegyldighed, i forhold til deres ansvar for Kristi flok – når kvinder imod bibelens ord, kræver plads i ledelsen, og ikke underordner sig, eller adlyder deres mænd, men i stedet finder sammen, om omskrivning af Herrens ord, så det passer ind i tiden, og bliver politisk korrekt – tro ikke, at du får held til at gøre oprør mod Gud – det er ingen sluppet godt fra, tjek selv kirkehistorien.

Jo – det sagde han faktisk – kvinder tillades ikke hvervet som mænds lærere eller hoved – hvorfor – fordi de er mindre værd? Eller fordi de ikke er dygtige nok? Eller er det fordi kvinder skal være lydige slaver? Hvis du kendte din Gud, og Hans kærlighed, så ville du ikke tænke disse tanker et øjeblik – så ville du vide, at Gud er ordenens Gud, og derfor har vi disse roller både i kirken, og i hjemmet. Ude i samfundet, kan kvinder og mænd, have samme roller – derfor velsigner Gud også kvindelige Præsidenter, Dronninger, kvindelige præmier ministre, kvindelige dommere og kvindelige direktører. Rollefordelingen, er for ordenens skyld i hjemmet og i kirken, og her bestemmer Gud fordelingen - og derfor er rækkefølgen som følger; Gud, manden, kvinden og børnene. Paulus henviser også til syndefaldet, men lad os lade dette ligge, så vi ikke støder for mange – det er min hensigt, at vise, at løgn bliver gjort til sandhed, og til teologi. Bilder vi virkelig os selv ind, at det er uden betydning, når vi fordrejer Guds ord, og Hans befalinger?

Jeg håber du ser noget kærlighed i dette lille skrift – min hensigt er ikke at fordømme dig – jeg er ikke kaldet til at fordømme, men til at elske og formane på ren og kærlig måde – mit ønske er, at du tænker lidt over, om det du står i er sandheden – bliv bare sur, og kald mig naiv – men du skylder dig selv, at finde sandheden, hvis ikke den allerede er en del af dit liv.

Frelse, er ikke måske – frelse er sikkerhed.
Evigt liv, er ikke 35 år – evigt betyder evigt – evigt er uden begrænsning.

Prøv på din vej gennem det nye testamente, at finde de steder, hvor vi loves evigt liv, og evig frelse – stederne er mange, og hvis du søger, så skal du finde. Har du på forhånd, sat dig fast på, at det ikke er rigtigt, så holder din søgen op, og du finder intet. Hvis du holder dig til traditioner, kirkehistorie og diverse andre bøger end bibelen – hvis du gør det du lige har læst her, til din teologi, ja så er chancerne for at fare vild, meget store. Kun bibelen, og Guds Ånd kan give og vise dig sandheden. Er du en af dem, der lever af ”profeters” bøger, ”store” prædikanters nyhedsbreve og millionær præsternes løgne, så er du nok ikke særligt lykkelig, og Guds fred præger nok ikke dit hjertes tanker. Prøv at gå til din kirkes bogsalg. Bogsalget vidner om kirkens vantro. Dette enorme udvalg af bøger, fortæller os, at vi ikke mener bibelen er tilstrækkelig – derfor er denne lille ”bog”, også kun ment som en pegefinger, der skal lede dig tilbage til sandheden. Jesus er sandheden, og Han lader sig finde i Hans ord, bibelen – gå til dette livgivende ord, og bliv rig. Lad Guds Ånd åbenbare Guds inderste tanker for dig, og lad Ham vise dig sin ubetingede kærlighed. Lad på ny, Ordet blive centralt i dit liv – lad Herren komme ind og dele liv med dig – søg hen der hvor den sande velsignelse er at finde – bedrøv ikke Gud ved, at søge Hans vilje hos vranglærere og fupmagere, der også er beskrevet i næsten alle bøger i det nye testamente. Falske lærere er i vores midte – de kommer ikke alle ude fra, men de er blandt fårene – de er klædt i fåreskind, og ligner derfor, og taler derfor som Jesu sande får – men de er glubske ulve, forklædt som får – og den bedste løgn, er den der læner sig tættest op af sandheden.

Konklusion:

Nej, sandheden er ikke svær at kende, og ikke svær at finde. Men søger du efter Jesus der hvor Han ikke findes, så bliver det svært. Gud har skænket dig alt, også adgang til Hans inderste tanker. Vi er blevet tilgivet al synd. Vi er blevet iklædt retfærdighed. Vi er overgået fra døden til livet. Vi har evigt liv. Vi har fået Helligånden i vores indre. Vi er blevet gjort hellige. Vi er blevet himmelborgere. Vi er Jesu brødre og søstre. Vi er adopteret ind i Guds familie. Vi er medarvinger. Vi er den højestes børn. Vi er fremmede på jorden. Vi skal aldrig mere dø. Vi skal snart være sammen med Herren i himmelen. I Kristus mere end sejrer vi. Ja, listen er lang, men tror du på alt dette, eller klamrer du dig til dine egne evner, og føler du at du taber gang på gang? Prøv at læse dette fra Herrens ord;
Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – som der står skrevet:
På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår.

Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.
Men du mener måske, at Gud har taget fejl, og at der virkelig er noget, eller nogen, der kan skille os fra Ham? Jeg vælger at tro på Gud – det har man størst fred i – og det er sandt. Tag nu og gør dig selv den tjeneste, at lære Sandheden at kende. Tag din bibel i hånden – bed Gud, som er i dit hjerte, om at åbne Ordets sandhed for dig, og tag imod den frihed og glæde, som er et sikkert resultat. Læs en hel bog, så du får hele sammenhængen med, dette er en stor hjælp, når du skal forstå skriften – og husk, at Ordet tolker Ordet – lad ikke et enkelt svært vers, underkende 100 andre vers. Hvis Guds ord flere steder lover dig et, så kan et enkelt vers du ikke helt forstår, gøre de mange vers til en misforståelse. Nogen har bygget en hel teologi på et enkelt vers, eller på noget der IKKE står skrevet. Fordi det ikke er skrevet, at man IKKE skal døbe små børn, giver os ikke ret til, at sige at man SKAL døbe dem. Dem der forsvarer barnedåb, har ikke et solidt fundament i bibelen. Dem der påstår, at dåben har betydning for vores frelse, forstår ikke at det er Jesu fuldbragte værk alene, der ligger til grund for vor frelse. Havde dåben en betydning for frelsen, ville Jesus ikke kunne love røveren på korset ved Hans side, at han skulle være i paradis samme dag – denne mand på korset ved siden af Jesus, troede på Hans opstandelse og dermed Hans Guddommelighed og hellige renhed – denne tro frelste ham, ikke en vanddåb. Alt for meget lære, bygger på næsten ingenting. Dåben er vor første lydigheds handling – at tro, er at adlyde – vi lader os døbe, for at vise på det ydre, hvad der er sket i vort indre – dåben er en lydigheds handling, og døde vi på vej til dåbs vandet, ville vi alligevel være frelst! Langt, langt de fleste steder der omtaler dåben, viser den som en handling man udførte kort efter man kom til tro – ”dem der kom til tro, lod sig døbe” – prøv selv at tjekke din bibel – alligevel, laver vi vore egne regler og betydninger for dåben.
Det jeg hele tiden har villet prøve at overbevise dig om, er dette enkle, at Jesus Kristus er sandheden – og Jesus Kristus er Ordet – gå til Ordet min ven, og få alt det Herren har til dig – bliv vis, og fyldt med glæde – få den fred der overgår al forstand – kom ud af trælle livet, og ind i livet med Herren – du føler dig først komplet, og i balance, når du sættes fri af sandheden – lad det ske i dag!

Hej Mjl.

Nu har jeg ikke læst hele dit indlæg, - jeg orkede det simpelthen ikke, - men jeg synes, at det emne, du tager fat på hér, er utroligt relevant og spændende.

Jeg kan tilstå for både dig og andre, at jeg selv går med et skelet i skabet, hvad angår "én gang frelst, altid frelst": jeg ønsker og håber, at denne lære er sand, også selvom jeg føler, at der er skriftsteder, som taler imod. Thi denne lære er en god kur mod lovtrældom.

Men jeg vil starte med at sige, at ét af de stærkeste skriftsteder, som forkynder, at Gud ikke vil, at vi skal miste vores frelse, er Joh. 6,37-40 (plus løfterne i Joh. 10,27-28 og 11,25-26).

Imod "én gang frelst, altid frelst" er der skriftsteder som Hebr. 6,4-8 og 10,26-39 og 2 Pet. 2,20-22; - hvordan forholder du dig til dem? Jeg har det selv lidt svært med dem, men jeg ved, at jeg er frelst af nåde (Ef. 2,8-9) og dét alene (jf. Rom. 11,6) og at jeg ikke kan arbejde for at få nåde (4,4-5), men at Gud altid er klar til at tilgive mig, hvis jeg falder i synd (1 Joh. 1,9; jf. Jer. 8,4).

Guds fred,
Philip

Hebræerbrevet er det mest brugte, når man vil tilbagevise én gang frelst altid frelst - men prøv at forstå hvad det er forfatteren prøver at sige. Du kan IKKE igen blive omvendt, hvis du kunne miste frelsen - så skulle Jesus jo dø igen, og dermed borttage denne nye synd, der var årsag til frafaldet. Forfatteren prøvet at forklare nogle lovbundne Hebræere, at de ikke længere kan benytte sig af lovens ofringer hvis de synder, da loven m.v. er sat ud af kraft ved Kristi offer på korset. Forfatteren taler hypotetisk - dette er et af de gode steder, når vi skal vise, at én gang frelst altid frelst, er sant. Man håner Jesu offer, ved at prøve at retfærdiggøre sig ved lovens ofringer. Der er ikke længere noget offer for synd. Jesus ofrede sig én gang for alle, og bort tog verdens synd.

Peters brev taler om mennesker, der har kendt hele sandheden, men har vendt den ryggen, uden at komme til en frelsende tro. Satan kender jo også hele sandheden, men vil ikke adlyde Gud. Læg mærke til, at han kalder dem hunde, og svin - det er dem udenfor - vi andre ville være kaldt får.

... så er det gået dem, som ordsproget træffende siger: »Hunden vender tilbage til sit eget bræk,« og: »Når en so er vasket, vælter den sig i sølet.«

Skal lige have dette med. Du skriver at Gud altid er villig til at tilgive dig, når du falder i synd. Hvad er det, der bringer dig tilgivelse, er det ikke Jesu offer på korset? Det står jo skrevet, at uden blod er der ingen soning - derfor er Jesus død én gang for alle, og skal ikke dø igen og igen. Det er netop dette Hebræerne forklarer os; vi kan ikke korsfæste Jesus igen.

Hvis Gud havde overladt noget af ansvaret for vores frelse til os selv, så ville vi alle miste den - alle - selv vores retfærdighed, er som en skiden klædning siger Herren.

Jeg er så ked af, at så mange kristne kun kender lidt af det rige liv Herren har skænket os - vi drikker af forurenede kilder, i stedet for fra Herrens klare vand. Også lidt trist, at vi ikke "orker" :o) at læse en hel tekst igennem - hvad er det vi skal nå!? Fordyb dig, og hvil i Herrens nærvær.

Hejsa Mjl.

Din overbevisning om hvorledes bibelen/Guds ord skal læses og forståes, er ikke spor anderledes end alle andres faste overbevisning om det samme, netop derfor har vi så mange forskellige kirkelige retninger. Ikke to mennesker læser/tolker Guds ord helt på samme måde - hvem kan sige hvem af dem der har ret?
Hvad siger Jesus/Bibelen feks. om abort, om skilsmisser og om at blive gift igen? Hvad siger Jesus/bibelen om sex før ægteskab om homoseksualitet osv. Hvad er sandt? Jeg vælger at tro. Jeg vil aldrig sige til andre der kalder sig kristne, at de ikke er - hvem bestemmer det, ihvertfald ikke jeg.

Hilsen Angela

Hej Angela


Det gør Gud
Men ja, men må ikke sige til en som kalder sig kristen at de ikke er det, medmindre det er tydeligt for enhver at de ikke er det. Eksempelvis hvis de deltager i en fredagsbøn til Allah iden lokale moske. Eller en anden afgud for den sags skyld!

Men ja, helt enig!

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Hej Angela.

Bibelen, kan ikke tolkes på mere end én måde! Gud mener ikke flere forskellige ting, om samme sag. Synd er synd, men AL synd er borttaget af Jesus på korset. Derfor skal vi ikke fordømme dem, der endnu ikke er frelst, men derimod give dem evangeliet i kærlighed, så de ved Helligåndens overbevisning, kan blive født på ny.

Hvis ikke vi som Kristne har et klart billede af Guds Ord og vilje, kan vi kun give verden et forplumret billede af Guds tanker. Måske er det netop det, vi gør. Verden dømmer os (Kristne) for indbyrdes stridigheder og kampe, fordi vi tillader os, at tolke bibelen uden Helligåndens klare anvisninger.

Mennesker skal ikke tolke Guds ord - hør her - mennesker skal ikke tolke bibelen - det er Guds Ånd, der skal vise os sandheden - så vil vi alle være helt enige, på samme måde som Faderen, Sønnen og Helligånden er enige.

Hvis ikke vi kan afgøre, hvem der har ret - hvordan skal vi så vide hvad der er sandheden. Hvem har bildt dig/jer ind, at vi ikke behøver være enige, og at Gud er ligeglad med, om vi ved hvad der er rigtigt eller ej. Tænk dig nu om, inden det er Gud du fornærmer. Vi skal kende Sandheden, og Sandheden skal sætte os fri. Hvis du påstår, at Gud har sløret Sandheden for den oprigtigt søgende, så gør du Ham til en løgner.

Alle disse kirkelige retninger, er et vidnesbyrd om ukyndig og egoistisk tolkning af bibelen. Herrens klare ønske, er at vi skal være indbyrdes enige - ikke indbyrdes falske, så vi undlader at tale om uenigheder, for at opnå en falsk enighed - men enige om at give Herren ret i alle ting - det er Ham, der er Herre, og det er Hans Ord, der er den eneste sandhed.

Hvordan ved du, om du er frelst, eller om du lever dit liv efter Guds vilje, hvis ikke vi kan sige med sikkerhed, hvad der er sandt? Hvis du siger, at du ikke ved hvem der har ret, så afslører du vantro, og en stor usikkerhed om, hvad der er Herrens vilje. Gud ønsker at gøre dig fri, og at fylde dig med Hans fred, og dette sker kun ved, at du lader Ham tolke sine egne tanker, så du kan vokse i erkendelse af, hvem Han er.

Når Guds Ånd, har taget bolig i mennesket, så er han eller hun Kristen. Dette afgøres ikke af dig, og heller ikke af mig. Hvis man ikke har Guds Ånd, så er man slet ikke en Kristen, siger Guds ord klart til os. Så dette ene er afgørende, og ikke noget andet.

Vi må ikke selv vælge hvad vi vil tro - gør vi det, gør vi som Adam og Eva gjorde i starten. Guds ord er skrevet, så selv den enfoldige kan forstå det, fordi det er Herrens egen Ånd, der viser os hele sandheden. Det er på tide, at vi omvender os, og vender tilbage til bibelens Sandhed, og Helligåndens klare ledelse.

Hej mlj

Nu har jeg fået læst dit lange, krystalklare, provokerende indlæg!

Og jeg må sige, at selv om det er meget længere end hvad vi normalt kan forlige os med her i debatten, så har jeg læst det med stor begejstring og med mange gange Amen på læberne.

En enkelt sætning ting standsede jeg dog ved:


Ja, det mener jeg faktisk også, at den gør! (1.Pet. 3,21)

I masser af år regnede jeg ikke dåben for noget, men det gør jeg nu, hvor Gud har vendt mig om til i taknemmelighed at kende min dåbs nåde - Guds gerning for mig personligt.

Netop fordi jeg ikke selv valgte den, men blev båret til dåben da jeg var spæd, hjælpeløs og modtagende.

Mon du har nogen kommentarer til dette punkt?

kristina

Ja, Kristina - min tanke var ikke, at diskutere dåben, som jeg ved er et af de store stridsspørgsmål i kirken i dag, men jo, jeg har en kommentar.

Først glæder det mig, at du siger amen til det jeg har skrevet. Ikke fordi jeg skal hyldes for mit indlæg, men fordi vi gerne skulle være enige om, hvad Gud siger til os gennem sit Ord.

Hvis vi bruger et, eller få vers, til at opbygge en lære, er det nemt at tage fejl. På den måde, kunne jeg opbygge en lære, der sagde at dåben er ligegyldig, fordi røveren ved Jesus side på korset, blev frelst udelukkende på grund af sin tro, uden dåb!

Jeg ser rigtigt mange steder, hvor mennesker kom til tro, og derefter bliver døbt. Filip f.eks. døbte hofmanden, efter han bekendte sin tro, og der er mange steder der vidner om samme praksis. Jeg tror dåben er vores første lydigheds handling, efter vores tros bekendelse.

Jeg tror dåben er vigtig, men jeg tror ikke på, at den frelser mig - Jesu offer alene, er grundlaget for min frelse og Herrens benådning. Vi kunne diskutere dette længe, men lad i stedet Guds Ånd overbevise. Hvis vi oprigtigt søger sandheden om netop dette emne, så vil Gud hellere end gerne åbenbare os den.

Jeg har med åbent sind, læst adskillige bøger og artikler om barnedåb, men er stadig overbevist om, at KUN Jesus korsdød, kan frelse mig, og røveren på korset.

Døbte mennesker, er ikke garanteret frelse, det er vel også derfor i konfirmerer deres dåb. Jeg kender mange barnedøbte mennesker, der ikke er Kristne, og som totalt forkaster evangeliet. Jeg kender barnedøbte mennesker, der har valgt livet i Kristus - og jeg kender voksen døbte, der lever i Kristus, og voksen døbte, der ikke lever med Herren. Jeg kender på samme måde konfirmerede mennesker der har valgt begge veje ...

Hej mlj -

Tak for svar!


Ja, det gør jeg også - rigtig mange! - og jeg har selv været en af dem!

Men - set i mit livs bakspejl - jeg har jeg været under skærpet overvågning hele mit liv og blev omsider, tak og lov! - opsøgt, fundet og bragt hjem. Jesus kom for at opsøge og frelse det fortabte ..

For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke.

kristina

Hej mjl.

Jeg ved ikke hvilken kirke du tilhører hvis nogen? Men du skal vide at jeg er ligeså overbevist om den sandhed jeg tror på, som du er - alligevel er det ikke sikkert at du og jeg ser/tror det samme.


Angela

Nu kan jeg pludselig se, at det er noget sludder jeg har skrevet!
Jeg er enig med dig i alle dine premisser, tror jeg, men faktisk ikke i din konklusion, som går ud på, at man ikke kan miste sin frelse.
Det var jo netop det jeg selv gjorde - og garanteret ikke den eneste!



Ja, enig: Sola Gratia - Sola Fide - Solo Christo -

Altså "Solo Christo" - men frelsen skal jo rækkes til hver enkelt af os personligt. Det blev den for mit eget vedkommende da jeg var spæd, jeg blev vasket ren for synd, blev indpodet som en gren på det sande vintræ, og modtog Ånden.

Men - af mangel på åndelig næring tørrede grenen ud, og jeg mistede min min tro, og dermed Kristus. Så gik der mange år, hvor jeg afviste Jesus som Herre og Frelser, og hvis jeg var død, inden livsforbindelsen med Ham var blevet genskabt, havde det været ude med mig.

Men det er en hypotetisk udsagn - jeg gik åbenbart på de omveje, som forud var beredt for mig at gå på -

- og tak og lov, Ånden vendte tilbage, da jeg påny kom til frelsende tro og kom hjem på Vejen til Guds paradis.

Men jeg er enig i, at der i vores daglige liv med Gud ikke er nogen on/off-knap, hvor vi falder ud af nåden, hver gang vi synder ..

kristina

Hej Angela - jeg vil lige spørge dig:

Mener du, at der kan tænkes at være flere sandheder, som strider imod hinanden, og at vi så kan have hver vores?

kristina

Hej mjl.

Mht. lange tekster, har vi faktisk et punkt i Debatvejledningen, som hedder:
"Skriv kort, klart og præcist
Jo længere indlæg du skriver, des færre gider at læse dem. Skriv i samme sprog og omfang som du selv foretrækker at læse."
Så for en anden gang skyld, og for letlæselighedens skyld, må du gerne en anden gang undgå at skrive helt så langt.
Men velkommen til debatten, i øvrigt - og deltag gerne fortsat.

Mvh. ordstyreren.

Hej Kristina.

Nej der findes ganske givet kun een sandhed og een måde som bibelen skal tolkes på, men de forskellige kirkelige retninger vidner om vi menneskers begrænsninger hvad enighed og forståelse angår. Vi mener alle hver i sær at have forstået hvad Jesus præcist mente da han sagde dette, eller gjorde dette, men alligevel kan ingen af os vide os sikre, kun tro.
Jeg bliver derfor lidt mistænkelig, når een træder frem og forsøger at overbevise os andre om at lige netop han/hendes tolkning er den sande og at dem der mener/tror/tolker anderledes er på afveje.
Man kan sige at man tror på sådan og sådan, men man kan ikke sige at man ved det er sådan.

Angela

Hej MJL.

"Bibelen, kan ikke tolkes på mere end én måde!" - Jo, Mjl, det kan bibelen desværre og det blir den. Det ville være så fantastisk nemt og dejligt, hvis alle mennesker læste og forstod på samme måde, men det gør mennesker ikke - heller ikke engang de som kalder sig kristne, altså du og jeg.
Katolikkerne tolker på een måde, mens protestanter og andre tolker på en anden måde.

"Hvis ikke vi som Kristne har et klart billede af Guds Ord og vilje, kan vi kun give verden et forplumret billede af Guds tanker." - Jamen det er jo det vi hver især har og så kan vi kun skændes om hvis billede der er mest klart.

"Hvis du påstår, at Gud har sløret Sandheden for den oprigtigt søgende, så gør du Ham til en løgner." - Jeg påstår aldeles ikke noget sådant, men har du overvejet om du selv vil gå på kompromis med den sandhed du har fundet, blot for at være "enig" med alle andre? - ej vel..

"Alle disse kirkelige retninger, er et vidnesbyrd om ukyndig og egoistisk tolkning af bibelen." Rigtigt, men er du så kyndig at du kan skille alle fårene fra bukkene - har du fået et klarsyn der overgår alle andres?

"Det er på tide, at vi omvender os, og vender tilbage til bibelens Sandhed, og Helligåndens klare ledelse."
Det var på Peter at Gud byggede sin kirke, betyder det at alt som udgår fra denne kirke er i overensstemmelse med Guds ord? Katolikkerne siger ja... Hvad siger du, hvilken kirke leverer efter din opfattelse SANDHEDEN?

Hilsen Angela

Hej Laugesen.

"Men ja, men må ikke sige til en som kalder sig kristen at de ikke er det, medmindre det er tydeligt for enhver at de ikke er det. Eksempelvis hvis de deltager i en fredagsbøn til Allah iden lokale moske. Eller en anden afgud for den sags skyld!"

Man kan sige at vedkommendes opførsel er meget atypisk for een som kalder sig kristen, men om vedkommende er eller ej, lader jeg Gud dømme om.

Jeg kan godt blive lidt harm, når nogle forsøger at putte alle kristne ned i een kasse. Selv ikke kristne opfatter alting ens, men derfor kan vi jo godt dele troen på at Jesus Kristus er Guds søn.

Angela

Som angela også skriver, kan man ikke som menneske 'bare' læse Bibelen, ligemeget hvad vil man altid fortolke den, især når man som udgangspunkt har en oversættelse, der i sig selv allerede er en fortolkning!
Angela, jeg giver dig ret, vi er forskellige kristne... og hvor ville det være nemt, hvis kirkens enhed kunne realiseres, men det sker nu næppe før vi er samlet på den nye jord..
Og selv om man er to kristne der tror, man er enige om alt, vil man opdage mange forskelle, hvis man skal komme med sin forståelse af hvert eneste bibelvers.

Tak.

Hilsen Angela

Hej mjl

Det kan jeg godt forstå, at du stadig er overbevist om, for det er garanteret også præcis det, som forfatterne til disse bøger og artikler om barnedåb har ment. Jesu død og opstandelse er ganske rigtigt det altafgørende for vores frelse. Men dåben er det middel, hvorigennem vi får del i Jesu Kristi død og opstandelse. Prøv at læse, hvad Paulus skriver i Kol. 2,11-13:

I dåben bliver vi begravet sammen med Kristus, dvs. vi får del i hans død og dermed dør det gamle, syndige menneske i os. Og i samme dåb opstår vi sammen med ham, dvs. vi får del i hans opstandelse og det evige liv.

Dåben (og nadveren) er helt uløseligt knyttet til Jesu død og opstandelse. Sakramenterne er intet i sig selv, men de får deres betydning i kraft af Jesu død og opstandelse. Det er også derfor, Peter kan tale om "den dåb, som nu frelser jer" (1.Pet. 3,21). Dåben er intet mindre end delagtighed i frelsen ved Jesu død og opstandelse.

mvh
Nikolaj

Hej mjl.

Hvis advarslerne mod frafald i Hebræerbrevet er rent hypotetiske, hvorfor dukker de så op flere gange, med tilhørende formaning til fx at "give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det" (Heb. 2,1), eller advarsel mod at blive sløv (Heb. 6,12)?
Det er jo en kristen menighed, forfatteren skrive til - troende mennesker, altså. Han regner dem også for troende: "Vi er dog overbevist om, at det står bedre til med jer, I kære, og at frelsen venter jer, selv om vi taler, som vi gør." Alligevel siger han altså, at "vi" (dvs. han regner sig selv med!) skal give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det.
Jesus advarer også mod dette, når han siger til disciplene: "Sådan har jeg talt til jer, for at I ikke skal falde fra." (Joh. 16,1.)
Og der kunne sikkert nævnes mere endnu.
Så det er ikke rigtigt, at man ikke kan falde fra, hvis man én gang er frelst.

Mvh. Anne.

Jeg giver op. Jeg troede i min naivitet, at nogen turde trodse traditionerne, og lade deres tro udfordre. Men elsker du mig som din bror, så gør mig denne ene lille tjeneste, spørg Gud, om der er nogen som helst mulighed for, at du har taget fejl - af et oprigtigt hjerte - Gud vil altid vise dig og mig Sandheden !!! Viser Han dig din virkelige frihed, så er du blevet rigere - viser Han dig, at jeg har taget fejl, så glæd dig over, at du stod på Sandhedens grund, og ikke behøver bekymre dig !!! Tak ! Må Herren velsigne Jer - og tak, fordi I trods alt tog tid til at kommentere m.v. - tak !

Min kære ven ...

Lad dig ikke narre til, at tro, at vore gerninger på nogen måde hjælper Jesus med at frelse os - glem derfor også vanddåben som nødvendig for frelse. Du kommer ALDRIG uden om Jesu nabo på korset, der kun nåede én eneste ting, at tro på Herren Jesus Kristus. Dåben i Helligånden, er kravet, men denne dåb udfører Herren selv. At lade sig døbe i vand, er symbolsk, og en handling der viser alle vores tro, og som vidner om Herrens død og opstandelse, sammen med nadveren. Men ingen af delene, aller andre gerninger, lægger noget til Jesu fuldbragte værk - det ALENE frelser! Husk at læse de steder i din bibel, der fortæller dig, at troen på Jesus alene frelser dig !!! Utroligt !!

Hej Mjl.

Jeg må sige at du skuffer mig. Du undre dig over at ingen turde trodse traditionerne og lade deres tro udfordre - hvad mener du egenteligt med det? Jeg har stillet dig adskillige spørgsmål i denne tråd, men du har tilsyneladende ikke gidet læse dem eller besvare dem, tænk at jeg tog mig tid til at læse din lange indledning!
Der er kun tilbage at sige øv.

Angela

Hej Angela

Ked af, at jeg spildte din tid - det var absolut ikke min mening. Jeg skal holde mig fra, at komme med flere indlæg, og fra at deltage i debatterne - det er I nok bedst tjent med. (jeg er ikke såret)

Vigtigt er det dog for mig at slå fast, at det var i kærlighed, jeg forsøgte at starte en mini reformation, lidt i stil med Luther. Han havde større held med sig, for ham hylder de fleste jo.

Men Angela - hør mig lige - der findes ikke din tro, og min tro, men kun én sand tro. Enten er vi frelst en gang for alle, eller også kan vi miste frelsen igen - der findes ikke en tredie mulighed.

Tilgiv mig, i stedet for dit øv!

Der er forskel på, at falde fra, blive sløv, glide bort og så at miste frelsen. Du skal også skelne imellem, hvem tingene siges til, og hvornår.

Jesus taler i lignelsen om sædemanden, om mennesker der modtager samme ord. Nogle af dem, blev glade og tog ordet til sig, men det slog ikke rod. Der var 4 slags modtagelse, men kun en af de fire blev faktisk frelst. Så her kan tales om fatalt frafald, men det var mennesker, der ikke havde ladet ordet slå rod - dem med rod på, kunne modstå det hele, og bevare deres frelse.

Når vi bliver frelst, kan vi som den fortabte søn, forlade faderen for en tid, virke som rå hedninge - men det Jesus viste os med den fortælling var, at sønnen havde været død, eller som død, men nu levede han igen, fordi han vendte tilbage til sin far, der ikke havde forkastet ham - tvært imod. Han havde ikke mistet fader/søn forholdet!!

Prøv dog at fatte Guds barmhjertighed, og glem dit eget fordømmende sind. Gud holder dig fast, og slipper dig aldrig. Selv om du værlger Ham fra for en tid, er du velkommen tilbage, fordi Han ikke forkaster dig - aldrig - gør ikke Gud så smålig og dømmende som os uretfærdige menneskeker - det bedrøver Ham, at vi ikke ser Hans meget større kærlighed.

Læser du aldrig i det nye testamente? Det er fyldt med løfter om evig frelse. Hvorfor læser du forbi disse steder - er vanen blevet vigtigere?

Forklar mig venligst, hvad der kunne resultere i, at jeg mistede min frelse!!! Please !!!

Hej Angela


Er det ikke noget med at man ikke kan tjene to herrer? Allah eller Jesus, det hænger ikke sammen samtidig, så lige der vil jeg godt turde dømme. Men alle kan jo have omvendt sig, og derfor vil min "dom" ikke være ultimativ, og den skal revideres nærmest hver andet øjeblik. Men hvis jeg møder en som ber til Buddha og Allah og samtidig kalder sig kristen, tør jeg godt sige han ikke er det.

Hvem vil du ellers formane?

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Hej mjl,

Så hvis jeg vælger Gud fra, så vil jeg alligevel på et eller andet tidspunkt komme tilbage, uanset om jeg vil eller ej?


Hvorfor læser du forbi løfternes betingelser? "Hvis I bliver i mig..." "Hvis I holder fast ved mit ord..." Hvor det ikke står eksplicit, antages det som selvfølgeligt.

Paulus trøster sine menigheder - der er ingen der kan tage jeres frelse fra jer, intet der kan rive jer ud af Guds arme. Hverken død eller liv eller engle eller magter... kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus.

Men vi kan selv vende ham ryggen, gøre vores hjerter hårde. Paulus skriver ikke for at sige "Nu er I inde, og I kan ikke komme ud, selvom I vil."

Bemærk at Paulus ikke skriver at "synden" eller "ulydighed" ikke kan skille os fra Guds kærlighed. Det kan den nemlig godt. Vi kan vælge Gud fra, og hvis vi ikke omvender os igen inden vi dør, så vil vi gå fortabt. Ikke sådan at forstå, at vi suser ud og ind af frelsen hver gang vi synder og beder om tilgivelse, men et menneske kan forhærde sig ved gentagen, uangret synd. Døren er åben, vejen er fri, men du skal selv gå ind.

Når Paulus trøster, er det de ydre ting, kejsere, dæmoner, fattigdom, sult og død, som ikke kan skille os fra Guds kærlighed; når han advarer og formaner, er det om vores eget hårde hjerte, som kan lede os bort fra Kristus.

Hvis den fortabte søn var blevet i svinestien, ville han så have fået sin far at se igen? Hvis han ikke var gået i sig selv, havde angret og vendt tilbage, ville hans far så komme og hente ham? Hvis han ikke ville gå med sin far, ville faderen så tvinge ham til at komme hjem? Skulle han spærres inde i huset, for ikke at stikke af igen?

Mvh. Steffen

Hej Laugesen,

Arabiske kristne kalder Gud for Allah

Mvh. Steffen

Hej Steffen

Arg, det var en smutter fra min side!

Men så smid Odin og Thor i puljen evt. krydret med et par hinduistiske og egyptiske guder.

Men tak for rettelsen!

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Hej mjl.

Jeg har desværre kun tid til at skrive et kort svar lige nu, men vil vende tilbage til dit indlæg senere.

Blot til din orientering, så har jeg ikke den opfattelse, jeg har, ud fra ønsket om et fordømmende sind overfor mig selv eller andre. Det er ikke en opfattelse, jeg har for min fornøjelses skyld, men en, som jeg efter bedste overbevisning mener at kunne læse ud af Bibelen. Det, du skriver, har ikke overbevist mig, derfor har jeg stadig samme holdning som før - ikke fordi "vanen er blevet vigtigere".

Og om jeg aldrig læser i det Nye Testamente?
Tjoh... som teologistuderende har jeg en smule svært ved at undgå det.

Men som sagt. Jeg vender tilbage med mere, så dette var ikke hele mit svar.

Mvh. Anne.

Hej igen.

Sammenhængen i Heb. 2 viser, for mig at se, at der er tale om noget, som kan ende langt mere alvorligt end blot at glide bort for en tid.
V. 1-3: "Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det. For når selv det ord, der var talt ved engle, havde gyldighed, og enhver overtrædelse og ulydighed fik sin velfortjente straf, hvordan skal vi da kunne gå fri, hvis vi lader hånt om en frelse så stor, at den fra først af blev forkyndt af Herren selv og senere stadfæstet af dem, som havde hørt ham".

Hvad der kan resultere i, at man mister sin frelse, har Steffen nævnt i sit indlæg, og det har jeg ikke så meget nyt at tilføje til.

Jesus taler også om, at den der ikke bliver i ham, kastes væk som en gren og visner. (Joh. 15,6.) Det er tydeligvis grene, som var i ham før, men som ikke blev i ham. Også her tales der om frafaldets mulighed.

Mvh. Anne.

Hej Anne ...

Du behøver ikke bruge mere krudt på dette emne - det er ok!

Du har åbenlyse mangler i din forståelse af Ordet, og det kunne være ok, hvis ikke du var ordstyrrer for et forum, på en side, der har brugt Herrens navn som overskrift.

I har ikke lært, at skelne mellem før korset og efter korset. I blander lov og nåde. I kan ikke forstå, at al synd er båret af Jesus op på korset - der findes kun en utilgivelig synd tilbage, og det er at "lade hånt om en frelse så stor ..." en person der har hånet frelsen, har aldrig modtaget den - fat det!

Min himmelfart er sikret 100%, og denne frihed, og denne tryghed, vil jeg ikke bytte for dit måske, måske ikke trælleliv. Jeg ønsker ikke at bedrøve Gud med den slags vantro - gid I dog kunne høre hvad Ånden siger, men I er blevet sløve til at høre ...

Hvis du turde, og havde råd til at betale prisen, så ville du bede Guds Ånd om vejledning, og ikke fastholde det "religiøst korrekte" ... det er så trist, at I er så svære at råbe op - hold fast I er stivnakkede.

Jeg har altid(i 40 år)lært, at man kunne miste sin frelse - og jeg har altid troet på det. Men så vovede jeg at lade Ånden lede mig gennem Ordet, uden indblanding fra de manipulerende kræfter rundt omkring, og så blev der tændt lys - hurra hvor er det sandt, at Sandheden sætter os fri - helt fri.

Ingen synd, kan blive årsag til at du mister frelsen. Og en påny født Kristen, KAN IKKE VENDE GUD RYGGEN - for så har han ALDRIG været født på ny !!! Og som I selv citerer, så er der intet andet, eller nogen andre, der kan skille os fra Guds kærlighed. Selv om I i Jeres vantro, og hovmod, lægger noget til, og laver lomme teologi, der siger "hvis ikke det står der, så fører vi det bare ind" på samme måde som jeres blasfemiske barnedåb - skam Jer !

Slut - lev vel, og må Herrens nåde være Jer nok !!!

Hej Alle

Jeg vil egentligt ikke blande mig i jeres diskussion om at finde sandheden i biblen, men jeg har en bemærkning om sandheden gennerelt.

Jeg læste en gang (i en Terry Pratchet bog tror jeg) en smuk læresætning.
Frit efter hukommelsen:

"Hvis du søger sandheden og på din vej møder andre der er også søger, så stop op tag dig tid til at tale med dem. Møder du en der siger han har fundet sandheden, da stop ikke op men forsæt din søgen."

Jeg er temlig uenig med flere på dette forum om en masse ting, men stor set alle jeg har diskuteret uderstreger i mange af deres udmeldinger, at de ikke er 100% sikre i deres sag. Selv dem der mener at de har sandheden nedfældet på skrift liggende på deres natbord, tager forbehold for mulighed for fejl i deres fortolkning eller hukommelse.
Derfor stopper jeg op og diskuterer med jer. Den grundholdning er al respekt værd, den gør kommunikation mellem forskellige mennesker mulig.

Mjl jeg stopper alligevel op:
Jeg synes du lyder arrogant i din sikkerhed på at have fundet sandheden. Din sikkerhed på at have 100% himmelfart er det mest rene eksempel jeg i mit liv har støt på hvorfor ordet 'frelst' kan bruges negativt!
Du behøver ikke svare mig da jeg er ateist og gudsfornægter, så det bliver nok spildte Guds ord på Balde-Lars. Men skulle du have lyst lytter jeg gerne på trods af den før nævnte læresætning.
mvh
Faidros

Kan godt forstå, at du finder mig arrogant, og bedre vidende ... og i mit sidste indlæg, gik jeg over stregen - det undskylder jeg gerne - især over for Anne.

At kende Sandheden, er at kende Jesus - Ham har du beklagelig vis fornægtet. Jeg håber dog af hjertet, at du møder Ham en dag - Han døde også for dig, og din synd.

At være 100% sikker på, at man er overgået fra døden til livet, er ikke arrogant - det er et løfte fra Gud selv. At man ikke er sikker, er derimod trist ... at tro, at vi selv kan gøre det ene eller andet, er arrogant - Jesus måtte gennemgå store lidelser for vores skyld, fordi vi var 100% fortabte, og uden nogen mulighed for at frelse os selv - vi kan heller ikke holde os selv frelste - Guds er æren nu, og i evighed.

Du har tilgode, at møde Sandheden - Han vil gerne møde dig, og tilgive dig alt - Han er, der hvor du er - giv dig selv chancen!

Tak for dit indlæg.

Hej mjl - det har været en meget speciel, og faktisk også meget tankevækkende, oplevelse at læse dine indlæg.
Du lagde ud med klare og fint provokerende points og fortalte om din tro. Det kunne være blevet en spændende debat -

- men efterhånden som du udfoldede dit anliggende, gik du over til at fortælle mindre og mindre om dig selv, og mere og mere om os andre, og det er knap så interessant!

Du skulle sådan set ikke behøve at definere, hvad vi andre tror og ikke tror, for det ved vi faktisk godt selv! - og du ramte ærlig talt meget ved siden af.

Du skriver bl.a. (til Anne) med imponerende sikkerhed:

- og til alle os her:


hmm - du antager, at vi andre ikke lytter til Guds Ånd og beder om vejledning!

Galt gættet, mlj!

Ved du hvad, den Åndens vejledning, jeg selv har modtaget, og stadig modtager, er ganske anderledes end din!
Og Kristus er ikke delt!
Så enten tager du fejl, eller også tager jeg fejl, eller også tager vi begge to fejl!

Og jeg er ikke "religiøst korrekt", som du antager, faktisk er jeg overhovedet ikke religiøs!
Men Ordet - Kristus Jesus - og sakramenterne kan jeg ikke komme uden om .. og ja, så "stivnakket" er jeg - som skriver, at det vil jeg heller ikke!

Men ja til, at Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.
Det står nemlig i Joh. 8,36!

Og det gælder dig og mig og os alle - og det gælder lige så længe, som vi holder os til ham og følger ham!
Men det ér helt frivilligt - vi kan til enhver tid vælge troen fra og gå vores egen vej! Og det er der faktisk nogle, der gør, selv om du mener, at det ikke kan lade sig gøre.

Du synes jeg skal skamme mig over min - som du kalder det - blasfemiske barnedåb ... men ved du hvad, det gør jeg ikke!

Jeg er nemlig så taknemmelig for den - min dåbsattest er mig et dyrebart værdipapir med eviggyldighed, også selv om det skulle brænde til aske!

Jeg håber at vi ses på den nye jord, hvor vi skal se ansigt til ansigt, hvor vi er kendt fuldt ud, og selv erkender fuldt ud det, som vi nu ser som i et spejl - en gåde - som skrevet står.

Den tid, den glæde!
Lev vel så længe!

kristina

Til alle.Her er jeg tilbøjelig til at give Mjl ret, eller i hvert fald blot at sige, at han har en vigtig psykologisk pointe. Hvis min frelse kan mistes, så afhænger den - for så vidt som den kan enten mistes (ved mine ugerninger) eller bevares (ved mine ikke-ugerninger) - af mine egne gerninger. Dermed kommer der en frygt ind i mig, dvs. jeg bliver motiveret til at være Gud lydig ud af frygt eller angst for Ham, - angst for at blive kastet i Helvede, - og denne frygt er psykisk usund, ja, det er faktisk ud af denne frygt at lovtrældommen spirer, og dette er der noget ubibelsk over, forekommer det mig (se Rom. 8,15 og Luk. 1,74 og 12,6-7.32 og Joh. 14,1, selvom det godt kan være, at jeg misbruger disse vers), - men jeg er godt klar over, at dette er diskutabelt (pga. f.eks. Luk. 12,4-5 og Matt. 10,28). Essensen af lovtrældom er jo, at det er vores gerninger, der afgør om vi frelses eller fortabes, - og det er hér at frygten kommer ind i psyken og så forfærdes man og lever derved i lydighed mod Gud ud af frygt for straf og ikke ud af visheden om Hans faderlige, ubegrænsede kærlighed til én (Joh. 17,23), og dette forekommer mig at være i modstrid med Luk. 1,74. Og dette er én af mine bevæggrunde for at håbe på og ønske, at "én gang frelst, altid frelst" er sand. Og i øvrigt: hvor ønskværdigt er det egentlig for Gud, at man er Ham lydig ud af frygt og angst snarere end ud af barnagtig kærlighed til Ham? Jeg tror personligt, at Han foretrækker sidstnævnte motiv frem for førstnævnte. Og dette motiv, - altså sidstnævnte motiv, - er netop godt funderet, hvis man accepterer "én gang frelst, altid frelst".

Guds fred,
Philip

PS. Selvom jeg måske misbruger nogle bibelvers, så valgte jeg at post'e mit indlæg, hvor jeg henviser til dem, alligevel, da det jo også godt kan være, at jeg ikke misbruger dem. - Men til jer alle vil jeg blot sige: vær' kritiske, når I læser dette mit indlæg og de bibelvers, jeg henviser til, thi jeg er ikke engang selv sikker på, at jeg har ret eller at jeg bruger disse vers rigtigt. Vi har brug for hinanden i vores søgen efter sandheden.

Hej Philip - jeg kan godt følge dig!

Men det jeg selv hefter mig ved, har ikke noget med gerninger eller ugerninger at gøre, kun disse ord fra Jesus:

Og når han {Talsmanden / Helligånden] kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom.

Om synd: at de ikke tror på mig;

om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere;

om dom: at denne verdens fyrste er dømt.

Det altafgørende er således om vi ønsker at bevare troen på Jesus og følge ham, eller om vi vælger ham fra.
Det er mig aldeles ubegribeligt, at der er nogen der gør det, men jeg véd, at det er der.

Og fastholder et menneske sit fravalg, og forhærder sig og forbliver i sin afvisning, så vil det menneske ikke blive tvunget ind i Gudsriget ...

Men så længe vi lever i Kristus, så vil Ånden, som bor i os, vejlede os, gøre sin gerning i os, og og rejse os op, når vi snubler og falder.
Sådan tror jeg.

kristina

Kristina vi lever ikke i Kristus - Kristus lever i dig... Derved har du evigt liv... Evigt... 35 år eller 14 dage er jo IKKE evigt...

Hej igen - og endnu engang undskyld, at jeg gik over stregen - det var ukærligt, og unødvendigt - sorry !!

Prøv at læse disse linier fra Guds Ord :

Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan skal Menneskesønnen ophøjes, for at enhver, som tror, skal have evigt liv i ham. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn.

Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd.

Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen.

Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort; for jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig. Og hans vilje er, at jeg ikke skal miste noget af alt det, han har givet mig, men oprejse det på den yderste dag. For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.«

Jo, vi gør:

Og vi dør endda også i ham:


mvh
Nikolaj

Tror desværre du misser pointen... Leve i Kristus som jeg opfatter Kristina mener det har noget med gerninger at gøre... Min pointe er at dø fra gerningerne og lade Jesus Kristus leve igennem og i dig... Det er nemlig den eneste måde hvor på kristenlivet kan leves...

Stir dig ikke blind i bogstaven min kære ven...

Joh. 5, 24 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, HAR evigt liv og kommer ikke for dommen, men ER gået over fra døden til livet.

Vi HAR evigt liv og ER blevet levende igen siden Adam og Eva... Halleluja

Hej mjl

Lad mig illustrere en pointe ved at bruge de vers du selv hiver frem.


Pointen:
Det er de som tror, pt., lige nu og her, der bliver frelst. Dem der har troet er ikke længere troende. Ligesom det døde ikke længere er levende.

Samtidig står der at ingen kan rive os ud af hans hånd. Men vi kan til hver en tid gå selv.

Og hvis ikke vi ikke igen og igen kommer til Jesus med alt hvad der er god og skidt, nemt og svært. Så dør vores forhold til ham og vi er ikke længere i ham.

Hvad var der sket med røveren på korset hvis han efter at være blevet lovet en plads i Paradiset havde afsvoret sin tro på Jesus som Guds søn. Var han alligevel kommet med? En gang frelst altis frelst?

Prøv evt. lige at kigge én gang til på Steffens indlæg?

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Hej Mlj


Muligt men jeg føler ikke det er sansynligt. Det kan vi altid diskuterer i det hinsides hvis det er muligt. Der er dog en positivt respons du gav, så måske er Terry Pratchest råd ikke altid tilrådeligt.

mvh
Faidros

Hej MJL.

Man kan ikke slynge påstande ud i en debat, for bare at forsvinde igen med det samme - det er ikke god debat stil.
Der findes een sand tro - det har du helt ret i og bibelen SKAL kun tolkes på een måde, men KAN tolkes på mange desværre. Hvem af os to der tolker rigtigt, hvis nogen af os overhovedet, skal jeg ikke stille mig til dommer over.
Jeg kan tro, ikke vide.

Angela

Hej igen mjl ..

Vi er helt enige om, at de bibeltekster du citerer, er krystalklare - at enhver som tror ..

Men skal jeg forstå det sådan, at du mener, at ingen kan miste eller opgive eller frasige sig sin kristne tro, og at det har konsekvenser for vores evige liv at gøre det?

Det er sandt, at ér nogen i Kristus er han en ny skabning. Det vil sige, at leve i Ånden!

Se Gal 5,16-17:

Hvad jeg mener, er: I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst.
For kødets lyst står Ånden imod, og Ånden står kødet imod. De to ligger i strid med hinanden, så I ikke kan gøre, hvad I vil. Men drives I af Ånden, er I ikke under loven.

Gamle Adam ("kødet", som ikke kun er legemet, men hele vores medfødte personlighed) gør sig stadig gældende hele vores liv, og er uforbederlig! Ham må vi slås med hver eneste dag!
Først når vi, som lever i Ånden, drager vores sidste suk i denne verden, er det ude med ham, og på den nye jord kommer han ikke med! :))

kristina

Vil de sige du selv har del i din egen frelse ved at kunne gå og blive???

Det må vel blive konklusionen af din pointe???

Det synes jeg lyder farligt???

Har du bibelsk belæg for at sige vi skal komme til ham med hvad der er skidt og godt for at blive ved med at være frelst???

Og please lad være med at hive 1 Joh. 1,9 frem da den er skrevet til gnotiskere ;-)

Hej DanielG - jeg tror at vi næsten er enige!

Men jeg ser nu ikke noget modsætningsforhold ellem "Kristus lever i mig" og "jeg lever i Kristus" - og det har ikke kun noget med gerninger at gøre, men med livsfællesskab.

Se Joh 10,37, hvor Jesus siger, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen.«

Mere banalt udtrykt: "Fisken er i vandet, og vandet er i fisken -"

kristina

Dårlig debat stil - det har du ret i - tilgiv mig!

Og så må jeg lige rette, en kæmpe fejl fra din side. Du siger; Jeg kan tro, ikke vide. citat slut.

Kære Angela - det håber jeg virkelig ikke du mener - heller ikke andre på dette debat sted. Tro ER viden. Det er en FULD overbevisning. Det er netop derfor, at man regnes for vantro, som Thomas, der ikke ville tro (være overbevist), uden at trykke fingrene i Jesu sår mærker.

Abraham vidste med 100%'s sikkerhed, at Gud kunne opvække Isak igen, hvis han ofrede ham på alteret, Gud havde jo lovet, at gennem Isak skulle et stort folk fremstå. Derfor kunne han med denne tro (viden) binde sin søn, og løfte kniven ...

Det er derfor, at jeg udtaler mig om Sandheden som VIDEN, og ikke som måske. Jeg ved med sikkerhed, at jeg er frelst - og jeg ved med sikkerhed, at den ikke kan mistes - derfor er djævelen afvæbnet. Ikke kun halvt afvæbnet, men totalt. Sejren fra korset er en realitet, som hverken du eller djævelen kan ændre på.

Åhh hvor ville jeg ønske, at din tro blev til viden. Du håber du er frelst, jeg ved, jeg er frelst.

Den slatne holdning til tolkning af bibelen, er grundlaget for vranglære. Hvem skal dømme en vranglærer, hvis ikke man har 100% viden om Guds ord? Og bibelen beder os afsløre vranglærere. Det er så farligt, at have en filosofi, der siger; ingen kan være helt sikre på noget som helst, vi kan kun håbe vi har ret - hold fast hvor har vi så meget at lære!

Angela - må Herren give dig fuld vished. Tro ikke dem, der bilder dig noget ind om vores frelser, der ikke er sandt - drag ud fra dem!

Kære Kristina

Ja, du forstår mig rigtigt.

At møde Jesus, og modtage Hans kærlighed, og stædfortrædende død og opstandelse, er ikke ønske tænkning, men en totalt forvandlende realitet. Hvis du kan miste troen på Jesus, og evangeliet, så har du aldrig troet 100% på det. Derfor de forskellige personer i lignelsen om sædemanden. Kun én blev frelst, de andre virkede frelste, men det viste sig senere, at det hele KUN var facade. Det der sker i den nye fødsel, er så stort, at du ALDRIG igen bliver den samme. Ja, du slæber døde Krsitinas rådne kød med dig, men du har nu Ånden i dit indre, som du han adlyde, eller du kan lytte på kødets begær. Uanset hvad, så har du nu Herrens natur i dig, sammen med din gamle natur. Men Ånden er et pant. Han er ikke til låns, men et pant, der garanterer dig evigt liv og evig frelse.

Gud kan sagtens overleve at du ikke er perfekt hele tiden - det afgørende for Ham er, om du tror eller ej. Det er det der er så svært for vort kød at acceptere - du kan intet lægge til, eller tage fra - du må bare ydmyge dig, og have denne ydmyghed over for alle andre, der endnu ikke har modtaget frelsen. Det er denne ydmyghed, der hjælper os til, ikke at dømme dem udenfor, men i stedet elske dem, og give dem de samme gode nyheder.

Jeg var frafalden i 5-6 år, og levede i kødet med druk og lign., men ved du hvad; jeg mistede aldrig troen i dette forløb - faktisk blev 2 mennesker frelst, mens jeg gav dem evangeliet, i en brandert (fuldskab) - se det er beviset for mig på, at evangeliet ER Guds kraft til frelse, og ikke mine handlinger eller overbevisende evner - og - beviset på, at selv i svinestien, er Guds ånd levende og virkende i mit indre - al ære til Gud. Da jeg var længst ude, drev Ånden mig tilbage til virkeligheden igen, uden at andre blandede sig - Guds "stemme" i mit indre, bragte mig tilbage til det veldækkede bord. Skulle Jesus nu dø igen, for at jeg kunne blive frelst igen? Nej nej og atter nej. Jeg var stadig frelst, og Guds barn, der var vendt tilbage til et liv nærmere Guds Ånds ledelse.

Kristina - du kan ikke gøre noget på det ydre, der frelser dig. Gør ikke Jesu offer mindre ved, at kræve retten til selv at have en finger med i spillet - det er hovmod, og usandt. Jesus ALENE er vor frelse - Han ALENE tilvej bringer ALT vi har brug for, og det HELE er gennem HAM.

Slip de sidste rester af den katolske kirkes vranglære og blasfemi - Luther hjalp jer noget af vejen - tag nu de sidste skridt væk fra egne gerninger, og bøj dig for Kristus, den eneste banebryder du får. Skønt, ville det jo være, hvis du kunne være lidt medansvarlig for værket - du ville have følelsen af, at være lidt bedre end alle de usle syndere - men tro míg kære søster - Jesus skal ikke dele æren med dig, eller dine forældre, der gjorde dig våd i folkets kirke. Vær medlem af Jesu usynlige kirke, ved Helligåndens kraft, og lad de gamle overleveringer ligge bag dig - se det er vejen til frihed, og lydighed.

Tro er en overbevisning, og den går ikke bare væk. Derfor kan du leve som om du ingen tro har, men den er der inde, det var den der hjalp dig til frelse.

Der står; ingen skabning kan skille os fra Gud! Er du ikke en skabning? Ville det være for meget forlangt, at Gud havde nævnt dig selv, som en mulig skabning der kunne skille os, hvis det var Hans mening?

Læg ikke dine egne ord ind blandt Herrens ord !!!

Man afsværger ikke sin tro - hallo - hvad i al verden, skulle få dig til det - hvad???? Det er nok det mest latterlige jeg nogensinde har hørt en person sige om troen på Jesus. Åhhh nej Jesus, jeg vil så gerne i helvede, sammen med Satan og alle hans faldne engle - jeg vil så gerne lide og brænde, åhh Jesus, lad mig slippe for himmelen og velsignelserne og alt det skønne i evighed - giv mig al min synd tilbage, og smid mig i helvede - hellere i dag end i morgen. TÆNK - DET ER STADIG GRATIS !!!

Hej Mjl.Det er på din tro du skal frelses - ikke på din viden.Salig er den der tror uden at have set. Jeg kan ikke bevise Guds eksistens og det kan du heller ikke, men jeg kan have en overbevisning/ en dyb og inderlig sikker tro på at Han eksistere, fordi jeg mærker Ham i mit liv hver dag.
Jeg har ikke nogen slatten holdning til tolkning af bibelen, jeg lever blot i den virkelige verden. Du har endnu ikke fortalt mig hvilken kirke du kommer i?
Du siger at du er sikker på at du er frelst. Jeg er sikker på at Jesus med sin død på korset, har banet vejen for min frelse - men jeg må følge Ham for at opnå den (Ikke alle der siger at de har tro, skal frelses) - husk det.. Der er kirker der siger det samme som dig og kirker der siger det samme som jeg - derfor ved du nu, at ordet kan tolkes forskelligt.. - såå hvilken kirke kommer du i?
Du ønsker for mig at min tro skal blive til viden - det må du ikke ønske for mig - for det ER på min TRO jeg skal frelses.Hilsen Angela 

Hej Daniel


Hvilken del af mit indlæg fik dig til at tro det?
Jeg siger, og det mener jeg faktisk at bibelen er ret tydelig omkring, at vi er frelst gennem Jesus hvis vi kommer til ham. Hvis ikke vi gør fortabes vi. Ingen præstation fra os ud over at erkende vi ikke kan selv. Hvis det er en præstation?


Nej


Ja, hvis du troede jeg snakkede om gerningsretfærdighed er vi enige ellers er vi ikke


Det jeg siger er at hvis vi holder op med at komme til ham er vi ikke i ham.
Som der står i det allerede citerede Joh. 6,37: og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort
Det er hele essencen i den kristne to, at kun hos Jesus er der frelse er du uenig i det? (Hvis jeg havde været dig havde jeg lavet 20^45 ? tegn )


Hvorfor det?, Siden hvornår?, Har du bestemt det?, Fordi du ikke kan få den til at passe med din tro?

Det er for nemt bare at sige at en gang frelst altid frelst. Jesus vil at vi hver dag skal vælge ham! Ellers var alle barnedøbte jo også frelste, for de har jo én valgt ham. Han siger det selv. Luk 9,12: v23 Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig. v24 For den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal frelse det. v25 For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men miste sig selv eller bøde med sig selv? v26 For den, der skammer sig ved mig og mine ord, skal Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin og Faderens og de hellige engles herlighed. v27 Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Guds rige.«

Uden Jesus ingen frelse!

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Hej mjl


Jeg synes Jakobs brev taler for sig selv: v14 Hvad nytter det, mine brødre, hvis et menneske siger, han har tro, men ikke har gerninger? Kan den tro måske frelse ham? v15 Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, v16 og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så? v17 Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død.

v18 Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro. v19 Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver. v20 Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar? v21 Blev vor fader Abraham ikke gjort retfærdig af gerninger, da han bragte sin søn Isak som offer på alteret? v22 Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen. v23 Dermed gik det skriftord i opfyldelse, som lyder: »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed,« og han blev kaldt Guds ven. v24 I ser altså, at mennesket bliver gjort retfærdigt af gerninger, og ikke af tro alene. v25 Blev skøgen Rahab ikke ligeledes gjort retfærdig af gerninger, da hun modtog sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden vej? v26 For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt. (Jak 2,14-26) Ingen tro uden gerninger! Det vigtige er så at huske at gerningerne kommer fordi vi har tro, troen kommer ikke fordi vi har gerninger.


Hvis ikke hans skabning (mig selv) kan fjerne mig fra ham, hvordan kunne Adam og Eva så fjerne sig fra Gud i Edens have?


Man kunne fristes til at sige det samme?


DU har ret, det virker dumt! Men ikke desto mindre er det alligevel sandheden. For nogle er det verden som trækker, for andre er det fordi de har hørt et forkert evangelium og derfor ikke kan holde ud at være kristen og dropper det inden de lærer den sande ogevige Gud rigtigt at kende! Andre igen ja, de har sikkert andre grunde.
For du og jeg virker det dumt, men det er desværre bare sandheden eller virkeligheden om du vil

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Jeg kan forstå, at du hverken forstår mig, eller Jakob - nogle års bibelstudier, og så evt. en god bibellærer vil nok gavne dig. Dette er ikke skrevet for at provokere dig, der er min ærlige mening.

Hele pointen med den frelse Jesus bragte os, var jo netop at undgå, at Eva og Adams fejl kunne begås igen - fat det dog - ellers var vi jo lige vidt. Det er dog utroligt, at du bare ikke vil se din frihed, og den store frelse Jesus har købt dig.

Har du hørt et forkert evangelium er du ikke frelst, og kan derfor ikke forlade frelsen.

Trækker verden, mister du ikke frelsen, hvis den var ægte fra starten (sæd i den gode jord) - verden trækker jo idig hele tiden - lige nu diskuterer du på livet løs - det Kristelige ville jo være at sprede evangeliet i stedet for.

Det er løgn min ven, at en sandt omvendt og på ny født Krsiten er gået bort fra Gud - løgn - dem der går bort, har aldrig hørt til os, som bibelen også siger det!

Overflade krsitendom er lige så trættende som fremgangs teologi GAB!

Du fatter ikke hvad tro er, med de udtalelser. Hvor længe har du været "troende"?

Hvad skal du bruge oplysningen om mit kirkeforhold til?

Hej mjl,

Det er da meget rart at vide, hvilken tolkningsmæssig tradition, folk kommer fra. Synes du ikke?

Eller nåh nej, det hedder jo ikke en tradition, når den er mindre end 500 år gammel. Eller hvordan det nu er...

Mvh. Steffen

Det er jo netop den tolkningsmæssige tradition jeg har forladt, til fordel for Helligåndens ledelse. Jeg troede, at jeg skulle læse og forstå bibelen på samme måde som Jehovas vidner, og nogen af Jer - ved at få at vide, hvad jeg skal tro, og hvordan jeg skal tolke Ordet.

Sandheden er jo den, at Ånden selv udlægger Guds tanker for mig, hvis jeg er åben for det, og kan lade egne og guroers fortolkninger ligge.

Der findes 2 kirker - den synlige, og den usynlige. Den synlige kan jo hedde lidt af hvert, IM, LM, Pinsen o.s.v. men i den synlige kirke, kan der være både Kristne og ikke Kristne medlemmer. I den usynlige, Jesu Kristi kirke, eller Kristi legeme, er der KUN Kristne.

Derfor er det vigtige for mig, at være medlem af den usynlige kirke, og alle de andre kirker er lige meget værd for mig - derfor er jeg også lidt ligeglad med hvor du kommer. Alle synlige kirker har deres fejl - lige som jeg har - men nogen kirker er mere ivrige efter at finde hele sandheden end andre. Nogen hviler fint på overleveringerne, og det er så deres valg - det er bare uden mig.

Er du så lidt bibelkyndig at du ikke ved at Johannes skriver til gnostikere, tror jeg slet ikke vi kan forsætte...

Men det var hyggeligt at få vendt lidt hist og her, så tak for din tid...

Hej Daniel,

Laugesen er mig bekendt ganske kyndig udi Biblen, og at Johannes skriver til gnostikere er kun en teori. En gammel teori endda.

Stilen og indholdet taget i betragtning, synes jeg faktisk det er mere oplagt, at den er skrevet til jøder. Stilen er sprogligt meget atypisk for græsk, den er skrevet på det jævne Koiné-græsk og med mange træk fra hebraisk poesi, som altsammen var typisk for det jødiske præsteskab som Johannes lader til at have en vis tilknytning til. Desuden er indholdet (omend mere subtilt end i de synoptiske evangelier) tydeligt skrevet for at bevise Jesus som Kristus, med mange skjulte henvisninger til GT - som ville gå hen over hovedet på enhver gnostiker, men som giver god mening, hvis målgruppen er overvejende jødisk. (Tak i øvrigt til PAVE BENEDICTs bog "Jesus of Nazareth" for denne indsigt )

Hvad får dig til at sige, at Johannes skriver til gnostikere?

Mvh. Steffen

Hej mjl,

Så enhver der mener noget andet er ikke under Helligåndens ledelse?

Bare af nysgerrrighed: er der andre områder, hvor din teologi tilfældigvis falder sammen med det som man typisk vil kalde reformert teologi? Eksempler kunne være dåb, nadver, kanon, frelsesforståelse, forudbestemmelse, antikrist...


Kan du så det?

Mvh. Steffen

Jeg har ikke lyst til her, at diskutere alle mulige teologiske overbevisninger. Jeg forsøger at vise noget andet, der dog ikke falder i god jord. Det er ok, bare også rigtigt trist. Måske er tiden ikke moden, eller også skal man bare ind i et andet forum ...

Det er helt okay, jeg syntes bare det kunne være interessant, eftersom du så at sige sætter dig ud over at være bundet af traditioner. Men hvis du ikke gider diskutere det, er det selvfølgelig helt fint.


Hvad er det så for noget, du prøver at vise?

Er det at vanekristendom ikke har nogen værdi? Det tror jeg for så vidt vi alle sammen er enige om - man skriver vel ikke på et kristent forum, hvis ens kristentro ikke betyder noget for en personligt. Ethvert kald til inderliggørelse og helhjertet modtagelse af Kristi ord er velkomment og nødvendigt!

Er det at kirkehistorie og tradition er ubrugeligt? Så er jeg uenig. Jeg tror, at Kristus mener det når han siger, at Helligånden skal vejlede *os* i hele sandheden, og en slags individualistisk spiritualistisk læsning af Skriften mener jeg ikke kan danne grundlag for en brugbar dogmatik. Skriften skal læses af, i og ud fra Kristi Kirke, som er al sandheds søjle og grundvold.

Eller er det, at "en gang frelst altid frelst" er sandt? I så fald er det i høj grad en diskussion om teologiske overbevisninger. Og hvis du spørger mig et ret centralt spørgsmål, hvor jeg mener at det reformerte synspunkt ender i nogle ganske absurde følgeslutninger.

Mvh. Steffen

Jamen, jeg er blevet klappet i, og jeg er nok ret absurd.

Hej Kristina.

Det glæder mig, at du kan følge mig.

Til alle vil jeg sige: vær' kritiske overfor mine indlæg, for jeg ønsker ikke at være årsag til at nogen tror på vranglære, og jeg synes, at det er nemt at komme til at sige og lære noget forkert om frelsen, når man diskuterer "én gang frelst, altid frelst". Men i dette indlæg har jeg forsøgt at klarlægge nogle vigtige pointer i denne diskussion, og jeg håber, at det er bibelsk og giver mening.Ja, og dette synspunkt er - udover "én gang frelst, altid frelst" - vist den eneste måde, hvorpå vi kan undgå lovtrældom: hvis vi seriøst mener, at vi ikke frelses ved egne gerninger, så er vi vel logisk set nødt til at mene, at det er Gud, der er virksom i os, når vi er lydige, rejser os fra synd, m.v. (sådan kunne man jo tolke Fil. 2,13). Hvis vi kunne rejse os ved egen kraft uafhængigt af Gud, så havde vi noget at være stolte af, hvad angår vores retfærdiggørelse, - men dét er i modstrid med Ef. 2,9! Ergo må Gud være virksom i os.
Det eneste andet alternativ, vi har til at undgå lovtrældommen (gernings-retfærdiggørelse), er "én gang frelst, altid frelst", og dét er der en psykologisk grund til: i lovtrældommen er man motiveret til at gøre gode gerninger og være lovlydig ud af frygt (angst) for Gud og Hans afstraffelse, og dette er psykisk belastende. Men Gud har skabt den menneskelige psyke (Zak. 12,1; Luk. 11,40), og den ultimativt religionspsykologiske absurditet ville derfor - hvis lovtrældommen er sand - være, at dyrkelsen af og troen på Gud skulle belaste den menneskelige psyke. Hvad jeg mener, er: tænk sig at dyrkelsen af den menneskelige psykes Skaber skulle ødelægge den menneskelige psyke - sikke en absurditet!
Men dette er - Gud ske lov! - ubibelsk, thi Gud vil at vi skal have fred og at vores hjerte ikke skal forfærdes og blive modløst (Joh. 14,1.27), hvilket - ifølge Hans eget ord - er psykisk usundt (Ordsp. 17,22; 18,14). Men modløs og forfærdet og frygtsom bliver man da netop, når man kender sine egne syndige tendenser og tror, at ens frelse afhænger af egne gerninger (lovtrældom). Så lever man i frygt, og det er - bibelsk set - ikke meningen (Luk. 1,74; Rom. 8,15). Dérfor må vi afvise lovtrældommen, og enten (a) tro som du, Kristina, tror, eller (b) tro at "én gang frelst, altid frelst" er sand; - jeg kan ikke se andre måder end disse to, hvorpå vi kan undgå lovtrældom. Men eftersom (b) anfægtes af skriftsteder som 1 Kor. 10,1-13 og Hebr. 6,4-8 og 10,26-39 og 2 Pet. 2,1.20-22, så tror jeg, at (a) er tættere på sandheden.

Guds fred,
Philip

Hej Mjl.

I dette og dit andet indlæg til mig, mener du så, at Hebræerbrevet lærer, at Gud på forhånd - én gang for alle - har tilgivet os alle vore synder (inkl. de fremtidige) før vi begår dem, i kraft af Jesu Kristi endegyldige sonoffer? Dette synspunkt har jeg faktisk mødt før, hvor 1 Joh. 2,12 bruges som belæg.

Hvad angår Andet Petersbrev, så synes jeg stadig, at mit ønske om, at "én gang frelst, altid frelst" er sand, forbliver et ønske, pga. 2 Pet. 2,1, hvor det hedder sig, at de falske lærere faktisk blev købt af Herren.

Guds fred,
Philip

Hej mjl


Flot konklusion uden mellemregninger! Man kunne fristes til at sige det samme om dig?
Men når nu du VED det! Hvad er det så Jakob mener?


Jeg vil gerne se den, jeg bekender mig til den og ejer den. Det er dig der vil stille mig uden for frelsen hele tiden? Jeg ejer ultimativ frihed i Kristus, han er død for mig, og jeg skal ikke stå til ansvar for min synd her i livet.
Men når det så er sat på plads, så var det ikke det Jesus kom og gjorde! Han fjernede ikke vores evne til at vælge ham fra igen, efter at vi havde valgt ham. Tilgengæld fjernede han konsekvensen af Adam og Eva's synd. Han betalte gælden og nu stiller han os overfor valget, ham eller os selv. Du kender selv udgangene for hver af beslutningerne. Men vi kan godt skifte spor, ligesom ikke kristne kan blive frelst sådan kan vi også komme ud af frelsen hvis vi ønsker det. Alt andet er tvang og direkte ukærligt! Ellers må et tvangsægteskab jo være den ultimative defination på kærlighed, for Jesus er jo brudgommen og vi er bruden. Det er jo absurd hvis ikke hans ultimative kærlighed til os, lader os vælge! Så har Gud ændret sig i forhold til begyndelsen. Og det har han jo ikke, han har "bare" grebet ind i verden og fjernet konsekvensen for dem der vil tilhøre ham.


Vil til en hvis grad give dig ret, men så alligevel ikke. For man kan jo godt høre forkert om f.eks. nådegaver og lign. men stadig eje frelsen i Jesus, fordi den netop ikke er betinget af at vi har forstået alting. Men blot det at vi tror!


Det mener jeg faktisk også jeg gør
Og jo man mister frelsen. Kommer lige tilbage til det sent i aften eller i morgen. Skal til liveshowcase om lidt


Hmm.. Ja, som sådan har du ret. MEN! Det kommer jo an på perspektivet vi ser det ud fra, du ser det fra Guds. Han ved hvem der er frelst! Jeg ser det fra menneskers og her ved vi jo nærmest ingenting om hvem der er frelst!
Men det er en anden diskussion.


Kalder du min tro for overfladisk????!!!!!
Det beder jeg dig om at være op til Gud og vil faktisk gerne have en undskyldning! Hvilken uhyrlig påstand!!!! Kunne aldrig i livet finde på at kalde en der bekender sig til Gud for en overflade kristen.

Hvis det er debatniveauet. Så siger jeg tak for kaffe og ha' et godt liv! Det er jo ganske enkelt grotesk de friheder du tager dig!!!

PUHA, en dårlig smag man sidder med tilbage i munden!

Må Gud velsigne dig
Mvh! Laugesen

Du har ret, ikke pænt sagt (påstået) - undskyld !!

Hej mjl - dine udfald og påfølgende undskyldninger giver mig det indtryk, at du virkelig er i brand for at udbrede det du tror på, og som jeg har læst om med stigende nysgerrighed.

Jeg har fået den tanke, at du er stensikker på, at du vejledes ved Helligånden, og sådan set ikke mere behøver hverken Bibel, sakramenter, kirke, menighed eller anden form for kristent fællesskab?

Ret mig, hvis jeg tager fejl, men hvis du frasorterer dele af Skriften, og lader Ånden vejlede dig uden om Guds ord (eller kun ved hjælp af udvalgte citater) hvordan kan du så være helt sikker på, at det altid er Ånden der vejleder dig, og aldrig dit eget ønsketænknings-ekko du retter ind efter?

Måske tør du ikke alvor tro på, at du kan få frelsesvished på anden måde end ved at forvisse dig selv (og os andre!!!) om, du aldrig, aldrig på nogen som helst måde selv vil kunne fravælge din status som Guds nådebarn?

Du er velkommen til at sende mig en hel masse 'er !

kristina

Hej MJL.
Igen vælger du en nedsættende tone, mens du helt undlader at besvare mine spørgsmål og dog tillader du dig at stille mig spørgsmålet; Hvor længe har du været "troende". Mage til arrogance skal man lede længe efter.
I morgen vælger du sikkert at undskylde, som du gjorde idag - men jeg tror ærlig talt ikke du mener det.

"Du fatter ikke hvad tro er" - skriver du.

Den sætning siger langt mere om dig, end om mig.

Ha`det godt og Gud velsigne dig.

Angela

Kære Kristina. Du får ingen vrede her fra. :o) og du har ret i, at jeg er overbevist. Jeg vil ikke påstå én eneste ting uden om Ordet - aldrig!

Jeg kan godt se, at min helt, for nogen, nye påstand om én gang frelst altid frelst, ikke er nem at overbevise Jer om - det er dog IKKE uden om Ordet jeg fremsætter påstanden.

Jeg elsker Guds ord, og er meget ked af den skov af bøger, der er skrevet uden om bibelen. Ordet er det eneste vi med sikkerhed kan sige er sandt, derfor bør bibelen være grundlaget for vor tro og vores teologi.

Jeg behøver, ud over min bibel og Gud selv, også både fællesskab og kirke, men ikke for at holde mig frelst. Fællesskabet giver mig meget andet, såsom; kærlighed, opmuntring, formaning, diciplin, bibelundervisning (i nogen kirker) og meget andet ... så tro ikke, at jeg er en eller anden fantast, der alene ved, og som ikke behøver hverken bibel, fællesskab, dåb eller nadver.

Min "påstand" er bygget udelukkende på Guds løfter i Ordet - intet er taget ud af luften, og intet er min egen fantasi.

Min frelses vished, er ikke afhængig af mig selv, på nogen måde, for så ville jeg leve i konstant frygt, da jeg er helt klar over min egen syndige natur - jeg har frelsesvished, fordi Ham der ikke kan lyve, har givet mig visheden i sit underfulde Ord!!!

Jeg elsker Jer alle, fordi vi er brødre og søstre i Herren. Jeg vil ikke stille Jeres frelse i tvivl - det eneste jeg har villet overbevise jer om, er at Guds ord lover os evigt liv, og evig sikkerhed. Det er dog langt fra lykkes for mig, og det er ok. Jeg græder dog mens jeg skriver dette, fordi det smerter mig så meget, at ingen vil bare overveje om det jeg siger, kan være sandt.

Jeg elsker Jesus meget højt, og jeg er så utroligt glad for, at Han har vundet mig frelsen. Jeg længtes efter at være fysisk sammen med Ham, og prøver dagligt at lade Ham leve gennem mig, så jeg kan være et instrument i Hans hånd.

Noget af min optræden her i dette forum har været meget kritisabel, og det håber jeg I alle vil tilgive. Jeg ønsker at gå i kærlighed til Guds folk, og alle andre - desværre overtager mit kød ind i mellem - sorry!

Jeg kunne godt ligge en masse links til Krsitne over hele jorden, der også tror på én gang frelst altid frelst. Det undlader jeg, men med denne opfordring til dem der alligevel skulle være blevet nysgerrige - skriv "once saved always saved" i Google, så for I mange sider, både for og imod påstanden!

Tak !

Hej mjl.


Det vil jeg også mene. Idet man tager imod Jesus, og beder om tilgivelse af sine synder, bliver man skrevet op i Livets bog og er garanteret en plads i himlen. Men jeg vil også mene at Kristus er et valg vi skal tage, enten for eller imod, og vores valg bestemmer hvad der sker med os efter livet. Siger du ja til Jesus, kommer du i himlen, men siger du nej, så ryger du det forkerte sted hen...

Jeg mener at frelsen er et valg vi selv skal træffe, og vi vil også på nuværende tidspunkt kunne sige nej til Jesus. Det er et valg, ikke en tvang, og hvis man hellere vil tilbringe evigheden i helvede kan man sagtens komme til det.

Men selv om frelsen er et valg vi selv skal træffe, kan vi ikke frelse os selv. Det er kun Jesus der kan det.

Hej Daniel


Sikke et argument for at droppe en debat?

Du kunne i stedet fortælle mig hvorfor at 1 Joh. er skrevet til gnostikere. Eller bare svare på resten af mit indlæg.

Man når ikke langt hvis ikke man vil debattere med folk der ikke har samme udgangspunkt som en selv. Held og lykke med evangelisationen.

Men ja, det var da hyggeligt så længe det stod på

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Hej Steffen


Tak! Det er rart at blive bekræftet i at man ikke er helt ved siden af. Selvom jeg kommer til kort indimellem. Men man har vel lov at lære
Vil lige sige, i lige måde!


En som også er sluppet forbi mig. Men godt du lige kunne fortælle lidt om hvorfor den sandsynligvis er god nok!

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Hej mjl


TAK! Men du mangler vist et dementi? Din undskyldning er ikke meget værd hvis ikke du mener den. Du indrømmer ikke at det er Guds arbejde, bare at det ikke var særligt pænt sagt.

Vil du forholde dig til resten af mit indlæg? Eller vil du blot resignere uden videre bemærkninger.

Uden at ville slå dig alt for meget i hovedet, så vil jeg godt lige sige. At jeg ikke synes der er ret meget rygrad over dig, du er tydeligvis ikke interreseret i at tale med dem der åbentlyst modsiger dig. Du vil gerne reformere vores syn på frelsen, men vil ikke forsvare den! Det er da en underlig taktik. Men når du nu er så sikker, gider du så ikke bruge et par bibelvers og en evt. tolkning på disse til at bekræfte dine påstande?

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Hej Laugesen,

I mit indlæg skrev jeg faktisk hvorfor jeg ikke tror Johannesevangeliet er skrevet til gnostikere.

De argumenter jeg har hørt for, er at han taler om Guds "logos" og en noget løs påstand om at Johannes er mere "åndelig" end de synoptiske evangelier. Der kan godt være flere argumenter, det var bare summen af hvad jeg har hørt ude i byen, og jeg synes ikke de er særlig overbevisende. Dels fordi jeg ikke mener Johannes er specielt åndelig (man kunne måske kalde ham særdeles sakramental, men det er en anden ting), dels fordi "logos-mystikken" også kan findes i jødedommen (dels som Guds Visdom i Ordsprogenes bog, dels som Guds Torah, som Jesus erstatter i den nye pagt).

Parantes slut.

Mvh. Steffen

Nu skal jeg være ganske ærlig og indrømme at jeg ikke har læst tråden.
Men:

Om "once saved always saved" holder kommer an på hvad man mener med dette.
Der er to muligheder sådan som jeg ser det:

1: Når du er blevet frelst, så er det umuligt for dig at falde fra. Du sidder, så at sige, som fluen i edderkoppens net.

2: Når du har taget imod Jesus som Herre og frelser, så ER du også frelst - uanset hvad du så ellers begår af synd - medmindre du falder fra.

Der er væsensforskelle mellem disse to - førstnævnte er hamrende ubibelsk, og ukristen, mens sidstnævnte er endog meget bibelsk.
Der er simpelthen intet udfra en kontekstuel læsning af Skriften der taler for syn nr. 1 - men tværtimod alt der taler for syn nr. 2.
Og paradoksalt nok vil syn nr. 1 uværgeligt ende i manglende frelsesvished - ligesom i ortodoks calvinisme.

Fordi:
Det er et faktum at der er nogen der falder fra - nogle der først bliver kristne, og senere frasiger sig troen igen.
Hvad skal man så sige om disse? Bliver de frelst?
Nej. Det tror jeg ikke andre end de hævder ALLES frelse vil hævde - og dem lader vi ude af betragtning her.
Hvad så?
Den eneste konklusion hvis man vil holde fast i OSAS må være at de ALDRIG var kristne til at begynde med - dvs. de var aldrig frelst.
Men det vil betyde at du og jeg ikke kan vide om vi rent faktisk ER frelst, bare fordi vi tror. For det kan jo være at vi ikke gør det i morgen, og så har vi jo bedraget os selv hele tiden?

Så jeg vil hævde at syn 1 paradoksalt nok trælbinder mennesket til sig selv - det sætter ikke fri ved at fokusere på Jesus.

JF

Hej igen ...

Tja, måske er det lettere for dig, at have rygrad. Du er sammen med flere andre, der holder sammen "mod" mig, og jeg skal alene forsvare mig over for alle jer, der ikke holder jer tilbage for, at lykønske hinanden for jeres bibel kunnen, og kyndighed. Det er nok lettere for dig, i denne situation, at holde fanen højt, og klemme mig inde mellem dig, og dine fæller.

Når det er sagt, så formodede jeg, at min undskyldning var stor nok til dig. Jeg sagde undskyld både for at sige det jeg gjorde, og for at påstå det jeg påstod. Men det var ikke godt nok ...

I er enige alle sammen, og det er cool. Jeg finder et forum, hvor den ikke styres af skriftkloge teologer, der i enighed trykker dem der vover at komme med nyt. Hold endelig fast i jeres overbevisninger - og bliv ved med at ophøje og lykønske hinanden for jeres store enighed - vi andre må så søge nadre steder hen, steder hvor forum'er ikke er topstyret, som dette sted, og f.eks. tagryggen.dk

Jeg bakker ud her, og håber ikke jeg skylder 5-10 undskyldninger mere - hvis jeg gør, så undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld undskyld ...

Hej mjl,

Nu synes jeg du skal skrue lidt ned for martyriet... der er ikke TO personer på dette forum som er enige, og de spørgsmål du bliver stillet er ikke værre end dem så mange andre bliver stillet. Det kan opleves ubehageligt at være et mindretal, men sådan er det altså bare. Hvad havde du forventet? At vi uden videre diskussion bare ville overtage dine teologiske synspunkter?

Desuden synes jeg det er interessant, hvordan man i det ene øjeblik kan blive beskyldt for at være uvidende om Biblen fordi modparten kender en tolkning af Johannes som man ikke selv kender, og det næste øjeblik bliver beskyldt for at være "skriftklog" fordi man kender en tolkning som modparten ikke kender.

Mvh. Steffen

Jeg synes nu da, at du er blevet hørt, og har fået reaktioner på det du skriver!
Min sjæl, hvad vil du mer'?

At du har forløbet dig et par gange er da helt tilgiveligt -
når man brænder for noget, ryger det let en finke af panden. Selv har jeg det i hvert fald helt fint med lidenskabeligt engagement! Det er jo hinandens hjerteblod vi kan studere på fladskærmene rundt omkring ..

Men topstyrede er vi nu ikke her, lige så lidt som Tagryggen, som er lige så anonyme som du selv, og som du nævner som mere fremkommelige folk.

Har du læst hvad Holger Særkjær derinde mener om "en gang frelst altid frelst"-teorien? Ham tror jeg heller ikke du får overbevist - han argumenterer ud fra Ordet for, at teorien er forkert se bare her!

Men - hvorom alting er - vi er enige om "troen alene .." og det må vel være det centrale.

Jeg ønsker dig et godt liv ... på Vejen!

kristina

Hmmm... når tagryggen advarer mod noget, så må der være ét eller andet rigtigt og godt i det. Kan være man skulle give "engang frelst, altid frelst" en chance til...

Mvh. Steffen

Netop !

Hej DanielG.

Denne bemærkning var ikke nødvendig.
I øvrigt er der plads til folk med alle niveauer af bibelkyndighed eller -ukyndighed her.

Mvh. ordstyreren.

Okay ...

Hvad mener du om dette - min forståelse af Hebræerne 9, 10 og 11. ??? Here goes !

Hebræerbrevet viser os, at hvis vi ikke modtager Jesu offer, men efter at have hørt sandheden, går tilbage til loven som frelses vej, så må vi hellere sikre os, at vi ikke igen begår en synd. For hvis vi synder igen, tilbage under loven, gives der ikke mere ofre for vore synder, og vi kan derfor ikke blive renset, eller få tilgivelse, men kun forvente dommen til helvedes ild. Har vi en gang fået vist den eneste vej til renselse for vore synder, Jesu blod, men træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd, så venter der os kun Guds vrede.

v26 For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder, v27 tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne.

Brevet viser os, at det før hen var nødvendigt, at frembære ofre igen og igen, fordi blodet af tyre og andre dyr, ikke borttog synden, men kun dækkede den. Jesu blod derimod, borttager synden helt, og der er derfor ikke brug for flere ofre. Brevet viser os derfor også, at vi ikke skal komme frem igen og igen med vore synder, fordi vi ikke kan eller skal korsfæste Jesus igen og igen. Han gjorde det én gang for alle, understreges det flere gange i Hebræerne.

Mens han først siger: »Slagtoffer og afgrødeoffer, brændoffer og syndoffer ville du ikke have, og du ønskede dem ikke« – og det er dem, der frembæres som ofre ifølge loven – v9 så fortsætter han: »Se, jeg er kommet for at gøre din vilje.« Han ophæver altså det første for at sætte det andet i kraft, v10 og efter hans vilje er vi blevet helliget, ved at Jesu Kristi legeme er blevet ofret én gang for alle.

Forfatteren taler til Kristne, og han taler ind i mellem om, dem der smagte sandheden, men vendte tilbage til loven, uden at lade sig frelse/rense ved Jesu blod.

v11 Men Kristus er kommet som ypperstepræst for de goder, som nu er blevet til. Han er gået gennem det større og mere fuldkomne telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til; v12 og ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning. v13 Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, v14 så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud.

v22 Ja, efter loven bliver næsten alt renset med blod, og der finder ingen tilgivelse sted, uden at der udgydes blod.

v25 han gjorde det heller ikke for at frembære sig selv mange gange, således som ypperstepræsten hvert år går ind i helligdommen med blod, som ikke er hans eget, v26 for så måtte han have lidt mange gange, siden verden blev grundlagt. Men nu er han trådt frem én gang for alle ved tidernes ende for at udslette synden ved sit offer. v27 Og ligesom det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, v28 sådan er Kristus ofret én gang for at bære manges synder og vil anden gang komme til syne, ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på ham.

Hej Steffen


Jep, det var os det jeg læste! Misforståelsen sker på et knudret sprog - undskyld! Det jeg mente var at du viser at 1. Joh er gyldigt! "Den er god nok" = 1 Joh er god nok til bibelen! Eller hvorn det nu ska lyde, gav det mening?

Men giver dig ret! Endnu en gang tak for oplysningen.

Må Gud velsigne dig!
Kærligst Laugesen

Hej mjl


Den udtalelse hviler vist på et meget tyndt grundlag. Hvem har lykønsket hvem? Det eneste jeg har set er Steffen der siger at han er enig i mange af mine udtalelser. Han siger hverken at jeg sidder med hele sandheden ej heller at vi er enige om alt. Blot et venligt skulderklap, når jeg ganske uretfærdigt (synes jeg) bliver skudt i skoen at jeg ikke er en værdig debattør, fordi jeg ikke lige kender en bestem teori om at 1. Joh muligvis er skrevet til gnostikere.

Men sjovt nok så lyder det som om det er lidt af en anstrengelese for dig det her? Jeg forstår godt hvorfor det er hårdt at være alene. Men jeg forstår ikke at man så let bakker ud, bare fordi folk er uenige. Jeg har da selv også her på JesusNet været i stormvejr med mine udtalelser. Det er ikke nemt, men derfor har jeg endnu ikke givet op. Da jeg drages af et inderligt ønske om at lære andre om Gud, og selv lære af andre om Gud.

Desuden står der vist også noget med at han vil hjælpe os, når vi bliver udleveret og give os ordene i munden. Ikke sandt? Det har jeg oplevet mange gange. Har du?


Din undskyldning var som ganske fin derfor " ", men jeg var lidt i tvivl om hvad du undskyldte for, hvilket jeg stadig er. Men altså ok, jeg kan godt leve med den undskyldning du har givet. Jeg opfatter det du skriver i bedste mening


Hmm, nej vi er ej! Som Steffen siger, ikke to herinde er HELT enige! og det bliver vi heller aldrig. Men vi kan da forsøge at komme til at forstå hinanden?

Og vi er ikke skriftskloge teologer, er ikke engang færdig på HHX endnu...

Forresten hvorfor ønsker du at vi skal holde fast i vores overbevisning, hvis den er forkert? Det er da en underlig kommentar. For mig atse burde det være omvendt! Noget i stil med at "Må Gud lede jer til i finder den rette vej". Og det ønsker jeg at sige til dig


Det bestemmer du selv, det er frit om man vil være her eller ej. Det er jo det dejlige. Friheden!

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

PS. Hvis det er fordi du ikke vil skulle forsvare dig på flere fronter på en gang, så skriv en pm. Så tager vi den der?

Hej igen Kristina

Jeg henter helst ikke "sandheder" fra tagryggen.dk, måske bør i heller ikke reklamere for siden ...

MJL

Jamen det var faktisk dig selv der anbefalede siden! - du skrev at du ville forlade os og søge et andet - ikke topstyret - sted hen, og nævnte Tagryggen!

OK, helt i orden, man har en mening til man skifter den ud!

Men jeg spekulerer lidt på, hvordan det mon kan være, at det betyder så voldsomt meget for dig at overbevise os andre om "engang frelst altid frelst" dogmet?

De af os her, som er kristne, har, så vidt jeg kan se, ikke noget problem med vores frelsesvished, selv om vi tror, at vi er frit stillet og hvis vi vil til hver en tid skifte retning og forlade vores liv med vor Herre og Frelser til fordel for andre græsgange ...

Kristi brud er ikke lagt i håndjern! Jeg mener, at tvang er helt uforenelig med kærlighedens væsen.

Så hvorfor er det så vigtigt for dig at forsøge at overbevis om, at vi er bastet og bundet?
Vi er jo købt til frihed!

kristina

Jeg sammenlignede faktisk dette sted med tagryggen - men kun på den måde, at man oplever at I alle er enige, og derfor kun står nye tanker imod, i stedet for at have et åbent sind. Måske har jeg taget fejl, men det var følelsen jeg fik.

Jeg møder rigtigt meget modstand, i forhold til at tro på EFAF, men grundene til at jeg mener det er vigtigt at tro, er mange. Jeg møder kristne, der kæmper for at tilfredsstille Gud, og som ikke bare kan slappe af i Hans hånd. Jeg ser kristne, der mener de skal hjælpe Jesus med frelsen, og det må være et slag i ansigtet på Ham, der alene bragte os frelsen, gennem enorme lidelser - Hans værk var fuldt, og mennesker skal ikke på nogen måde tage noget af æren, det er Ham alene, og ikke med hjælp fra ydre menneskelige handlinger af nogen art.

Jesus kalder os for sin brud. Vi indgår faktisk en pagt med Ham, hvor vi lover hinanden troskab. Herren er tro, selvom vi vælger at bedrive hor med afguder - Han holder "ægtepagten", derfor skiller Han sig aldrig fra os. Derfor bl.a. tror jeg på EFAF.

Jeg ved godt, at det er meget svært at skifte fra troen på, at vi kan miste frelsen, til at tro som jeg gør - har selv taget turen, og har i masser af år været overbevist som Jer, og derfor troet jeg kunne miste min frelse.

Hvis synden ikke kan skille os, så er der kun tilbage, at jeg selv vælger Herren fra igen - det tror jeg vi er enige om, at I alle mener herinde? Men forklar mig venligst, hvem der ville bede Herren om at få sin synd tilbage, og kræve at komme i helvede - hvem? Og hvordan ville denne persons bøn til Jesus lyde!? Please svar mig på dette, så jeg kan forstå hvad i mener ... !!!

Tilføjer lige dette kl. 20:40

Ordet frelse betyder vel at blive frelst/reddet/benådet - hvis jeg i oprigtig anger, kommer til Herren for at blive reddet fra, frelst fra, benådet for, min velfortjente straf, hvorfor i alverden, skulle jeg så ønske straffen tilbage. Var det ikke den jeg skulle frelses fra? Det giver ingen mening.

Hej mjl.


Jeg har mødt flere herinde, som jeg ikke har været enige med. Kristne såvel som ateister.


Dem har jeg også mødt flere af, og jeg tror heller ikke de har så godt... Det er udelukkende Jesus der kan frelse, og vi kan ike gøre noget for at hjælpe til. Det eneste vi skal er at sige ja til Ham, men vi kan også vælge at sige nej. (Som jeg også skrev lidt længere oppe. )


Det er vel bare at sige: "Ud af mit liv, Jesus, nu gider jeg ikke dig mere." Eller noget i den stil. Hvis man beder Ham om at forsvinde, så gør Han det. Jeg har også svært ved at forestille mig at man kan kende sandheden, og alligevel ikke ønske at have Jesus i sit liv...
Men jeg kender alligevel en der har gjort det. Han kendte sandheden, men blev sur på Gud, (kan ikke huske hvorfor) og bad Ham holde sig væk. Sidste gang jeg snakkede med ham var for nogle måneder siden, og han kender stadig sandheden, men vil stadig ikke have Jesus som en del af sit liv. Han siger at nu lever han et godt liv, og tilbringer sin evighed i helvede...

Godt nok - cool - tænk at du kender en, der har kendt Jesus som sin personlige frelser, er blevet født på ny, ved Helligåndens dåb, og blevet et Guds barn, og som har frydet sig ved tanken om, at en anden tog den straf, han ellers selv skulle tage i helvede, og så bare sagde farvel og tak Gud, nu er jeg pissed, så jeg vælger helvede! Jamen det lyder da helt fornuftigt - jeg har dog aldrig kendt så overfladiske kristne, men I kender nok flere af slagsen, eller hvordan - han er måske den eneste !?

mjl, du spørger:


Enig, det ville være sygt - selv verdens største masochist ville ikke bede på den måde.

Nej, det er noget helt andet, der kan ske for et menneske, som ikke får åndelig føde, ikke lytter til Guds ord, ikke modtager Kristi legeme og blod, ikke beskæftiger sig med den hellige skrift:

At troen på at Guds ord ér sandhed og at synden er et for os selv uovervindeligt problem, lige så stille forsvinder som sand mellem fingrene, og mennesket sidder tilbage i denne verdens materialisme uden sin Frelser og Herre.

Tilbage er så bare en overbevisning om at det hele bare var noget han havde bildt sig ind - løgn og latin - - -

Det kaldes at miste troen!

Forresten: Hvis du i din tid her i Cafe Thomas virkelig har fået det indtryk, at vi alle er enige, så kan du umuligt have læst ret mange indlæg!

kristina

Hvis du mistede dit barn i en ulykke eller lign., så ville du ALDRIG glemme det - men en frelse så stor som den Kristus skænker, den kan "lige så stille forsvinde som sand mellem fingrene" ! Ha ha ha - tja, så forstår jeg bedre, at I mener man kan miste frelsen - hold da helt op !!!

Hej mjl.

Ja, han er den eneste jeg kender, eller i det hele taget har hørt om, der har gjort det. Og jeg forstår det heller ikke...

Det er ikke noget med at mene - det er hvad der rent faktisk sker for masser af mennesker.

Og jeg synes faktisk det er alvorligt og tragisk, og ikke noget at le af.

kristina

Hej Mjl


Hvem har gjort det her? Sagt at vi har del i frelsen?


Så din version af et godt ægteskab er hvor den ene sidder i hjørnet af sofaen og hele tiden minder den anden om at personen elsker den anden. Mens den anden sidder i det modsatte hjørne og ikke kunne være mere ligeglad. Faktisk ønsker den anden blot at komme så langt væk fra den ene som muligt. Den anden elsker nemlig ikke den ene mere.
Mener du bundseriøst at du tror på Gud vil tvinge et menneske ind i himlen?


Har du nogen konkrete bibelvers der stadfæster din tro og fejer min af bordet?


Noget i stil af: "Gud jeg hader dig, forsvind så langt væk fra mit liv som muligt!". Faktisk har jeg hørt en "bøn" lignende en gang på arbejde. Noget gik galt og frasen her kom som et bande ord oveni: "Jesus i Helvede, kom da djævelen i stedet!" Mener du Gud fortsat vil tage ham med til himlen? Når han nu tydeligt har sagt han afskyr ham af hele sit hjerte?

Men faktisk så mener jeg godt synden kan skille os fra Gud. (Den del jeg skrev jeg ville komme tilbage til i mit tidligere indlæg)
Eller måske ikke synden men verden. Der står jo at vi kun kan tjene en herre. Matt 6,24 og Luk 16,13.
Det vi som kristne er frigjorte fra er syndens konsekvenser, ikke at vi er delt fra synden/kødet (som du også skriver i et andet indlæg, det som nogle dele af fremgagnsteologioen bygger på) Vi er derfor under stadig påvirkning. Som Paulus skriver det i Rom kap. 7 V. 24-25 v24 Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? v25 Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov. Paulus skriver jo også flere gange at det er en kamp at være kristen. 2. Tim, 4,7 jeg har stridt den gode strid forfatteren til Hebræer brevet er også enig i at det er en strid. (Hebr. 12,4) Endnu har I ikke stridt så hårdt i jeres kamp mod synden, at det har kostet blod
Desuden er striden mellem kødet og ånden nævnt her: Rom 7,23 og Gal. 5,17.

Vi er frelst af Jesus! Vi ejer ultimativ frihed i ham. Men vi kan forvilde os væk fra ham. Og hvis vi gør det står Satan og vores kød klar til at overtage, for som der står skrevet i 1. Pet 5,8: v8 Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge;. Hvis der ingen fare var for at vi skulle falde fra, hvorfor skal vi så være på vagt?

Kødet er Satans redskab til at få os væk fra Jesus. Det er hans eneste våben! Et våben der har mistet sin brod, men alligevel gør hamrende ondt at blive ramt af.

Derfor mener jeg at vi kan komme væk fra Gud, for det er dagligt vi skal vælge ham. Luk 9,23: v23 Og henvendt til alle sagde Jesus: »Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig.

En af mine venner bruger det billede at indeni os har vi to hunde, en sort og en hvid (billede på Gud og verden.). Hvis vi kun fodrer den sorte hund dør den hvide lige så stille.
Det er det vi i vores natur gør, vi gør det onde, følger kødets lyster. Men vi kan sættes fri af det. Gennem Jesus han kan binde den sorte hund så vi kan komme til at fodre den hvide og han hjælper os med det! Han viser os hvor foderet står, giver dig målet at øse op med. Men du kan stadig vælge at fodre den sorte hund, den ser sød og rar ud men er den mest lumske af alle. Det er som man siger "Giv Fanden en lille finger og han tager hele hånden!". Det er skam dødsens alvorligt!

Vi ejer friheden i Kristus, frelsen og det evige liv. Men hvis vores tro er overfaldisk, bare er en tro er det som Jakob siger det Jak. 2,19 Du tror, at Gud er én; det gør du ret i. Det tror de onde ånder også – og skælver. Og som denne tegning så godt illustrer.

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Nu har jeg ikke fulgt diskussionen indtil videre. Men jeg hopper bare lige ind her med risiko for at skrive noget, der er skrevet før osv...

For jeg mener faktisk, Jesus var meget tydelig omkring, at riskoen for at falde fra er reel. Han taler talrige gange om ikke at falde i søvn, om vigtigheden af at være parat osv. Og der er klart flere farer i den sammenhæng, og dem, Kristina fortæller om, har jeg set flere gange har ført mennesker væk fra troen, og jeg har selv kæmpet med lige nøjagtig det med, at forskellige vanesynder kommer til at skygge for Jesus og gøre det, han har gjort til en slags selvfølgelighed, der bare ikke virker særlig vigtigt.

Det handler i den sammenhæng ikke om, at man vælger at sige, at nu ønsker jeg bare ikke at følge Jesus mere. I stedet kommer Jesus til at virke mindre og mindre vigtig, og samværdet med ham skrumper også stadig mere ind. Så når der engang sker et brud (hvis det nogen sinde sker synligt), virker det ikke længere som den store beslutning, du beskriver i et tidligere indlæg, hvor det dybest set handler om, at man siger til Gud, at nu ønsker jeg ikke længere fællesskab med dig, men vil i stedet hellere i Helvede. Det er konsekvensen, men man har fået lagt røgslør ud for sig selv igennem lang tid, så det bare ikke ser sådan ud. For nu at blive i dit billede fra før, så er troen jo netop ikke vores barn, som du beskriver det. Vi er Guds børn, og du kan være 120 % sikker på, at han aldrig glemmer os, men er et barn fyldt med stoffer, der sløver dets sanser, vil det være temmelig ligeglad med, at far og mor går og leder efter en imens de græder. Og her kan synd virkelig være som narko.

Der er også andet end konkret synd, der kan trække én bort. Det er faktisk muligt helt at miste troen på Guds eksistens og følgelig også, at Jesus nogensinde er død for mig osv. Man kan komme til at tro på alt det, vi bliver fyldt med rundt omkring fra med, at kristendommen er usammenhængende og absurd, og at det, man tror på, dybest set er en løgn, eller man kan se sig blind på verden og al den ondskab, der hersker og fuldstændig miste troen på, at der er en Gud, der ønsker os det godt og har magten til at gøre det godt for os. Og det kan altså også ske for mennesker, der har været ægte, levende, brændende kristne. Det er også muligt, at man ser så mange dårlige kristne forbilleder, at man vælger at sige, at hvis det er, hvad det vil sige at være kristen, ønsker jeg ikke at være det.

Så for nu at få sluttet det af, så er der så mange eksempler både i Bibelen, blandt mennesker, jeg kender og har kendt og i mit eget liv (selv om jeg altså stadig tror på, at jeg er frelst af Jesus ) på, at det ikke blot er muligt at miste frelsen, men at det også vil ske, hvis man ikke er vågen. Så når du griner af det, som du gør, vidner det om et hovmod, som jeg ærligt talt finder bekymrende.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Hej Mjl

Nej, jeg "kender" også en.

Eller det vil sige det var en prædikant vi havde ude i min gamle junior klub. For snart en del år siden.

Da han var helt ung. Omkring 6-7 klasse (konfirmations alderen) gav han sig til at læse hele bibelen, og gjorde det et par gange eller tre i løbet af de følgende par år. Han var et ægte lys på den måde. Han troede fuldt og fast på det og var som sådan overbevist!

Men så kom der nogle svære år og han fik nogle venner der delte samme passion som ham, motorcykler. Han kom ind i et skidt miljø og hans tro blev væk. Han bekrev selv hans holdning til Gud som "Hvis du passer dit Gud, så passer jeg mit".

Men gennem nogle utrolige oplevelser og et par forældre som blev ved med at bede bordbøn osv. kom han hjem igen! Han var så at sige det levende fortabte søn. Først hjemme, så ude, og så hjemme igen!

*Historien er taget lige fra hukommelsen så den er ikke helt rigtig, men pointen er god nok!"

Han var fortabt i de år. Men han kom hjem.

Man kan self sige at hans tro i første omgang ikke var "rigtig". Men hvem kan bedømme det?

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Okay ... som afsluttende bemærkning, skal jeg lige høre om jeg har forstået jeres tolkninger rigtigt.

1. Hvis jeg holder mig til 1. Joh. 1:9, så kan jeg være frafalden og synde med vilje, og fortryde, for derefter at komme tilbage, og modtage tilgivelse, og være ok men Gud igen!

2. Hvis jeg holder mig til Hebr. 6:4-6, så kan jeg ikke vende tilbage til Gud, hvis jeg først falder fra!

3. Hvis jeg holder mig til Hebr. 10:26-27, ja så er jeg fortabt, hvis jeg synder med vilje, efter at være blevet frelst!

Det I så tolker er; at Johannes modsiger, Hebræer brevets forfatter - eller ophæver 1. Joh. 1:9, de andre 2 steder?

Ja, man kan da hurtigt blive lidt forvirret, eller hvordan? Jeg er bange for, at jeres tolkning af Hebr., erklærer mig som fortabt. Jeg har både været faldet fra, og jeg har syndet med vilje,

Hvorfor snakker du om din og vores tolkning.
Jeg tror ikke vi er to her der tolker helt ens. Vis respekt for hver enkelt menneske her og vær åben for diskution, det er det som debatter handler om - ikke bare om, at du har ret og vi er fortabte.

Angela.

Sorry - kendte ikke reglen om, hvad man må, og ikke må, diskutere her inde.

Lige børn leger bedst...

Gud gav ganske vist menneskene forstanden, men glemte desværre at vedlægge en brugsanvisning.

Hej Mjl


Man må vel ca. diskutere alt herinde så længe det har relevans til den kristne tro, eller tro generelt.

Du lægger os (mig og andre debattører) ord i munden vi aldrig har sagt. Du er hjerteligt velkommen her (måske lidt upassende at jeg kan sige det som gæst Men det er mit indtryk efter at have været her et par måneder ), med alle dine meninger, og tolkninger. Men det er vi andre jo også, og bare fordi du bliver modsagt behøver det ikke at betyde vi ikke gider snakke med dig.
Hvis alle var enige, hvad skulle vi så debattere?


Som sagt så vil jeg gerne debattere med dig også fremover, blot vil jeg gerne at du lægger dig af med disse uhyrligheder! Du siger jo indirekte at alle andre end dig her på forummet ikke er rigtigt kloge..! Det er jo næsten lige så grotesk som din påstand om overfladisk tro hos os andre eller ihvertfald mig!

Det gør mig faktisk lidt harm at jeg gentagende gange skal se sådanne udtalelser fra din side.
Hvis du kunne undlade de, meget upassende, bemærkninger vil jeg med glæde debattere med dig også i fremtiden!

Må Gud velsigne dig
Kærligst Laugesen

Hej mjl.

Den sidste bemærkning er temmelig unødvendig for en god debat, vil jeg blot lige gøre dig opmærksom på. Som det også kan ses af Laugesens indlæg.

Og til alle:
Jeg lukker tråden nu, men det er kun, fordi den er blevet for lang. Debatten kan fortsættes i en ny tråd, hvis nogen har lyst.

Mvh. ordstyreren.