Hej!
Tro er fast tillid til det, man håber, overbevisning om ting man ikke ser, står der et sted i Bibelen. Det er ikke troen i sig selv, som forvandler, men den, man tror på. Når vi tror på Jesus og udelukkende ser på, hvad han har gjort og stadig gør, da får vi en tro på, at Gud er kærlighed.

Da ser vi, at Bibelen er troværdig, virkelig værd at sætte sin tro til i alle livets og tilværelsens forhold, også de aller alvorligste (N.P.S.).

Guds ord er troværdig tale og fuld modtagelse værd (N.P.S.).

At tro er at modtage. Tro er ikke bare at vide besked med og at holde for sandt, men at modtage med hjertet (N.P.S.).

Vi kan intet gøre af os selv, men vi kan bede Gud om hjælp til at vise os, hvor rige vi er i vor tro på Jesus, som vor eneste redningsmand fra Helvedet og evig pine.

Merete Bandak har i bogen MELLEM TID OG EVIGHED skrevet følgende: Hvad er tro? Det er ikke en følelse. Tro er helt kontant: Modtagelse af hans ord og lydighed mod det, han har sagt. Tro på Jesus hensætter ikke den troende i en religiøs sindsstemning, hvor livet så skal bruges til at holde følelsen i kog. Jesus sætter den troende i gang med at løse opgaver! Den allerstørste opgave lyder: Elsk din næste som dig selv! Det betyder: Tøm skraldeposen! Smid sokkerne til vask! Brug tid på din mand og dine børn! Lav dit arbejde ordentligt! Vær gæstfri mod den fremmede! osv. Et liv i tro på Jesus er fantastisk. Det er ikke en svævende og urørlig lykkefølelse. Det er mere en forankring i hans ord og i en evig fremtid, hvor alt det, der nu er usynligt, vil blive synligt i herlighed. Det er et fællesskab med Gud på trods af alt, og et slægtskab med dem, der vandrer samme vej. Det er en udsigt til, at Gud vil genoprette alt det halve og mishandlede og ødelagte. Udsigt til kødets opstandelse!

Jeg har et andet sted læst, at de, der betragter kristendommen som en slags filosofi, kan hurtigt gøre sig færdige med at studere den. Men de, for hvem troen er en nødvendig kraft mod alle bekymringer, de bliver aldrig færdige (C.O. Rosenius).

Gud er én, man kan stole på i med gang og modgang. Han er en grundlæggende tryghed og én, som elsker betingelsesløst. Gud er ånd, uendelig, evig og uforanderlig. Han er absolut fuldkommen, selv i den mindste detalje og han er lyset, som der ikke findes noget mørke i (B.G.).

M.v.h. MDA

Hej!

Tro er tillid, og tillid er ikke afhængig af intellektuelle kvaliteter eller åndelig indsigt. Tillid er ikke et teoretisk begreb, men en personlig holdning. Derfor er tillidens betingelse kendskab. Når jeg har fået tillid til et menneske, er dette ikke min egen præstation. Det er det andet menneske, som ved sin holdning og handling har skabt tillid i mig til sig. Sådan er det også i forholdet til Gud (P.A. Dahl)

At tro er at blive hos Jesus gennem bøn og bibellæsning - at blive hos Jesus er tilstrækkeligt, for så sørger han for resten. Det er at tro! At tro er det enkle - blot at blive hos ham - JESUS.

M.v.h. MDA

KæreMDA!

---

At tro er det enkle - blot at blive hos ham - JESUS.

---

Ja, men hvad vil det så sige..... vi kan jo ikke sådan se Jesus her og nu.... !?


Jeg tror, der er rigtig mange mennesker, som ikke helt kan finde ud af, hvad det så betyder....

Kære Ærten !

Ja, det lyder så enkelt, og så kan det være så svært: "Du skal bare tro på Jesus, så bliver du frelst!". Hm. .

Sagt på den måde kan troen nemt komme til at lyde, som noget vi skal præstere,
og så er der jo et krav, altså lovisk og ikke spor evangelisk. Hvad nu hvis vi ikke kan tro. Faktisk er det den mest naturlige ting i verden ikke at kunne det.
Nogen siger "Hvadfor en Jesus - har aldrig mødt ham!"

Men, som MDA så fint skrev: Tro er modtagelse og tillid.

Tillid? For et menneske som ikke kender Jesus er det lige så umuligt at have tillid til ham, som til en person, der går ovre på det modsatte fortov. Hvis nogen siger:
"Ham derovre, ham skal du have tillid til, så vil du nok svare "det kan jeg da ikke, jeg kender ham overhovedet ikke". Fornuftigt nok.

Det er altså nødvendigt først at lære Jesus at kende, og det kommer vi til ved at læse i bibelen, gå i kirke og høre sande prædikener, og ved at være sammen med kristne. Det kan godt tage nogen tid, men hvis vi gør det, så kommer vi til ham, og så kommer vi også til tro. Jesus siger jo "Den der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort!".

Men det er alligevel slet ikke vores egen tro vi skal bygge vores liv og vores frelse på. Egentlig tror jeg slet ikke rigtig på min tro! Den kan vakle, og sommetider synes jeg slet ikke den er der ..
Men jeg tror på Jesus!

Jo mere vi ser ind i os selv og vil finde ud af om vores tro nu er stor eller lille eller helt forkert, så forekommer den mindre og mindre, og forsvinder måske helt. Men hvis vi ser hen til Jesus og hører hans herlige løfter, så vokser troen, og dermed
lysten til at følge ham og rette os efter hans bud.
Jeg tror også på min dåb,
for den beroede ikke på min egen beslutning, men på Gud selv.

Min tro er altså ikke på noget hos mig, men kun hos Gud.
Mine bønner tror jeg egentlig heller ikke på - det er tit en ynkelig forestilling, og måske beder jeg helt forkert - men jeg tror på at Jesus hører mig og at han i sin grænseløse kærlighed vil mig det allerbedste

Det er, heldigvis, ikke mig der skal holde fast, det er, lige omvendt, Herren, der holder mig fast!

Så der er kun én eneste vi helt sikkert kan regne med, og det er Jesus. Han kender os bedre end vi kender os selv, han ved alt om hvordan det står til med os, og han vil hjælpe os, uanset hvad, når bare vi kommer til ham, og henvender os til ham med vores sorg og angst og tvivl og vrede og glæde og tak, som det nu kan falde.

Hvordan han hjælper os, ved vi ikke, og sommetider opfylder han slet ikke vores ønsker, men så er det godt at vide, at det er Jesus der ved hvad der er til det bedste for os, ikke os selv.

Salme 139.9-10:

---

Låner jeg morgenrødens vinger
og slår mig ned, hvor havet ender,
så leder din hånd mig også dér,
din højre hånd holder mig fast

---

kristina

Kære Kristina!

---

Så der er kun én eneste vi helt sikkert kan regne med, og det er Jesus. Han kender os bedre end vi kender os selv, han ved alt om hvordan det står til med os, og han vil hjælpe os, uanset hvad, når bare vi kommer til ham, og henvender os til ham med vores sorg og angst og tvivl og vrede og glæde og tak, som det nu kan falde.

---

Ja ,men det er jo netop også kun ved erfaringen og ikke ved bare at

---

man siger , at nu skal du have tillid til den, der går ovre på det modsatte fortov

---

Som du selv så rigtigt siger
Det er altså kun ved at være sammen med Jesus i Ordet og bibellæsningen, at vi lærer Ham at kende, og der ved får vi fast tillid til ham - ja, så gør vi altså den erfaring, at Han er til at stole på, at Han holder ord!
Men stort set, kan det vist ikke gøres bedre end det, du netop selv har skrevet

Hej!

Jeg har lige læst følgende i en bog, der hedder AT BÆRE FRUGT af Bruce Wilkinson, som jeg meget meget varmt kan anbefale:

DEN SOM BLIVER I MIG
At blive i Ham handler om det vigtigste venskab i dit liv.

At blive i Ham handler ikke om, hvor meget du ved om din tro eller din bibel. Det handler om, at du søger, du længes og tørster efter, du venter på, ser, ved, elsker, hører og reagerer på...en person.

At være vedholdende heri betyder mere af Gud i dit liv, mere af Ham i dine gøremål, tanker og ønsker.

Hvis vort behov for dette personlige forhold til Gud er så dybt og konstant, hvorfor er der da så få af os, der virkelig higer efter det?

Jeg er sikker på, at en af grundene er den, at vi ikke tror, at Gud virkelig kan lide os. Jovist, vi tror Gud elsker os i teologisk forstand (Gud elsker alle, ikke sandt?), men vi føler ikke, at Han specielt kan lide mig.

Vi er overbeviste om, at Han husker alle de dårlige ting, vi har gjort i fortiden, og at Han er hurtig til at dømme det, vi foretager os nu. Vi tager for givet, at Han er utålmodig, har travlt med vigtigere ting og ikke rigtig har tid til at være sammen med os.

Hvorfor skulle du bruge tid på at være sammen med en, der har den slags tanker om dig?

Hvis du skulle opremse din bedste vens fortrin, så formoder jeg, at du ville nævne ting som: Hun accepterer mig, Han tager sig altid tid til mig og Jeg er altid så opmuntret, når jeg har besøgt hende. Det du værdsætter i din bedste ven, er præcis det Gud tilbyder.

Han er troværdig og tålmodig. Når Han ser på dig, begynder Han ikke at tænke på de synder, du har bedt Ham tilgive. Han ser kun et elsket barn, en værdig arving. Og denne Gud din Ven ønsker at holde fast ved dig mere end du ønsker at holde fast ved Ham. Amen!

Jeg synes, at ovenstående er en ubeskrivelig smuk beskrivelse af Gud som vores aller bedste ven. Ham kan vi regne med, uanset hvad der sker i fremtiden.

M.v.h. MDA

Kære MDA !

Tak for din henvisning Heldigvis bor jeg lige i nærheden af et bibliotek, så jeg vil straks i morgen gå hen og bestille "At bære frugt" ! Tak også for dine opmuntrende og trosstyrkende indlæg, som jeg altid er glad for at læse .

kristina

Mange tak

Det blev meget glad for at læse.

M.v.h. MDA

Hej!

Hvem kan få denne tro?

Det kan alle dem, som trænger til Jesus.

Ikke en særlig slags udvalgte eller religiøse eller fuldkomne. Men simpelt hen mennesker, som trænger til Jesus. De første disciple havde alle svigtet. en havde endda været en fornægter, en anden var en tvivler. Men midt i al deres svaghed følte de, at de trængte til Jesus. (N.P.S.).

Den levende tro får man ved at møde den levende Frelser. Det kan ske gennem bønnen, ved at læse i Bibelen, ved at gå til nadver i kirken eller ved at samles med andre kristne.

Hvis du har et behov for at lære Jesus at kende, så vil han give dig sin kraft til at søge og følge ham.

M.v.h. MDA