Nedenstående har jeg postet et par andre steder; men jeg tror, det er i dette forum, det kan få den opmærksonhed, det fortjener, så derfor også her:
I Nature fra den 20. februar er der en artikel, der bør give alle, der er interesseret i livets udvikling, savl i mundvigene. Det er Shounghe Zbou, Paul M. Barrett (ikke i familie med Sigurd) og Jason Hilton, der beskriver et fænomenalt fundområde i Kina. Området hedder Jehol-gruppen og er formationer, der ligger i det Nordøstlige Kina, og som tilsammer dækker en periode på ca 20 mio år i den tidlige Kridttid (for ca 125 mio år siden).

Området giver enestående lagserier, der tillader perfekte relative dateringer og som forbinder de forskellige udgravninger med hinanden og indeholder mineraler, der giver overensstemmende radioisotop-dateringer med flere metoder; men det er artsrigdommen og individrigdommen, samt graden af bevarelse, der skyldes de specielle vulkanske forhold, der er det fantastiske. Der er fundet planter, blæddyr og hvirveldyr så fint bevaret, at man kan se maveindholdet på visse dyr. Der er fundet såvel saltvandsområder, ferskvandsområder og mere sjældent landområder med så omfattende artsmateriale, repræsenteret med så mange indvider, at man kan gøre overvejelser om økologien den gang - for 120 mio år siden: Hvem spiste hvem? Hvad var biomassen? Hvordan ændrede klimaet sig?

Også de fundne arter er fantastiske: Der er fundet flere udviklingstrin af fjerenes udvikling, der viser, hvordan fjer udvikledes i ikke-flyvende dinosaurer, Theropoderne, fra simple hår, til hår med sidegrene, over egentlige fjer til moderne assymetriske flyvefjer. Desuden dyrene selv, der tydeligt viser, at de første fjerbærende dyr, ikke var flyvere; men hvor fjerene må have tjent andre funktioner: pragt, varme, bedre fremdrift e.l. Og den berømte firvingede mikroraptor, en trælevende svæveflyver på kun ca 5 (FEM!) cm, altså en charmetrold på størrelse med en spidsmus, hører også til denne formation.

Derudover er der fundet pattedyr, der hører til de tidlige grupper, og som viser den hurtige artsdannelse, hvor pattedyr (i dinosaurtiden!) fandt forskellige nicher, de kunne udnytte. Det er dels tidlige pattedyr, der endnu ikke er blevet til pungdyr, sandsynligvis æglæggende som næbdyret, men mere "almindelige" af udseende, og som viser nye detaljer om mellemørets udvikling (pattedyr defineres ved øreknoglernes anatomi). Dels er det de første placentale (moderkage) pattedyr, der fødte levende unger.

Bløddyrene (invertebraterne) udgør de fleste dyrefund, og her er bevarelsen fantastisk. Man kan se detaljer, som var det et fotografi af et nulevende dyr! Bl.a. kan man følge munddelenes udvikling på tidlige insekter, og se tegn på frøplanternes (blomsternes) udvikling ved udvikling af, hvad der ligner sugeorganer til nektarsamling.

Der er fundet planter med rødder "og det hele" fra mange grupper: bregner, ulvefødder, gingkoer, nåleplanter og måske de første frøplanter!

Alt dette materiale vil kræve mange års arbejde for at bare beskrive arterne, og der vil være materiale til decaders studier af økologiske og evolutionære forhold.

Der er langt fra krise i udviklingsforskningen!

mvh
LarsBj