Jeg ved ikke lige,hvor jeg skal placere det her..så det kommer her.. personlig udvikling interesserer mig,men jeg sætter selvfølgelig nogle grænser,udfra biblen. Jeg kender en buddist, som er lidt pågående..jeg er fordomsfri og mener ikke at man behøver være enige.. så snakkede han om at forstå menneskehjernens sind, og de syv tibetanere..ved nogen,hvad det er? Jeg ved at han tror på at der ikke er en Gud, og forklarer det med "altet". Jeg siger så at det kalder jeg Gud,eftersom Gud jo er i alt og alle. Så ment han,at jeg ikke ville kunne forstå menneskehjernens sind og psyke,hvis jeg stadigvæk kaldt det for Gud. Er det virkelig rigtig,eller ville han påvirke mig lige der til at fornægte Gud? Jo jeg skal selv slå op under det sag og buddismen, men jeg tænkt høre om der var nogen der vist noget?
Og har jeg ikke ret i det at han prøvede få mig til at afsige mig Gud? Eller kan man tage til sig det gode uden at give afkald? Han ville heller ikke forklare mig, hvad de teknikker for at lære sit eget sind at kende,bestod i.
Er der nogen der ved?
Det var ligemeget,hvad han sagde,jeg blev ved med at sige at jeg altså tror på en bestemt Gud. Haha. et nul. ha.

Hej Josefin.

Nogle af de teknikker de bruger er bla meditation. Buddisme er ikke noget jeg vil råde dig til at søge svar eller andet i, for det er absolut ikke let at komme ud af igen. (Det ved jeg af erfaring.)
Jeg har gået til karate, og det kom oprindeligt fra buddistiske munke der skulle forsvare sig. Jeg ved så ikke hvordan andre karateklubber har det, men i den hvor jeg gik var kristne virkelig upopulære, og er det stadig... Desuden er der en masse åndelige kræfter bag buddismen. Det var den vej igennem at jeg røg ud i det okkulte.
(Læs evt. mit vidnesbyrd: http://jesusnet.dk/cafethomas/forum/ubbthreads.php/ubb/showflat/Number/92070#Post92070 )
Jeg ved ikke hvad din vens intentioner var, men det er da muligt at han ville have dig til at fornægte Gud. Muligvis ubevidst...??

Jeg råder dig ikke til at tage afstand til din ven, men pas på med at blive rodet ud i noget. Hold dig til Jesus og søg dine svar i bibelen.

Kære Josefin

Dit spørgsmål er godt, jeg vil svare generelt på det, for du bedre selv kan finde svar i dine egne overvejelser.

Forskellig begrebsverden
Det er ofte svært at forstå hinanden, når man taler ud fra hver sin tro og overbevisning. De ting vi kender og taler om, på én måde, i vor religion, kan man kende og tale om på en anden måde i en anden religion. Hvis man ikke kan se ind i og gennem hinandens begrebsverden, er det meget svært at modtage og give noget meningsfuldt og korrekt, på tværs af de religiøse overbevisninger.

Når kristendom og buddhisme, i hvert fald på overfladen, ser så forskellige ud som de gør, er det ikke svært at forestille sig, hvor vanskeligt det er at give hinanden gode og brugbare råd. Forklaringer, systemer, øvelser og gode råd, tager alle udgangspunkt i en bestemt begrebsverden, hvor de giver mening. Det går således ikke altid, at overføre tingene direkte og ukritisk, fordi de kan betyde noget helt andet, når de fremstilles i en anden sammenhæng.

Selvom kristendom og buddhisme forekommer forskellige i deres udtryk, skal man ikke lade sig snyde af fordomme og uvidenhed, til at tro de ikke beskæftiger sig med samme grundsubstans.

Gud eller ikke en gud
Når talen kommer hen, hvor den kristne ofte gerne vil, nemlig tale om Gud, oplever man i reglen buddhisten blive taus og ikke sige noget. Bliver den kristne nærgående og spørger til, om buddhisten da ikke tror; at der er en gud; må svaret være; nej, vi gør os ikke forestillinger om en gud, eller guder.

Har jeg ret i, at de fleste kristne vil mene; buddhisten frasiger sig således Gud?

Dét, vil være en forkert konklusion at drage..!
Når buddhister ikke taler om en gud, eller guder, er det fordi de forsøger... ikke at gøre sig forestillinger om noget, som kan farves af uvidenhed og hvad man begærer, eller selv ønsker at se. Sådan noget, som forestillinger om en gud, hører til dét, som buddhismen ikke beskæftiger sig med.

Buddhismen fortæller altså ikke; der er ikke en Gud!
Dét, er væsentligt at forstå, for ikke at komme til forkerte konklusioner omkring buddhismen. Tausheden på området er enestående og værdifuld, i religiøs henseende. Dét, er nødvendigt at fremhæve hér... for buddhismen viser os et eksempel på et trossystem, der principielt har overholdt det andet bud om; ikke at gøre sig billeder eller forestillinger om en gud og ikke tilbede dem. Buddhismen beskæftiger sig nemlig med menneskesindet, som er kompleks nok, det er ikke buddhismens opgave, at hverken be- eller afkrefte Gud.
Dét, kan være svært at acceptere for den kristne!

Buddhisten og den kristne befinder sig i to helt forskellige begrebsverdener. De fleste vil nok mene, det er to religioner og livssyn, der overhovedet ikke kan finde noget sammen. Men man må forstå og kunne se igennem hinandens begreber, og så vil man kunne se, at der er mere til fælles end man udefra ser.

Ikke dets mindre, men dets mere; påstår jeg; kan kristne og buddhister mødes og have noget at lære af hinanden. Jeg mener kristne kan lære mest af buddhister... særlig fordi viden om menneskesindet, ikke har haft den samme bevågenhed inden for kirkerne og de kristne traditioner generelt, som det har i buddhismen.

Jeg har i flere indlæg vist, hvorledes buddhistisk lære, kan ledes sammen med vor bibelske og kristne tro. Jeg har også vist, hvorledes vi i Johannes evangeliet præsenteres for Jesu møde med Buddhismen, i fortællingen om Natanael, hvor Jesus, snarere end lukkethed eller modstand, tillægges åbenhed og accept overfor den buddhistiske tradition.

Buddhismen kan ikke sige noget om Gud, men når det handler om Kristus, Den Salvede, Den Oplyste, buddhatilstanden, har kristne og buddhister stadig mulighed for at finde det samme mødepunkt, som Jesus oplevede, og forfatteren til Johannes evangeliet, har fundet så vigtigt, at det er fastholdt i teksten for eftertiden.

Det er vist på tide, at jeg slipper her og lader dig m.fl. tygge lidt på det.

Pax & Bonum

Vandrer

Vandrer, det forstår jeg ikke rigtig, for han ment at ifølge buddismen,var der ingen Gud? Det han ordret sagde til mig,var at jeg ikke kunne forstå menneskehjernens/menneskets sind,og komme bag det,hvis jeg blev ved med at kalde det Gud?
Så er det jeg spør, er det ikke en måde at fornægte?

På hvilke måder (fremgangsmåde) lokker den en væk?
(så at jeg kan være parat)
På hvilken måde er der ockultisme?

Hej Josefin,

jeg kan sandelig godt forstå, at det kan være forvirrende at læse om de mange forskellige trosretninger, som der skrives om her i debatten, og at det må være svært for dig at finde dine fødder midt i alle de modstridende udmeldinger - især da du jo tidligere har været et Jehovas Vidne.

Jeg tror du har brug for at få fast grund under fødderne - at Kristus må være din klippe, så du ikke lader dig føre hid og did.

Der er ikke ende på de mange med hinanden modstridende religioner og lærdomme, og jeg vil foreslå dig at opgive at fordybe dig i dem - det er i øvrigt også helt uoverkommeligt! - og i stedet holde dig til at læse og lytte til Guds ord i Bibelen.

Vandrer har en helt anden overbevisning, og med al respekt for den, så er det ikke klassisk kristendom.

Hvis du kigger på hans profil, så kan du også se, at han erklærer sig som fritænker, og at han ikke tror på at Bibelen er Guds ord, idet han har frasorteret brevene fra Paulus.

Der er mange i vor ny-åndelige tidsalder, som sammenblander religioner fra det fjerne Østen med kristen tro - således også gnostisk udviklingstro - hele newage-bevægelsen med tro på reinkarnation osv, og det skaber desværre megen forvirring om, hvad vi overhovedet kan kalde kristendom.

Men hvis vi kristne ikke regner med Bibelen som Guds ord, så har vi ikke noget fælles trosgrundlag.

Jesus siger:
.. der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild.

Og i Hebræerbrevet står der:
Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid.
Lad jer ikke føre på afveje af alle mulige fremmede lærdomme; for det er godt, at hjertet styrkes af nåden og ikke af en bestemt slags mad, som aldrig har gavnet dem, der lagde vægt på det.

Jeg var selv tidligere været på vildlspor, og det tog sin tid at finde vej tilbage til evangeliet: til livet i Menneskesønnen Jesus Kristus, Guds søn, vor Herre og Frelser.

Så jeg er dybt taknemmelig over, at jeg blev opsøgt og fundet, og takket være Gud, og takket være en troværdig og tålmodig præst! - blev hjulpet ind i Sandheden.

kristina

Hej vandrer.


Det er jeg ikke enig i. Der er stor forskel på "grundstenen" i kristendommen og buddismen. En af dem er bla. Kristus.


Jo, det gør den. I buddhismen er der en masse ånder, både onde og gode. Nogle kan måske finde på at sige at nogle af de ånder er en form for guder, men det er også det tætteste en buddhist kommer på at erkende at der er en gud. I bibelen er der tale om én Gud, og det kan der ikke være tale om i buddhismen.


Den buddhiske lære og den bibelske lære har ikke noget med hinanden at gøre. Det eneste de har til fælles er at de begge erkender at der findes en åndelig verden, og at vi skal behandle vores medmennsker med respekt.


Jeg har selv været en del af buddhismen, og har haft opsøgt og fordybet mig i buddhisme og Asiatisk mythologi. Det har intet tilfælles med kristendommen.

Kristendom og budddhisme har mere til fælles på "overfladen" end det har når man går i dybden med begge dele.

Hej Josefin.


Jeg tror ikke på at en buddhist bevidst vil forsøge at lokke dik væk fra Kristus. (Nogen ville måske nok.) Det er de åndelige kræfter bag, der vil have dig væk. Alt åndeligt der ikke er fra Kristus er fra Satan, og han vil gøre alt hvad han kan for at få dig til at opgive Kristus, så du følger med ham til helvede. Det er derfor jeg råder dig til at holde dig fra det, og istedet fordybe dig i bibelen og holde dig til Kristus.


Der er meget stor lighed mellem buddhisme og det okkulte. Begge dele beskæftiger sig med at der er onde og gode ånder, og man kan tale med dem, få råd fra dem, osv. Og begge dele fornægter Jesus som Kristus. Er man først en del af buddhismen skal der ikke meget til før man er i det okkulte. Det var sådan jeg kom ind...