Den her tråd er startet pga. debatten om kvindelige præster(Under kirke og tro) kom til, at skifte emne. Nu handler det om inspirationslæren.

Spændende.

Hvad er inspirationslæren?

Hvad har du at sige om den?

Isted, du skrev i den anden tråd:
Hej Kristina


Evangelisterne skriver da om de samme begivenheder!
Jeg ville have været mere bekymret, hvis deres beretninger havde været ens - så ville der være grund at at antage, at de havde skrevet af efter hinanden.

Tænk på vidnerne til f.eks. en bilulykke.
En politirapport med af hinanden uafhængige vidner ville vise lige så mange forskellige vidneudsagn som der var vidner til den selvsamme begivenhed.

Men det betyder ikke, at udsagnene er hverken løgnagtige eller ubrugelige!

Selv jeg mener at være inspireret Helligånden, og det på trods af, at jeg både er glemsom og tit tager fejl!

kristina

Nu er de synoptiske vel skrevet delvist af, fra Markus

Siden oldkirken havde man vel en forståelse af, at bibelen var inspireret af helligånden. Luthers forhold til læren kender jeg ikke, men det må først og fremmest siges, at selvom Luther hævede sola scriptura, så mente han ikke, at bibelen var ufejlbarlig. Kun det som forkyndte Kristus på en ret måde var lødigt. I 1600 tallet blev den endelige inspirationslære fastlagt. Grunden til det var, at man fra de evangeliskes side måtte have et sikkert værn overfor den Romerske kirke, derfor sagde man, at bibelen fra enden til anden var inspireret af Helligånden. Dermed sagde man indirekte, at biblen var ufejlbarlig.

Selv tror jeg ikke på inspirationslæren. Man må afveje de enkelte skrifter om hvorvidt de forkynder Kristus på den rette måde. Inspirationslæren forudsætter jo netop, at hele biblen er ufejlbarlig og det er den ikke

proba maiorem!

Din gengivelse af Luthers bibelsyn er mildest talt uortodokst. Kan du føre bevis herfor?

For det andet: Hvordan vil du afgøre hvad der "forkynder Kristus på den rette måde"? Udfra politisk korrekthed, tidsånden? Personlige turn-ons, osv?
For alt objektivt (dvs. Skriften i denne sammenhæng) som du har at bedømme Kristus ud fra er jo lige netop det du vil klippe og klistre i - og dermed bliver resultatet ikke særligt brugbart, mildt sagt.

Biblen, sådan som den blev givet på hhv hebraisk og koiné-græsk, er Guds ufejlbarlige ord. Dét er kristnes bibelsyn (at der så er to underretninger af dette syn (konservativt og ortodokst) er noget andet).

Så har man ikke sådan et bibelsyn, er man ikke kristen???

Alle de andre bibelsyn er variationer over den grundlæggende opfattelse der hedder "jeg vil selv have lov at lave min egen sandhed" - og jeg kan ikke se hvordan det kan være foreneligt med kristendom..

Hej Mark

Jeg synes nok (ligesom Mark II), at det er lige firkantet nok sagt. Men du har da ret i, at hvis man som kristen ikke har en grundlæggende tillid til Bibelens budskab som troværdigt, så har man et alvorligt problem.

Nu har jeg jo så tilfældigvis det hersens konservative bibelsyn, og jeg vil da også gerne skrive under på, at Bibelen er Guds ufejlbarlige ord. Det kan selvfølgelig synes underligt, eftersom jeg faktisk mener, at der er faktuelle fejl i Bibelen, f.eks. hvad angår en folketælling i GT og visse andre småting uden relevans for Bibelens hovedbudskab. Men jeg må også sige, at for så vidt som Bibelen er Guds ord, må dette ord også være ufejlbarligt – ellers ville det ikke være Guds.

Men hvad mener vi så med, at Bibelen er Guds ord? Vi mener jo ikke, at Bibelen er et ordret diktat fra Gud (eller jeg gør i hvert fald ikke). Masser af ting i Bibelen bærer præg af at være menneskers ord, som f.eks. når Paulus beder Timotheus om at tage en kappe med, som Paulus har glemt i Troas. Men hvad vil det så sige, at Bibelen er Guds ord? For mig betyder det, at Bibelen er det medium, hvorigennem Gud har valgt at viderebringe sit budskab til os mennesker. I sig selv er Bibelens skrifter en skønsom blanding af Guds og menneskers ord, men Gud har udvalgt netop disse skrifter i deres helhed og gjort dem til sit ord, sit budskab. Det er dette budskab, der er guddommeligt og ufejlbarligt, og det er i kraft af at være medium for dette budskab, at Bibelen kan kaldes Guds ufejlbarlige ord.

mvh
Nikolaj

Jeg vil nu mene, at Isted gengiver Luthers bibelsyn ganske godt! Han brød sig ikke om Jakobsbrevet, som vr et 'stråbrev' i hans øjne, og han var heller ikke meget om Johannes Åbenbaring. Hvorfor ikke? Fordi de i hans øjne ikke 'drev på Kristus' (dårlig oversættelse af hans tyske udtryk som jeg beklageligvis ikke kan huske).


Kristina --> Nu er Matthæus og Lukas jo i store træk skrevet udfra Markus, nogle af deres beretninger endda ordret, selvom de også har tilføjet nogle ting, Markus ikke vidste noget om / valgte ikke at tage med.

Men det sagt, mener jeg da stadig at Bibelen er Guds ord, men jeg mener ikke den er ufejlbarlig, for det er mennesker der har skrevet den (og måske vigtigere) mennesker der har afskrevet og kopieret den!

redarguo mihi!

Expelliarmus!

Gør du? Det var da noget besynderligt noget at gøre.

mvh
Nikolaj

Hvorfor egentlig besynderligt?
Betyder det ikke bare at han frafalder / tilbagetrækker sit udsagn?

Og "Expelliarmus? ... det hedder da vist Expelliamus! ?

Måske kunne vi gå over til modersmålet?
Min lille latinprøve er meget long time ago!

kristina

Det kommer an på, om man forsøger at snakke latin eller fyre en tryllebesværgelse fra Harry Potter af.

I så fald er det i hvert fald ikke en brug af udtrykket, der er optaget i ordbogen, eller som jeg har kunnet finde noget andet sted, men jeg skal da ikke kunne afvise det. Så vidt, jeg kan vurdere, kan sætningen dog bedst oversættes til: "Jeg gendriver/modbeviser mig" (underforstået: "Jeg modbeviser min påstand").

Men ja, lad os gå over til folkesproget, som vi vist alle sammen taler bedst.

mvh
Nikolaj

Hej:
Det var et hurtigt emne at laese---------men jeg tror nu heller ikke jeg laerte ret meget fra det
Mvh Bluerover1