Jeg må blankt erkende, at jeg ofte har tænkt mit om folk som hævder at have fået et tegn fra oven, men idag er jeg overbevist om noget andet, idag ved jeg nemlig at Jesus lever, hvorfor? Jeg stod op idag og havde længe bedt om at få et tegn, ikke fordi jeg ikke tror, men fordi jeg som de fleste har bøvlet med tvivlen...
Påskedag var jeg i kirke og modtog en påskelilje, men hvem vil have en enkelt påskelilje til at stå? Derfor købte jeg et bundt i min lokale discount butik, og satte dem i vand, der stod de så som et varsel om forår og solskin. Dagene er gået og idag var det så tid til, at ekspedere dette års buket videre til komposten, men da jeg ville smide dem ud, så jeg det fantastiske, en påskelilje stod i fuldt flor, resten var døde, hvad betyder dette? For mig var det tegnet, for mig er denne påskelilje symbolet på Jesus, Jesus genopstår virkelig påskedag og besejrer døden. Påskeliljen bringer stadig glæde og håb om bedre tider, men hvor påskeliljen kun glæder mig og giver mig håb, er Jesus for alle som vil tage imod Ham...

JESUS ER LIVET \:\)