Hej

Der er noget jeg ikke rigtig forstår i biblen håber I kan hjælpe.

Vi ved jo at Jesus kommer tilbage, og når Han gør det vil de døde opstå. Men jeg troede at når man dør, så kommer ens sjæl i hilmen, og man vil leve det evige liv sammen med Gud, hvis man altså tror på det.

Kan nogen forklare mig det?

Vh.
Mariam

Paulus siger at være borte fra legemet er at være ved Herren.

Jeg har ikke det store lys over dette, men der er dem der siger at sjælesøvn, som de kalder det, dvs, at man sover indtil dommen skal foregå, er ubibelsk.
Men jeg ved ikke nok om det.

Hej Jesusfreak,

Jeg hælder klart mest til den første, da jeg ikke kan se hvordan man kan være 2'er uden en meget omstændelig bortforklaring af Paulus' ord om at:

Der trækkes i mig fra begge sider: Jeg længes efter at bryde op og være sammen med Kristus, for det er langt det bedste; v24 men at blive i live er det mest nødvendige af hensyn til jer.

Hvordan læser du den tekst? Hvad er det Paulus taler om hvis det ikke er døden? Vil døden ikke bevirke at Paulus vil være "sammen med Kristus"?

Jeg synes det er den mest meningsfulde forståelse af det sted, men jeg glæder mig til at høre dit bud

Mvh. Steffen

Hej kristina,

Ja, Gud er uden for tiden, men jeg er ikke sikker på det samme gælder for mennesket. Tag et andet eksempel fra Joh.Åb.

v9 Og da Lammet brød det femte segl, så jeg under alteret sjælene af dem, der var myrdet på grund af Guds ord og det vidnesbyrd, de holdt fast ved. v10 Og de råbte med høj røst: »Hvor længe, hellige og sanddru hersker, skal det vare, før du dømmer og hævner vort blod på dem, der bor på jorden?« v11 Og de fik hver givet en hvid klædning, og det blev sagt til dem, at de skulle hvile en kort stund endnu, indtil tallet blev fuldt på deres medtjenere og deres brødre, der skulle dræbes som de selv.

Det er selvfølgelig Joh.Åb., men der gives klart udtryk for at mennesket opfatter tid. Og som en lille bonus feature står der faktisk at det er deres *sjæle* - det opdagede jeg først nu

Mvh. Steffen

Hej Steffen og Kristina.

Man kunne også nævne 2.Kor. 5,6-8:
"Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet - for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren."
Her tales endnu mere klart end i det foregående om at bryde op fra legemet. Så det må være noget andet end kødets opstandelse, der er tale om (selv om den sker ved Jesu genkomst).
Så jo, det er noget, der står i NT og ikke blot en græsk filosofisk kropsforagtende tankegang.
Det ser ud til, at mange tror, at man, for at tro på en sjæl og en krop, der skilles ad efter døden, nødvendigvis må foragte kroppen eller være gnostiker eller noget der ligner. Mærkeligt nok, for det har jeg ikke hørt én med den forståelse give udtryk for.
Også om Jesus hedder det, at han "blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel". (1.Pet. 3,18-19). Hans legeme var jo i graven, men i ånden var han et andet sted.
Og der er næppe grund til at tro, at Peter var af et specielt gnostisk tilsnit.
Mange henviser til, at døden kaldes en søvn eller hensoven, men det kan ligesåvel betegne, at en død ligner en, der sover. Altså billedsprog.
Jeg synes, det er mere nærliggende, at søvnterminologien er billedsprog, end at talen om at bryde op fra legemet og være sammen med / have hjemme hos Herren er det, eller talen om Jesu nedfart til dødsriget. Vi taler jo også om, at et menneske "stille er sovet ind", selv om vedkommende er død - og selv om vi ved, at der er tale om mere end blot at sove.

Og så mener jeg heller ikke, at der er grund til at fortrænge førnævnte martyrtekst.

Det med tiden vs. evigheden er der mange, der taler om, men jeg har endnu aldrig set nogen henvise til et bibelsk belæg for det. Så evt. er det mere et stykke filosofi, og så er det spørgsmålet, om vi ikke bør opgive det.

Og jo, for al god ordens skyld: Jeg tror på kødets opstandelse. Men også på de førnævnte ord af Paulus. De udelukker ikke hinanden, for mig at se, men det handler om forskellige ting på forskellige tidspunkter.

Og så kan det jo være, at nogen vil sige, at det kan de ikke forestille sig. Det kan gerne være. Men det er vel heller ikke det, der skal være kriteriet, hvad vi kan forestille os. Især da ikke, når det handler om det, der sker efter døden og ved Jesu genkomst?

Mvh. Anne.