Jeg tænkt høre lidt om,det med ikke at nå i kirke,af en eller anden grund..
jeg må indrømme,at jeg har gjort det igen. Og særlig en dag som idag,har jeg frygtelig dårlig samvittighed overfor Gud,at ikke være nået det. Jeg ville så gerne ha nået ind til kirke idag. Men det har mange årsager.. jeg lider af kronisk træthed. Ikke almindelig træthed. Den her er ekstrem. Det går i perioder og etapper. Nogle perioder,fungerer jeg helt normalt. Så får jeg et dyk, og kan med stort besvær og puslespil passe de ting,jeg nu skal,men så er det ikke mere til overs. Så kan jeg sove.Og sove. Og alligevel være træt som bly. Og tro mig,der e r ingen energi. Man kan ikke se noget fejl. jeg ved en veninde,for længe siden,som var boet i England. Hun havde det samme problem,men meget meget værre. Hun kunne gå ned flere dage i træk og ikke klare noget som helst. Hun var så undersøgt af læger derborte, og det er en af de ny tids sygdomme.. hun sagde,at passede jeg ikke på,ville jeg ende som hende. Og at vi ikke tåler for meget stres og pres.
Og ja det skal siges at den seneste tid har været enormt stresset for mig.
Men nok om det,men jeg nåede af den grund ikke til kirken idag. Der er desværre kun formiddags kirke her. (10)
Men jeg har bedt til Gud og Han har hørt mig, for nu har det lykkedes mig at få min normale energi tilbage noget så nær, den har bare kommet her til morgen, og kroppen har det underlig af al den søvn. Men så sidder jeg med den dårlige samvittighed overfor Gud. Er der nogen der har det på samme måde?
Og hvor meget bliver man egentlig bedømt på af Gud af at ikke nå i kirke?
Når jeg var x jehovas vidne,så var der meget striks.
(er tidl. og blev så omvendt)
KH.Josefin

Det er også slemt nok at alle andre kigger underlig på een.. og eller ikke rigtig regner en for noget..

Du har overhovedet ingen grund til at have dårlig samvittighed overfor Gud, fordi du ikke nåede i kirke, Gud dømmer ingen udfra hvor meget man har slidt kirkebænkene, man går ikke i kirke for Guds skyld, men for sin egen, dermed siger jeg ikke kirkegang er det rene tidsspilde, da det at komme i kirken for de fleste kan knytte dem tættere til Jesus...

Frelsen og det evige liv kommer ikke gennem kirkegang, men gennem troen på Jesus Kristus...

Hilsen Pauli - lige hjemvendt fra kirke...

Hej Josefin.

Du har ingenting at have det dårligt over. Jeg nåede heller ikke i kirke i dag, jeg sov over mig...
Men selvom det er vigtigt at komme i kirke og have et fællesskab, er det ikke det der er afgørende. Det vigtigste er dit forhold til Gud. Han elsker dig uanset om du kommer i kirke eller ej. Bare se på nogle af dem der bliver smidt i fængsel, nogle steder i verdenen for at være kristne, de har slet ikke mulighed for at komme i kirke, men ved at de ikke har grund til dårlig samvittighed. Gud er med dem alligevel, ligesom Han også er med dig.


Gud er for alle, også når vi har det svært. Hvis bare vi som mennesker gør hvad vi selv kan, så skal Gud nok gøre det vi ikke kan. Og ud fra det du skriver her, virker det på mig som om at du gør hvad du kan.

Kan bare få den følelse af at alle andre kommer altid i kirke og ikke mig, at jeg på en eller anden måde er "mindre kristen", de perioder jeg næsten ikke orker komme afsted..
Det at man ikke regnes for noget, altså i den forstand jeg får lidt den oplevelse af,at være ny i forsamlingen,igen..
Og at skulle forklare sig,og folk som ikke kan genkende en..
Det er pinligt.. jeg ved,at der er nogle kristne,som ser det som slet at ikke komme regelmæssig. Lidt ligesom en dårlig vane.. i min forrige kirke hold mange op med at hilse,bare for at jeg ikke kom regelmæssig,når jeg så skiftede kirke,så holdt de helt op.. jeg kunne se,at de ikke ville have fællesskab,og det enda når jeg forærede min gamle sofaer væk til en af dem,så havde de så travlt væk.
At skulle forklare sig..
Og når man så vel forklarer,at møde uforståenhed over det faktum,at man er bare træt,uden selv at ville..

Hej Josefin - hvor er det mærkeligt - jeg synes, at de mennesker, der "burde" have dårlig samvittighed, faktisk aldrig har dårlig samvittighed, og at vi, som har en god samvittigheds pagt med Gud, så tit har dårlig samvittighed!

Det er lige før vi skal have dårlig samvittighed over at have dårlig samvittighed!

Faktisk er det kun ca. 2% af befolkningen, som regelmæssigt går i kirke!

Jeg er er så blandt dem, der gør, men det er kun fordi jeg har det så godt med min kirke og ikke kan lade være!

Det lyder som om det er en træls forsamling, du bøvler med, der hvor du kommer?

Har du overvejet at finde en anden kirke med et godt fællesskab, et sted hvor du er velkommen som du er, og hvor du kan komme - og lade være med at komme! - fuldstændig som du har lyst, og ikke bliver afkrævet forklaringer?

Hvis du vil, er du velkommen til at sende mig en PM og fortælle hvor i landet du bor, så vil jeg gerne prøve at komme med forslag!

kristina

Du har nok ret,Kristina.. og I andre.. det er bare så tit,at jeg synes at jeg har fået høre,hvor vigtig det er med kirkegang.. Og nu tænker jeg ikke på jehovas vidner,som jeg for et par år siden var medlem af.. men ok,det gør det ikke bedre,præcis. Selvom jeg ikke går efter det mere.
Jeg har ikke tænkt på,i de baner,at når man bliver sådan set spurgt til og gået tæt på,når man har været væk,at det skulle være noget,men det ligger nok noget i det du siger,Kristina.. kedelig tendens så! Men faktisk mange gange jeg har kommet (og som det ser ud uregelmæssig),så har jeg oplevet,at så regnes jeg ikke lige så meget,som dem,der kommer fast. Kan på nogen måde mærke,at man er et "løst inventar". Bliver spurgt hver gang,hvorfor og mange kan ikke huske mig,selvom de snakkede med mig sidste gang længere. Siger jeg noget,som har mere indflydelse og vægt hvad emne det end er,så kan man mærke,at det ikke er lige mig.. jeg vil så nødig kritisere min medtroende, men det er desværre sådan jeg har det med det. Der er frikirker jeg ynder at komme i, og der er to,en,jeg har forladt(går nogen enkelt gang) og så denne her,og så er der en til,men der er også ikke helt,hvad jeg søger. Jeg er 36 år, men jeg ser yngere ud og virker yngere med alt, så jeg pladser ikke blandt meget ældre mennesker,jeg er ikke gift,så der pladser jeg ikke,jeg har ikke børn,så der pladser jeg ikke, i den jeg kommer mere nu(da jeg kommer) er der ihvertfald nogenlunde hvad det angår.. i den første var der næsten kun ældre.. måske skulle jeg prøve en kirke i en nærliggende by.. men så skal det regnes ind og ja.. det er jo ikke så let,alle gange.. så ja.. hvad gør man..?