Hm okay måske et provokerende indlæg - jeg har i hvert fald forsøgt at sætte tingene på spidsen!
Dette er affødt af de efterhånden utallige emner om kvindelige præster, og mit spørgsmål, primært til jer der er imod, er: Hvis en person bevidst trodser Bibelen og gør noget, man ikke må, er det vel at betegne som 'synd'. Hvis man bevidst synder og ikke beder om tilgivelse, lever man i 'synd' og er (vel?) ikke i det rette forhold til Gud. Dette vil, ved ens død / Jesu genkomst ende med fortabelse.

Hvis jeg har ret i denne slutning, hvad så med kvindelige præster? De trodser vel bevidst Bibelen, skønt de altså stadig forkynder Guds ord. Og de beder vel næppe om tilgivelse for at prædike...? Men bliver man så frelst 'alligevel'? Og hvis man gør, og det altså ikke er synd at være kvindelig præst, hvad er så problemet med dem der er det?


Håber mit emne giver mening, det er ikke for at genere nogen, men det er nogle tanker der har fyldt meget i mit lille hoved de sidste par uger, og jeg aner faktisk ikke, hvad folk herinde mener..

Der er frelse for synd, uanset.

Min rygmarvsreaktion ligner meget Grevens, men samtidig kan jeg godt se hvad du mener....
Hmm.....tror jeg vil sige "ved ikke" foreløbigt.

Hej Jalokin,

For argumentets skyld vil jeg antage at Biblen forbyder kvinder at besidde den rolle som en præst har i dag. Jeg er ikke selv 100% sikke på at dette er tilfældet, men som sagt: for argumentets skyld.

Synder de bevidst?

Er de fuldt ud klar over og overbevist om, at Gud forbyder dem at prædike og forvalte sakramenterne?

I så fald er der tale om en ekstrem grad af ulydighed og forhærdethed, hvis de fortsætter ikke desto mindre. Så arbejder de bevidst Gud imod, de gør med overlæg noget de ved han forbyder. Det er en ret sikker vej til fortabelse.

Men jeg er nu ret sikker på at de fleste kvindelige præster ikke ser sådan på det. Mit gæt er, at de mere eller mindre bevidst er tilhængere og børn af af vor tids ligestillingstanke, og ret naturligt antager, at så er Gud også. Jeg tror at næsten alle kvindelige præster er af den opfattelse, at de gør Guds vilje gennem deres præstegerning. De ser måske typisk på den hjælp de giver deres næste i form af samtaler, begravelser og formaninger, og ikke på hvordan de bryder Guds forordning ved at have læreransvar og forvalte sakramenter.

Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes

Men bevidst er det nok sjældent, og derfor tror jeg ikke man kan fordømme den enkelte præst.

Mvh. Steffen

Hov hov, jeg skrev ikke det indlæg

Hm Steffen, tak for dit svar, det var en god måde at 'komme uden om det' på. Jeg ville heller ikke mene, at jeg gik imod Guds vilje - eller, går imod Guds vilje - når jeg bliver præst. Men vil dem, der mener det er synd, ikke stadigvæk mene, at det er imod Guds vilje, eller? Mit spørgsmål går vel egentlig på, om synd gjort i uvidenhed ikke er lige meget synd af den grund?

Jeg har lige fundet ud af (fra venner paa chatten) at det var Paulus som ikke vil ha kvinder som Praester. Maaske det var fordi han ikke kunne lide at kvinder er paa ligefod med maend.
Husk paa det var i gamle dage hvor kvinder gik med sloer over ansigtet og det var ikke rart at sidde der og glo paa en "Statue" i praedike-stolen.
VH. Bluerover1

Jaeh jeg ved godt det var Paulus der skrev det (læser teologi så har hørt den flere gange ;)) og jeg ved også, hvilket samfund det var dengang. Jeg tænkte mere på hvad dem, der stadig mener det, tænker om kvindelige præster.

Det kan siges ret let - kvindelige præster er til ligeså stor gavn for Evangeliet som mænd - og dertil, ja de bliver frelst af nåde ved troen på kristus - og kvindelige præster er ikke synd eller imod evangeliet - og det burde de der fornuftige teologi studerende også redegøre for os andre lægfolk

marlene

Det er jo Gud, der skal dømme os, så spørg ham om dommen og teologerne og teologien.

Hovsa

Den smuttede lige...

Mvh. Steffen

Hej Jaric,

Objektivt set er en forkert ting forkert uanset om den er bevidst eller ej, men almindelig sund etik siger, at hvis overtræderen ikke kendte til forbuddet så er han ikke skyldig på samme måde som hvis han kendte det og bevidst har overtrådt.

Enten er der ingen straf for det, eller der er en vis strafnedsættelse.

Man kan så tale om at anklagede burde have vidst det-og-det, og havde rig mulighed for at sætte sig ind i det-og-det, men undlod af frygt for at finde ubehagelige svar (hvilket grænser til ulydighed), eller måske af dovenskab (forsømmelse af ansvar over for sig selv, menigheden og Gud). Eller det kunne være at vedkommende burde have lyttet mere til én stemme end en anden og dybest set godt vidste det.

Hjertet er det mest bedrageriske af alt,
det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?

Alt dette er dog stadig forskelligt fra det "rene" eksempel, som fx da Adam og Eva af Gud selv får at vide "Hold jer fra det træ! Og jeg mener det knageme!"

Synd er synd, men der er forskellige grader af synd.

Mvh. Steffen

Hej Jaric.

Jeg tror ikke at en synd, begået i uvidenhed, bliver straffet ligså hårdt som en synd man er bevidst om mens man begår den.
Præsten Kirsten Mørck Nielsen, har skrevet en fremragende bog om sin egen nærdødsoplevelse. Hun mødte en skikkelse som hun mente var Kristus og han viste hende brudstykker fra hendes liv. De ting hun selv troede ville blive fremhævet som noget stort og skidt, blev dårlig nok nævnt, mens "små" ting; som da hun fek,s tømte et glas terpentin ud i græsset velvidende at det var noget skidt, blev fremhævet stort.
Jeg ved ikke om du kan forstå min pointe med henvisningen til bogen; Lys bag døden, men den siger mig meget.

Hilsen Angela.

Hej Jarik.

Måske er der noget om snakken. Måske havde Paulus ret? Har han det, er det for mange en svær kamel at sluge, for vi vil jo ligestilling her til lands - ihvertfald på jobbet. Når det kommer til andre spørgsmål, som værnepligt eller abort, er det for mange en hel anden snak!
Jeg tror at mænd og kvinder er skabt som de er, fordi der er en mening med det, der er intet tilfældigt ved Guds kreationer. Vi skal varetage de opgaver som vi er skabt til at gøre bedst. Manden skal forsørge familien og kvinden skal drage kærlig omsorg for familien.
I dag slås ægtefolk om opgaverne i hjemmet - din tur, min tur og skilles når de ikke kan enes om selv de mindste småting. Det er en magtkamp, hvor de eneste tabere er børnene.
Hvis vi mennesker dog blot kunne glæde os over og sætte en ære i at være kvinde eller mand, med de opgaver som følger...

Hilsen Angela

Hej Steffen
Spændende svar du giver mig, men jeg har så lige læst en Luther tekst der siger det præcis modsatte! Synd = synd og der er bestemt ikke grader af synd. (det er vist latomus-skriftet, hvis du kender det)

Dermed er uvidende synd altså ligeså skadeligt. (jaeh okay debatten er lidt væk fra emnet men jeg synes nu det er meget interessant)

Hej Jaric,

jo, naturligvis er der forskel på synder. Det er værre at slå grønthandleren ned og løbe med kassen end at snuppe et par ekstra bananer ..

Men i vores personlige Gudsforhold er det anderledes:

"Syndens løn er død" står der jo skrevet, og da intet andet menneske end Jesus er uden synd, mener jeg at syndernes størrelse og mængde er helt underordnet.

Ingen synd - bevidst eller ej - er så lille at den ikke fører til fortabelse, og ingen synd er så stor, at den ikke er sonet af Kristus (altså også kvindelige præsters præstegerning! ;))

Rom 6: Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.

Vil vi ikke have med Ham at gøre her i nådens tid, gavner det os intet, at vi har gjort os stor umage med at overholde alle ti bud og mere til!

Men det gavner naturligvis vores medmennesker, at vi behandler dem næstekærligt, så det skal vi gøre under alle omstændigheder!

kristina

Hej Kristina!
Hm okay jeg fik udtrykt mig uklart, overfod Gud er synd = synd.
Jeg ved godt, at det mennesker imellem naturligvis er forskelligt, hvor 'slemt' man synder / skader andre

Hej Jaric,

Nu kan det vist ikke rigtig overraske nogen længere, men jeg tillægger ikke Luther særlig stor læremæssig autoritet.

Jeg har ikke læst hele skriftet, men har fået hans synpunkter gengivet et par gange, og læst udsnit. Jeg har ikke noget imod at mene præcis det modsatte af Luther i dette spørgsmål.

Mvh. Steffen

Hej Jaric

Jeg bliver noget ked af det, når jeg læser sådan et indlæg. For mig vidner det om, at kristendommen stadig i visse kirkelige sammenhænge bliver forkyndt på sådan en måde, at mennesker må gå rundt i stadig frygt for - måske i uvidenhed at gøre et eller andet forkert, som Gud så vil straffe en for i en evighed. Sådan er mit gudssyn ikke - længere.

Spørgsmålet om kvindelige præster har jo været diskuteret mange gange herinde. Spørgsmålet er opstået især pga. 2 skriftsteder hos Paulus 1. Kor 14,34 og 1. Tim 2,11-12, og betydningen af disse skriftsteder er der altså stor uenighed om. Hvorfor skal kvinder tie? må de aldrig sige noget offentligt? Er det kun i kirken, de ikke må tale? hvordan passer disse vers med den praksis vi i øvrigt ser i NT med flere markante kvinder? Hvad vil det sige at være lærer? Hvornår bestemmer man over sin mand? Dette er nogle af de spørgsmål, man med god grund har stillet til disse vers. Tolkningen med, at det er et særligt embede - i vore dage præsteembedet - som Paulus har i tankerne er når man bare ser på teksterne overordentlig tvivlsom.

Den katolske kirke (RKK) mener ikke bare, at præster skal være mænd. De skal også leve i cølibat. Det kan der også findes skriftsteder der antyder. Hvis kvindelige præster risikerer at gå fortabt for at leve i uopgjort synd, så kan vore gode rettroende lutherske præster også risikere det, hvis de er gift, og RKK har ret i, at præster skal leve i cølibat. På samme måde er der mange steder, hvor vi allesammen lever i direkte modstrid med Paulus´ ord uden at anse det som synd eller at gøre op med det. Hvor mange kristne kvinder i dag går f.eks. med slør, har langt hår og bærer ingen smykker eller fint tøj, bestemmer aldrig over deres mand og åbner aldrig munden i offentlige forsamlinger?

Jeg tror altså, at du er nødt til at stole på, at Gud er en tilgivende Gud, der ikke straffer nogle, fordi de har en anderledes tolkning af nogle perifere Pauluscitater, end Gud måske havde tænkt sig. Ellers er jeg bange for, at vi alle er fortabte.

Med venlig hilsen
Henoch

Hej Steffen



Næh, men Luther tillagde sandelig heller sig selv, men kun Skriften, læremæssig autoritet!

Så lad os bare glemme Luther og kigge i den gode bog!
Af den fremgår det, at syndens løn er død, og der står ikke noget om, at synd kan gradbøjes.

Hvis man kommer for sent til himmelekspressen, og det gør man hvis man mangler olie på lampen*) så er det sådan set underordnet, om man kommer en hel time for sent, eller kun et sekund
(det er næsten endnu mere værre! ) - og årsagen til at man kom for sent kan det også være ligemeget med.

Kristus Jesus er Vejen, Sandheden og Livet, det tror jeg vi er enige om?
Altså ikke en af flere mulige veje, ikke en af flere "sandheder" ..

Joh 14,5-6:
Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?«
Jesus sagde til ham:
»Jeg er vejen og sandheden og livet;
ingen kommer til Faderen uden ved mig.

Derfor mener jeg, at der (med eller uden Luther) er belæg for at hævde, at ingen synd er så lille, at den ikke fører til fortabelse for dem, som ikke vil have med vor Herre og Frelser at gøre -

- og at ingen synd er så stor, at den ikke tilgives enhver som kommer til Ham som siger:
den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort (Joh. 6,37).

*) se Jesu lignelse om de ti brudepiger, Matt. 25)

kristina

Tak til jer alle for de forskellige svar, skønt at se hvad andre har tænkt om dette spørgsmål!^^

Hej Jaric og andre.

Mht. ubevidst eller bevidst synd, så kommer jeg til at tænke på Sl. 19,13:
"Hvem lægger mærke til uforsætlige synder? Rens mig for skjulte synder!"
Jeg tror, vi har lov til at bede sådan, og at Gud hører denne bøn. Så vi ikke hele tiden skal gå og grue for, om der nu er noget, vi ikke ved om, som kan fælde os, så at sige.
Samtidig har vi også lov til at bede Gud om at kaste sit lys ind over vores liv, så vi kan se vor synd og angre den.

Mht. Paulus' ord om at kvinderne skal tie, er står der efter det: "Hvis nogen mener, at han er en profet eller har en åndsgave, skal han vide, at det, jeg skriver til jer, er et bud fra Herren. Hvis en ikke anerkender det, bliver han ikke selv anerkendt."
Det har måske fået nogle til at spekulere i fortabelsesgrund mv. Men jeg synes, det ser ud til at være klart, at vdk. ikke anerkendes som profet, snarere end det handler om anerkendelse på dommens dag.
På den anden side kan det aldrig anbefales at gå imod et bud fra Herren.
Om ikke andet, så kunne man evt. sige, at det ville være en god ide at undlade at blive præst som kvinde for en del af ens medkristnes samvittigheds skyld (jf. Rom. 14 og 1. Kor. 8 og 10). Det var sådan, jeg selv tænkte, dengang jeg var i tvivl om spørgsmålet for eller imod kvindelige præster, eller var for det: Jeg kunne i det mindste lade være med at træde på nogens samvittighed! (NB: Jeg refererer her, hvordan jeg tænkte for mit eget vedkommende.)

Til videre studium vil jeg anbefale bogen "Kvinder på Herrens mark", essays om kvinder og menighed, som behandler et nej til kvindelige præster fra mange vinkler.

Mvh. Anne.

Ja, hvis de er personlige kristen..


MKH
Kim Thomassen

Cit. Jaric: Tak til jer alle for de forskellige svar, skønt at se hvad andre har tænkt om dette spørgsmål!^^


Hej Kim,
Hvordan mener du? Dit svar forvirrer mig!

Mener du, at tekster er uinteressante, hvis de ikke er skrevet af "personlige kristne"?

Og hvordan vil du finde ud af, hvem af os der er personlige kristne?

Jeg mener ikke, at vi kan - ej heller må! - dele mennesker op i personlige og "upersonlige" og slet-ikke-kristne - men hellere læse og overveje, hvad der skrives, og ikke se så meget på, hvem der har skrevet det.

Kun Gud kender vores hjerter!

Og bogen "Kvinder på Herrens mark", som AnnePande anbefalede, er et oplæg til debat om balancen mellem politisk korrekthed ctr. kristen forkyndelse.

Bogens forfattere kritiserer ud fra forskellige synsvinkler den danske ordning med kvindelige præster.

p.s.-tilføjelse:
Måske var dit korte svar ment som et svar på Jarics spørgsmål om kvindelige præster bliver frelst - og i så fald giver det mere mening for mig!
(Det er ikke altid let at se, hvilket indlæg der refereres til, når det ikke bliver citeret i svarene ... )

kristina

Kære Kristina

Min svar var til Jarics, som spurgte om kvindelige præster bliver frelst.

Hilsen
Kim Thomassen

OK Kim, så er jeg med - og også enig! - vi står netop hver især personligt til ansvar overfor Jesus, og det er kun vores tilhørsforhold til Ham som vor Herre og Frelser, som er afgørende.

kristina

Hvorfor i alverden skulle kvindelige præster være udtryk for synd, om man må spørge?

Isted, der er for kvindelige præster.

Hej Isted - nu skal vi jo være forsigtige med at råbe synd til alt muligt - det kunne let misforstås derhen, at vi kunne foretage os noget som helst, som ikke var beheftet med synd!
Og det kan vi ikke!
Intet af vores, heller ikke vores frommeste og mest næstekærlige handlinger, er rene!

Så jeg vil begrænse mig til at sige, at jeg mener at ordningen med kvindelige præster skyldes en misforstået tolkning af Bibelen.

kristina

Hvori skulle denne misfortolkning bestå?

Når i modstandere af kvindelige præster skal argumentere for jeres sag så henviser i ofte til 1. Kor. 14 og 1. Tim. 2, 11-15. Men hvis man lægger mærke til det sidste skriftsted, så tales der om, at Eva lod sig først forføre og dermed trak Adam med i faldet. Derved konkludere Paulus, at kvinden er blevet underordnet manden.
Men Adam og Eva er jo netop ikke historiske mennesker, men en myte. Men når det er en myte så falder Paulus's konklusion jo til jorden. Gud har skabt mand og kvinde lige, men selvfølgelig er de forskellige.

Der er ikke noget til hindring for, at kvinder ikke skulle kunne bestride det kirkelige hyrdeembede.

Fordi jeg mener at det er et brud med den forordning som Skriften foreskriver, det kan man så kalde hvad man vil, men uagtet er det et brud med Skriftens tradition, men jeg erkender at vi ikke alle ser ens i dette spørgsmål, debatten andensteds har til fulde bevist dette.

Det var da en fantastisk argumentation... Vi kan ikke lide det, Paulus kommer frem til, så vi siger, at udgangspunktet for det, er en myte, og vupti, nu behøver vi pludselig ikke tage hensyn til det, Paulus skriver i det hele taget. Men det giver bare ikke mening overhovedet at tro på kristendommen, hvis hele udgangspunktet for Jesu død og opstandelse, kastes bort som en myte, og det er jo netop, hvad Adam og Evas syndefald er: Forklaringen på, hvorfor vi er adskilt fra Gud og lever i et åbent oprør. Fjernes dette element, vælter korthuset simpelthen. Og når man så dertil lægger, at argumentet for det, er en simpel, løs påstand, nemlig at Adam og Eva er en myte, uden nogen argumentation herfor i øvrigt, bliver det ærligt talt lidt svært at tage alvorligt som andet end en farlig omgang kætteri.

Hej KajQrd

Mit forsvar for kvindelige præster begrundes ikke ud fra, at jeg ikke kan lide det Paulus skriver, men at jeg er uenig i hans konklusion. Hans forståelse af kvindens stiling hørte jo blot til tidens trend, selvom han på et bestemt område sidestillede mand og kvinde med henvisning til, at vi i kristus er alle lige (Mht. frelsen)
Fordi jeg afviser Adam og Eva fordi det er en myte forkaster jeg ikke syndefaldet. Kristendommen er ikke interesseret i historisk bevisførelse om de nu har levet eller ej, men den forkynder jo netop, at alle mennesker er faldet fra, ikke hvem der var skyld i det eller hvornår det fandt sted.

Derfor er kristendommen forkyndelse og ikke historisk bevisførelse.

Hvordan kan du være uenig med Paulus i hans konsklusion, hvis du er enig med Jesus?

Paulus var, ifølge Skriften, Jesu Kristi apostel, og hvis vi regner Skriften for Guds ord (det gør du måske ikke?) har hans ord samme valør som Jesu ord.

Og jeg mener da nok, at det tydeligt fremgår af Bibelen, hvem der var årsag til syndefaldet:

1.Kor 15,21-22:
Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske. For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.

Adam var den hovedansvarlige!
Han rettede sig efter Eva (i stedet for at irettesætte hende)og var derved ulydig mod Gud.
Manden er, som bekendt kvindens hoved!

1.Kor. 11,3:
Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud.

kristina

Hej Isted

Hvis vi antager, at du har ret i, at beretningen om Adam og Eva er en myte, hvorfor mener du så, at dette gør, at man ikke kan udlede en pointe af myten, sådan som Paulus gør? Er myten ikke netop til for, at vi skal kunne forstå et og andet ud fra den?

mvh
Nikolaj

Hej Isted



Dybt, dybt uenig!

Måske du skulle læse Marks (KajQrd) indlæg en gang til. Uden et faktisk syndefald, med faktiske personer er det hele jo bygget op på ingenting og i beste fald bare menneskligt tanke spind!

Guds velsignelse over dig
Kærligst Laugesen

PS: Godt indlæg og vigtig vinkel på problemet Mark

Hej Kristina

Nu betragter jeg Adam og Eva som uhistoriske mennesker, men jeg forstår ikke, hvorfor du mener, at det skulle være Adam og ikke Eva der først syndede, eller betragter du kvinden som et ikke selvstændigt individ.

Mht. Paulus/Jesus så har jeg før skrevet, at det der er den røde tråd i biblen er Kristus. Paulus skriver jo tit noget som udtrykker hans egen mening.

Hej Nikolaj

Jeg har jo netop skrevet, at kristendommen forkynder, at vi ved syndefaldet faldt i unåde hos Gud. Det er det der det centrale i skabelsesberetningen. De personer som indgår i historien er ikke interessante, da de er mytiske, men syndefaldet er konkret, men hvordan og hvorledes det fandt sted må forblive et spørgsmåldtegn.

Hej Isted

Efter min mening kan en historie godt have flere pointer ud over den mest centrale. Hvis vi kun vil se én pointe, så bliver vores fortolkning efter min mening meget fattig og ufuldstændig – ikke mindst, når det gælder så righoldige kapitler som de tre om skabelsen og syndefaldet.

mvh
Nikolaj

Hej Isted

Ifølge skabelsesberetningen blev Adam skabt først, dernæst kvinden, hans medhjælp.

De var begge ulydige mod Guds bud, og det er korrekt at Eva spiste af den forbudne frugt først, men Adam, hendes overordnede svigtede sit ansvar ved at lade hende gøre det, og han spiste også selv.

Bagefter skød han skylden på Eva, og Eva skød skylden på Fristeren .. og sådan har det mere eller mindre været lige siden!

Både Adam og Eva var selvstændige væsener, skabt i Guds billede, men deres frie vilje brugte de til at bryde ud af livsfællesskabet med deres skaber - hvorved de mistede deres frihed.

Jeg regner hele Bibelen for at være inspireret af Guds Ånd.

Bibelen skal naturligvis tolkes for at give sammenhængende mening, men det betyder efter min mening ikke, at vi kan tillade os at udelade dele af den efter vores eget valg.

Og hvis vi tror på, at Jesus er den, han selv siger han er -- nemlig Sandheden, Vejen og Livet - så er Skriften også det Jesus siger den er, og så kan den ikke rokkes!

kristina

Hej Kristina

Nu behøver du ikke, at opremse hele skabelsesberetningen for mig, for den kender jeg skam godt. Jeg forstår ikke, hvorfor du og andre kan læse bibelen så håndfast. At Adam virkelig skulle være det første menneske og at Eva blev skabt efter ham og dermed var ham underordnet. Selv tror jeg, at Gud har skabt to køn med det formål, at de skulle formere sig. Adam og Eva er blot fiktion for mig. De er udtryk for forfatteren til 1. Mos. syn på hvordan verden var blevet skabt. Jeg bekender mig til syndefaldet, at mennesket er faldet i Guds unåde og at Gud måtte ofre sin egen søn for, at vi kunne få soning for vores synder.

Mht. inspirationslæren så rummer den nogle klare problemer som man ikke kan komme udenom. F.eks. er salme 110 ikke forfattet af David som det påstås i Matt. 22,43.
Fire meget vidt forskellige opstandelsesberetninger. For det tredje forudsætter læren, at forfatterne til skrifterne blot var redskaber for helligånden der skrev efter dens diktering. Men forfatterne var jo langt fra upersonlige redskaber. De skrev jo ofte (Især Paulus) med stor lidenskabelighed. For det fjerde er det et opgør med et luthersk bibelsyn. Han brød sig hverken om jakobsbrevet (det ville han endda have smidt ud) Hebræerbrevet eller Åbenbaringen. Ikke alt, hvad der står i skriften er sandt, men de må prøves om de forkynder Kristus. Lige ledes blev inspirationslæren først opfundet 100 år efter Luther. De evangeliske teologer måtte have bibelen som et sidste forsvarsværk overfor den Katolske kirke, derfor fastslog de, at hele bibelen er inspireret af Helligånden lige fra 1. Mos. til sidste ord i Åb.

Hej Isted


- Ok. Du har valgt den tolkning og argumenterne preller vist bare af på det jeg vil kalde selektiv kristentro. Men jeg vil alligevel spørge en gang til, måske bare på en ny måde. Hvem fald i syndefaldet, hvis ikke det var Adam og Eva? Var det Per og Helle i år 200 mio f.kr? Eller blev vi bare skabt ind i et syndefald? Spurgt på en anden måde, var syndefaldet sket da vi blev skabt?

Enten er det "man made" eller også er det Guds værk. Eller du er måske uenig?


- Nu har Luther jo ikke hele sandheden! Så ville han jo være Gud selv! Jeg har lidt svært ved at se hvorfor bl.a. Jakobsbrevet skulle frasorteres, men det er måske pga. min manglende viden om Luther - Måske nogen har et link eller lignende som jeg kan blive klogere af? For det irriterer mig faktisk ret meget at jeg ikke forstår bevæggrunden for en sådan påstand.

Guds velsignelse over dig
Kærligst Laugesen

Hej Isted,

Kan du nævne én religion i oldtiden, undtagen jødedom og kristendom, som ikke havde præstinder?

Mvh. Steffen

Hej Laugesen

I det nye testamente er lignelserne eksempler på at man ikke skal tage alle fortællinger bogstaveligt, dvs at der er tale om faktiske begivenheder.

Jesus snakker f.eks om at brude skal passe på deres lampeolie eller hvordan man aflønner vingårdsdaglejere i det nye testamente. Her menes hvordan Gud straffer/belønner i det hinsides ikke om man rent fysisk skal spare på lampeolie og hvordan man afregner daglejere.



Selektivt overfor hvad der er faktiske begivenheder og det der er billeder/lignelser måske.

For mig at se kunne paradisetfortællingen meget vel oprindeligt være ment som en sådan lignelse. Slangen kunne f.eks være et symbol på ondskab på samme måde som 7 dværge er tegn på tidernes skiften(7 ugedage) i Snehvide.
Jeg er klar over at Genesis ikke starter med frasen 'Dette er en lignelse', men det kunne jo være man var vant til dette i bronzealderens fortælle tradition.

Du har ret, jeg behøver ikke at svare dig, det er helt frivilligt arbejde! - og jeg kan også godt se, at mit svar ikke bragte dig videre i forståelsen.

Den kristne lære forudsætter ikke, at forfatterne til skrifterne skrev efter Helligåndens diktat. Jeg har aldrig truffet nogen, som mente, at Bibelen var blevet til ved automatskrift!

Bibelens bøger, som tilsammen indeholder alt hvad vi behøver at vide til vor frelse (og meget mere!) er skrevet af en række syndige og fejlbarlige mennesker, hvad de klart bærer præg af.

Når vi hævder, at Bibelen er blevet til under Helligåndens inspiration, betyder det, at vi ikke mener, der står noget i den, som Gud ikke vil, at der skal stå.

Luther hævdede Bibelen som eneste autoritet (sola scriptura) og frelsen ved tro alene (sola fide) ved Guds nåde alene (Sola gratia).
Heri er jeg enig med Luther.

kristina

Hej Kristina

Når du siger, at bibelen er inspireret på den måde, hvordan vil du så stadig forholde dig til de forskelle der er. Fire forskellige opstandelsesberetninger. To lignelser om det store gæstebud der er gengivet forskelligt hos Matt. og Luk.
Hvis bibelen var inspireret så ville man gå ud fra, at der i hvertfald ikke ville være så store forskelle?
Men burde der ikke startes en ny tråd. Folk tror jo stadigvæk, at tråden handler om kvindelige præster

Det er jo soleklart,Jesus omtaler jo selv Adam. Hvis der ikke været en decideret Adam,hvorfor skulle så Jesus bruge hans navn?? Den holder ligesom ikke.
At sætte spørgsmålstegn til Paulus og kvindelige præster-hvis Paulus havde uret,hvad er så det næste? Så kan man jo sætte spørgsmålstegn ved andre ting han skrevet. Så åbner vi vej for det ene og det andet.

Hvilke skriftsteder?

1 Tim 3? Tit 1,5ff?

Hej Josefin!



Lige præcis!
Jeg er helt enig med dig.
Hvis vi begynder at rive nogle af de sider ud af Bibelen, som vi ikke kan lide, eller ikke kan forstå, så sidder vi efterhånden med meget tynde Bibeler, som allesammen er forskellige!

Det er ved Bibelen at vi har lært Jesus at kende, og Bibelen er Guds kærlighedsbrev til os, og grundlaget for vores kristne tro.

Lad os holde godt fast i det, og lad os ikke lytte til bibelkritikerne med deres "Har Gud virkelig sagt ... "? og "det må da være forkert ... "

Gud har åbenbaret sig for os ved at blive menneske i Jesus som er Vejen, Sandheden og Livet.
Og Sandheden kan ikke lyve!

kristina