Hej alle emerging-fans og kritikere!

Her er et par videoer, som sætter fokus på, hvad Rob Bell og Doug Pagitt, to fremtrædende emerging-filosoffer, tror på. Det er efter min opfattelse svært at genkende Bibelens budskab om bl.a. frelse/fortabelse, relationen mellem Gud og mennesker og Helligåndens gerning i disse synspunkter. Mit spørgsmål er: Er det problematisk at lade sig inspirere af folk som Bell og Pagitt? Kunne være fint at høre nogle kommentarer :-)

Kritik af Bell:
http://www.youtube.com/watch?v=8wSAEezBc3s

Pagitt-interview, del 1:
http://youtube.com/watch?v=t0isqLRhClo

Pagitt-interview, del 2:
http://youtube.com/watch?v=AfY-i2iXxQ0&feature=related

K.h. Emer_agent

Bedømt alene på det ene klip af Rob Bell, vil jeg sige at manden i det korte klip, IKKE prædiker i overensstemmelse med Ordet, men prædiker afgudsdyrkelse af mennesket.

Jeg har nu også hørt Pagitts interview, og jeg er ikke i tvivl om at de to nævnte herre absolut ikke er værd at spilde tid at lytte på, og jeg vil kraftigt fraråde at finde inspiration fra disse, i fald de tre videoer eksempler er fuldt ud repræsentative for deres religiøse ståsted.

Jeg er sådan set enig; men synes at vi skal lige passe lidt på, når vi nu tager afstand fra deres lære - For har de ikke én eller anden pointe?
Jeg må indrømme, at jeg ikke kender de to herrer særlig godt - men tænker, at selve emerging projektet: at der foregår et paradigmeskifte, som kirken nødvendigvis også er inkluderet i - og at dette skifte må føre til ny reflektion over, hvad kirke og kristendom er for noget! Selve denne udfordring skal vi da lytte til!
Konklusion:
Vi skal ikke kopiere emerging...
Vi skal ikke nødvendigvis lade os inspirere af disse...
Vi SKAL tage udfordringen op, som de bringer, for kirkens og for Kristi skyld!

Jón

Jeg synes Mark Driscoll formulerer det meget godt. Han kalder folk som Rob Bell og Brian McLaren for 'emergent liberals'. Mark Driscoll sammenligner meget rammende de spørgsmål som emergent liberals stiller (er der en fortabelse, er der en jomfrufødsel, er homoseksualitet synd osv.) med de spørgsmål som slangen stillede Eva i edens have - modsat de eksistentielle spørgsmål som Job og mange af salmisterne stiller.

Mark Driscoll siger også, at der ikke er nogen grund til at læse bøger af Bell og McLaren. Hvis man vil vide, hvordan man er kirke for ukirkelige mennesker, er det nok at man elsker Jesus og parat til at kontekstualisere på samme måde som Paulus gjorde det på Aeroapagos. Alt hvad emergent formår er at være kirke for 'frafaldne' evangelikale, der har brug for at brokke sig over deres opvækst.

Meget præcist og korrekt skrevet, kunne ikke være mere enig.

Jeg må indrømme, at jeg trak lidt på smilebåndende, da jeg læste denne sætning. Men så indså jeg alvoren i den!
Jeg prøver at oversætte den ind i en dansk kontekst! Jeg kommer selv i IM, og der oplever jeg en gang imellem folk, som er opvokset der, men som i voksenalderen ta'r afstand fra det. Nogle, synes bare IM er lidt kikset el. what-ever. Fred være med det! De kommer ofte videre i andre sammenhænge, som står for stort set det samme
Men så er det dem, som efter bedste overbevisning ikke føler sig hjemme i IM længere, fordi de føler ikke at IM kan rumme dem. Og her tror jeg, at emergig-tanken kan være os lidt til hjælp.
Misforstå mig ikke! Jeg foreslår ikke, at vi bare skal kaste alle vores dogmer, og så bare lade det hele flyde! Jeg siger ikke, at vi skal rokke ved det centrale i vores teologi! Men lad os for alt i verden være kirke (og kirkeagtigt fællesskab) ind i vores tid i dag! Lad os gøre hvad vi kan for at favne mennesker - ikke med hvad som helst! Men netop med Guds ord!
Lad os rumme folks tvivl - folks angst - folks glæder - også når de udfordrer vores teologiske standpunkt - og lad os så sammen med dem vandre hen imod kernen i Kristus! I stedet for at vores tale bare skal være: "sådan står det, punktum!!!", så lade os sætte os ind i de andres tvivl, og erkende vores - og således vandre sammen med hinanden imod målet!

Jón

Jeg smilte ligeledes, både fordi det ER sjovt, men også fordi det er tragisk, for jeg har som du oplevet hvordan jævnaldrene er fløjtende ligeglade med hvad det hedder der hvor de kommer, bare det ikke er IM eller LM. Om de gamle missionsbevægelser er kiksede, eller har fejlet på anden vis er ikke utænkeligt, faktisk er det højest sandsynligt at IM mod min forventning ikke er perfekt

Det betyder dog ikke at jeg mener vi skal lave Kirke efter hvad der kan rumme... den tanke er mig faktisk uudholdelig, Kirken skal ikke være rummelig, Kirken skal være Kirke, og det betyder at der er nogen der ikke føler sig hjemme, og det betyder ikke at Kirken er fejl, det betyder at IM måske er fejl, men Kirken er ikke fejl, dermed forstået at det ikke nødvendigvis skal være hverken behageligt, lærerigt eller socialt givtigt at gå i Kirke, når en kristen går i Kirke må han og hun gøre det for at ære Herren, og så er det af væsentlig mindre betydning om vedkommende føler at han/hun kan rummes.

At favne mennesker i Kirkeligt regi er IKKE at tilpasse form og figur, men at fastholde sandheden, om man så skal gøre det til orgel eller rockmusik er mig inderligt ligegyldigt.

Jeg er enig i at man gerne kan sætte sig ind i andres tvivl, men problemet er når en mand som Bell lader sin tvivl formulerer hans teologi, der skal han tales lodret imod med sandheden som i "der står skrevet!".

Jeg tror, at vi sagtens kan tale om en sand, rigtig og engang imellem god gudstjeneste, så længe ordet bli'r forkyndt og sakramenterne forvaltet - men der er stadig meget at lære!
Hvorvidt den skal være rummelig... Tja, selvfølgelig skal den kalde synd for synd, og vranglære for vranglære! Selvfølgelig skal der udøves kirketugt og formanes! Men kirken skal bestemt, efter min bedste mening være favnende! Lige som Kristus er favnende! Ligesom Kristus gav sig for verden, skal vi, som kirke, give os for verden! Ikke ved at gå på kompromis - men ved at elske, forstå og forkynde!
Jeg er af den overbevisning, at Gud favner mig - hele mig! Mine følelser, mine spørgsmål og min sociale trang! Ikke sådan at forstå, at han giver mig ret, når jeg ikek føler mig frelst etc. Men han favner mig og rummer mig! Således bør der være rummelighed i kirken efter min mening!
Så vidt jeg kan se, er det temmelig absurd, når man nu har en god lære i sin kikre, at man ikke også søger at favne mennesket i sin helhed, ligesom vores Herre gør det.

Jón

Vi er dybest set ikke uenige, tror jeg ikke :-), problemet er at det du lægger i begreber som "favne" opfattes anderledes, for selvfølgelig er der ikke noget bedre sted for et menneske at favnes, end i den Kirke hvor Kristus er hovedet, problemet er at mange med favne tror at det betyder "strygen med hårene" og det er absolut ikke Kirkens opgave, Kirken skal ikke være relevant for tiden, for at tilpasse sig og stryge med hårene, den skal som du skriver turde sige sandheden og foragte løgnen, også selv om nogen så ikke føler de bliver favnet.

Så ja, vi skal favne, men aldrig på bekostning af sandheden, og det er jo præcis hvad flere emergentfilosoffer gør.

Jeg er helt enig!
Måske skulle jeg have valgt andre begreber end favne og rumme - men de er faktisk tænkt som kritiske vurderinger af vores typiske gudstjenester. Hvorfor er vores gudstjenester fx SÅ ord-styrede? Hvorfor fylder andre sanser ikke også i vores liturgi?

Jeg er stor tilhænger af at så mange sanser som muligt aktiveres, men vil dog sige at Gudstjenesten er centreret omkring ordets forkyndelse, hvad jeg også mener den bør være, og selv om en sang, et drama stykke etc. i en specifik situiation for en enkelt kan blive til en hel prædiken, er det dog en prædiken sagt med ord som må være det logiske kommunikative udgangspunkt, og det er måske årsagen til at det virker ordstyret.

Enig