Jeg så dokumentarfilmen 'Grizzly Man', den anden dag, og blev på mange måder utrolig grebet af den. Det, som jeg særligt bed mærke i, var et par gange, hvor personen, filmen handler om, bliver religiøs. Nedenstående klip er én af disse tilfælde:
fra filmen

Jeg tror, at denne måde at bede på, ikke bare er noget, som er kendetegnende for denne mand, men for rigtig mange mennesker i dag.
1) Adressaten: Den, der vil høre på mig!!!
2) Den sjælelige el. materielle nød, som piner MIG her og nu!

Så til mit egentlige spørgsmål:
Jeg tror, at vi først og fremmest - os alle sammen - i vores bønner for alvor giver udtryk for hvordan vores inderste religiøsitet ser ud! Det er ikke først og fremmest i konfessionen eller i dogmatikken, at jeg afslører min tro, selv om der gerne skulle være overensstemmelser - Det er først og fremmest i bønnen, at jeg vidner om, hvad jeg tror på - og hvilket syn jeg har på vedkommende!
Det er bønnen, der fortæller, hvordan jeg ser Gud!
Det er bønnen, der afslører mit forhold til ham og til mine medmennesker etc.

Hvad mener I?