Jeg er i den ulykkelige situation at jeg har kommet sammen med en fantastisk fyr i efterhånden rigtig lang tid og vi skal nu giftes om 3 måneder. Alt er arrangeret, invitationerne er sendt ud.

Men jeg er kommet frem til at jeg ikke ønsker at giftes med ham, faktisk føler jeg ikke jeg elsker ham mere. Jeg er fuldstændig ude af mig selv over det. Dem jeg har nævnt min tvivl over for har fuldstændig slået det hen.
Jeg er simpelthen så ked af det og virkelig ulykkelig ved tanken om hvor meget jeg vil såre ham/gøre ham rasende ved at bryde med ham.

Jeg kan ikke finde ud af om bordet allerede ar fanget og jeg bliver nødt til at gennemføre eller hvad jeg skal gøre... Er det i Jeres øjne ok at bryde med sin forlovede få måneder før et bryllup? Suk er bare så fortvivlet over det hele og min bøn til Gud om hjælp har ikke virket endnu...

Snak med din forlovede om det, og bed til Gud
Husk på at du siger ja for livet. hvis du vil fortryde skal det være inden i bliver gift.

Mit bedste råd må være at bede Gud om at vise dig hvad du skal gøre. Hvis det er Guds plan at i skal være sammen skal han nok velsigne jeres ægteskab, selvom det ser sort ud for dig lige nu!

HEJ!

Føler med dig! Det er en ubehagelig situation!
Men selvfølgelig "fanger bordet" først den dag I har sagt ja til hinanden i kirken. Indtil da kan du selvfølgelig fortryde og slå op med ham! Mit råd er at du skal opsøge din præst eller en anden sjælesørger i den menighed du kommer i og tale det hele igennem med ham/hende, idet
det er svært at give råd på nettet om en så vigtig beslutning.

Jeg ber til at det hele må løse sig for dig!

Hilsen Kristian

Hej E23
Det er godt nok en frygtelig situation du oplever og jeg er ikke bekendt som raadgiver, men i dette tilfaelde synes jeg lige at jeg skal sige hvad jeg ville goere.
Min aeldste datter troede hun elskede en mand paa naesten samme alder som hende, men saa et par maaneder foer bryllupet kom hun i tvivl. Ingen kan taelle de taarer som hun graed over det, men nu synes hun at alt var gjort rede og parat til bryllupsdagen saa maaske det ville blive bedre senere med ham. Det gjorde det slet ikke, de blev skilt efter otte lange aar, og jeg undgaar at sige hvem fik skylden, men det var otte aar spildt af dem begge.
Heldigvis var der ingen boern involveret, og hun ville gerne giftes igen men er bange for at det gaar galt igen.
Tusind af gange har hun sagt "hvis bare" de havde sendt undskyldninger ud i stedet for, saa ville det have sparet dem hver mange ulidelige timer, dage, maaneder, aar, aar som ikke kan erstattes.
Hvis du er i tvivl nu saa goer du ham en stor tjeneste i at vaere aerlig nu.
Hvis du i virkelighed tror at han vil blive "rasende" ved at bryde med ham, det er maaske bevis paa at du er lidt bange for ham og det duer slet ikke i et aegteskab.
Tag det nu ikke alt for alvorlig det jeg skriver for jeg har kun vaeret gift i 48 aar, og ikke een eneste dag vaeret i tvivl om vores kaerlighed for hinanden.
Snak med Gud om det, Han er aeldre end mig, og Han siger "Jeg er vejen, Sandheden og Livet"
Men jeg ville lige raade dig til at faa Invitationer kanseleret, og maaske saette bryllupsdagen ud et aars tid.
mvh Bluerover1

Ja! I har jo ikke sagt ja til hinanden endnu.

Når du har det sådan er det nok bedst at få bryllupsplanerne suspenderet hurtigst muligt. Hvis du ikke siger noget før om flere måneder, vil din forlovede med rette kunne blive vred på dig.

Lad ikke din verden falde sammen over det. Jeg har selv været til et bryllup, som i første omgang blev aflyst. De lever nu i bedste velgående med hinanden

Hej E23

Du har jo allerede fået en masse svar, som nok er meget bedre end mit, men alligevel vil jeg gerne lige dele min tanker med dig, og så håber jeg, du kan bruge mit input til noget.

Det er klart, at der er gode grunde til, at der går en periode, hvor man er forlovet, forud for, at man bliver gift (og før det en periode, hvor man bare er kærester, før man bliver forlovet). Hvis det hele var endeligt og afgjort den dag, hvor man blev forlovet, så kunne man jo lige så godt have giftet sig med det samme. Men mens man er forlovet, har man stadig en chance for at springe fra – det har man selvfølgelig også, efter man er blevet gift, men mon ikke en brudt forlovelse alligevel er mindre smertefuld end en skilsmisse. Og jeg tror også, din forlovede ville foretrække, at du forlader ham nu, frem for at gøre det i sidste øjeblik på vej op ad kirkegulvet. Hvis det altså er det, det her skal ende med, for det er vel ikke sikkert. Nu kender jeg jo slet ikke de følelser, du render rundt med. Men det er vel ikke helt utænkeligt, at din tvivl kan skyldes nervøsitet og bekymringer – og dog, jeg gætter på, at det er netop dét, som de, du har nævnt det over for, har slået det hen med – og at du derfor allerede har overvejet (og afvist), om det bare kunne være nerver. Derfor, ligesom andre har skrevet: Du bør nok tale om det med en erfaren og menneskekyndig person, gerne en sjælesørger – det skal være en person, du har tillid til, men ikke nødvendigvis en, der selv er inviteret med til brylluppet. Og derudover ville det nok også være en rigtig god idé at tale med din forlovede om det, for jeres forhold kommer med garanti aldrig nogen sinde til at fungere, hvis ikke I er ærlige over for hinanden – så vær helt ærlig og fortæl ham det, præcis sådan som du har det.

Men det er kun et råd, og igen, jeg vil gerne tage forbehold for, at jeg hverken kender dig eller er særligt erfaren eller kyndig på dette felt.

mvh
Nikolaj

Hej E23
Du skriver: Jeg er i den ulykkelige situation at jeg har kommet sammen med en fantastisk fyr i efterhånden rigtig lang tid og vi skal nu giftes om 3 måneder. Alt er arrangeret, invitationerne er sendt ud.
Men jeg er kommet frem til at jeg ikke ønsker at giftes med ham, faktisk føler jeg ikke jeg elsker ham mere. Jeg er fuldstændig ude af mig selv over det. Dem jeg har nævnt min tvivl over for har fuldstændig slået det hen.
Jeg er simpelthen så ked af det og virkelig ulykkelig ved tanken om hvor meget jeg vil såre ham/gøre ham rasende ved at bryde med ham.

Jeg kan ikke finde ud af om bordet allerede ar fanget og jeg bliver nødt til at gennemføre eller hvad jeg skal gøre... Er det i Jeres øjne ok at bryde med sin forlovede få måneder før et bryllup? Suk er bare så fortvivlet over det hele og min bøn til Gud om hjælp har ikke virket endnu...

Jeg svarer:
Hvis du ser de steder jeg har lavet fede, synes du så at det er det du vil resten af livet????

Hvilken fyr er fantastisk hvis man er bange for at han skal blive rasende???

Hvem er det lige der synes at han er fantastisk? Er det dig eller er det ham eller er det dine veninder?

Hvis du var nødt til at gennemføre, hvor lang tid tror du så der vil gå før du bliver nødt til at søge skilsmisse? og hvordan tror du så hans humør vil være???

Vi kan ikke tage beslutningen for dig, men du skal absolut tænke dig om.

Blue foreslog at du gav det et års tid med tænkepause, det tror jeg er en rigtig god ide, men snak også med fyren hvis han altså er så fantastisk, bør han kunne forstå at det er vigtigt at i gør det rigtige om det så er ægteskab eller et liv hver for sig.

Med venlig hilsen Helle.

Kære E23

Jeg kan se at du allerede har fået mange brugbare svar. Nogle skriver at du måske bør udsætte brylluppet et års tid, men da du skriver at du ikke elsker ham mere, synes jeg ærlig talt ikke der er så meget at rafle om.
Det ville være synd for både din forlovede og du, hvis i gennemførte brylluppet for bagefter at fortryde.
Da jeg giftede mig vidste jeg at det ville være for livet. Hvad Gud har føjet sammen kan/skal mennesker ikke skille ad. Det er derfor meget vigtigt at man som udgangspunkt elsker hinanden så højt at man kan se sig selv blive gamle sammen. Naturligvis kan forholdet mellem ægtefolk blive ulideligt i en sådan grad at man ikke kan blive sammen, men det at blive skilt og gift igen er ikke en option for mig og måske heller ikke for dig, så tænk dig rigtig godt om.

Hilsen Angela