Hej.

Jeg er en af dem, der ustandseligt tvivler på Guds eksistens og det selvom jeg er opvokset i et kristent hjem og en gang selv har sagt ja til Jesus og kommer i IMU og har været med i bestyrelsen dér og også har mærket Guds nærvær ind i mellem...

Det er kanon hårdt at tvivle hele tiden, og jeg føler ofte at jeg er ved at gå under. Det formørker resten af min hverdag, ikke sådan at jeg ligefrem får en depression af det, men det bliver en ond cirkel - når først mit Guds-forhold krakelerer, så fungerer alt andet i mit liv heller ikke - og nogle gange også omvendt.

Lige nu er mit spørgsmål: Kan jeg godt, som konsekvent tvivler, tillade mig at holde andagter i en menighed? kan jeg godt tillade mig at gå ind i bestyrelsen? Må jeg godt give råd til andre kristne? Må jeg godt "være forbillede"? Må jeg være teenleder?

Det kan måske virke lidt dobbeltmoralsk at jeg ønsker at være med i en menighed og dele noget med andre når jeg ikke selv ved hvad jeg vil dele (hvis man kan sige det sådan) - men måske har det noget at gøre med at jeg altid har kommet i en menighed og gerne vil have lov at blive ved med det og også hjælpe til der, og være en aktiv del... andet ville være underligt for mig. Men min tvivl og anfægtelse (hvad er hvad?) afholder mig fra det.

på forhånd tak.

Kære Du!

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er kanon hårdt at kæmpe med tvivlen hele tiden. Jeg kunne ønske for dig og, unde dig at du ikke skulle gøre det.
Jeg kan fjerne din tvivl, men jeg vil gerne svare på dit spørgsmål, så godt som jeg kan.
Du spørger om du kan være aktiv i dit kristne fællesskab, påtage dig opgaver som du har gjort indtil nu, når du er så meget i tvivl.
Til det vil jeg svare JA! Og det gør jeg på baggrund af det vi kan læse i Matt. 28 v. 16-20.
Her kan vi læse om hvordan Jesus mødes med sine disciple efter sin opstandelse og han sender dem ud med missionsbefalingen. Der står at da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede (og de kunne endda se ham sådan "face to face"). – Jesus har helt sikkert været klar over at der var nogle som tvivlede, eftersom han ved hvad der foregår i hjerterne hos folk. Men hvis du lægger mærke til det, så står der ikke noget om, at han sorterede de tvivlende fra inden han sendte sine disciple ud til alle folkeslag. Så de tvivlende, de som ikke kan præstere en stor og stærk tro ønsker han helt klart også at have fællesskab med og bruge i sin tjeneste. Hans løfte om at være med alle dage indtil verdens ende gælder også dem og dermed også dig.

Det vigtige er hvad du gør med din tvivl, om du lukker Jesus ind i det eller du holder ham ude af den. For ved at du lukker Jesus ind i dine tanker, ind i din tvivl, handler du i tro – At tro er bl.a. at komme til Jesus med alt hvad vi har på hjerte og han kan godt rumme det, også at du som hans discipel ikke kan fremvise en stræk og fast tro. Og ved at du lukke ham ind i tvivlen, kan han holde dig fast og hjælpe dig. Ikke nødvendigvis på den måde som du kunne forestille dig at han skulle gøre det, men vær vis på at han gør det, når du beder ham om det. - Hm… skrev jeg virkelig at du kan være vis på det, når du nu kæmper så meget med tvivlen??!
Ja! - Det gjorde jeg, og jeg gør det fordi han lover os i bibelen at den som kommer til ham vil han aldrig vise bort. Og I Esajas 46;4 lover han, at som han har båret os indtil nu, vil han også bære os og bringe os i sikkerhed. HAN vil gøre det – du skal ikke bære ham! Og Jesus holder hvad han lover uanset, hvad du føler!
Og når du beder ham om at hjælpe dig med at forberede andagter og lignende, så vil han også gøre det. For han er ikke begrænset af din tvivl.

Jeg vil gerne opmuntre dig til at finde dig en sjælesørger, hvis du ikke allerede har en. En som kan lytte til dig, hjælpe dig med at holde fast i Guds løfter til dig, bede sammen med dig eller for dig. Du er også velkommen til at kontakte mig via susanne@jesusnet.dk Så kan vi ”tale” mere sammen ad den vej.

Kærlig hilsen med ønsket om Guds fred!!!
Susanne K