Hej Greven og Steffen, kristina m.fl.;

Som jeg har lært det i RKK, så kan jeg godt nævne et par ting:

Maria er ikke syndfri, hun er undfanget uden arvesynd. Alene fordi at hun skulle bære Frelseren (Kristus) i sig. Til Guds ære, ikke til Marias. Når man i RKK priser Marias ubesmittede undfangelse (dvs. hendes egen fritagelse for arvesynd) er det til Guds ære.

Maria er af nogle katolske lægfolk og ordensfolk blevet foreslået gjort til medfrelserinde, fordi hun med sit "ja" bar Kristus i sig og fødte Ham til/ind i verden. Dette har den tidligere pave Joh. Paul II sagt klart nej til.

Medjurgorje åbenbaringerne må enhver katolik selv gøre op med sig selv, hvad de mener om. Nogle priser det sted, andre går i en stor bue udenom. Stedet kan først få RKK´s blå stempel, nogle årtier efter åbenbaringernes ophør, sådan er den officielle Romersk katolske praksis angående denne type åndelige steder.
Og eftersom der stadig åbenbares ting dernede, så venter blåstemplet på sig, jo..

Maria taler dernede bl.a. om, at vi er hendes børn, og at vi skal bede uden ophør og altid have Rosenkransen på os. Det er det, jeg får ud af det, når jeg læser om det. Det betyder jo ikke, at hun tager Guds plads, og at vi så kun er hendes børn og ikke Guds. Det betyder heller ikke, at der er noget okkult afhængighedsskabende ved uophørlig bøn, snarere er det en glemt åndelig disciplin, som mange vestlige kristne har glemt..eller forkastet..
Endelig, så har jeg selv mærket med Rosenkransen i hænderne, hvordan jeg følte mig stærk og havde direkte kontakt med Gud. Det er en meget kraftfyldt symbolsk ting, den krans (selvom jeg selv har lagt det på hylden efter min tilbagevenden til folkekirken).

Alt i alt ser jeg ikke problemer i disse budskaber, om de så er ægte eller ej (hvad jeg dog så ikke tror, at de er). Men skadelige? Nej. De fører til omvendelser og bøn og skriftemål i massevis. Det er sunde frugter, synes i hvert fald jeg. Jeg kender flere, som har været dernede, og som siger, at det har fornyet og forstærket deres tro, eller givet dem kristen tro, som de ikke havde forinden de tog derned..

Vh
Tau

PS. Marias rolle er kort sagt at vise os hen til Kristus, og at få os til at gøre, som Han siger, at vi skal gøre. Præcis som det fortælles i Bibelen ved Brylluppet i Kana. Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.« (Joh. 2,5).

Lidt tyndbenet bibelargument måske, men det siger det jo meget godt, vi skal gøre, hvad Jesus siger, og det minder Hans mor os altså så om..

Marias anden vigtige opgave er at bede for os hos/til Gud. Præcis som vi mennesker på jorden beder for hinanden, mener katolikkerne, at sådan kan Maria bede for os.

Vh
Tau

Hej Tau,

Mange tak for udredningen, det er ikke altid nemt for en ikke-rk'er at gennemskue hvem der har godkendt hvad, og hvilken pave der på hvilket tidspunkt eventuelt har afvist det igen. Har et enkelt uddybende spørgsmål, for at afdække om jeg har forstået det ret. Når en profet eller et sted hvor der profeteres stopper, går der en tid inden man fra officielt hold vurderer gyldigheden? Og hvem er det der så gør det?

Hej Grev Lindgren

der skal gå henved 25 år (mener jeg det er, kunne ikke lige finde det på nettet) efter profetiers ophør, før Kirken kan godkende det. Der stod på http://www.katolsk.dk > spørgsmål og svar > katolsk minileksikon > profeti : At det er det apostoliske embede, som godkender profetier. Det må være Vatikanet, med andre ord..vil jeg tro. Har faktisk aldrig hørt dette begreb (apostolisk embede) før. Man taler jo normalt om "Apostolisk succesion", som er :

(fra samme katolske minileksikon online som ovenfor her)

Apostlenes efterfølgere, biskopperne, i ubrudt rækkefølge (succession), ubrudt apostolisk Tradition (se: tradition) og derfor også i ubrudt samfund med hinanden, dvs. med hele bispekollegiet og navnlig dets hoved, biskoppen af Rom, paven, Peters efterfølger, enhedens garant.

Apostelembedet er personligt og kan ikke videregives, men bestemte apostoliske funktioner skal, iflg. Kristi missionsbefaling (Matt 28,19-20) fortsætte i Kirken indtil verdens ende.

Derfor indsatte apostlene medarbejdere og efterfølgere, og overdrog dem ved håndspålæggelse og indvielsens ord Helligåndens nåde til at repræsentere Kristus som lærer, hyrde og præst og handle på hans vegne.
Dette sker i den sakramentale bispevielse (jfr. 1 Tim 4,14; 2 Tim 1,6-7; Kir. 20; se: præstevielse).

(Afsnits inddelingen er indsat af Tau for overskuelighedens skyld..)

Vh
Tau

Hej Tau.

Hvad står RKK for? Kunne ikke finde det på katolsk.dk .

Mvh Signe

Romersk-katolske-kirke

Hej alle sammen

Der kan sikkert være mange fornuftige tanker i RKK's lære om Maria, f.eks. at den tilfører kristendommen en feminin dimension (det kan man selvfølgelig diskutere, om den mangler eller ej; nogle vil nok nærmere mene, at kristendommen mangler en maskulin dimension). I hvert fald tror jeg, at Maria kan være et forbillede for mange især kvinder, som nok godt kan blive frustrerede over, at de fleste ledende skikkelser i kristendommens historie er mænd. Så langt, så godt.

Men er det ikke et problem, når RKK begynder at finde på ting om Maria, som man ikke rigtig har noget grundlag for? RKK mener jo (i hvert fald så vidt, jeg har forstået), at Maria var uden arvesynd, at hun forblev jomfru hele sit liv, og at hun efter sit jordeliv blev optaget direkte i Himlen ligesom Elias. Det første bunder for mig at se i nogle filosofiske spekulationer, men er ikke nødvendigt, og i hvert fald ikke begrundet hverken i Skriften eller nogen anden pålidelig kilde; det andet kræver en særdeles kreativ tolkning af Skriften (Matt. 1,25: "Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn."); og det tredje bunder for mig at se i ren spekulation og ønsketænkning. Steffen skriver, at "da det ikke er uddybet i Skriften, hvordan Maria endte sine dage, er det et fuldt ud gyldigt synspunkt." Men er det ikke også et fuldt ud spekulativt synspunkt? Og hvorfor egentlig lige Maria? I modsætning til Moses og Elias, så var hun, efter alt at dømme, ikke nogen stor profet eller på anden måde noget særligt. Det eneste særlige (hvilket selvfølgelige også er ret specielt) ved hende, er, at hun blev udvalgt til at føde Guds søn – men intet sted i Skriften antydes det, at det var fordi, hun var noget specielt. Desuden kan man jo også sige, at eftersom der ikke står noget i Skriften om, hvordan Maria døde, så er den mest rimelige antagelse nok, at hun døde ligesom alle andre mennesker, frem for at hun for til Himmels, hvilket da er noget mere spektakulært.

For nu at opsummere: Det er helt fint, at vi kan have helgener som Maria som forbilleder, og det er desværre en dimension, som vi i høj grad har tabt i protestantisk kristendom. Vi kan identificere os med Maria, fordi hun (i min, lutherske, forståelse) var et ganske almindeligt undseeligt menneske, som trods det, at hun ikke var noget specielt, alligevel blev udvalgt til noget kæmpestort, nemlig at føde Guds egen søn, og vi kan se op til hendes tillidsfulde måde at modtage Guds befaling på. Men jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle kunne lade os nøje med det? Hvad er grunden til, at der sådan skal pyntes på historien om Maria? Er det fordi, at vi ved så forholdsvis lidt om hende (i forhold til f.eks. Peter og Paulus), så at der er frit spil for fantasien? Eller hvad?

mvh
Nikolaj

En ting jeg mener måske mangler i den protestantiske kirke er mere "respekt" for Maria. Jeg mener ikke hun bør hyldest som helgen eller Gud - men tænk på de ting hun gik igennem. Jomfrufødslen må have givet hende meget bagtaleri om hende og Josef (eller måske med en helt anden mand) havde dyrket sex uden for ægteskab. Derefter, for ikke at glemme, at skulle se sin søn lide på et kors, blive hånt - ja I kender jo historien. Godt hun havde Josef til at hjælpe sig!

Jeg tror Maria var en stærk kvinde. Og jeg finder stor inspiration i hende som en ung kvinde.

Jeg ved ikke om jeg føler at Maria giver mig en kvindelig/feminim dimension. Det har jeg såmænd aldrig tænkt over. Men jeg kan godt forstå de kvinder der ser Maria som en kvindelig dimension.

Hej Nikolaj,

Min pointe med at det er "fuldt legitimt" (ikke "ligegyldigt")var sådan set bare en modsigelse af at der skulle være tale om afgudsdyrkelse eller et påfund som modsiger Biblen.

Naturligvis kan vi ikke bare tro hvad som helst i ting der ikke er medtaget i Biblen, og naturligvis er der en virkelighed som vores syn gerne skulle svare til. Det må man selv afgøre ved at undersøge traditionen, filosofien bag osv.

Jeg er (hvilket vist ikke kan overraske nogen længere) fuldstændig enig i at Marias plads i dansk kirkeliv er uforskammet lille. Måske er man bange for at være for "katolsk"? Eller måske har man bare ikke opdaget Marias helt unikke rolle i frelseshistorien og Kirken.

Mvh. Steffen

Der er også temmelig langt fra dyrkning af Maria som en afgud, og så til at finde trøst og lærdom i hendes historie, som vi kan i så mange andres historie i bibelen, Ruth, Job etc.

Hej Nikolaj

Vi er, ikke overraskende, enige.
Lige en lille tanke til det du skriver her:

..

Her sad jeg nemlig i mit stille sind og rettede "trods det at" til fordi !

Overalt i frelseshistorien har Gud, hver gang han på en helt særlig og epokegørende måde har grebet ind, udvalgt sig de mindste, ubetydeligste, ringeste og tilsyneladende mest ubrugelige redskaber og ydre omstændigheder ..

Joh 1,46: Nathanael spurgte: »Kan noget godt komme fra Nazaret?«

Maria er mit store forbillede:
»Se, jeg er Herrens tjenerinde.
Lad det ske mig efter dit ord!«

kristina