Hejsa Alle her på Jesusnet.dk

Jeg tænker meget over korrektheden i biblen, er hvert et ord sandt i biblen?
Den er oversat så mange gange og det vil da være naturligt hvis der var kommet fejl i den?

Jeg tænker bare at hvis der nu var fejl i biblen som vi kalder Guds ord, ikke var Guds. hvilken katastrofe ville det ikke bringe?

Og hvis man ikke kan garantere for der ikke er fejl, hvordan kan vi så kalde det Guds ord?

Jeg behøver ikke biblen for at snakke og mærke Jesus, men den har alligevel lagt billeder på nethinden omkring dommedag m.m.

Det pudsige er evangelierne, de er næsten alle ens - men derfre og til åbenbaringerne hvilket kun er fra en person?

"Jeg tænker meget over korrektheden i biblen, er hvert et ord sandt i biblen?"

Hver for sig?
Nej.
Læst sammenhængende, dvs. som en helhed - JA!

"Den er oversat så mange gange og det vil da være naturligt hvis der var kommet fejl i den?"

Teologiuddannelsen indeholder jo lige netop undervisning i græsk og hebraisk så Skriften kan læses på originalsprogene. Og jeg må indrømme at der endnu ikke har været nogle af de andre læsemåder jeg er stødt på som har haft nogen som helst eksegetisk betydning.

"Jeg tænker bare at hvis der nu var fejl i biblen som vi kalder Guds ord, ikke var Guds. hvilken katastrofe ville det ikke bringe?"

Denne observation er sådan set korrekt - altså alt afhængig af hvori "fejlen" bestod, og om hvorvidt den snarere har bund i vor manglende viden om datidens udtryksformer - men også i høj grad hypotetisk.

"Og hvis man ikke kan garantere for der ikke er fejl, hvordan kan vi så kalde det Guds ord?"

Hvis man tror på Gud, så må man også, som jeg ser det, tro på at Han ikke er ligeglad med historiens forløb. Og at Han ikke vil lade Sin kirke sidde i mørket og forsøge at skabe en kanon selv uden at lede skridtene.

"Jeg behøver ikke biblen for at snakke og mærke Jesus, men den har alligevel lagt billeder på nethinden omkring dommedag m.m."

Men hvilken "Jesus" er der tale om? Hvis det er folke"fromhedens" (for så vidt det udtryk stadig kan bruges i DK) hippie-Jesus, så er der ikke tale om JESUS - altså ham som man bekender troen på i kirken hver søndag - men om en selvopfunden "Jesus", som ikke har mere at gøre med den historiske Jesus end jeg har at gøre med Siddharta Gautama, bedre kendt som Buddha.
I øvrigt kan vi ikke vide noget som helst om Jesus uden at det er fra Skriften. Derfor: Den som kalder sig kristen, men samtidig forkaster Skriften saver den gren over han selv forsøger at sidde på.

"Det pudsige er evangelierne, de er næsten alle ens - men derfre og til åbenbaringerne hvilket kun er fra en person?"

Må indrømme at jeg ikke er med på hvad du mener med dette?

JF

Hej jeg er egentlig enig med det meste af dit indlæg, men har lyst til lige at kommentere denne del:



Når vi møder Jesus, møder vi en person. Er det ikke muligt at lære Jesus at kende selvom man ikke kender skriften? Det er jo ikke historien om Jesus vi skal kende (selvom det nu er vigtigt også at kende den), men den lyslevende person der kan åbenbare sig for hvem han vil, hvordan han vil.


-Serner

Hey

Jo, vel kan Jesus møde mennesker på uendeligt mange måder. Vi hører også om eks. muslimer i arabiske lande som aldrig har så meget som SET et NT, som kommer til tro efter at Jesus åbenbarede sig for dem i drømme.

Min pointe er at Jesus - altså den rigtige Jesus - ikke kan være anderledes end som Han er beskrevet i Skriften, og derfor heller ikke kan være i modstrid med Skriften, og, i forlængelse heraf, kan den SANDE Jesus-tro ikke acceptere det som Skriften ikke accepterer.

Mvh

JF

Så kan jeg være med igen


-Serner

Strengt taget kan ét ord af en sætning vel ikke være hverken sand eller falskt

Heh...

Sorry, jeg har en ordkløver dybt i hjertet som min mund flyder over med engang imellem.

Men et ord kan jo også betyde en sætning, eller et lille afsnit. Og jeg tror det er det, Lars mener. Så: Hvad betyder det, at Biblen *i sammenhæng* er sand?


Jeg tror Lars mener, at evangelierne så at sige underbygger hinanden, da de er adskilte kilder, mens fx Johs. Åb. ikke har nogen paralleltekster.

Mvh. Steffen

Hej Lars

Jeg tror jeg følger rimelig meget Jesusfreaks syn på sagen
Dog må jeg indrømme, at jeg mener der er forskel på periferi og kerne i bibelen. Altså fx en etisk formaning eller et trosmæssigt udsagn ville sandsynligvis ikke blive accepteret i bibelen, hvis de ikke havde stor betydning! Altså det, som jeg mener er, at bibelen vel nødvendigvis må forstås 100% korrekt disse steder. Men ting som, hvorvidt Jesus red på et eller to æsler - om han kom ind eller ud af Jeriko osv. mener jeg er af langt mindre betydning (dermed har jeg ikke sagt, at der ikke også muligvis er 100% historisk korrekte - pointen er bare, at de ikke er specielt væsentlige i forhold til bibelens helhedsbudskab).


Den er oversat mange gange; men meget sjædent sådan, at man har oversat fra én oversættelse til en anden!
Men ellers tror jeg at det er en vigtig pointe du bringer.
Måden oversættelses arbejdet fungerer i dag er, at man først og fremmest gør alt for at finde de bedste manuskripter (fx de ældste) - og derefter baserer oversættelsen på disse - og ikke på manuskripter af nyere dato!


Det kunne være katastofalt - men jeg har svrt ved at finde eksempler på dette - da de fleste trosudsagn og etiske udsagn baseres på flere kilder i bibelen, og ikke bare bliver trukket ud af en sammenhæng!


Vi kalder det vel Guds ord, fordi det danner trosmæssigt og etisk fundement for den kristne tro - så altså på de her områder må ordet være oprindeligt, profetisk og apostolisk! Endvidere kalder vi det Guds ord, for de Gud taler igennem den ind i vores hverdag - og fordi, at bibelene er et vidnesbyrd om Guds indgriben ind i vores verden!


Fair nok - men jeg studser nu alligevel over din udtalelse! For hvordan ved du om det er Jesus, du mærker, hvis du ikke vurderer det i forhold til bibelens Jesus? Kan din Jesus ikke, i fald du ser ham uafhængigt af bibelen, hurtigt blive til en Jesus, som er dannet og formet af vores postmoderne tid, og vores følelser, troskrav og etiske synspunkter? I fald Jesus ikke er fx knyttet til bibelen - bliver han så til andet end en super subjektiv fornemmelse? Eller hvad?


Jeg tror ikke helt jeg forstår hvad du mener! Er det som steffen lægger op til, at du taler om, at evengelierne er bedre historisk begrundede end Johs Åb?

Venligst Jón

Hej Jón

Lige et ord til beretningen om et - eller to - æsler:

Jeg hørte for nylig, at det var en velkendt sag at et ikke tilredet æsel ikke var til at drive ud af stedet, hvis der ikke gik en foran og trak dets føl .. det kan måske godt tænkes at være forklaringen .

kristina

På spørgsmålet om gud ord er sandt eller ej.Vil jeg sige idet selv og mennekse jeg var i før-Mente jeg helt og aldeles at den var verdens største løgne historie.

Dette ændre sig da jeg af mange årsager tog fat bibelen alligevel og med tiden sandet at det menneske jeg var med tanker og overbevisninger,udsagn syn på andre og mig selv.Var største selvbedrag af mig selv og indbildninger om ting der var usande men jeg dog var helt overbevist om.Jeg kunne fortsætte og er lige rystet alligevel.

Men bibelen viste mig som så mange den må have gjort for.!At den beskriver alt mennesket indeholder.Og hvad det føre til af den fylde vi har.Og jeg sandet at den var langt forud selv idag for hvad vise kender til af dem der arbejder med menneskets mentale og fysiske sammensætning.

blot sådan noget som tankens tvivl!Være i en tanke af tvivl gik det op for mig stammet fra.Og hverekn fortalte mig fakta om det jeg var tvivl om eller andet.ALt hvad jeg troet bibel var.Er det stikmodsatte og jeg fandt ikke ud af det selv.

Jeg kan godt lide det der står ibibeln.At vi tror vi finder hellighed og hemmelighed iselve bibelen.Det gør vi ikke så længe vi ikke tror og kommer til gud.
Bibelen er ikke blot ord til læse og prøve forstå de levende gøres i en og viser hvordan de kan sætte en fri fra alt vi finder i mennekset der ikke er fokuseret mod eller kender guds nærvær.

At jeg ved gud er til og hans ord er sande.
Er synligt som det ikke var før mange gange dagligt.Før var jeg helt i fordømmelse af mennekser for det mindste.Og det sker stadig at jeg dømmer en eller reagere med vrede.Men enten midt idet eller efter.Kommer der både ord og tale ind så jeg sætte fri og ikke skal rende resten af dagen ivrede og negativitet.
Gud viser mig simpelthen at jeg er uretfærdig og lader omgivelser styre mig for noget de ikke har fortjent og jeg ikke er bedre i og det sætter mig fri med samme.
Jeg kunne blive ved.
Og vender tilbage så det er mere klart
Mvh glennc