Der er mange meninger om hvad en sjæl egentlig er...

1. nogle ævler om at sjælen er en immateriel kopi af "mig" som suser rundt ved nær-dødsfald... med andre ord en intelligent skabning som har evnen til at bringe hukommelse frem og tilbage imellem stadier.

2. Nogle mener at sjælen blot er et fingeraftryk af ens personlighed, uden andre egenskaber.

3. Andre (som jeg) mener at "sjælen" er et udtryk for den personlighed vores hjerne fabrikere. At hjernen er en computer som er tændt det meste af tiden, køre standby om natten og slukkes når vi dør

(kom gerne med din egen mening om sjælen)

Endvidere er der en del meninger om hvad der bliver af sjælen når vi dør. Og hvad egenskaber viderebringes...

A. Nogle religiøse mener at vores eksistens, som [1], lever videre i himlen eller iblandt afdøde venner/familie...

B. Andre religiøse mener at vores 'sjæl' genfødes i en ny krop (dyr, plante, menneske)

C. Og til sidst (som jeg), er der nogen som mener at der ikke sker noget.

--------------------

Jeg ser en hel del problemer ved hhv. 1, 2, A og B

> Hvis jeg får en hjerneskade, eller en hjernesygdom, eller mister 10% af hjernen... har det så en sjælelig konsekvens ? vil min sjæl arve mine menneskelige egenskaber ?

Fakta er jo, at vores hjerne indeholder vores personlighed og 'menneskelige egenskaber'... no brain = no game

> Hvis jeg mister en arm, mister min sjæl så en arm ? har man brug for arme som sjæl ?

> Hvis min sjæl har flere egenskaber end min krop, hvordan kan mine ven/familie sjæle så kende mig ?

> Hvilke egenskaber viderebringes ? - hvis min hukommelse smadres i en ulykke, vil min sjæl så indeholde disse ellers tabte minder ??


Jeg er ude af stand til at forestille mig en sjæls egenskaber, som ikke er modstridende med at hjernen er en computer.

ergo - mennesker har ikke en sjæl (ud over den psykiatriske betegnelse)

Ja!

Hvad er "sjæl" og hvad er "en sjæl"? Og hvem? Og hvor?

Læg mærke til de to udtryk, "sjæl" og "en sjæl". Der kan være en forskel alt efter om man bruger eller ikke bruger det ubestemte kendeord "en" foran. Det skyldes at begrebet "sjæl" bliver brugt med mange grader af betydning. Begrebet kan dække både sindet, følelserne og ånden.

Her er nogle indfaldsvinkler:

Sjælen er den udødelige del af en, ånden.
Sjælen er ens højere selv.
Sjælen er ens dybere selv.
Sjælen er livsgnisten.

Sjæl er poesiens ildkraft.
Sjæl er kraften og styrken fra livets varme esse.
Sjæl er det som gnistrer og glimter i øjnene ved sin tilstedeværelse.

Mvh,
Lars Peter

Hej Montago,

Hmm...

Jeg kunne godt tænke mig at se dig lave en fair gengivelse af dine mostanderes synspunkter før du går i gang med din "gendrivelse".

Mvh. Steffen

Jeg er vel ikke bedre en jeres egen 'Netmissionæren' som beskriver Ateister som mindre-vidende...

Er det ikke den slags "argumenter", som børn i børnehaven har en særlig forkærlighed for?
Hvis Netmissionæren virkelig er så meget galt på den, så nytter det da ikke noget, at du falder i den samme grøft. Du burde i stedet foregå ham med et godt eksempel.

mvh
Nikolaj


P.S. Jeg går ud fra, at det er en fejl, at du har skrevet "bedre". Der skulle vel stå "værre"?

Hej Montago,

Ordstyrerne på JesusNet (fx mig) er private personer, og udtaler sig på ingen måde som repræsentanter for hverken Jesusnet eller Indre Mission. Det gælder naturligvis også den anden vej! Netmissionæren og hvem der ellers skriver fokus-artikler eller har røde navne, kan ikke udtale sig læremæssigt på vegne af ordstyrergruppen.

Nu ved jeg ikke hvad det er for et indlæg eller artikel du præcis refererer til, men uanset hvad så er der intet belæg for at drage den ind i denne tråd. Hvis det var mig selv, der havde gjort det, så kunne jeg forstå det. Men Asbjørn er Asbjørn, og jeg er mig. Og hvis Netmissionæren i denne sammenhæng er Kefas, så er han naturligvis Kefas

Jeg kritiserer dit indlæg for at være stærkt farvet og for at give et karikeret billede af dine modstandere, og den kritik står jeg ved. Skal vi tage den derfra?

Mvh. Steffen

yes yes...

Hvis "netmissionæren" kan være flere personer, så har jeg ikke vidst det før nu...

Jeg skriver 'ævler' fordi jeg mener noget med det.

og ja, det er farvet... sådan er det jo nogle gange når man formulerer sig. Jeg mener at det er ævl når man påstår at sjælen giver mennesket evigt liv -- jeg finder tanken om at mennesker skulle være særlinge i forhold til f.eks. fisk for obskur.

endnu er der kun kommet 1 seriøst indlæg i debatten, hvor resten har været angreb på mit ordvalg : 'ævler'

så længe at Kristendommen mener at have patent på sandhed, vil jeg være trossig.

Så du mener at vi mennesker (og alle andre dyr?)
har en sjæl som holder os i live ?

Men hvad er forskellen på at have en eksistens følelse og en sjæl ?

Alle dyr (inkl. mennesker) har en instinktiv følelse som får os til at vedblive med at leve...

Evolutionært set er det ikke så underligt...

En organisme som er ligeglad med at leve, vil nok sjældent overleve og videregive sine ligeglade gener

derfor er det selvsagt at vi i vores gener er kodet til at holde os i live --- Religiøse har bare overdrevet denne livs-følelse til at skulle fortsætte efter vores død...

Det er her at jeg mener at man har opfundet sjælen, for at kunne efterleve det ønske om at leve for evigt.

(Lad sindets sjæl, herfra blive kaldt 'sind' i stedet for sjæl... !!)

Som skrevet i en tidligere debat, så er kristendommen blandt de første religioner, der giver mennesket nogen som helst grund til at glæde sig over sjælens udødelighed.

I de mytiske religioner er efterlivet aldrig noget at råbe hurra for (og heller ikke nødvendigvis evigt - jf. fx Ragnarok), og i de østlige religioner er sjælens udødelighed selve problemet.

Og som jeg også har skrevet i en tidligere debat med dig, så modsiger dogmet om et evigt Helvede din teori så definitivt som noget kan.

Men det har du åbenbart valgt at se bort fra igen?

Menneskets tro på sjælens udødelighed er ikke udtryk for ønsketænkning, men et klart udtryk for, hvad det af naturen oplever som sandt.

Mvh. Steffen

Ja, og derefter skriver du at den er en "imateriel kopi af 'mig'" hvilket jeg ikke tror er den beskrivelse du vil møde hos velovejede tilhængere af sjælens eksistens. "Suser rundt ved nær-dødsfald" er heller ikke en formulering der tyder på en stor forståelse for modstandernes synspunkter. Endsige respekt.


Fisk tror ikke på en udødelig sjæl, de bygger ikke templer eller bringer ofre, og de diskuterer ikke verdenssyn. De er end ikke bevidste om et "jeg".

Jeg mener at det er tydeligt for enhver, at enten er mennesket (billedligt talt) en falden engel, eller også er det en syg abe. Hvad end mennesket er, så er det ikke ligesom noget andet.


Så længe ateister mener at have patent på sandhed, vil jeg være trodsig.

Det overrasker mig at du skriver som du gør, da du selv giver udtryk for en radikal, næsten fundamentalistisk, ateisme, som hævder at svaret på alting skal findes i en materialistisk verdensanskuelse.

Lad gå at du er uenig og lad gå at du er passioneret og tror på dit verdensbillede. Det er en god ting. Men måske skulle du lige stille dig udenfor, før du begynder at kaste sten fra dit glashus. Selvom du ikke kan se ruden for bare gennemsigtighed.

Mvh. Steffen

Say what ?


sandt ?

At være i live, at kunne forundres, at kunne le og græde, at kunne erfare, udtrykke og opleve følelser, tanker, fantasi, frustrationer og glæder, at ville noget, et lære og meget mere. Jo sjælen er medvirkende i livets fantastiske manifestationer.


Du kunne måske uddybe emnet eksistens følelse?


Hvad er en instinktiv følelse som får en person til at vedblive med at leve?


Er det viljen du er inde på?


Det klarer næppe begreberne.

Mvh,
Lars Peter

For ethvert menneske er der en verden udenfor og en verden indenfor. Den indre verden er ukendt for omgivelserne, men i mødet med omgivelserne opstår der et samspil. Hvad dette møde betyder for det enkelte menneske ved kun dette menneske. Man kan fortælle det til andre mennesker, men aldrig fuldstændig forklare det. Hvordan skulle man kunne fortælle til et andet menneske som aldrig har smagt et æble hvordan et æble smager på en sådan måde at den anden rent faktisk ved hvordan det smager, hvordan det føles i munden og hvordan det i det hele taget opleves? Nej det kan man ikke.

Den indre verden er sjælen, den kan ikke forklares, den kan ikke bevises, men enhver der prøver at latterliggøre den, bortforklare den eller ikke regne den for noget reelt fordi forklaringen mangler skulle skamme sig sig rent ud sagt. Kunne det undskyldes som uvidenhed? Eller at man ikke rigtig har tænkt sig om? Eller måske bare glemt det i øjeblikket? Er ikke alle mennesker klar over at de indeholder noget som er unikt, hvis eksistens er indlysende og som derfor ikke behøver nogen forklaring?

Mvh,
Lars Peter

jojo... det du snakker om er 'Sindet', ikke 'sjælen'

grunden til jeg ville separere de to begreber med to forskellige navne, er fordi du her har skrevet sjæl, når der menes sind.

sindet, er som jeg siger en funktion af hjernen - uden hjerne, intet sind.

sjæl er derimod det åndelige, som nogen mener suser til himlen, eller fortsætter i en ny krop...

Hej Montago:
Jeg er helt sikker paa at du har hoert, eller laest om det som kaldes 'Sixth Hour Conversion' Sjette time omvendelse. Tyven var korsfaestet samtidig med Jesus blev omvendt paa korset. Der er der endnu tid til at modtage Jesus som din Frelser. Han siger "Kom som du er" ikke kom som du var.
Ingen kan laere Fadervor hurtigere som en doeende athieist.
Jeg hoerer dit raab om hjaelp.
mvh Bluerover1

Jesus må stille sig i kø om at frelse mig... ligesom alle andre

Rah, Zeus, Jupiter, Odin og Allah står allerede i køen

Som jeg læser det - tror laugesen på at sjælen videreføre nogle egenskaber. Mit spørgsmål er så: "Hvilke egenskaber"

hvis hans sjæl skal opnå viden efter hans død, må hans sjæl jo være en immateriel kopi eller bedre af ham selv...

Men hvad sker der, hvis den kære Laugesen får hukkommelsestab, en hjerneskade eller andet... vil hans sjæl så videreføre de egenskaber ? -- vil han være handicappet i den hinsiddes ?

Hej Montago

For lige at præcisere for andre, henviser du til et indlæg her.

Mit indlæg falder nok derfor lidt ved siden af, da jeg ikke har fulgt meget med i denne debat.

Du skriver:


Hvordan ser himlen ud? Tja, jeg ved det faktisk ikke, andet end det jeg ved fra bibelen. Primært Joh. åb. Hvordan er jeg i himlen? - Ligedan et spørgsmålstegn. Jeg er mig - men hvem er jeg? - filosofisk spørgsmål

Jeg tror ikke at jeg vil være en robot uden min identitet, jeg vil være mig uden kødet/synden. Hvordan? - Spørg Gud.
Mit udseende? - regner ikke med handicaps i himlen grundet åb kap. 21 v. 3-5.

"Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:
Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
v4 Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
v5 Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.«"

Alt det trælse, alt det der bare er noget skrammel skal forsvinde.

Med hensyn til at min immaterielle sjæl. Så dør jeg jo ikke, Jesus er jo død for mig - jeg skal leve evigt.

Det er jo det hele min kristne tro hviler på. Håbet og troen på himlen.

Hvis jeg skal uddybe så sig endelig til.

Guds velsignelse
Kærligst Laugesen

PS: Du virker også som en kær en.

Undskyld jeg slæbte dig med her ind...
men du brugte nogle ord jeg kunne hive en pointe ud af...



Jeg tror at mange har en skræmt tanke om hvad en robot er/kan - om at robotter er nogle kolde og ligeglade metal-dimser fra en gyser film.

Sagden er jo, at de robotter man er bange for at blive sammenlignet med, blot er uavancerede.

Mennesket er en robot, forstået på den måde, at vi kan repareres og gå i stykker -

1. vores nervesystem fungere som ren elektronik og kan relativt nemt simuleres (CPU, RAM, Sensor)

2. vores krop kan udskiftes del efter del, indtil kun hjernen sidder tilbage (robot:harddisk)

3. vores evner afhænger af vores indlæring (software)

4. personlighed er en funktion af forældres kærlighed og ens opdragelse/barndomsminder (operativ system)

dét som gør os en smule specielle, er at vi forstår at udtrykke os på mange måder... samt afkode andres udtryk




Du må gerne forklare hvorfor du gerne vil leve for evigt... jeg kan ikke se pointen...

- Hvad vil du bruge tiden på ?
- Hvad vil du foretage dig (som sjæl)
- Hvad er pointen med at eksistere for evigt ?
- Hvilke egenskaber håber du at viderebringe som sjæl/ånd ?

Som jeg har sagt 3-4 gange i denne tråd : Hvis du mister hukommelsen mens du lever, vil din sjæl så huske dem ?

Hej Montago

Det er helt i orden at slæbe mig herind Det kan da kun blive spændende!

Men du skriver:

Jeg vil nu sige vi har andre ting som adskiller os fra robotter. Vi har føleleser, vi gør ting der er irrationelle på den konto. En rationel robot ville aldrig løbe ind i en brændende bygning for at redde et spædbarn, kaste sig ud i traffikken for at redde en gammel dame osv... Der er også mange flere ting, kan bare ikke lige komme på flere p.t.



- Tiden skal jeg bruge på at være sammen med Gud og min kristne familie (alle kristne).
- Jeg vil synge lovsange til Gud. Samt en hel masse andre ting som jeg ikke har styr på. Men arbejde regner jeg med at vi også skal
- Pointen, hmm... leve evigt. Har ikke ligefrem noget brændende ønske om at dø - har du? OG jeg kunne ikke finde et bedre sted at være end en evighed i himlen.
- Videre bragte egenskaber? - Det er jo spørgsmålet, men de fleste af mine egenskaber her. Bare unden den syndige del. Fx, vil jeg stadig kunne bruge mine hænder motorisk, jeg ville bare aldrig lave en knytnæve for at slå andre, men kun bruge evnen til godt. - Ved ikke om det ilustrerer det lidt?

Huske? - Ved ikke engang om jeg kan huske noget som helst i himlen. Jeg ved jeg er mig, men som spurgt før, hvem er jeg?
Måske nogen har et svar?
Men måske Jesu ord kan hjælpe lidt på dit spørgsmål? - Læs Luk. 20 v 27-40.

Guds velsignelse
Kærligst Laugesen

Jeg synes at de indvendinger du her kommer med er gode eksempler på at den traditionelle tale om "sjæl" som en slags ånd er fuldstændig forfejlet. Den har heller ikke Skriften med sig - men stammer fra en middelalderlig dualistisk verdensopfattelse - kraftigt inspireret af oldgræsk filosofi, hvor "det kødelige" var nærmest urent.

Jeg tror at når jeg dør, så er min eksistens ophørt, indtil den dag Gud vækker de døde til live igen.

så er spørgmålene så:

- bliver du en zombie ?
- vækkes du med samme egenskaber som i dag ?
- hvornår vækkes du ?
- hvem vækkes og hvorfor ?
- hvad er kriteriet for at blive vækket op igen ?
- hvad er formålet ?