Forleden dag sad jeg som plejer iden gruppe jeg mødes med 1.gang hver 14.dag
Og hørte noget der har været åbnet som sandhed engang.Men det blev vækket igen ved høre på en af de 5 vi er af blandet forhold til mødet med troen på gud.

I gruppen lader vi ordet gå rundt og får fortalt om vores uge og forhold og liv i jesus.
Da turen kom til den i gruppen som var født og opvokset med og i troen.
Fortalte han at han syntes at livet var blevet rutine,vane og ensformigt det er jo hverken unormalt for troende eller ej.
Men får det lov foregå over længere tid så må man jo gøre noget ved det.
Manden havde ikke svar på grund eller kunne finde hjælp i bibelen.
"Men det er netop det ikke gå hen tage bibel for vane eller læse dens ord med intellekt og ikke lade den hjælpe og komme til udtryk i praksis der er problem."

Eks:Mærker man med hjertet og tænker og ser billedligt hvis man kan det og tænker godt efter.!Så er det at tænke over livet og hvor værdifuldt det er-noget der kan ændre hele ens syn og dag.Eller få skrevet ned hvad er der galt med mig er jeg selvoptaget så meget at jeg intet ser og tager livet for givet eller selvfølge.For er man fanget der og ikke ser det så sidder man fast.

Om man er ny eller gammel i sin tro så handler det om at udfordre sig selv.
Og ikke blot læse ordet og tage det som det står,det skal bruges.

Jeg blev bekræftet i mit syn at selv om man er født ind i kristent hjem.Så kan man godt misopfatte hvad bibelens budskab vitterlig står for og betyder.
Og forstå at hver ord og sandhed skal tages i brug-og ses med hjertet og ikke prøve og forstå med sindet=Hvad betyder det jeg lige læste.For så leder vi det sted vi ikke skal lede og ser heller det værktøj og budskab bibelen er.

MKH Glennc