Kære alle.

Jeg går kun sjældent i kirke, føler ikke rigtigt at jeg får det jeg kommer efter - en YES følelse der gir`mig energi og lyst til at råbe til verden hvor fantastisk Gud er.
Forstå mig ret. Jeg beder dagligt og Jesus er så absolut levende og nærværende i min dagligdag - det er kirken jeg har et problem med. Har endnu ikke fundet min rette hylde og måske er det heller ikke meningen at jeg skal, måske er der ingen ret hylde kirkeligt, men blot troen?

Men hvad siger bibelen? Er det forkert af mig ikke at lede med lys og lygte efter en kirke at komme i?
Skal man gå i kirke hvis man kalder sig kristen?

Hilsen Angela

Man skal være en del af en menighed.

Og det skal man ikke kun være for at "få det man kommer efter", men for at kunne give til fællesskabet.

Jesus sagde at hvor to eller tre er forsamlede i mit navn, der er jeg midt i blandt dem. Så derfor : ja...man skal gå til gudstjeneste når man er kristen. Man skal dele sin glæde over Jesus med andre, ellers giver den ingen mening. Jeg synes ikke man kan sidde i sit studerekammer og for sig selv være kristen. At være kristen betyder at være end el af et fællesskab, et verdensomspændende fællesskab.

Det er svære er så at finde det sted hvor man kirkeligt hører hjemme. Men der er så mange udtryk for tro. Og et eller andet sted er hjemstedet for dit fællesskab med andre i Kristus. Det gælder blot om at blive ved med at lede.

Hvem siger det?

-At man skal være medlem af en menighed hvis man er kristen?
Iøvrigt er der rigtig mange forskellige svar på hvad det vil sige at være kristen. Se blot en anden tråd på denne side.

Hilsen Angela

Hej Angela
Biblen siger at vi VIL elske vores brødre/søstre i troen.

Så der er KUN to muligheder.
1. Du lever ikke med Jesus, og er ikke under HelligÅndens vejledning.
2. Din kirke er ikke bibeltro og er ikke under HelligÅndens vejledning.

Den, der siger, at han er i lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket.

Igen et andet sted:

..den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.

Vh André

Hej André, jeg synes tit jeg er enig med dig, men her synes jeg det er lidt forvrøvlet
Er det virkelig de to eneste muligheder? Kan det ikke bare tænkes at hun ikke har følt sig hjemme de steder hun har besøgt?

For at svare på dit spørgsmål Angela, vil jeg som indtil videre den eneste sige: nej, det er ikke en nødvendighed at være i en kirke, men det er farligt at lade være. Du kan sammenligne det med et stykke brænde i et bål, hvis du tager det ud af bålet dør ilden let ud, men hvis du lægger det tilbage vil det flamme op. I kirken skal det helst være sådan at man "varmer" hinandens tro, sådan at ilden i ens stykke brænde bliver ved med at brænde. Dermed ikke sagt at det er umuligt, men det er absolut ikke anbefalelsesværdigt. Du har brug for kirken, og kirken har brug for dig. Du har noget som du kan bidrage med til fællesskabet, men fællesskabet har også noget til dig. I kirken skulle der gerne være plads til at ens tro kan udvikle sig.
Der findes eksempler på kristne der trak sig væk fra kirken, men i langt de fleste tilfælde er kirken vores hjem. Kirke er ikke noget man gør alene, men noget man gør sammen.

Undskyld det lidt rodede svar. Min konklussion er: Nej, du skal ikke! Men det er nok dumt at lade være


-Serner

Kirke er et sted du GLÆDER dig til at komme, et sted du ELSKER at være og ikke kan få nok af! Det er dit pusterum og et sted hvor du også samledes med din familie for at være fælles om jeres tro og liv i Jesus.

Jesus ønsker at vi skal have fællesskab med andre kristne, og styrkes og stå sammen med hinanden i troen, bønnen og samværet med Jesus selv.

Man kan lære meget af biblen ud over de direkte talte kommandoer fra Jesu mund, og hele biblen opmuntrer til fællesskab og opbyggelse.

Random skriftsteder
Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab.

De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne

Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt.

De kom i enighed i templet hver dag; hjemme brød de brødet og spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet priste de Gud og havde hele folkets yndest.

etc. etc. etc.

Den, der siger, at han er i lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket.

Igen et andet sted:

..den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.

Og hvad er det Guds eget ord siger om kærligheden?
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Hvis vi kommer i en kirke med frelste oprigtige kristne, kan vi ikke lade være at elske dem, og når vi elsker dem vil alle de små ting intet betyde, men vi vil se det gode og elske at være der uanset hvad!

Jeg siger ikke at man ikke kan være træt og uoplagt. Jeg siger heller ikke at man skal kunne lide alle, og alt der sker. Men jeg siger at hvis man føler sig utilpas, uvelkommen og uelsket i en menighed, så er det fordi HelligÅnden berøring mangler ét af stederne.

Prove me wrong
vh André

Noget helt andet er at hvis man ikke bliver opbygget, opmuntret, forfrisket, rykket eller velsignet af lovsangen, så er der noget galt med lovsangsgruppen eller den lovsyngende i salen. Hvis man ikke bliver opbygget af ordet forkyndelse, så er der noget galt med prædikanten, eller med modtageren af ordet... eller måske begge parter for den sags skyld. Hvis... etc..

Gud og Guds Ord fejler ikke, og når en Åndsfyldt person deler Ordet, vil den Åndsfyldte lytter blive opbygget.

Radikalt?
vh André

Næ.. bare unuanceret..

Verden er heldigvis ikke så simpel, som du gerne vil gøre den til.

Der kanvære en million andre forhold, der gør sig gældende. Fx opvækst, kultur, traditioner, skuffelser, oplevelser, osv. osv.

Peace

Spørgsmålet går vel ikke her på om man elsker eller hader sin bror?

Spørgsmålet går snarere på om man føler sig hjemme, det kan have noget med stil eller baggrund at gøre. Man kan vel godt elske sine kristne brødre og søstre uden at føle sig hjemme i fællesskabet? Men hvad, det er i hvert tilfælde ikke viist at udelukke sig selv fra det kristne fællesskab.


-Serner

i det første tilfælde kan noget så simpelt som musikstil stå i vejen, hvis du ikke kan lide hiphop, er det ikke sikkert du er istand til at tilbe' med den musik. Musikken er jo ikke selve tilbedelsen, musikken er kun et redskab og hvis det ikke virker, så find et andet redskab

i det andet tilfælde kan det vel blot være at prædikanten taler til nogen som er et andet sted i livet end dig. Jeg må sige at der er stor forskel på hvor meget jeg får ud af en prædiken, uden at det nødvendigvis behøver at betyde at der er noget ivejen med mig, eller med prædikanten


-Serner

Spørgsmålet ER netop om du ELSKER eller IKKE ELSKER din broder!

Biblen siger det, og jeg har lige citeret det! Du VIL og SKAL elske din broder, og kærligheden VIL og KAN overkomme alle andre bekymringer og omstændigheder.

Intet argument om din søster sutsko og migræne kan ændre på det faktum at biblen siger du vil elske, og at den kærlighed vil overkomme alt andet! Intet argument kan gå imod den sandhed - medmindre du finder det i biblen.

Og finder du det i biblen, vil jeg bøje mig for det, og lære af det. Men er det bygget på menneskelig forståelse og humanisme og følelser, har det ingen plads.

vh André

Godt så , det jeg mente var: er konsekvensen af at du elsker din bror altid at du føler dig hjemme i fællesskabet?

Nej, men konsekvensen er at det ikke betyder noget når man er i den kærlighed, og derfor ville sådanne et indlæg som dette være ligegyldigt og ikke-eksisterende hvis den kærlighed var der


Jeg vil også citere mig for det andet jeg skrev:


Guds ord opbygger og det samme gør fællesskabet i troen på Jesus. Hvis der ingen opbygning er, så - ja, det fremgår af mine indlæg og af bibelen.

vh André

Kære André

Du får lige et par ord fra Siraks bog:
Kapitel 15:
v9 Lovsang lyder ikke godt i en synders mund,
for den er ikke givet ham af Herren.
v10 For lovsang skal fremføres med visdom,
så vil Herren lade den lykkes.

Pax & Bonum

Vandrer

Og du er klar over at Siraks bog ikke er en del af bibelen? Men fint vers, det kan jeg bare ikke bruge til så meget

vh André

Den er ikke i din Bibel, André

Den er langt de fleste kristnes Bibel, og Luther mente så vidt jeg husker også, at den (og de øvrige deutorokanoniske) var ganske lærerige og gode at beskæftige sig med. Omend han ikke i sin ufejlbarlighed (;)) erklærede den for kanonisk.

Mvh. Steffen

Nej, det skulle gerne være hele verdens bibel.
Men jeg kan jo ikke argumentere mod folk som ikke mener Bibelen er Guds ord.

I næste debat vil jeg inddrage et andersand blad som kilde til min holdning og som et sagligt argument, da jeg kender en fyr som mener det er en del af bibelen.

Eller lidt af koranen, for muhammed forandrede også verden, og derfor må hans ord jo også tælle ligeså meget som vores anden kendte personlighed, luther.

You see? Det er ligegyldigt hvad man har udrettet eller ikke udrettet, bibelen er bibelen, og intet skal trækkes fra eller lægges til.

vh André

Hej André,

Jeg har svaret dig i denne tråd:
http://jesusnet.dk/cafethomas/forum/ubbthreads.php?ubb=showflat&Number=90366#Post90366

Hej Andre.

Det fællesskab du taler om, det er det fællesskab jeg har med mine nærmeste, jeg har ikke brug for at komme fast i nogen menighed hver søndag og jeg tror ærlig talt ikke at Gud ville værdsætte min "indsats" hvis ikke den kom fra hjertet. Jeg kommer i kirken, blot ikke regelmæssigt. Jeg beder dagligt og har et krisent fællesskab med min familie. Det er ikke noget jeg tager til eller planlægger, det er mit liv, den jeg er som menneske. Det er i min families nærhed, i det fællesskab jeg finder der jeg er tryg, det er der jeg får, der jeg bliver ladet op.

Hilsen Angela

Hej Angela

Hvis du er døbt og tror på Guds Søn, Menneskesønnen Jesus Kristus, som din Herre og Frelser, så ér du med i en kirke: Guds Kirke!

Guds Kirke er Jesu Kristi legeme, Hans menighed her på jorden, og Han er hovedet!

Kirken er et gammelt hus, som står om end tårnene falder, skriver Grundtvig, og den er bygget af "levende sten" som holdes sammen i Helligånds enhed.

Den Kirke (bemærk det store K!) er ikke synlig, og kun Gud har tal på medlemmerne. Men de er der!
Så jeg synes ikke du skal føle dig presset til at shoppe rundt for at finde en kirke og menighed, hvis du ikke har lyst.

Men vil dog nævne, at det ikke "kun" handler om at modtage, at blive "fyldt op" - men også at om at give til fællesskabet.
Og det kan man gøre helt enkelt ved bare at komme synligt til stede der hvor mennesker samles for at lytte til Ordet og bede og lovprise Gud og deltage i den hellige nadver, hvor Jesus er vært ..

Selv ville jeg forfærdelig nødig undvære at gå i kirke (jeg er så priviligeret at have flere favoritter med gode præster i min nærhed) og sukker lidt hver søndag, når præsten siger amen og det er tid til at aflevere salmebogen og gå ud til kirkekaffen.

Så er der nemlig en hel uge til næste søndag!

kristina

Fællesskab handler - som før nævnt - ikke kun om, hvad du har brug for, men hvad du kan bidrage med.

Jeg er ked af at sige det, men selv om du kan dele alt med dine nærmeste, er de ikke en menighed. Dine nærmeste er jo kun dine nærmeste fordi du kan li' dem eller fordi det er din familie. I menigheden har vi et fællesskab med mennesker vi ellers aldrig ville have fællesskab med.

Det giver heller ingen mening at tale om at forvalte nådemidlerne, hvis ikke det sker i en menighedssammenhæng hvor man kan opmuntre og formane hinanden og hvor der om nødvendigt kan praktiseres kirketugt.

Mvh. Jalokin

Hvad er kirketugt for noget? Jeg har søgt på google om det nu og også tidligere men fandt aldrig et svar.

VH
Tau

Hej Jalokin



Ja, sandt nok, men der er mange andre måder at bidrage på end ved at gå i kirke.

Her må vi ikke binde hinanden og ringeagte dem, der vælger at bruge helligdagen på en anden måde end ved at gå i kirke.

Hvis nogen går i kirke af pligt, og ikke glad og gerne, så bliver det en lovisk handling.

Og det var jo ikke meningen!

kristina

Jeg skev vist heller ikke om at gå i kirke, men derimod om at være en del af en menighed.

Jeg ved godt at det for folk med et indremissionsk kirkesyn kommer ud på et, men det gør jo ikke sammenligningen mere sand

Kunne du ikke uddybe det lidt?

Jeg er godt klar over, at mange frikirker har en kraftig afgrænsning udadtil, hvad vi ikke har i folkekirken, hvor alle er velkomne, og hvor der ikke praktiseres kirketugt.

Men jeg er da selv en del af en menighed, hvor vi kender og hjælper hinanden og sammen deltager i kirkelige aktiviter og undervisning m.m.m.

kristina

Hvad betyder kirketugt, nu brugte du også ordet, men jeg ved stadig ikke, hvad det overhovedet er.. måske er jeg den eneste som ikke ved det, men gider nogen forklare det?

vh
tau

Jeg er nok ikke den rette at spørge .. mon ikke Jalokin vil svare, for han mener vist, at vi bør have kirketugt.

Jeg tror det er meget forskelligt hvordan det praktises, hvis det altså praktiseres.

Men det handler om, at en menigheds ledelse - eller ældste -går i rette med dem i menigheden, der lever i utugt eller på anden måde synligt lever i uoverensstemmelse med Guds lov eller den pågældende menigheds betingelser for medlemskab.

Og hvis synderne ikke er bodfærdige og ikke vil bryde med deres konkrete synder, kan de eventuelt bortvises.

Det er vel lidt hvad der svarer til ex-kommunikation i RKK, tror jeg.

Strengt taget tror jeg også, at man i folkekirken ikke må uddele den hellige nadver til udøbte, gendøbte og udmeldte af kirken. Og heller ikke til dem, der ikke regner med realpresensen af Kristi legeme og blod, men tror at brødet og vinen bare er et mindemåltid.

Men i praksis tror jeg ikke, at præsten, som som regel ikke kender alle dem, der kommer i kirke, tager ansvar for andet end at tydeliggøre hvad nadveren er og betyder
Så må hver enkelt gøre op med sig selv og stå til ansvar for Gud ...

Jeg må tage forbehold for fejl og mangler i dette svar!

kristina

Hej! Tak for svaret. Det giver mig da en idé om, hvad kirketugt er. Jeg troede nemlig, at det var så snævert som at formane dem fra menigheden/sognet, som ikke kommer i kirke regelmæssigt.

Da jeg var katolik og begyndte at søge tilbage til folkekirken, gik jeg i kirke hver søndag i et alm. landsogn, der. Der var jeg faktisk med til nadveren hver søndag, selvom præsten vidste, at jeg var katolik og dermed havde et andet nadversyn. MEN - Når det så er sagt, så er jeg meget taknemmelig for, at han lod mig gå med op, og at han ikke begyndte på at prædike løs om, at jeg skulle enten blive genindmeldt i fk, eller jeg skulle undlade at deltage i nadveren. For havde han gjort en af disse to ting, så havde jeg måske søgt væk igen og endt op uden at være en del af en menighed og uden at gå i kirke ..

Så jo, somme tider er det mere nådigt at lade et menneske begå en kirkelig "ulovlighed" end at absolut prædike om, hvad der er tilladt, hvad der er forbudt, hvad anbefalet og hvad ikke.

Jeg følte mig i hvert fald SÅ godt taget imod i folkekirken, selvom jeg officielt ikke var en del af denne, og jeg har hele tiden følt i det sogn via den præst, at jeg var lige så velkommen som alle andre kirkegængere, dåbsgæster og alverdens godtfolk, der nu måtte indfinde sig på kirkebænkene til højmesserne.

vh
Tau

Hej igen, tau



Jamen det kan da godt være, at det er sådan nogen steder!

Jeg bliver for øvrigt også ringet op, hvis jeg en gang ikke kommer til en søndagsgudstjeneste.
Men det er så ikke for at formane, men fordi der er en - præsten eller en anden - der er bekymret og tænker at jeg måske er syg ..

Godt at høre at du har følt dig velkommen i folkekirken - også inden du blev medlem.
Sådan skal det efter min mening også være.

Men som du nok har opdaget er jeg ikke spor liberal eller tolerant med hensyn til hvad der skal prædikes fra vores prædikestole ..

Det katolske nadversyn er for øvrigt ikke nær så fjernt fra det folkekirkelige som det reformerte, hvor man slet ikke tror på med realpresensen og altså ikke regner Jesu ord om at
"Dette ér mit legeme ... og blod .." for sande.

kristina

Gå i kirke: Gå til gudstjeneste søndag kl. 10 og skynde sig hjem bagefter og i øvrigt ikke have noget (åndeligt) fællesskab med andre i menigheden (udover dem man kender fra andre sammenhænge).

Være en del af en menighed: Betragte sig som en del af fællesskabet og tage aktivt del i det, uanset om man ikke kan komme til gudstjeneste.

Hmm - ja så må jeg bare tage til efterretning, at jeg ikke passer ind i din forestilling om, hvad det vil sige at gå i kirke ...

kristina

Glæder mig Men jeg vil anbefale at læse den definition i sammenhæng - mens man bruger sin sunde fornuft. De fleste Folk der er en del af en menighed, går heldigvis også i kirke

Hej Jalokin.

Jeg må her erklære mig uenig og igen bede om bibelsteder der siger at jeg som kristen skal komme fast i en menighed.

angela

Hej Kristina.

Tak for dit svar.
Faktisk har jeg været i kirke i dag. En anden her på siden opfordrede mig for nogle uger siden, til at besøge sin kirke og det var super dejligt. Jeg vil afgjort tage derhen igen. Det betyder meget for mig at præsten tør prædike det der står i bibelen, også det der er knapt så rart at høre på.
Jeg kan ikke altid holde hviledagen hellig, det tillader mit job desværre ikke, jeg tror dog heller ikke at Gud interessere sig så meget for uge dagene, men mere for den tid vi bruger sammen med Ham og hvordan.

Fortsat god søndag.

Hej Angel jeg går ud fra at det var Hejnsvig du var i kirke,

Det var min datter der læste indgangs bønnen og havde lavet dia sjovest og det var min anden datter og hindes kæreste der spillet

Hilsen Preben Amby

Hej Preben.

Ja, det var Hejnsvig Kirke. Tak fordi du anbefalede mig den. Jeg synes godt om det og glædede mig også meget over at præsten huskede de ufødte i sin bøn - det har jeg aldrig oplevet i folkekirken før.
Det var gode indslag, så du kan være stolt af din familie. Dias fremvisningen var også et hit, især hos min far der var med, han synes sådan noget teknik er fantastisk.

Hilsen Angela.

Det var da opmuntrende at læse!
I min folkekirke bliver der også bedt for ufødte ved kirkebønnen - .. skærm det ufødte liv ..

kristina

Hej Kristina.

Præsten i Hejnsvig sagde noget i retning af; "Vi beder for det ufødte barn, at det må få lov at leve og møde dig."

Jeg er dog glad for at høre, at de ufødte også bliver nævnt i andre folkekirker, for det er lidt usædvaneligt tror jeg nok.

Hilsen Angela

Hvis du allerede har besluttet hvad der er godt for dig, og hvad du ikke vil - hvorfor spørger du så om vejledning?

Din familie og venner kan aldrig overtage den plads som din meninghed har. At du får tilfredsstillet dine følelsesbehov som menneske gør ikke du bliver opbygget åndeligt eller kommer tættere på Gud. Det handler ikke om os.

vh André

Igen: Jeg skrev om at "være en del af en menighed".

JesusNet har en udmærket artikel om emnet her. God læselyst

Jeg tror dog ikke at du kan nøjes med at læse enkelte skriftsteder. Tanken om menigheden gennemsyrer heler NT (og GT), så det skal også ses i sin helhed.

Hej Angela.

Bønnen for ufødte er også en del af kirkebønnen der, hvor jeg kommer:
"Vi beder for enhver i vort sogn, for de ufødte børn, for børn og unge under deres opvækst..."

Mvh. Anne.

Hej Angela

Du skriver citat
Jeg kan ikke altid holde hviledagen hellig, det tillader mit job desværre ikke,

Jeg vil barer sige at der sker meget andet end barer om søndagen og det er for alle alder så der er både noget for din far og for dig
Vis du vil vide hvad der forgår skal du barer spørge

Hilsen Preben

Hej Andre.

Jeg startede tråden fordi jeg gerne ville have henvist nogle skriftsteder jeg kunne forholde mig til i forhold til mit spørgsmål. Kan du hjælpe mig i den henseende?
Der er lige så mange bud på hvordan en kristen skal være, som der er kristne, så gisninger er ikke det jeg søger.

Hilsen Angela.

Hej Jalokin.

Tak for henvisningen. Jeg er dog stadig langt fra overbevist om hvad medlemskab af en menighed og det at være kristen har med hinanden at gøre.
Jeg er een af de kristne der nok overlever uden en sådan menighed, eller som vælger min familie som min "menighed".
Nogle mennesker har givetvis brug for det fællesskab der findes i en menighed, hvor andre har kristent fællesskab nok udenfor og anser det for vigtigere at bruge tid med folk der endnu ikke kender kristus - det er dem vi skal nå.
Hvordan missionere man, når man sidder i menigheden med de samme mennesker hele tiden? Er det det kristendom handler om? Jeg tror vi er to meget forskellige kristne.

Hilsen Angela.

Hej Preben.

Tak. Jeg tog et kirkeblad i våbenhuset, og kan se at der sker rigtig meget i Hejnsvig kirke. Jeg ville gerne komme på søndag også, men det kan jeg desværre nok ikke nå. Jeg vil forsøge at holde mig opdateret.

Med venlig hilsen Angela

Hej AnnePande.

Det glæder mig virkelig at høre at der også i din kirke bliver bedt for de ufødte. Ingen i min familie som ellers går meget i kirke forskellige steder, har oplevet det før. Da jeg spurgte den lokale præst her i sognet hvor jeg bor, hvad hans holdning til den frie abort var, fik jeg det svar at han principielt var imod - principielt er ikke godt nok og siden har jeg ikke søgt hans kirke.

Hilsen Angela

Jeg HAR allerede postet 6 skrifsteder og ca. lige så mange indlæg. Så der er ingen gisninger her, men en masse fakta som du kan forholde dig til.

vh André

Hej Andre.

Der er ikke noget fakta over det, men fortolkning i massevis. Nogle steder i bibelen kan vi læse om bøn i fællesskab, mens vi andre steder læser at vi skal gå ind i vores lønkammer og be`.


Hilsen Angela

Du har fået versene og det er fakta. Jeg gav ingen videre fortolkning da jeg skrev dem i tidligere indlæg.

Derudover er det nævnt at hele NT er gennemsyret af fællesskabet, og mange af bøgerne/brevene i NT handler om menighederne og er skrevet til menighederne.

Så ja, vi skal søge Gud alene, og sammen med andre. Det ene gør ikke op for det andet.

Dette er ikke en diskussion, men "bibelske facts" som man kan benægte er der, hvis man har lyst.

vh André

Hej Andre.

" Så ja, vi skal søge Gud alene, og sammen med andre. Det ene gør ikke op for det andet."

TAK. Det er præcis det jeg gør. Jeg beder alene og jeg beder sammen med andre. Jeg har fællesskab med andre kristne, primært min familie. Jeg kan vælge at kalde familien "Menighed", for det er ikke tydeligt, heller ikke i de skriftsteder du har lagt frem, hvad der præcist forståes ved en menighed.
Jeg forsøger ikke at overse det faktuelle - langt fra. Jeg er kendt for at tage bibelen på dens ord, men jeg har det svært med de ting der ikke ligger lige for at forstå.

Menigheden er et sted hvor man kan mødes med ligesindede, hvor man kan bekræfte hinanden i troen på Kristus og på den måde gi og få kræfter til det missions arbejde vi som kristne ikke må glemme vigtigheden af. Det er så hyggeligt og meget mageligt at klappe hinanden på skuldrene i menigheden/familien og være salige i vores tro, men gir vi ikke af den, til dem der ingen tro har, så har den ingen mening.

Hilsen angela

Modsiger du ikke dig selv ?

Hehe, det finder jeg altså utroligt sjovt - din beskrivelse af en menighed. Du har virkelig brug for at tage i en kirke og opleve lidt af "the real deal" for jeg kan overhovedet ikke nikke godkendende til hvad du beskriver.

Hvis du er i nærheden så kom forbi http://www.viborgip.dk og oplev some real churchlife

vh André

Hej Andre.

Hvad er det du finder så morsomt? Du skriver til mig som om jeg er totalt uerfaren og aldrig har sat mine ben i en menighed! Jeg har til din oplysning været kristen hele mit liv og er kommet i flere og meget forskellige menigheder. Med de erfaringer i bagagen har jeg valgt ikke at tilhøre nogen bestemt menighed. Jeg ville gerne vide noget om hvad bibelen konkret siger om det at komme i en menighed og det siger den tilsyneladende ikke noget entydigt om, men man kan jo få det ud af bibelen som man vil og synes man som du at det er herligt at komme i en menighed, er det naturligt at du vil udlede af bibelen, at det også er en nødvendighed - sådan læser eller oplever jeg do ikke de nævnte skriftsteder.

Hilsen Angela

Hej Jalokin.

Hvad mener du med at jeg modsiger mig selv? Jeg ironisere lidt over menigheden og hvem den er til for at tjene. Da jeg var yngre kom jeg i samme menighed alle ugens dage og lavede alt muligt forskelligt der. Det var dejligt at være sammen med andre kristne, men jeg udrettede ikke så meget. Som voksen har jeg ikke samme behov for at være sammen med folk der tænker ligesom mig, som jeg havde dengang. Jeg ser udfordringen og glæden ved at være kristen, mit i et virvar af ikke kristne - det er her jeg kan gøre en forskel.

Hilsen Angela.

... det var dog en farlig holdning


Din holdning til en menighed. Jeg kan slet ikke forholde mig til din beskrivelse af en kirke, og det er da tragisk du har været ude for så mange dårlige oplevelser, at du hellere vil lade din tid med familie og venner gøre op for din menighed.

vh André

Hej Angela,

Jeg håber, at andre kan give dig et bibelsk svar. Jeg kan kun svare personligt.

Nogen kan nok nøjes med Jesus derhjemme og alene. Jeg kan ikke.

I min kirke (som er en YES! kirke! men jeg må jo ikke reklamere, med mindre du sender en mail til mig og beder om navn og sted) siger de at der er tre forudsætninger for et godt kristenliv:

1. Læs i bibelen
2. Bed
3. Vær med i et kristent fællesskab.

Jeg kan tydeligt mærke forskel på perioder, hvor jeg er aktiv i det kristne fælleskab og hvor jeg ikke er. Når jeg "glemmer" at komme op osv. så tørrer jeg langsomt ud.

Og bibellæsning rejser så mange spørgsmål hos mig, at jeg skal og må diskutere det med nogen.

Men sådan er jeg. Sådan er det for mig.

Håber du finder den kreds af glade mennesker som du kan føle dig inkluderet i !

KH
Anne Mette

Hej Anne Mette.

Jeg synes allerede jeg følger den opskrift på det gode kristenliv som du her lægger frem.
Jeg kunne dog godt tage bibelen frem lidt oftere!
Det kristne fællesskab har jeg primært med min familie og det har jeg det rigtig godt med, hvem kan hamle op med dem?
Vi beder sammen, læser sammen, synger sammen og diskutere lystent alverdens spørgsmål med hinanden.
Det vigtigste må vel være at vi hver i sær føler at vi er det rigtige sted.

Hilsen Angela

Hej Andre

Jeg synes da absolut ikke at det er tragisk at jeg vælger min familie som menighed, jeg er bare så heldig at være blevet velsignet med en familie, der er helt fantastisk.

At man kan få det ud af bibelen som man vil, er da sandt. Hvorfor tror du der findes så mange forskellige kirkelige retninger der alle bekender sig som kristne.? De kan ikke alle have fundet den endelige sande tolkning af bibelen og dog er de hver i sær overbeviste om at de har.

Hilsen Angela

Yes. Tak Gud for det

Men det er jo ikke alle der har det sådan - desværre. Og dem skal kirken også være noget for. Hvis alle, der har det som dig, blev væk fra kirken, hvem skulle så opmuntre de andre? Hvem skal være forbilleder for, hvordan man lever et gudfrygtig familieliv? Hvem skal lukke den familieløse ind i sin familie?

1) Der er ingen grund til at gå fra den ene grøft til den anden.
2) Hvis menigheden kun handler om at få sine behov dækket, hvem skal så hjælpe med at dække dem, hvis folk kun er der for at få sine behov dækket? Nævn eet sted i Bibelen, hvor menigheden beskrives som et sted der er til for at man selv kan få sine behov dækket!

Hvordan missionerer man, hvis man sidder med sin familie (med de samme mennesker) hele tiden? Er det det kristendom handler om?

Hej Jalokin.

"Hvis alle, der har det som dig, blev væk fra kirken, hvem skulle så opmundre de andre?"

Godt spørgsmål Jalokin.
Men jeg går jo faktisk af og til i kirke og betaler også mit medlems kontingent, så....
Iøvrigt kan jeg godt være noget for andre, uden at komme fast i en menighed, det er jo ivirkeligheden de færeste trængende der finder derhen.
Hvilket leder mig til spørgsmålet om hvordan du missionere?

Hilsen Angela

Hej Jalokin.

Jeg kan af gode grunde ikke svare på dine spørgsmål om hvad bibelen siger om menigheden, for den siger ikke noget der ikke kan tolkes på mange forskellige måder. Det lyder meget, meget helligt at sige at man ikke skal komme i en menighed for at få sine egne behov dækket, men jeg tror det er forkert, simpelthen.
Jeg tror at de fleste der opsøger en menighed, gør det for fællesskabet, fordi de har brug for at være sammen med andre kristne - en tryg base. Tør du vrikelig påstå at dette ikke er sandt eller iorden for den sags skyld, jeg gør ikke, det lader jeg Gud om at dømme.

Hilsen Angela.

Hej Jalokin.

Jeg synes det er ærgeligt at du åbenbart ikke har lyst til at besvare mit spørgsmål om missionering :-(

Jeg er sammen med min familie, men ikke mere end de fleste andre er det, hvilket giver mig masser af tid og plads til at møde andre mennesker der ikke ser på verden med samme øjne som jeg og det er spændende og en stor udfordring.

Hilsen Angela

Angela du har jo besluttet dig. Det er kedeligt, for du går glip af meget godt. Du behøver ikke forsvare dig mod dette, der er ikke et angreb.

vh André

Hvilket spørgsmål?

Det er vel ingen modsætning i at være en del af en menighed og så missionere? Forhåbentlig tværtimod! Hvis du føler at menigheden er spild at tid, ja så er der enten noget galt med dig eller med menigheden. Sandsynligvis begge, eftersom ingen er perfekte

Hej Jalokin.

Mit spørgsmål gik på hvordan du missionere?
Da jeg kom fast i en menighed, missionerede jeg slet ikke, for alle de mennesker jeg omgav mig med, havde allerede mødt Jesus.

Hilsen Angela

Hej Andre.

Alle mennesker går glip af noget, også du - men hvad du ikke ved i den henseende, har du ikke ondt af.

Angela

Du har ret. Forskellen på os er at jeg ikke ved hvor og hvad jeg går glip af - mens du ved både hvad og hvor du går glip af det.

vh André

At være en del af en menighed er ikke at overvære en ugentlig forelæsning en gang om måneden. Det er at være en del af et fællesskab, hvor man kan opmuntre og formane hinanden til at leve som Jesu efterfølgere - hvilket indebærer at man er et vidne i hverdagen. Hvis ikke man er en del af et fællesskab, hvordan kan man så have den dybe tillid til hinanden, der er nødvendig for at betro sig, opmuntre og formane?

Men menigheden som fællesskab driver forhåbentlig også mission som fx. lokalradio, børneklub, ungdomsarbejde, alfa-kurser, fængselsbesøg osv.

Hej Andre.

De ting man gerne ville, er man gået glip af, de ting man ikke vil, har man bevidst undgået - altså er der en stor forskel.

Hilsen Angela

Hej Jalokin.

Skal vi ikke bare blive enige om at din menighed er meget vigtig for dig og det missions arbejde du udfører, mens min menighed/familie er det samme for mig. Lad os være glade for det vi har og det vi er istand til at give og holde op med at formane hinanden eller være bedrevidende.

Tak for snakken.
Hilsen Angela

Fra min side handler dette emne om teologi; hvad du gør er helt op til dig, men når du påstår at Bibelen ikke siger noget om menigheden, må jeg reagere!

Hej Jalokin.

Jeg har forsøgt at finde entydige svar i bibelen, men det er ikke lykkes. De bibelsteder du har lagt frem, kan som så mange andre tolkes på flere måder, hvilket jo også er grunden til de mange forskellige kristne grene. Det er okay at du reagere, men vi bliver nok ikke enige om hvem af os der har den mest rigtige tolkning og det kan jeg godt leve med.Tak for snakken.

Hilsen Angela

Uenighed er ikke en undskyldning for ligegyldighed. Der er ganske rigtigt uenighed om meget, men lige præcis mht. menighedens betydning får du meget svært ved at finde nogen, der begrunder dit synspunkt.

Hej Jalokin.

Hvem har talt om ligegyldighed?

Hvad flertallet mener om en sag, er ikke altid det rigtige.

Jeg tror vi er nået så langt som vi kan med denne diskution og jeg vælger derfor at takke af her.

Hilsen Angela.

Jeg siger blot at det faktum, at der findes mange forskellige meninger om en sag ikke er ensbetydende med at den er mindre vigtig, eller at det er mindre vigtigt at finde frem til det rigtige.

Jeg tror jeg har det lidt som Angela...
Jeg ved det er vigtigt at være en del af menigheden og give til meningheden istedet for at komme for en YES oplevelse, men...
Flere ting gør bare, at jeg ikke føler den store interesse i at komme i kirken. Først og fremmest: Det er altså lidt gammeldags, og ja! Nogle ting skal være traditionelle, selvfølgelig, men generelt synes jeg nogle ting er out-dated.
Og så til det med at give.. For jeg mener at jeg i min kirke slet ikke kan give. Ihvertfald føler jeg at fx. i min IMU-forening, der kan vi give hinanden støtte, hjælp, des lige, men i kirken kan man.. sidde på bænken og lytte.

Så.. jaeh.. Jeg vil egentlig gerne høre folks tanker om dette.

Mvh. Benny

Kirke er ikke "folkekirke"? Vælg en frikirke hvis du ønsker at være en stor del af hvad der sker. Det kunne lyde som om det passer bedre til dig.

vh André

Hej Benny

Her i sognet har de unge valgt at gå til en nabo sogn hvor de kan få log at væder en del af gudstjenesten,
Hvilket jeg syndes at det er fin så kan vi gamle gør den kamp der er nødvendig for at få at få evangeliet tilbage til vores sogne kirke
Der er intet til hindrer for at en præst kan lave gudstjenesten på en anderledes måde og det er der mange IMs præster der gør hvis du gerne vil have hjælp til at finde en i det område du bor i så vil jeg gerne hjælpe, men ellers vil de vædrer en god ide at spørge jeres missionær de ved hvor de troner Præster er hende

Hilsen Preben Amby

Hov hov, skær nu ikke folkekirken over én karm
Jeg synes nu fx der er en ret lækker valgmenighed på Koldingegnen, -altså bare som eksempel...


-Serner

Hej André,

Folkekirken er ikke kirke, skriver du???
Det må jeg sige er en overraskelse!
Den er nemlig min navlestreng til Guds rige.

I den blev jeg døbt, i den blev jeg af Guds nåde ved et under omvendt til kristen tro og vendte tilbage til min dåbs nåde.

Og i den modtager jeg stadig Ordet og den hellige nadver,
hvorved jeg bevares og styrkes i troen på mine syndernes forladelse.

Så jo, min kirke er den syndige evangelisk-lutherske folkekirke og ingen anden, og jeg insisterer på at kalde den kirke ... !

kristina

Hej Kristina
Jeg synes, du farer lidt i flint uden grund her...

Det er altså overhovedet ikke det samme at sige, at kirke ikke er lig folkekirke som det er at sige, at folkekirken ikke er kirke overhovedet. Det, André jo rent faktisk skriver, er blot, at der er mere i Kirken, end folkekirken. Havde han vendt ordstillingen som du gjorde, var jeg også fløjet op

Og hvis man bliver væk, fordi man ikke synes, man bliver fyldt i folkekirken, synes jeg da, at det er et helt fair forslag at prøve nogle andre kirker, før man siger, at kirke slet ikke er noget for mig. Specielt synes jeg da, at det er naturligt, når nu André selv kommer i en pinsekirke.

OK, jeg skal da ikke udelukke, at jeg efterhånden har udviklet en vis overfølsomhed over for den omfattende folkekirke-kritik, som med og uden god grund hagler ned over os fra mange sider. Jeg er i øvrigt selv en af kritikerne!

Og når der i indlægget stod "kirke er ikke "folkekirke"," så kom jeg altså til at læse det som en generel nedvurdering.

Bortset fra det: Jeg regner heller ikke selv folkekirken for Guds Kirke.
Det er der heller ingen frikirker der er - eller noget specifikt trossamfund overhovedet.

Når jeg alligevel ikke kunne drømme om at forlade folkekirken, skyldes det det, at dens definerede tros- og bekendelsesgrundlag er i overensstemmelse med Guds Ord (Bibelen).

Guds Kirke er ikke en verdslig organisation, hverken folke- eller frikirke, men den hellige almindelige kirke = Guds menighed i verden = Guds folk = Jesu Kristi legeme.

Det er den, som vi bekender troen på, når vi ved hver gudstjeneste synger den apostolske trosbekendelses sidste led:

Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv.

Og den Kirkes medlemsskare består af dem, som kender Kristus og er kendt af ham, og jeg tror de findes i - og sikkert også udenfor - alle kristne trossamfund.

kristina