”Illusionen om Gud”.
En Richard Dawkins, som har skrevet bogen ”Illusionen om Gud”, opfordrer til at pille religionen ned fra dens piedestal og opfordrer ”skabsateisterne” til at træde frem.
Han påstår f. eks. at religion er blændværk og bedrager menneskeheden og fylder folk med løgn. Religion bilder folk ind, at det er i orden at tro på noget, selvom der ingen beviser findes. - Han kan ganske vist ikke bevise sin påstand, men mener, at Guds eksistens er meget usandsynligt.
Antallet af ”bekendende” ateister er hastigt stigende i Norden. F. eks. 76.000 i Norge, og drejer sig generelt om bedre uddannede mennesker.
Desuden har jeg set en lektor i religionshistorie har udtalt: ”Religionerne produceres, udvikles og dør i menneskelige fællesskaber”.

De så, hvad de ikke før havde kunnet se.
Guds eksistens kan ikke bevises, selvom nogle har forsøgt på det. Anselm forsøgte det ad filosofiens vej. - Men Guds eksistens kan vises, opleves.
Selma Lagerløf viser i sin legende ”Den hellige nat” noget om, hvad der sker: Julenat er der en hyrde, som passer får ude på marken uden for Betlehem. En mand kommer for at låne ild fra hyrdens bål til at varme sit barn og kone ved, men hyrden er sur og gnaven og jager manden væk. Hyrden fortryder imidlertid og giver manden et fåreskind til at varme barnet med.
”… men i samme øjeblik han viste, at også han kunne være barmhjertig, blev hans øjne opladt, og han så, hvad han før ikke havde kunnet se, og han hørte, hvad han før ikke havde kunnet høre.”

Sådan er det med troen på Gud. I troen – i åbenhed over for Gud får et menneske en ny dimension at se og opleve - vi kan sige se i ånden med troens øje, en dimension, som ellers ikke er synligt. Tro i betydning overbevisning og tillid, som kommer udefra.

”Beviser”.
Kan Gud ikke bevises, så kan menneskers åndelige oplevelser, og hvilken betydning og indflydelse de har haft for den pågældende, iagttages. At der er foregået noget, kan ikke benægtes.
For nogen kan hændelsen være noget, der sker lige på èn gang og for andre kan det ske lidt efter lidt.
Undertiden er sagen forsøgt underløbet ved at kalde trosoplevelsen, troslivet for noget, der sker på det rent psykologiske plan. Udenforstående kan endda finde på, at kalde troende for naive.
1. Selvom billedet ikke er entydigt, så fortæller kristenhedens historie om mennesker, hvis liv har været på en måde, som det kun kunne lade sig gøre, fordi der var en Gud, der gav dem kraft.
Det er rigtigt, at vi mennesker producerer tanker, ideer og også religion. Min påstand, som bekræftes i det uendelige af mennesker, der tror på Gud, Kristus, er: Det er Gud, som ”producerer” kristentroen. En åndelig virkelighed, et kraftfelt, hvis virkninger også kan måles med naturvidenskabens instrumenter, for kraftfeltets udslag i og mellem mennesker er ganske tydelige.

Et eksempel er:
Rosa Warmer.
2. Jødinden Rosa Warmer blev født i 1909 i Ungarn. I de første 30 år af sit liv levede hun for at blive populær og opnå berømmelse bl.a. gennem sin kunst. Hun var oprørsk og destruktiv og eksperimenterede med spiritisme og det okkulte. Efterhånden oplevede hun, at disse ting tog magten over hende. Midt i tidens gru sidst i trediverne og med tanker om selvmord giver hun sig til at læse i Bibelen. Fortvivlet læser og læser hun deri, men det læste siger hende ikke noget. Det var ligeså mørkt for hende, som det var det for Lagerløfs` hyrde.
På et tidspunkt læser hun i Det nye Testamente om Nikodemus, som skulle fødes på ny, og i sin fortvivlelse længes hun efter, at det må ske for hende. Efterhånden får hun øje for, hvor barmhjertig Gud egentligt har været imod hende. Hvordan han havde beskyttet hende på afgrundens rand under de forfærdelige ting, hun havde gjort – også spottet Gud.
Hun vidste nu, hvad hun skulle gøre, nemlig give sit hjerte til Messias, til frelseren. Hele sit liv, så værdiløst som det var.
Der var kommet noget helt nyt ind i hende, og hun blev fyldt af glæde og følte sig så let. Efter så mange år med uro og længsel havde hun fundet fred.
Hun kunne simpelthen ikke lade være med at le højt af glæde og lettelse. –
Fra den dag af var hun en bekendende kristen.
Som jøde blev hun sendt i koncentrationslejr og led forfærdeligt meget sammen med mange andre. Den måde hun ofrede sig for sine medfanger i lejren og den måde hun var til opmuntring for dem på med sit tros- og kristenliv igennem flere år, er et ”bevis” på Guds eksistens. Et ”bevis” blandt mange tusinder, som kirkehistorien beretter om. I det små og i det store.

En verden uden Kristus.
3. Den tyske forfatter Heinrich Böll siger: ”En verden uden Kristus ville få selv ateister til at længes efter Kristus”. Han kan ikke forestille sig en verden uden og fortsætter: ”Jeg overlader til mine medmenneskers fantasi at forestille sig en verden, hvor Kristus ikke har været.”
Så er det meget mere positivt at forestille sig en verden, hvor Kristus er overalt.

4. I øvrigt mener jeg, at der findes en meget større fare for kristendommen og for mennesker end ateismen - nemlig overtro og ligegyldighed - ikke mindst i Nordeuropa.
I mødet med Kristus kan vi få at se, hvad vi ikke før har kunnet se.

Med venlig hilsen og godt nytår joen