Ved ikke lige hvor eller hvordan jeg skal begynde, men prøver :

Vi er to voksne midt i 30érne, som har kendt hinanden i nogle år. Er enig om vi er til for hinanden - skabt for hinanden - styrker hinanden - vil gøre alt for hinanden.
Vi er begge fraskilte med hver børn....

Og så kommer " problemerne" ( har det dårligt med at kalde det problemer, for problemer er til at blive løst - og det kan styrke i stedet for splitte ). Han er fra Indre mission og jeg er ateist !! Kan det passe, at vi ikke kan og ikke må danne par ? Jeg er åben - vil gerne møde Gud. Vil mærke varmen, roen, kærligheden, sammenholdet.
Hans familie vil ikke møde mig / har ikke lyst - de har rådet ham til at stoppe forholdet.
Han har i den tid vi har været sammen - og mange år før, været tvivlende på sin tro - jeg vil gerne støtte ham, og hjælpe ham til at finde vej igen ind i troen igen - " jeg vil gerne med "
Hvis jeg bliver troende, er der nogle i min familie som vil " slå hånden af mig " , samme familie medlemmer har også rådet mig til at stoppe forholdet - de mener bla det går ud over mine børn !

Er der nogle håb tror I - eller ville det være bedst hvis vi stopper nu ?

Kære du!

Tak for dit spørgsmål! Jeg sidder og glæder mig over dit ønske om at møde Gud. Og jeg kan kun råde dig til at fortælle ham det, at du gerne vil tro på ham, bede om hans hjælp til det, og søge ham de steder hvor du kan møde ham, i bibelen og det kristne fællesskab, til vejledning og støtte, forkyndelsen af Guds ord, og bøn /bønsfællesskab med andre.
Som du gerne vil mærke Guds kærlighed i dit liv, længes han efter at få lov til at overøse dig med den og hans kærlighed til dig er ufattelig stor og evig!
Og det er med det gemt i hjerte og tanker, du skal høre/læse det næste som jeg nu må skrive til dig. Som jeg næsten kan forestille mig vil få dig til at mene, at nu - modsiger jeg mig selv.

Når du spørger om der er håb for din kæreste og dig, eller om det vil være bedst at I stopper nu. Så ville jeg ønske at jeg kunne skrive til dig/jer, at selvfølgelig er der håb. Men hvis jeg gjorde det, ville jeg give jer vejledning imod det som Gud siger i sit ord og dermed vildlede jer og det ønsker jeg ikke at gøre! Selvom det ville være enklere og ”sjovere” i denne situation.

Jeg vil råde jer til at stoppe. Ikke fordi han er kristen og du ikke er det(endnu). Der er ægteskaber, som er gode og velfungerende selvom den ene er kristen og den anden ikke. Det kan være svært men ikke umuligt!
Grunden til at jeg råder jer til at stoppe er pga. det Jesus siger om at fraskilte ikke kan gifte sig igen uden at begå ægteskabsbrud.
I Lukas evangeliet kap. 16;18 siger Jesus sådan her: ”Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde begår ægteskabsbrud.” I Matt. 19;9 siger Jesus: ”Den der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud” De ord bliver af nogle forstået som om at Jesus her åbner op for at der er nogle fraskilte som må gifte sig igen. Hvis ægtefællen har været utro, eller de er den ”uskyldige” part i at det kom til en skilsmisse. Du vil kunne møde kristne, også blandt dem som har læst teologi som vil sige at, er baggrunden for jeres skilsmisse dette så er det i orden Og du vil finde nogle med den samme baggrund som siger at det ikke er tilladt, netop med henvisning til det Jesus siger i Lukas 16. Hvor Jesus siger ENHVER som lader sige skille. Det er ordet enhver, gør det svært at give undtagelser.
Og jeg kan heller ikke læse det anderledes, end at det ikke er tilladt.
Jeg har fuld forståelse for at det kan være svært at rumme, også fordi I ikke er ældre og tanken om at skulle leve alene resten af livet virkelig må være tung og svær. Jeg er klar over at mine ord her kan så nemt komme til at lyde letkøbte og livs/glædes kvælende. Og fremstille Gud som meget lidt kærlig, når han kan sige sådan. Men grunden til at han siger det, er jo netop for at forhindre at skilsmissen finder sted, for at opmuntre til at kæmpe for ægteskabet.
Du kan indvende at det er lidt sent at komme med det nu, og jeg kan ikke vide hvor meget I hver især har kæmpet for jeres ægteskab før I blev skilt og det kan du have fuldstændig ret i.
Men stadig må jeg svare det som Jesus siger, hvor lidt jeg så i jeres tilfælde har lyst til at gøre det.
Jeg vil gerne opmuntre dig til at kontakte mig personligt via hjemmesiden her, så vi kan ”tale” lidt mere sammen om det.

De kærligste hilsener og tanker (selvom de måske er svære at få øje på i mit svar)
Susanne K