Inspireret af en noget ophedet debat om tungetale i en anden tråd, tænkte jeg at jeg ville starte en hel ny tråd om dette emne. Her vil jeg komme med nogle påstande som I gerne må skyde ned hvis de ikke holder. Udgangspunktet er 1.kor. 12-14.

Tungetale er nok et af de underligste, men også skæggeste fænomener jeg kender til. Det er da noget mærkeligt noget, det der med at tale et sprog som man ikke forstår. men ikke desto mindre er det bibelsk, og det er også ret skægt. Jeg tror at jo mere intelektuel man er, jo sværere er den at tage imod, da man jo på en eller anden måde slår "hjernen fra". Vi vil jo så gerne analysere, men det går ikke at lave analyse på sin tungetale.

Først tror jeg det er vigtigt at skelne mellem to typer af tungetale: den offentlige, profetiske, og så den private.

Med fare for at blive udråbt som kætter vil jeg vove at komme med den uhyrlige påstand at tungetalens nådegave er den eneste nådegave (udover frelse selvfølgelig), som er for alle kristne. Når vi taler om den private version vel at mærke. Denne nådegave er den eneste af dem alle sammen, som ikke er til fællesskabets opbyggelse, men istedet for den enkeltes opbyggelse. Alle de andre handler om hvad man kan bidrage med til fællesskabet, men denne handler om hvordan man selv kan blive bygget op. Skriftsted: 1.kor.14:5: "Jeg ser gerne at I alle taler i tunger".

Den offentlige og profetiske derimod er ikke for alle. Det er den hvor én stiller sig op i menigheden og siger "Jeg har en tungetale", her bør der helst følge en udlægning med, fra personen selv, eller fra én i forsamlingen. Det er denne type tungetale Paulus taler om i 1.kor12:10. Det passer fint med konteksten, som jo på dette sted netop handler om menighedens opbyggelse (altså ikke den enkeltes), hvordan vi alle er forskellige lemmer på legemet.

Nå, nu bliver det spændende om jeg bliver stenet, hæhæhæhæhæ ;-)
Glædelig Alliancebedeuge og Guds rige velsignelse og fred til jer!


-Serner

Jeg tror nu de fleste vil lade stenene ligge for vel er det kontroversielt, men det mest kontroversielle er dybest set at intellekt skulle være en hindring

Kætter!
Spøg til side: Paulus siger jo netop i 1. Kor. 12,28-30:

Her står det jo sort på hvidt, at det ikke er alle, der får nådegave til at tale i tunger, ligesom det ikke er alle, der kan helbrede eller profetere.
Med mindre der virkelig er en skarp opdeling af de to forskellige slags tungetale, som du taler om. Men sådan en opdeling mener jeg bare ikke, at jeg finder i NT. Tværtimod ser det ud til at være to forskellige brug af den samme nådegave, som f.eks. i 1. Kor. 14,27-28:

Her er der da helt tydeligt tale om den samme nådegave, som imidlertid kan bruges på de to forskellige måder, som du også taler om, nemlig enten offentligt i menigheden, hvor der skal være en tolkning til, eller privat i den enkeltes samtale med Gud. Men der står da ikke noget om, at i det tilfælde, hvor det er privat, så er det pludselig alle, der kan få nådegave til at tale i tunger.

Du citerer Paulus for at sige: "Jeg ser gerne at I alle taler i tunger", men det betyder vel ikke, at det så også er muligt for alle at tale i tunger – eller hvad? Det synes jeg i hvert fald ikke, man kan sige ud fra det vers alene.

mvh
Nikolaj

Konteksten i kapitel 12 er jo netop (som jeg skrev ) menighedens opbyggelse, nådegaverne i funktion i menigheden. Dér er det ikke meningen at vi alle skal komme med offentlige og profetiske tungetaler.


Hvis ikke vi kan blive enig om to forskellige typer af tungetale, så kan vi ihvert tilfælde blive enig om to forskellige brug. Til fællesskabets opbyggelse er det kun nogle der skal bruge sin tungetale. Mens vi alle kan modtage en tungetale til privat brug.

Dette giver også mening i det billede jeg har af Gud (ved godt dette ikke er et bibelsk argument, men det er værd at overveje alligevel). Gud er en gavmild Gud, han ønsker ikke at blot nogle få skal velsignes med dette meget brugbare redskab, nej han ønsker at dele det gavmildt ud, til enhver der vil.


-Serner

Takker! Så vil jeg lade vær med at dukke mig mere Tillykke med indlæg nr 16000 i denne kategori!


-Serner

Hej Serner,

Jeg ved ikke om det er rigtigt at alle kristne kan komme til at tale i tunger. Som du siger skal de i hvert fald ikke alle tale i menigheden, men når nu Paulus ønsker at alle skal bruge det i det personlige andagstliv, må vi da gerne slutte os til ham.

Jeg tror dog ikke at det for alle er gavnligt at få tungetalen "nu". Jeg tænker for eksempel på mine efterskoleår, hvor en tungetale ville have gjort mig meget stolt. For andre vil den måske føre til anfægtelse - "er det virkeligt eller faker jeg?" (fx kan jeg lave en okay parodi på kinesisk, som jeg ikke vil betegne som tunger ) en overvejelse som for mange vil fjerne fokus fra bønnen. Nok også for mig selv...

Gud giver til hver enkelt som Han ser det gavner os. Alt hvad der er af kærligheden og øger vores kærlighed til Ham er af det gode, og det skal vi stræbe efter.

Personligt tror jeg at jeg - i hvert fald på nuværende tidspunkt - har mere ud af meditativ bøn og bøn i billeder. Jeg er slet ikke sikker på at jeg egner mig til at bede uden min forstand...

Mvh. Steffen

Hej serner!
Tak for en seriøs beskrivelse af tungetalen. Det var på sin plads og du magter det - at få alt det prestigefyldte pillet af, så ingen skal føle sig andenrangs, for det er der ingen der er. Tusind tak - ingen sten herfra.

HK Møller

Jeg er helt enig med dig Serner

Her er en smule jeg skrev i den anden debat, om tungetale, som jeg håber kan hjælpe andre til en dybere forståelse for tungetale

Tungetalen er blandt andet:
1. Et tegn som følger en kristen - mark 16,17
2. En opfyldt profeti - Joel 3,1
3. At tale om Guds storværker og lovprise Gud - Apg 2,11
4. ... men også en evne til at tale andre sprog - Apg 2,4
5. Uforståelig for mennesker - 1 kor 14,11
6. ... men det kan tolkes - 1 kor 14,13
7. Tungetalen opbygger den der taler - 1 Kor 14,4

Tungetale i APG:
Tungetalen er til for menneskers skyld, og er evangeliserende. Det er en gruppe som modtager den som tegn på Andens udgydelse, og hører starten i livet med Ånden til.

Tungetale i Korinth:
Her er det en bøn, taksigelse og lovsang til Gud. Det er en individuel gave som gives den enkelte kristne og som fortsætter resten af dit kristenliv. Det er til opbygning for dig selv, og også for din meninghed under rette forudsætninger og ved tolkning.

Tungetalen kommer ikke ved dåb under vand, men som et tegn på at HelligÅndens fylde. Man kan selvfølgelig blive døbt med HelligÅnden og få tungetale under sin dåb, men dette er ikke betingelsen. Betingelsen for Guds gaver er tro, og i APG bliver tungetale et tegn på Åndens udgydelse over en gruppe, og kan også gives ved håndspålæggelse.

Det er vigtigt at se forskellen imellem apg-tungetale og korinth-tungetalen. Men der er så meget mere at lære om det. Læs selv mere om HelligÅnden og tungetalen i Biblen.

Det er en uundværlig gave til dig, og den er gratis! At sige nej tak, er dummere end at sige nejtak til 100 mio. og et langt liv.

1000 tak!
Du har helt ret og det er supervigtigt at tungetale aldrig skal forbindes med om man er en god kristen eller ej. Nådegaver (inkl tungetale) siger intet om vores åndelighed. Nej nådegaver siger en masse om giveren, som giver gavmildt og rundhåndet ud af gaverne til dem der vil, og ikke til dem der fortjener det. Du kan have modtaget mægtige nådegaver og stadig leve enormt umodent og uåndeligt. Derfor 1.kor 13, midt imellem de to nådegavekapitler.
Derimod kan åndelighed måles på frugterne (Gal.5). Frugterne er langt vigtigere end gaverne, men det er da meget skægt med de der gaver


-Serner

det synes jeg nemlig også

Jeg ser din pointe, men tror egentlig det gælder alle gaver og ikke kun er relevant for efterskoleelever, men egentlig også mig selv. Når Gud giver af sine dejlige gaver, kan det være en let fristelse at tænke at nu er man blevet noget stort. Derfor er frugterne også vigtigere. Men når nu Gud ønsker at give, så synes jeg at det ville være ærgeligt at skulle vente på at man bliver voksen. Gud ønsker at bruge os alle, både børn, unge, voksne og gamle. Egentlig tror jeg godt at børn og unge vil kunne have en sund forståelse og indgang til nådegaverne, hvis de samtidig får en god undervisning deri.

Hveem af os ville også tro vi egnede os til det? Måske er det netop dem af os der bruger megen tid på at bruge vores forstand, som vil have mest ud af at modtage en gave hvor vi ikke behøver at bruge den? blot en tanke.

Men tak for et godt indlæg, det satte nogle tanker igang


-Serner

Hej André


Jeg er stort set enig i dit indlæg, men:

Jeg er ikke sikker på at jeg nødvendigvis ser en forskel på tungetale i Apg og i 1.Korintherbrev.

Når du skriver at tungetale er et tegn på åndsfylde, er det vigtig for mig at understrege at det ikke er tegnET, men et ud af flere af slagsen (ikke at du skrev andet).

Til sidst er tungetale vel ikke uundværligt. Man kan sagtens leve et dejligt kristenliv uden at tale i tunger. Men tungetale er dog et rigtig godt redskab, som på mange måder kan være med til at styrke vores relation med Kristus.


Nå, men egentlig var jeg ellers meget godt enig med dit indlæg


-Serner

Forskellen på kor. og apg. kan måske ikke ses i den danske, men ses tydeligt i den græske.
I APG. er det forståelige for dem som lytter, hvor det i kor. er uforståeligt.

... men jeg tror jeg lige vil genoverveje denne holdning.

Og ellers er jeg stadig bundenig med dig - gaven er ikke tvang, eller uundværlig - men den er uvurderlig.

vh André

Hej igen Serner

Ja, men det forudsætter jo så, at tungetalens nådegave er én ting i menighedslivet og en anden ting i privatlivet – hvilket jeg, som jeg gjorde rede for i mit foregående indlæg, ikke er enig i. Det understreges jo også af, at Paulus i 1. Kor. 12-14 springer frem og tilbage mellem at tale om tungetale i privatlivet og i menigheden uden at opstille nogen klar distinktion mellem disse to ting. Og hvis nådegaven er én og den samme uanset sammenhæng, så må ordene om, at nådegaven ikke er for alle i menigheden, også gælde i privatlivet.

Ja, selvfølgelig kan hvem som helst modtage en tungetale, for "Vinden (og Ånden) blæser hvorhen, den vil," men det betyder jo ikke, at Gud så også giver tungetale til alle. Da slet ikke, når Paulus mere end antyder, at det ikke er alle, der får nådegave til at tale i tunger og i den sammenhæng ikke gør nogen forskel mellem tungetale og andre nådegaver.

Måske går jeg for vidt i min lidt stereotype, typisk lutherske og ganske ukarismatiske nidkærhed på dette felt. Men det er altså vigtigt for mig at gå i en stor bue uden om den tankegang, hvor det bliver selve kendetegnét på en sand åndsfyldt kristen, at man taler i tunger. Den tankegang har i tidens løb lagt enorme byrder på stakkels kristne mennesker, der – bevidst eller ubevidst – har måttet ty til at fremkalde "tungetale" ved selvsuggestion for at overbevise sig selv og andre om, at man er en god kristen. Det er jo ganske forfærdeligt og uevangelisk, foruden at være psykisk skadeligt. Derfor går jeg nok lidt i baglås, så snart jeg bare læser ordene: "tungetalens nådegave er for alle kristne." Ikke desto mindre mener jeg altså oprigtigt, at jeg har apostlens ord på min side.

mvh
Nikolaj

Hej,

Jeg kan tydeligt huske, da jeg oplevede åndsdåben. Det var på det vi (i Apostolsk Kirke) kalder for en 'overhørings-lejr' (når vi nu ikke bliver konfirmeret og får en masse gaver, så bliver vi 'overhørt' ..... og får en masse gaver). En af aftnerne talte prædikanten om at blive døbt i Ånden, og indbød alle der ville modtage Åndens dåb til at komme frem. Jeg gik frem. Der var noget mystisk og fantastisk over tungetalen som blot kunne vælde frem.

Der blev bedt for alle der gik frem, men hvis man ikke oplevede at tungetalen brød frem, kunne man evt. hjælpe det igang ved blot at tale uforståeligt. Nu knap tyve år efter taler jeg blot stadig uforståeligt.

Jeg har igennem mit kristne liv talt en del i tunger, og jeg kan som sådan tale i tunger på 'kommando', da jeg kender lyden af det, men jeg har aldrig oplevet nogen særlig fylde eller åbenbaring ved det.

Ved fælles bøn bliver der tit talt i tunger mens der er én der beder rigtigt (altså forståeligt). Det er en måde at udtrykke, at man hører den der beder og at man støtter det der bedes om, at man er deltagende - næsten som en social funktion.

Jeg må indrømme, at jeg i de senere år, taler mindre og mindre i tunger, da jeg ikke oplever nogen særlig frugt ved det. Det er muligvis bare mig, der ikke er særlig åndelig, men det kan jeg sagtens leve med. Jeg har det ligesom Paulus udtrykker det i 1. Korintherbrev "Men i menigheden vil jeg hellere tale fem ord med min forstand og lære andre noget, end tusindvis af ord i tunger."

Jeg synes Paulus nedtoner nødvendigheden af tungetale (med mindre den bliver udlagt), hvorfor skal der så være så megen fokus på det. Tal i tunger hvis du vil og kan, lad være hvis du ikke kan eller vil.

Jeg får det helt dårligt over, hvis nogen vil pådutte andre at skulle tale i tunger, for at have Ånden iboende, og hvis man ikke kan, så må man grave i sig selv for at finde en eller anden synd der angiveligt skulle blokere.

Der er ingen formel. Gud gør som Han vil. Han vil mig heldigvis det bedste.

Mvh
Raven

Det lyder da spændende. Kan man mon friste dig til at give et par eksempler?

mvh
Nikolaj

Hej Raven

Mener du virkelig i ramme alvor, at der ikke er nogen væsensforskel på den tungetale, som Guds Ånd indgyder i mennesker, og den uforståelige sorte snak, som du er i stand til at frembringe på kommando? Mener du virkelig, at det er at tale i tunger, når du efterligner lyden af at tale i tunger?

mvh
Nikolaj

(slettet af Tina)

Fax om tungetale

Der er i Apg 2 ordet (xenolalia) som er en gudgiven evne til at tale fremmedsprog. Der er nogen der mener at det ikke er tungetale i anmenlig forstand
Og så er der to andre steder i Apg 10,46 og 19,10 hvor tungetalen er nævnt og der er brugt de samme ord som i Korinth nemlig ordet (glossolalia) som er et uforståeligt sprog men et sprog der svarer til vores sprog

Hilsen Preben

Hej Preben,

Jeg vil her nævne et meget mærkeligt tilfælde:
En ældre psykisk syg mand, som jeg har kendt i mange år (han er død nu) boede på et psykiatrisk plejehjem i nærheden, og han talte fejlfrit tysk, et sprog han ikke selv forstod og aldrig havde lært hverken at læse eller skrive eller tale.

Det må jo være "xenolalia" så?

Men gudgivent var det næppe. Han talte det kun når han havde anfald af mani, og en gang stod han op på et sofabord i plejehjemmets opholdsstue og holdt, i sin egenskab af Hitlers rådgiver, en flammetale på tysk, som først standsede, da han faldt ned og brækkede lårbenet.

Det er en del år siden han døde, men glemt er han ikke ..

Så der er åbenbart mange former for tungetale - og de er tydeligvis ikke alle guddommelige.

kristina

Lad os lige få noget kontekst:
Paulus skriver til en meninghed som taler i tunger utrolig meget, men på de forkerte tidspunkter og steder. Paulus belærer dem om hvor det er passende eller ej..

Det mere interessante er at Paulus siger:
Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end nogen af jer.

Paulus måtte have talt i tunger 25 timer i døgnet!
Og DEREFTER siger han:
Men i menigheden vil jeg hellere tale fem ord med min forstand og lære andre noget, end tusindvis af ord i tunger.

Så nej, han nedtoner det ikke, men, igen, alt har sin plads. Dette er hvad Paulus siger.

Sagtens, og så endda på dansk:

Kor.
"For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham jo, det, han taler ved Ånden, er hemmeligheder. "

Apg.
"vi hører dem tale om Guds storværker på vore egne tungemål.«"

I Apg forstår man hvad der bliver sagt og det er en proklamation om Guds storværker til mennesker, altså evangelistisk.

i Kor. er det ikke forståeligt og er til opbyggelse for dig selv, og ikke for andre, og er hemmeligheder, lovsang og bøn til Gud.

vh André

Tror du selv at det han lavede var tungetale som der tales om i Biblen? Kan man fristes til at råbe "blasfemi" og hente sin høtyv og fakkel?

Som du siger selv, så er det næppe guddommeligt, nærmere dæmonisk.
Manden var psykisk syg, og noget lader faktisk til at han var under indflydelse af åndsmagter, siden han var i stand til overnaturligt at tale et sprog han ikke kendte, til ære for en mand som udryddede Guds folk.

vh André

Hej Nikolaj,

Jeg tror du læser mere ind i mit indlæg end jeg havde tiltænkt. Min egen skepsis/tvivl ang. tungetale misser du vist også.

Min egen tungetale, som jeg oplever som uforståelig (sort?? hvor kommer det fra?), er den indgydt af Guds Ånd? Dertil må jeg sige: det ved jeg ikke - hvordan tjekker man det?

I de menigheder jeg er vokset op i, har tungetalen altid været en naturlig del af menighedslivet, ved forbøn, fælles bøn, privat bøn under lovsang etc. Derfor er der ikke noget særlig odiøst ved det, ligesom jeg kan vælge at tale dansk kan jeg vælge at tale i tunger, jeg behøver ikke vente på en særlig åndsfylde eller åbenbaring, det er et bønnesprog der føles naturligt. Ligesom jeg kender lyden af dansk, kender jeg lyden af tungetale. Når jeg taler dansk så 'efterligner' jeg ikke dansk, ligedan ved tungetalen....

Men efter tyve år som åndsdøbt, så melder spørgsmålene sig da hos mig: Er tungetalen som jeg oplever og kender den, fra Gud, eller er det blot blevet en karismatisk 'tradition'?

Mvh
Raven

Det der er vigtigt, er at åndsgaverne bruges til at opbygge menigheden, som Paulus skriver: "Sådan er det også med jer: Når I lægger så stor vægt på åndsgaver, så søg at blive rige på gaver, som tjener til at opbygge menigheden."

Tungetalen opbygger ikke menigheden, da 'forstanden er uden frugt', derfor nedtoner Paulus tungetalen i forhold til profetisk tale, der er til opbyggelse, formaning og trøst for menigheden. Derfor vil Paulus hellere tale fem ord med forstanden end tusindvis af ord i tunger.

Siger han dermed at vi ikke skal tale tunger? næ .... men det er bare vigtigere at opbygge menigheden.

Mvh
Raven

Med fare for at køre i ring: Det er ikke en hver tungetale som har en profetisk betydning, den private tungetale er jo som oftes blot et bønnesprog hvor din ånd kommunikerer med Guds Ånd med ord du ikke forstår. Her vil der jo ikke være et budskab til menigheden. Men det er noget der foregår mellem dig og Gud.
Men nogle gange giver Gud en profeti til menigheden gennem en tungetale. Dvs her er et budskab til forsamlingen som Gud lader én kommunikere gennem en tungetale (på samme sprog selvfølgelig som når vedkommende taler i tunger privat). Det er her at der bør være en udlæggelse (som i øvrigt ikke nødvendigvis behøver at være en ord for ord oversættelse).
Det kan godt være at det ikke er en anden gave, men det er i aller højeste grad en anden brug og et andet formål med gaven. 1.kor.12 handler i konteksten om menighedens opbyggelse, hvad der sker i menigheden og hvad vi hver især kan bidrage med dér. Derfor passer det godt ind i dette kapitel at den profetiske tungetale ikke er for alle og enhver.
I teksten skriver Paulus vel selv om forskellige slags tungetale. Men lad nu det ligge, jeg kan godt leve med at vi blot taler om en forskellig brug af nådegaven. Jeg har talt i tunger siden jeg var 16, men har kun enkelte gange (tror det kan tælles på en hånd) haft en profetisk tungetale som skulle udtales højt i menigheden.

måske, det vil jeg slet ikke udelukke

Måske du går i en al for stor bue uden om, i frygt for at træde forkert. Måske. Jeg mener ikke og har aldrig skrevet eller sagt at tungetale er selve tegnet på at være fyldt af Ånden og jeg har ikke i sinde at kæde den sammen med en såkaldt Åndsdåb. Tungetale er ikke et krav og tungetale er ikke et bevis. Hvis du læser dette ud af mine indlæg, læser du en hel masse ind i dem som jeg ikke står for. Så på trods af din tradition, vil jeg gerne opfordre til at få fat i en låsesmed, så du ikke går i baglås (skrevet med et glimt i øjet og uden at ville provokere). Jeg mener (som skrevet) at tungetale er for enhver kristen der ønsker at tage imod det, men der er ingen tvang, det er ingen nødvendighed og du kan med 100% sikkerhed være en Åndsfyld og gudvelbehagelig kristen uden tungetale. Men hvorfor afvise et så lækkert tilbud?


-Serner

Det ville bare være super ærgeligt at afvise tungetalen fordi der er også er større gaver. Jo, tungetalen er ikke vigtigst, men den er der og den er et dejligt redskab. At tale i tunger udelukker jo ikke de andre gaver.


-Serner

Taget helt ud af sammenhængen i dit indlæg, sorry, men det fik mig lige til at studse.

Jo tungetale styrer du selv, det er dig selv der taler og det er faktisk korrekt at man kan gøre det på kommando. Som regel er der ingen følelser forbundet med det hos mig, jeg kan slå over i tunger, som jeg kan slå over på engelsk, forskellen er blot at jeg ikke fatter en brik.
Men nogen gange er det ligesom om at min tunge gerne vil tale i tunger, eller mao at det presser sig på. Det hænder, men oftest er det ikke sådan. Tungetale er et redskab man kan ty til at bruge når som helst og hvor som helst. Det er et virkeligt underligt redskab, men det er et dejligt redskab!


-Serner

Jeg er helt enig, og som vi begger skriver, så har alt sin plads og sin tid.

Jeg vil nu godt lige understrege, for prins karl, knud egon og deres søstre, at man ikke i meningheden hele tiden, og Paulus taler selv i tunger og endda mere end nogen anden. Så tungetalen er kun nedtonet i forhold til deres misforståede overforbrug af tungetalen, og ikke generelt i menigheden og slet ikke privat, hvor tungetalen har enorm betydning
vh André

Sådan er det også med de andre gaver, også det profetiske - det kan bruges når som helst, også uden for salvelsen.
De fleste kan tale i tunger "på kommando", men for mig virker det ikke så naturligt og godt som når jeg pludselig bliver fyldt af glæde og jeg ikke kan lade være!

Men jeg tror ikke dette er meningen at man skal "tvinge" det igennem. Man skal bruge det når man bliver tilskyndet, eller når det er passende - som der hvad Paulus kommenterer i kor..

Men uanset tid eller sted, så hjælper det mig til at fokusere, og jeg bliver ofte mindet om ting når jeg beder i tunger - det er en god ting at tale i tunger og er simpelthen værdigfuld!

vh André

Hej Kristina

Hvad de er der er sket er svært at sige
At han skulle have været ude for dæmonisk indflydelse tror jeg næppe med minder han på et tidspunkt har, leger med det okuldte

De der er mest sandsynlig er at han på et tidspunkt har hørt nogle tuske verber som han ikke selv kinder til men som hans underbevidsthed kan huske når han er syg

Det er det samme fenumen vi kender fra, når der er mennesker der kan huske et sted de aldri har været

Jeg tror at vi skal være forsigtige med at sige at det er demoer hver gang der er noget vi ikke forstår

Hilsen Preben

Du har ret, Preben - din antagelse er så er afgjort det mest sandsynlige!

Vores underbevidsthed er virkelig forunderlig.
For underlig!

Jeg har også hørt (har glemt hvor) om én der kunne huske, og korrekt citere, teksten på en hel avisside efter have fået den forevist et enkelt sekund ..

kristina

Sammenligningen med en person som har en (optrænet) fotografisk hukommelse, og så en mand som holder en opflammende tale på et sprog som han ikke kender, og i en form for trance, og flere gange...

Hmm.

Ud over det er en dårlig sammenligning skal der da en klat fornægtelse til, hvis man hellere vil kreditere menneskets underbevisthed end åndsmagterne for noget overnaturligt..

- André

Hej kristina



ja, det har jeg også hørt om en, der kunne.
En anden kunne spille på ca. 100 bankoplader til banko i en forening, på én gang, - og det pudsige var, at han huskede pladernes numre i hovedet. Der vár ingen plader foran ham på bordet, han havde alle numrene som var på hver plade, i hovedet. Er det ikke vildt? Han var en speciel art autist. Det er noget med, at de er socialt eller på anden måde handicappede, og så er en anden evne over-effektiv. Mystisk, men klart intet med dæmoni at gøre.

vh
Tau

Hvis manden nu var begyndt at skrige samtlige bankopladenumre ud på swahili med accent, stå på bordet og være fuldstændig ukontrolleret, indtil han væltede omkuld og brækkede benet - så kunne de to ting sammenlignes.

Men jeg kan ikke se hvorfor man blander autister ind i denne diskussion når disse eksempler ikke kan sammenlignes med situationen med manden som ikke kunne kontrollere sig selv.

Jeg vil ikke udelukke at manden som holdte tyske taler var psykologisk ting, men det er jo dumt direkte at fornægte at åndsmagterne påvirkning ved at sammenligne med autister - det kan SAGTENS og ER meget sandsynligt, være at det var en dæmonisk påvirkning mht. manden og det tyske.

vh André

Det var muligvis en dårlig sammenligning, men når der sker noget, som vi anser for overnaturligt, så er der for mig at se tre muligheder: Det kan være Guds indgriben, det kan være dæmoniske kræfter, eller det kan komme fra menneskets eget syge eller afvigende sjæledyb.

Og grænserne for, hvad der er overnaturligt ligger ikke fast, de er variable.
Meget af det der i tidligere tider har været betragtet som overnaturligt har vi i dag naturlige videnskabelige forklaringer på.

Og jeg vil bestemt hellere kreditere menneskers underbevidsthed for specielle fænomer end ty til troen på djævle-aktivitet, med mindre der er helt specielle grunde til at antage, at den pågældende er kommet i nærkontakt med mørkets okkulte kræfter.

Jeg tror på Gud! Ikke på Djævelen, som er løgnens fader!
Ham vil jeg ikke have med at gøre, så ham forsager jeg !

kristina

Men stadig har vi psykisk syge - man kan forklare det, men man kan ikke kurere det. Jaaaeh, vi har rigtig mange forklaringer i dag, men ingen har svaret - for svaret findes ikke i menneskelærdom.


Aha. Kender du wigglesworth? Jeg kan råde dig til og læse om den muligvis største troshelt. "Stadig voksende tro" er en god og opbyggende bog som du kunne få meget ud af.

"Forsage" betyder ikke "fornægte eksistens", kære kristina Jeg håber det er blindhed, frem for frygt, der fik dig til at udtale dig sådan.

vh André

Hej André.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan du får det til at lyde som om, Kristina fornægter djævlens eksistens. Det gør hun jo overhovedet ikke, hun nævner tre ting der kan ligge til grund for mandens "talen tysk", deriblandt at det kan være djævlens værk, men det er hun ikke tilbøjelig til at tro.

Man skal osse passe på med at give ham djævelen mere "ære end han fortjener"....

Kærlig hilsen Tina.

Hej Kristina

I 1993 Var jeg indlagt i Farsø en institioen som agape havde den gang (For dem der ikke ved det er det den orginasjon jesesnet henviser til vis der er nogle der her de svært)

En dag sad jeg inde på værelset og begyndte at græde jeg viste ikke hvad det var Jeg gik ud at sprude er af de ansatte hvad det var for noget jeg fik at vide at jeg barer skytte skrive, og de gjord jeg så

Jeg græd jeg fik snerter hvirklig så det gjorde ondt Jeg hunde huske navnet på en der boede i rummet ved siden af osv.
Det hele fulder tre A4 sider

Bag efter ringede jeg til min mor og læste brevet og så sagde hun at hun sagtens hunde fortælle hvad der var, det var de jeg var 5 år hvor jeg var indlagt med en byld i leveren

De steder hvor det gjord ondt var alle de steder hvor de havde skært i mig, Personen vad siden var en missionær

Der er meget i vores underbevist
Jeg har svært ved at tro at det er noget bæmonisk hvis han ikke har leget mig Okuldte

I de 25 år jeg har været evangelist har jeg besøgte okuldte sekter og satanister som klart er under dæmoningst indflydelse, men det et meget sjælden at jeg har mødt nogen af de symptomer biblen taler om i forbindelse med besættelse

Hilsen Preben

André skriver:



Jeg fornægter ikke Djævelens eksistens, men jeg frygter ham ikke, for jeg lever mit liv i Kristus, som har overvundet ham. Så han har ingen relevans for mig.

Lad os lige synge vers 3 af "Vor Gud han er så fast en borg":

Og myldred djævle frem på jord
og os opsluge ville,
vi frygter dog ej fare stor,
de deres trusler spilde;
lad rase mørkets drot
med løgn og mord og spot,
han har dog få't sin dom,
da Krist til jorden kom,
et ord ham nu kan fælde.

Martin Luther 1528.

- og læse Salme 46 i Bibelens egen salmebog!

kristina

Du skal have mange tak, Preben, fordi du vil fortælle os om dine egne personlige erfaringer og oplevelser!

At vores krop "husker" oplevelser, som vi har glemt, eller aldrig været bevidste om, det er et i psykologien velkendt fænomen.

Det er godt at blive styrket og bekræftet i, at det jeg tror på også virkelig ér sandt!

kristina

Dine salmer gør ingen forskel for mig, og har ingen værdi i en debat - men god salme, helt sikkert.

Og som luther selv skriver:
"da Krist til jorden kom,
et ord ham nu kan fælde."

Måske skal vi begynde at sige dette ene ord, Jesus, i stedet for at holde munden lukket og intet gøre ved at satan er en bedrager, som bedrager mennesker og som vil bedrage os - satan frister OGSÅ os, fordi vi stadig er mennesker og altid vil være kød. Jesus kamp med satan hvor han blev fristet af satan i ørkenen, var ikke en én-gangsoplevelse, som det tydeligt fremgår af andre oversættelser og også af Jesus senere kampe, men han måtte igen og igen stå satan imod verbalt, fordi det er hvad som rykker i den åndelige verden.

Så Satan havde relevans for Jesus, og Jesus talte endda med ham og stod ham imod igennem Ordet! - Også vi skal stå ham imod, vi skal føre åndelig krigsførsel og Ordet er vores sværd og troen vores skjold.

Hvad skal vi med en rustning hvis vi ikke skal beskytte os, og hvad skal vi med et sværd hvis vi ikke er i krig?

Satan er ikke en no-body men tværtimod fanger han folk i synd og får dem til at gøre ting som ikke bør beskrives - han trækker mennesker ned i evig pinsel og helvede til evig tid...

... lad os bare lade som om det ikke har relevans.

Satan HAR relevans for dem som ikke kender Jesus og ikke er sat fri, og derfor har det også relevans for os, for VI skal sørge for de bliver sat fri i Jesu navn.

Vi kan ikke lukke øjnene og sige "Jesus har sat mig fri, så nu eksisterer Satan ikke længere for mig" - det lyder da som et egotrip at format når resten af verden lider i satans magt!

Gør en forskel, og erkend at satan HAR MAGT over mennesker, men at vi har en laaaaaangt laaaaangt større magt i Jesus, og derfor skal vi stå ham imod!

Amen! - André

Jamen kære André, hvorfor tror du jeg sidder med lukkede øjne og hænderne i skødet?

Jeg sidder jo her ved tasterne og fortæller om evangeliet! Om Guds nåde og frelse ved troen på Jesus!
Og når jeg ikke mere kan skrive, kan jeg folde mine hænder og bede!

Det er sandt, at vi står i en åndelig kamp, men det sværd vi skal kæmpe med er Ordets sværd: Evangeliet om Guds ubetingede nåde!

Hvor Ordet lyder, og mennesker tager imod det og kommer til tro, der har Djævelen ingen adgang!
Så jeg skal ikke slås med dæmoner.

Når jeg lever mit liv i Kristus og lader Guds ord være en lygte for min fod, et lys på min sti så vil Ånden vejlede mig på en sådan måde, at mit liv ikke bliver et egotrip. Det har jeg tillid til.

Fokus skal netop flyttes til Kristus, bort fra os selv, og bort fra den/det onde!

Jesu sidste ord til sine venner (de 11) var:
Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer.

kristina

Hej Serner
Nu ved jeg ikke, om du har arbejdet med Christian Schwartz' "Nådegavetesten", men deri beskrives et begreb, han kalder nådegaveprojektion. Noget i retning af, at har jeg en nådegave, har jeg en tendens til at tro, at denne nådegave har alle andre også.

Men hensyn til din bibelske argumentation for det, så ville det jo betyde, at alle også har profetisk gave, for Paulus fortsætter jo: "men jeg så endnu hellere, at I alle talte profetisk." Jeg mener ikke, du er en kætter, fordi du ser på det, som du gør, men jeg mener helt klart, du tager fejl. Tungetale til såvel privat som offentlig brug er en nådegave, Helligånden giver forskelligt rundt om i kirken.

Grunden til, at jeg synes, det er væsentligt at få talt imod den der lære om, at alle kan få tungetale er, at jeg føler, at den umyndiggør kristne, der ikke taler i tunger. For hvis alle kristne er givet at tale i tunger privat, og de så ikke gør det, er det så fordi de arbejder i mod Guds ånds kraft i deres liv? Eller er de bare ikke rigtig kristne? Og når jeg mener at selve baggrunden for denne tvivl er falsk, så synes jeg, det er vigtigt at få den demonteret.

Hvad angår den sammenholdelse af åndsdåb = tungetale, som visse kristne gør sig til talsmand for, så finder jeg denne om muligt endnu mere farlig. Det er dog ikke min opfattelse, at du gør det. For det første fordi man her ikke blot ubevidst, men direkte bevidst siger, at taler du ikke i tunger, mangler du autoritet fra Helligånden. Det er altså alvorligt. At der så også i sammenhænge, hvor denne lære er accepteret, også er en brug af tungetale, der er i strid med Paulus' anvisninger i 1. kor. 14 om hvordan tungetale skal bruges offentligt, hjælper heller ikke.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl

Hej Mark

jeg er meget enig med dig.
Det er klart for mig, at hvis alle kristne kan få tungetalen, ikke blot i teorien men i praksis, så er der jo noget galt med den tro eller den måde jeg/vi lever vores liv på i forhold til Gud og til menigheden.
Jeg har bedt om tungetalen i mange år, ikke hver dag men så ofte, som jeg tænker på det (og det er ofte), men jeg har ikke modtaget den endnu.
Ja ja, måske sker det når jeg blir gammel, det kan jeg heller ikke afvise, men indtil da, hjælper det i hvert fald ikke til at have Guds fred indeni, når man som visse kristne siger, at det er for alle.

Fordi når jeg hører det, så tænker jeg jo ikke, ja jeg får den nok om 40 år, men jeg tænker: Det må betyde, indenfor kortere tid, når jeg f.eks. modtager forbøn for at få "udløst" tungetalen.
Jeg har modtaget forbøn for det flere gange, både i folkekirken og i frikirke-kredse, men der er ikke sket noget.

Nogle vil så sige: Jamen du skal bare øve dig. Og jo, den galej var jeg på for nogle år siden, og kan da godt le lidt af det i dag, men jeg forsøger at lade være at "øve", selvom det smutter ind i mellem, - fordi enten så har man tungetalens nådegave, eller også har man ikke. Tror jeg.

Jeg vil så sige, at jeg forstår godt det med, at når man selv har en nådegave, så tror man, at så er det for alle, fordi "jeg er jo bare mig - eller - jeg har ikke gjort noget særligt for at modtage denne velsignelse fra Gud!".
Jeg har en anden nådegave end den til tungetale, og jeg kan også somme tider tænke, den er tilgængelig for alle, alle kan bede om den og så vil Gud give dem den, for den er fantastisk og gør mit liv til det, det er, noget vidunderligt og stærkt for mig selv og forhåbentlig også for mine omgivelser. Den gør bare hele forskellen. Den gør, at jeg kan holde ved troen på Gud..

Men omvendt ved jeg godt, at den også kun gives til nogle og ikke til alle. Ikke fordi ikke alle kunne have gavn og glæde af den, ej heller fordi nogle har fortjent den og andre ikke, men simpelthen fordi, at det er Guds vilje, at vi er nogle der får denne gave, og andre får noget andet, som passer til dem.

Vh
Tau

Hej Kristina.

Jo det med at underbevidstheden kan gemme de mest utrolige ting, har jeg også hørt før. Fx netop ting man kan have hørt - også på et fremmed sprog - som så i en sygdomstilstand eller anden usædvanlig tilstand kan dukke op fra dybet. Uden at der er nogen åndsmagter bag det.
Jf. også, hvad folk evt. kan bringes til at huske i en tilstand af hypnose.
Den menneskelige underbevidsthed og neurologi mm. er så meget mere forunderlig, end vi tror.
Men det er naturligvis ikke det samme som at der ikke findes onde åndsmagter, som også kan virke forskellige ting, når de tager bolig i et menneske.

Mvh. Anne.

Hej
Jeg kender fint til Christian Schwartz og har arbejdet med de fleste af hans bøger, bla Nådegavetesten (hvor jeg af andre årsager mener han i netop denne bog blander tingene lidt sammen). Men, det er lige før jeg oplever det lidt fornærmende at du insinuerer (hvordan det end staves) at min holdning blot er et udtryk for en simpel nådegaveprojektion. Jeg mener hvad jeg mener fordi det er hvad jeg synes jeg kan læse mig frem til i skriften og ikke fordi jeg selv taler i tunger. Godt så, så fik vi det på det rene, hæhæhæhæhæ


Jeg vil slet ikke udelukke, ja jeg tror faktisk jeg mener, at vi alle kan tale profetisk. Dog er det ikke os alle der har en desideres profetisk nådegave, eller rettere tjeneste.


Andre steder i debatten har jeg givet klart udtryk for at om man taler i tunger, på ingen måde indikerer hvor "god en kristen" man er. Tungetale, siger (ligesom de andre nådegaver) intet om hvor åndelig du er. Du kan have de mægtigste nådegaver, og samtidig leve et umodent kristenliv. Åndelighed måler man ikke på nådegaver, heller ikke tungetale. Åndelighed kan man derimod måle på frugterne. Tungetale er et tilbud, der er ingen tvang og det gør dig ikke til en hverken bedre eller dårligere kristen. Men det er et tilbud som Gud rækker frem til os, og hvorfor afvise en så lækker gave?


Godt så, herom er vi enige, så skal vi ikke lade den ligge? Tungetalen er ikke beviset på Åndsfylde. Du kan sagtens være fyldt af Guds Ånd og leve et dejligt kristenliv uden at tale i tunger!


-Serner

Det er jeg glad for at høre. Det gør det lidt nemmere at forstå hinanden, når man er enige om udgangspunktet.



Se, jeg læser det så helt anderledes. Altså som en ønsketænkning fra Paulus, ikke som at sådan er det rent faktisk, og vi skal bare gribe det. Jeg finder det slet ikke i overensstemmelse med den undervisning, Paulus lige har givet i 1. kor. 12, hvis et udsagn om at "jeg så gerne at alle talte i tunger" skulle betyde, at alle rent faktisk kan tale i tunger.



At åndelighed ikke ligger i nådegaver, kan vi hurtigt blive enige om. Men når du så samtidig siger, at taler man ikke i tunger, så afviser man en ufattelig lækker gave fra Gud, som han rent faktisk har givet os, så siger du jo reelt også, at vi, der ikke taler i tunger, lukker noget af Guds kraft ude af vores liv. Og når det i mine øjne sker på baggrund af en regulær misforståelse af en bibeltekst, så bliver jeg altså nødt til at tale imod det.

Med venlig hilsen

Mark Langdahl (Ham med dyresangen på påskelejren )

i 1.kor.12 er konteksten i menighedens regi og ikke i det private, i 1.kor.12 handler det om hvad vi kan bidrage med til menighedens fællesskab. Her taler Paulus derfor logisk nok om den profetiske tungetale. Men dette har jeg uddybet andre steder i denne tråd.


Vi er jo blot uenige om hvem der misforstår teksten

Jamen gode gamle Mark da, hvordan kunne det gå så vidt at du ikke er enig med mig?


-Serner


(i parentes skal nævnes at jeg ikke mener at alle kristne har tungetale, men derimod at vi alle er blevet tilbudt at tage imod den. Det er en lille detalje, men der er alligevel en forskel).

Hej Serner!

Rent bibelsk er der kun nogle få ting (af dine), jeg ikke er enig i. Men ånden har jeg det lidt anstrengt med.
Det er alvor. Det er jo ikke sjov. Det tror jeg heller ikke du mener, men det er en afslappet måde, at tale om Helligånden på - underlist, skægest og lækker.

Det er en gave, men det er altså også en opgave. Og bestemt en opgave, der kan være svær.
Det kan godt være, at du syntes, at jeg må være en sur gammel mand, og du har måske ret. Men skulle jeg fortælle, ja så var jeg nok nød til, at fortælle om de fejl og nederlag, som er mine. Det ville være mest ærligt af mig, og give det rigtige billede. Når jeg ikke adlød Helligånden,
fordi jeg blev bange. Og også måtte betale prisen for det.
Det har du måske ikke oplevet endnu, men jeg tror det vil komme. Vi har idag læst om Elias, der efter oplevelsen med, at Gud sendte ild ned fra himlen og fortærede hans offer - ja da flygtede han ud i ørkenen, og kunne ikke mere - hvilket han så gjorde alligevel. Men så har jeg det lidt bedre med mine egne nederlag.

Jo det er nok lækkert, men det er sandelig også noget af en opgave.

KH Møller

Hej Møller, og tak for dit konstruktive indlæg!


Tror egentlig blot det er mit sprog der er en anstødssten. istedet for "lækker", kunne jeg vel sige "god", for det er det jeg mener med ordet. Gud er ham med de gode gaver, jf Lukas 11 tror jeg nok det er, eller Mathæus 7. "Underlig" og "skæg" refererer blot til min oplevelse af fænomenet tungetale. Jeg synes det er noget mærkeligt noget, det synes jeg virkelig det er. Men ikke desto mindre er det yderst brugbart og en rigtig dejlig gave.
Disse betegnelser må ikke stå i vejen for alvoren, og det beklager jeg at jeg ikke har været dygtig nok til at formulere. Ingen nådegave er givet for at vi blot skal have det muntert. De er alle, inklusiv tungetale, redskaber og givet for at opbygge fællesskabet (for tungetalens vedkommende også den enkelte).

Du skriver at det ikke er sjov. Jeg vil hellere sige at det ikke er for sjov. For jo det kan godt være sjovt, og det har jeg egentlig ikke et problem med

Selvom jeg kun er 31, har jeg dog haft en andel af livets nederlag indtil videre. Jeg kender også til ikke at reagere på Guds kald og til at fejle. Jeg har endnu rigtig meget at lære, det benægter jeg ingenlunde. Og jeg har kun set et glimt af hvad Gud kan gøre. De kasser jeg sætter Gud i er nok blevet store, men ikke store nok. De redskaber vi får i de åndelige gaver, har vi fået så vi kan blive mere effektive i vores mission: at gøre alverden til Jesu disciple. Men af og til er de også sjove at bruge. Når nogen bliver helbredt, er det altid en glædelig situation, men jeg bliver lige overrasket hver gang, og synes egentlig også at det er sjovt. Samtidig er det også alvorligt.
En af mine helte sagde engang: "En alvorlig kristen er alvorligt glad".


Jeg synes ingenlunde at du er en gammel sur mand, men håber at mit lidt rodede indlæg fik redet trådene ud.

-Serner

Hej André

Jeg mener – ligesom Preben m.fl. – ikke, at tungetalen, som der tales om i 1. Kor. og nogle steder i Ap.G. samt andre dele af NT, er det samme som den tale på fremmede sprog, som foregik ved pinseunderet. Det er ikke de samme ord, der bliver brugt om det, og i det hele taget er lighederne for mig at se kun overfladiske. Ja, der blev ved pinseunderet talt på sprog, som talerne ikke kendte på forhånd, men i modsætning til tungetale, så forstod tilhørerne faktisk umiddelbart, hvad der blev sagt, ligesom du jo også selv skriver i dit indlæg. Derfor kan jeg egentlig ikke se, hvorfor det skulle være det samme – med mindre du kan fremføre noget argument for det?

I øvrigt synes jeg stadig, det kunne være spændende at høre, hvor i den græske grundtekst, du mener, at de forskelle, du taler om, træder frem. Det er selvfølgelig meget hensynsfuldt af dig at begynde med det, der kan ses ud af den danske oversættelse, som alle herinde jo kan forstå, men mon ikke, de ikke-kyndige udi det græske vil bære over med os, selv om vi også taler lidt om det, der bedst kan forstås med græskkundskab. Du sagde jo, at der var noget, som bedst kunne forstås udaf den græske tekst. Så hvad var det, du hentydede til?

mvh
Nikolaj

Hej igen Raven

Jeg vil bare lige begynde med at sige, at det ikke var mit hensigt med mit foregående indlæg at give et fyldestgørende svar på dit indlæg, men blot at spørge ind til noget, som jeg fandt påfaldende. Og "sort snak" mente jeg bare som et andet ord for tale, der hverken kan forstås af taler eller tilhører.

Du skriver, at du er i tvivl om, hvorvidt din tungetale kommer fra Gud eller ej. Og i dit foregående indlæg skrev du, at du har fået at vide, at man kan hjælpe tungetalen i gang ved selv at frembringe uforståelig snak, og at det stadig er det, du gør, når du taler i tunger. Det må vel betyde, at det blot er noget, der kommer inde fra dit eget sind og ikke fra Gud, eller hvad? Jeg skal selvfølgelig ikke gøre mig klog på det, men jeg vil gerne høre dine tanker om det.

mvh
Nikolaj

Hej Serner!

Og tak for dit svar! Jeg blev glad for det - langt hen af vejen, tror jeg godt vi kunne finde ud af det. Det er lidt trygt, at der er nogle som dig, der også fatter alvoren. For nogen gange bliver jeg bange, at det hele bliver pjat. Fks. Har du nogensinde hørt sang i ånden? Jeg tror det er 25 år siden, jeg har hørt det. Jo jeg har tit hørt nogen efterligne. Men den der 20 - 30 forskellige stemmer, der bare går op i en guddommelig enhed - total rent. Det er jo menneskeligt umuligt, og jeg tror nok de fleste har vand ned af kinderne, når det er sket. Hvor er den blevet af? Efterligningerne er jeg gerne fri for - så hellere gregoriansk sang. De giver sig ikke ud for noget, og er alligevel tæt på det ægte. Jeg er glad for, at du også vil være med til at bevare det som er ægte. At du tør vente på det ægte, og ikke lader det uægte tage over. Hvad var vi uden Helligånden, og her mener jeg ALLE - dem der ikke taler i tunger og dem der gør.

VH Møller

Hej Nikolaj

De eneste steder tungetale er nævnt i biblen er Apg 10,46 og 19,6 og 1 Kor 12 og 14 Der er ikke flere steder

Hilsen Preben

Amby: Hvad med Mark. 16, 17, Apostlenes Gerninger 2,4, Ap. Geringer 10, 46, Apo. Gerninger 19,6, 1:kor. 14,4

Hej Sjamuel
Mak 16,17 havde jeg overset undskyld, i Apg 2 er ordet (xenolalia) som er en gudgiven evne til at tale fremmedsprog. Der er nogen der mener at det ikke er tungetale i anmenlig forstand
De andre steder har jeg nævent

Jeg er hverken græskkyndig eller kan påstå at have meget græskkundskab, men jeg kan da sige så meget jeg forstår:

I Apostlenes gerninger talte de i andre, "dialektos", dvs. sprog, og folkene "akouō", hørte, og forstod det som det tydeligt fremgår af apg 2,5. Som folk på stedet selv udtrykte det: "hēmōn idios dialektos", høre vores eget sprog.

I 1. kor 14,2 står der: "laleō ou anthrōpos", som betyder: ikke til mennesker, men "mustērion", hemmeligheder til "theos", Gud.

Så det fremgår altså, både af den danske (som jeg har givet eksempler på tidligere i denne debat), og af det græske, at der er tale om to forskellige slags tungetale.

Men som jeg selv skrev, som du sikkert også har læst, vil jeg revurderer den holdning at der er tale om to forskellige situationer og tungetaler, selv om det virker sandsyndligt at dette er tilfældet.

vh André

Hej Nikolaj,

Da jeg som ung blev døbt i Ånden, havde jeg en forventning om, at tungetalen ville være noget som pressede sig på, som vældede frem i mig, så jeg næsten ikke kunne andet, end at bryde ud i tunger. Sådan har jeg næsten aldrig oplevet det, på nær de gange, hvor jeg i kraft af min tjeneste som lovsangsleder, har følt mig tilskyndet til at lede menigheden i sang i Ånden.

I de mange efterfølgende år, efter min åndsdåb, er jeg kommet til at kende tungetalen som noget helt naturligt. Når jeg skriver, at jeg her tyve år efter stadig blot taler uforståeligt, så er det fordi det er sådan jeg oplever det, jeg er ikke i en særlig tilstand når jeg taler i tunger, jeg oplever ikke en særlig åndsfylde, det er noget som jeg selv er herre over.

Men spørgsmålet er, kan tungetale virkelig være noget så hverdags-agtigt? - bør der være en særlig åndsfylde/åbenbaring/oplevelse/følelse/tilskyndelse etc. før det er rigtig tungetale? Hvis ikke, hvordan kender man så forskel på tungetale og uforståelig snak fra ens eget sind?

Ja, jeg har ikke umiddelbart selv svaret, men det er da noget jeg har tænkt over de senere år.

Det har også noget at gøre med det syn man har på tungetalen. Hvis man mest ser tungetalen som en profetisk åbenbaring der skal tolkes, så kan det nok være svært at forstå den meget hverdags-agtige tungetale.

Men jeg synes det kunne være meget interessant at høre, hvordan andre oplever tungetalen?

Mvh
Raven

Hej Raven.

Som jeg har forstået det på flere forskellige, kan tungetale sagtens opleves meget hverdagsagtigt. Uden nødvendigvis at være ledsaget af store følelser, henrykkelse eller åbenbaringer for den sags skyld.
Dog mener jeg, det er betænkeligt, hvis man fåe at vide, at man bare skal begynde at lukke munden op og begynde at sige noget uforståeligt, som Ånden så gør til tungetale. Der er ikke noget bibelsk belæg for det, men det er en gave, Ånden giver, når han vil, ikke noget vi skal efterligne, som så efterhånden bliver en gave.
Nogen vil ovenikøbet gå så vidt som at sige til den, de beder for: "gentag efter mig". Men det er et vildspor.

Mvh. Anne.

Hej Serner

Ja, jeg er også bange for, at vi kører lidt i ring, så jeg vil ikke sige det samme, som jeg sagde i mit foregående indlæg. Du har ret i, at 1. Kor. 12 handler om tungetale og andre nådegaver i menighedssammenhæng. Derimod handler 1. Kor. 14 (der hvor Paulus siger, at han ville ønske, at alle skulle tale i tunger) ikke entydigt om privat brug af tungetale – snarere tværtimod: Også dette kapitel handler primært om brug af tungetale og profetisk tale i menigheden, selv om Paulus også kort kommer ind på en privat brug. Derfor kan jeg ikke se, hvorfor det nødvendigvis skulle handle om en privat brug af tungetale, når Paulus siger: "Jeg ser gerne, at I alle taler i tunger".
En anden ting, man kunne overveje, er den rent grammatiske konstruktion i det nævnte udsagn, altså hvorvidt Paulus udtrykker, at hans ønske er en mulighed eller ej. Jeg har selv bedst kendskab til attisk græsk syntaks og er på lidt mere gyngende grund, hvis jeg forsøger at udtale mig om koinégræsks brug af forskellige ordformer mv. Dog har jeg indtryk af, at man ikke kan udtrykke den slags helt så klart på NT's koinégræsk.

Men jeg afviser ikke tilbuddet. Faktisk har jeg flere gange bedt om at få tungetalens nådegave uden at få den. Og mange kristne har bedt endnu inderligere og mere indtrængende om denne nådegave uden at få den (selv om det dog nok ikke betyder så meget, for Gud hører vel éns bøn lige godt, uanset hvilket humør, man er i, når man beder den).
Hvordan kan det så være, at jeg og andre ikke får tungetale, når det nu – ifølge dig – er et tilbud, som alle kristne kan vælge at tage imod, hvis de vil, og som jeg også gerne vil tage imod? Det er virkelig meget, meget svært ikke at komme til at tænke, at man ikke er en ordentlig kristen, hvis man ikke får tungetale, selv om man gerne vil. Eller det vil sige: jeg tror, jeg ville føle mig som en lidt forkert kristen, hvis jeg, som du, troede, at tungetalen var noget, alle kristne uden videre kunne få, og jeg ikke selv havde den. Jeg er godt klar over, at det ikke er det, du forsøger at sige, men kan du ikke godt forstå, hvorfor det er svært at lade være med at drage den konklusion?

mvh
Nikolaj

Ja, det er et godt sprøgsmål. Jeg ved ikke hvad årsagen er, det skal jeg ikke gøre mig klog på på dine vejne. Men jeg vil anbefale ikke at udelukke at det stadig kan ske.

Jo! og derfor er det også tonse nødvendigt at vi giver en god undervisning hvor vi forklarer at dette ikke er tilfældet. Vi er nødt til at undervise folk i at nådegaver på ingen måde er med til at indikere hvor åndelig man er, eller hvor god en kristen man er. Denne undervisning bør høre uadskildelig sammen med den øvrige undervisning vi giver om nådegaver. En nådegave (som fx tungetale) siger intet om den der modtager den, men den siger alt om giveren. Nemlig Ham som giver gavmildt ud, uden at skele til om man fortjener det.


-Serner

Hej Møller


Jo, jeg har oplevet det -også den "ægte" vare (ikke at det andet ikke også er "ægte", men det er heller ikke det samme). Uh! Man får gåsehud og kuldegysninger over det hele. Når man oplever en hel symfoni med vidunderlige akkorder i en tilbedende forsamling som synger i tunger, hvor det virker som om det er nøje instuderet og med Helligånden som dirigent, -nøj! det er noget af det mest fantastiske jeg har været med til. Det virker som om man synger med engle. Det er dog alt alt for længe siden, jeg har oplevet det og jeg synes det sker meget sjældent.


Uden Helligånden, den tanke har jeg ikke lyst til at tænke til ende.... uden ham var der ikke meget håb. Han er jo Kristi nærvær i mig, han er ham der gror frugterne i mig, han er ham der leder mig på vejen. Han er ham der gør teori til virkelighed!


-Serner

Hej
(min browser gik ned lige da jeg havde skrevet næsten hele indlæget, -nøj, det var en øvelse i tålmodighed! Men vi prøver igen, hæhæhæhæhæhæhæ. Hvad var det nu jeg skrev?, det var jo så godt nå, det kan jeg ikke huske...)

Jeg ved ikke om det er lige præcist efter dette indlæg min kommentar hører, hjemme. Men det er i hvert tilfælde i denne deltråd. Dvs. det er ikke specefikt møntet på dig Anne, men også på dig

Jeg oplever også tungetale som noget jeg selv 100% styrer. Det er jo ikke sådan at Helligånden besætter min tunge og alt jeg behøver er at åbne min mund og så kommer det af sig selv. Nej, det er mig der taler, og jeg styrer selv hvornår jeg gør det. Der er ikke altid nogle følelser involveret med det, men dem har vi jo også lært til hudløshed at vi ikke kan stole på. Nogen gange er de der, og nogen gange er de der ikke, det betyder ikke så meget, men det er da meget rart når de er der

Det som kan være lidt svært at acceptere er at sådan er det også nogen gange når vi modtager tungetalen første gang. Det er så fysisk, egentlig enkelt. Kan det virkelig være Gud? eller er det mig? Jeg er ikke et sekund i tvivl længere, men i starten var jeg. Det er lidt lige som med Josva 3: Jordan stoppede ikke da præsterne var to, eller et skridt fra vandkanten, nej, vandet stoppede i det de trådte ud i det. Eller som det er med bespisningsunderet: Fiskene blev multipliserede i det øjeblik disciplene delte dem ud. i det de handlede og gjorde det, blev der flere af dem. Sådan er det også med tungetale nogen gange, og det kan være lidt svært og grotesk at acceptere: Nogen gange kommer gaven i det øjeblik man tager mod til sig og begynder at tale. Giver det mening? Du skal ikke være i en bestemt stemning og det sker ikke af sig selv. Det er dig der taler, men det er Gud der giver ordene.

Det er også derfor (og nu får jeg muligvis huk ) at der er nogle der beder folk efterligne deres tungetale -for at få folk til at åbne munden. Jeg er helt overbevist om at der ikke er nogen der kan efterligne min tungetale, det tog min tunge lidt tid overhovedet selv at blive istand til at udtale ordene. Det er ikke meningen at man skal kopiere den andens tungetale, men det kan måske være en hjælp til at turde åbne munden og så kan det være at det kommer? At Gud giver det.


-Serner