Hej,
Jeg er i længere tid blevet mere og mere i tvivl om der egentlig er en Gud. Jeg har flere gange taget mig selv i at tænke til kristne møder og sådan, at hvor dumt er det her ikke lige. Som om der er nogen ovenpå der kan gøre noget for os. det er virkelig svært at kæmpe de tanker imod, og jo mere jeg gør det, jo mere latterligt virker det. Har utallige gange fået at vide at tvivl hører med til tro, men hvis der virkelig ikke er noget, hvad er der så at tvivle på? -og tro for den sags skyld.
Det har intet med at gøre at jeg ikke "mærker" Gud, flere gange har jeg tænkt at det er Gud, som står bag, men fejer senere denne tanke af vejen.
Jeg føler jeg sagtens kan finde ting til andagter, ting som kan opmuntre, men for mig gør de bare ingenting. Det er nærmest bare som en fin historie, og noget rart,-hvis det var rigtigt.
Hvordan kan det være, at jeg ikke bare kan tro?

Kære du!

Jeg kan godt forstå at du spørger: ”Hvorfor kan jeg ikke bare tro?” Det er sejt og hårdt at skulle kæmpe med tvivlen på den måde.
Nogle mennesker har let ved at tro på Gud og tvivlen fylder meget lidt i deres liv, mens andre må kæmpe som du gør det, næsten altid i tvivl og får troen endelig rodfæste, varer det ikke ret længe inden tvivlen igen nager. Og jeg synes det er uretfærdigt det skal være sådan, jeg har tit stillet Gud det spørgsmål, hvorfor han ikke bare kan give alle som tror på ham, en stærk og klippefast tro, så ingen behøver at kæmpe med tvivl, når de først har sagt ja til ham. Men sådan skal det åbenbart ikke være.

Så det afgørende er hvad vi som kristne gør, når vi kommer i tvivl.
Tro er bl.a. at komme til Jesus – det er at lukke Jesus ind i alle sine tanker og sin tvivl, sige det præcis som man har det og bede om hans hjælp til at tro på ham. For derigennem giver vi Jesus adgang til vores liv. Og han kan godt klare vores tvivl, han viser os ikke bort af den grund.
Hvis du læser i Matt. 28 v. 16-20 hvor Jesus mødes med sine disciple efter sin opstandelse og han sender dem ud med missionsbefalingen. Der står at da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Det har Jesus helt sikkert været klar over at de gjorde, men der står ikke noget om, at han sorterede de tvivlende fra inden han sendte sine disciple ud til alle folkeslag. Så de tvivlende, de som ikke kan præstere en stor og stærk tro ønsker han helt klart også at have fællesskab med og bruge i sin tjeneste. Hans løfte om at være med alle dage indtil verdens ende gælder også dem og dermed også dig.
En ting som jeg tror, har stor indflydelse på tvivlen, er hvad du ”fodre den med” og hvor meget plads du giver de tvivlende tanker. Jeg tror det er vigtigt, når eller hvis vi som kristne tvivler og vores tro vakler, at vi så bruger en del tid på at læse i bibelen, og bede til ham vi tvivler på og som sagt fortælle ham hvordan det forholder sig ærligt og lige ud og bede om hans hjælp. For på den måde for vores vaklende tro noget at leve af. I modsætning til, hvis vi holder vores bibel lukket og fylder os med alt muligt andet, som ikke bringer os tættere til Gud og hans vilje med os.

Du skriver at flere gange har tænkt at det er Gud som står bag de ting som du oplever og at du kan finde ting til andagter som kan opmuntre. Men at du så senere fejer de tanker til side og giver plads til tvivlen.
Noget af det vi mennesker er rigtig gode til, er at forklare alting. Ting som vi i første omgang tænker at det er Gud som står bag, kan hurtigt blive til en tilfældighed i stedet for eller heldige omstændigheder osv.

Hvis jeg skal give et godt råd ind i den situation, vil det være at du siger Gud tak fordi han f.eks. fik tingene til at falde på plads i en eller anden sammenhæng, eller hvad situation det nu kan være at du tænker ”Her står Gud bag” Når du så mærker at du er på vej til at bortforklare det, så stands op og sig Gud tak igen for det samme, fortæl ham at du er på vej til at bortforklare det, men at du er taknemlig for at det ER ham som står bag.

Eller når du forbereder en andagt, så tak ham fordi de ord også er til dig, at du godt nok har svært ved at tro på det og har brug for hans hjælp ind i den situation, men tak fordi hans ord er sandt og at han holder sine løfter.
Det virker måske ikke særligt logisk at gøre sådan, men det hjælper os til ikke at få fokus væk fra Gud, og i stedet leve vores liv med ham i fokus, på trods af tvivlen og det er det allerbedste vi kan gøre i kampen mod tvivlen.

Må Jesus være med dig og styrke dig!
Kærlig hilsen
Susanne K