Menu
Hvem er online
1 registrerede (Kristenliv) og 8 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7155 Tråde
116401 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#89627 - 03/01/2008 03:23 Økonomisk og menneskelig fiasko
Anonym
Anonym


Kære Jesusnet

Jeg er på falitens rand - Jeg har en stor uddannelse men ikke noget arbejde - Jeg har mit eget firma som går rigtig skidt og oven i købet så forlod min kæreste mig nogle få dage før Jul - Jeg er het nede og kan ikke finde trøst i GUD mere - Det er som om han ikke lytter, selvom jeg græder og beder til ham - der sker ikke noget. Da min kæreste gik fra mig, råbte jeg nogle grimme ting Til GUD og Jesus. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre - Jeg er på minus 14.000 kroner i banken. Mit firma skylder en kassekredit på 100.000,- kroner og jeg har studiegæld og ellers gæld for ca. 300.000,- kroner det hele inklusiv. Men dette sidste slag med at min kæreste gik fra mig var et meget hårdt slag. Jeg tror hun gik fra mig fordi jeg bor hos mine forældre p.t. da jeg ikke kan komme i arbejde og ike har råd til mit eget sted at bo. Hun fandt også ud af at jeg havde taget et lån for at betale mine regniner. Måske gik hun derfor? Måske elsker hun mig ikke? Men jeg er i vildrede - Det eneste fornuftige jeg kan tænke på nu, er ikke at betale mine regninger mere og gå konkurs og gå på bistandshjælp - Jeg har søgt og søgt arbejde men uden held - Hvad skal jeg gøre - Jeg kan ikke mere?

Til toppen 
#89662 - 04/01/2008 12:27 Re: Økonomisk og menneskelig fiasko [Re: Anonym]
Susanne_K
Brevkasseredaktør
Bruger

Reg.: 13/06/2007
Indlæg: 63
Sted: Fyn
Kære du!
Når jeg læser dit indlæg, sidder jeg og ønsker at jeg kunne give dig et super råd i forhold til din økonomiske situation, som bare kunne løse det hele eller i det mindste bare en del af det. Men det kan jeg ikke!
Dog sidder jeg og spekulerer på om du dog ikke har et menneske som du har tillid til og som du kan lukke ind i dit økonomiske kaos, som kan hjælpe dig med at få overblik over din situation og se hvilke udveje der er for dig. Det er aldrig sjovt at skulle lukke andre ind i sit kaos og det som kan føles som et nederlag, både økonomisk og menneskeligt, men tro mig, det er den bedste sejr du kan vinde for dig selv. At bede andre om hjælp, så du ikke selv skal kæmpe med det hele. Jeg kan godt forstå at du ikke syntes du kan mere, hvis du kæmper med dette selv.

Du skriver at du ikke kan finde trøst i Gud mere, og at du råbte nogle grimme ting til ham, da din kæreste gik fra dig. Først vil jeg sige at det var det helt rigtige at gøre og Gud hverken har vendt ryggen til dig eller gået i stykker af den grund.
I Jeremias 12;1 står der: ”Herre du får ret, når jeg anklager dig, og dog må jeg gå i rette med dig” Jeremias var godt træt af det han oplevede, så derfor kom han til Gud med sine anklager og gik i rette med Gud. velvidende at han, Jeremias, på et tidspunkt ville komme til at erkende, at Gud havde ret. Men det forhindrede ham ikke i at fortælle Gud præcist hvad han tænkte og følte her og nu.
Når vi fortæller Gud præcist som vi har det, bliver vi hos ham og lukker ham ind det det vi kæmper med og det er det eneste rigtige at gøre også selvom du lige nu ikke oplever det hjælper dig den mindste smule.
Jeg ved at Gud er dig nær nu, jeg ved at han lider med dig og ønsker at hjælpe dig på den allerbedste måde. Jeg ved det fordi bibelen er fuld af løfter om det. Og de løfter, må du minde Gud om igen og igen og du må holde fast i dem også selvom det måske synes nytteløst her og nu, men de holder, de kan bære dig igennem! For Gud er trofast og holder hvad han lover.
Måske er du – hvilket er fuldt forståeligt!!! – så optaget af at stirre på alt det som ikke hænger sammen i dit liv, det som skaber kaos. At du ikke får øje på den trøst og hjælp som han rækker dig. Som ikke nødvendigvis er at din kæreste kommer tilbage og du klare skærene økonomisk.

Med fare for at du syntes det rabler fuldstændig for mig og at jeg bare overhovedet ikke har fattet en meter af hvilken situation du er havnet i, så vil jeg gerne minde dig om og bede dig handle på det som står i Filipperbrevet 4;6-7.: ”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus”
Jeg er godt klar over at de vers kan virke tåbelige i din situation, for du har da virkelig grund til at være bekymret, og mere til. Men lad mig forklare hvorfor jeg gerne vil minde dig om disse vers og bede dig om at handle på det der står. Den første del med at bringe alle ting frem for Gud har jeg været inde på, betydningen af at lukke ham ind i alle forhold. Paulus skriver så at vi skal gøre det med tak! Jo det er rigtig nok der står MED TAK. Og hvordan skal du overhovedet kunne takke Gud i den situation som du er kommet i. Det er store krav at stille. Men lad mig gøre opmærksom på, at der ikke står noget om at du skal føle dig taknemlig, der står at du skal sige tak! Måske kunne din bøn være noget i retning af: ”Gud jeg takker dig fordi du er Gud og tak fordi jeg må sige tingene til dig præcist som jeg har det. Jeg føler ikke der er nogen trøst at hente hos dig, men jeg kommer til dig alligevel, jeg er frustreret, jeg er…”
Ordet TAK er ikke nogen trylleformular, som straks løser alle problemer. Og det kan være at der kommer til at gå lang tid før du på nogen måde føler at der er noget at sige tak for, men prøv at sige tak alligevel, det kan med tiden hjælpe dig til at få fokus på mere end den svære situation du er havnet i, hvilket måske kan bringe lidt lys og luft ind i dit liv også. Og sammen med at du lukke Gud ind i alle forhold vil det bevare dit hjerte hos ham, du får hans fred som et fundament under det hele og den fred er ikke knyttet til nogen ydre ting, men til ham alene, som altid er den samme. Det er det bedste fundament at have under sit liv også når der er svære ting at kæmpe med, som du nu oplever det.

Jeg håber at jeg har været dig bare til en lille smule hjælp, det har været min bøn før jeg begyndte at skrive dette.

Kærlig hilsen med ønsket om Guds Fred!
Susanne K

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær