Jeg kom til tro omkring 97-98. men har nok troet på Jesus altid... Jeg har søgt fælleskab -og nu ensomhed... Jeg føler ensomheden tager et bid af mig hver dag -trods jeg ved Jesus elsker mig, og jeg er elsket -min bøn bliver hørt igen og igen -det styrker mig i troen -og jeg ved at det er min begrænset forstillingsevne, og min mangel på tålmodighed -der står i vejen for, at jeg kan komme videre med mit liv... En dag sker det, det ved jeg, mine "antender er ude -og meget følsomme overfor det mindste. Jesus har en mening med også mit liv -jeg takker ham af hele mit hjerte!