Kære anonyme!
Det er det vigtigste af alle spørgsmål du stiller. Mange spørgsmål kan være vigtige for os, men intet er så vigtigt, som at få klarhed over, hvem der bliver frelst, og dermed også, om jeg bliver det.
Jesus siger det meget enkelt og ligetil: For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Joh 6,40 eller som det står i et af de mest kendte bibelsteder Johannes evangeliet kap. 3,16 For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. v17 For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. v18 Den, der tror på ham, dømmes ikke; den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne søns navn. v19 Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. v20 For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. v21 Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.« Joh 3,16 - Joh 3,21
Jesus siger det altså lige ud, at de der bliver frelst, er de der tror at Jesus er Kristus.
Jeg ved ikke, om det er dig selv, eller nogen du kender, som du er bekymret for. Du er velkommen til at maile, hvis der er noget konkret du ønsker at tale med en om. Det behøver ikke at komme i disse spalter, og du vil stadig være anonym for denne sides læsere.
Hilsen og Guds fred i Jesus
Jørgen Bloch
Jørgen Bloch