Hej,

Jeg er så træt af gentagelserne i medierne om de tomme kirker.

Dels fordi det overhovedet ikke stemmer med, hvad jeg oplever. Jeg kommer i flere kirker, der er temmelig fyldte også på ganske almindelige søndage og jeg oplever en vækst og en Jesus-begejstring og en boblen og en grøde blandt unge mennesker i flere sammenhænge, der er virkelig medrivende og som da også trækker mange andre unge til - både unge med kristen bagrund og unge, der ikke er vokset op i kristne hjem.

Dels fordi debatten er ligegyldig. I alle andre sammenhænge (foreninger, kommuner, forretninger osv.) sker der naturlige forandringer mht. besøgstal, når befolkningstallene ændrer sig. Så hvorfor skulle det ikke ske i vores kirker?

Jeg HAR skrevet til diverse medier og protesteret. Jeg HAR foreslået diverse medier, at lave udsendelser og artikler om alle de fyldte kirker - uden reaktion.

Har du en god idé til, hvordan vi får denne myte taget af medie-bordet?

Vil du være med til en aktion, næste gang sangen synges?

KH
Anne Mette

Hej Anne Mette - ja, så er vi da mindst to, der ikke har fundet nogen tomme kirker!

Jeg tror at myterne hovedsagelig bliver bragt til torvs af folk, der ikke selv går i kirke, men som har læst, at kirkerne står tomme ...

Jeg så lige i dagens avis, at det åbenbart går fremad med kirkegangen - en eller anden opinionsundersøgelse viser, at på mandag, juleaften, vil hver tredje dansker i kirke, mens det kun var hver fjerde i 2006.

Men ok, der er nok nogle kirker der er ret tomme, f.eks. i København, hvor kirkerne ligger tæt, og hvor der ikke mere bor ret mange ..

Både i mit eget sogn (hvor der er tre kirker) og i nabosognene er kirkerne pænt fulde, også på de søndage hvor der ikke er barnedåb.

kristina

Kære dig,

Må jeg lige uddybe det indlæg, jeg har skrevet?

Det, jeg er interesseret i, er at høre, om det kun er MIN virkelighed, der er anderledes end pressens beskrivelse af det kristne liv og aktivitetsniveau i DK????

Det ville være interessant, hvis de fleste herinde oplever fulde kirker. Så må vi gøre noget ved myten, synes jeg.

Det ville også være interessant, hvis I oplever tomme kirker og jeg derfor bliver nødt til at ændre mit virkelighedsbillede.

Så lad mig prøve at spørge tydeligere:

Hvordan stemmer mediernes billede af de tomme kirker med det DU oplever i din kirke / dine kirker - på almindelige søndage og hverdage ???

KH
Anne Mette

Kære Anne Mette.

Jeg er godt nok fra en frikirke.. men her er der også pænt fyldt.. Medierne har en gang imellem en tendens til at over(eller under)drive.. og det er i og for sig en skam.. for det er vel lidt ligesom når man skal på resturant.. hvis man får at vide i fjernsynet at der ikke kommer nogle mennesker, har man vel hellere ikke lyst til at tage derhen selv.

Frikirker er altid mere fulde, for når man selv skal betale sin bygning, bygger man ikke så stort og pompøst (som i Folkekirken).

I går var vores kirke fyldt op til bristepunktet, i dag; Juledag, kom kun ca.20.

Men de 20 som kom, kom fordi de oprigtigt troede på julens budskab og de kommer trofast hver eneste søndag.

At kirken var fyldt den 24. er derfor ikke bevis for en kristen befolkning med respekt og kærlighed til Herren, men derimod viser antallet af kirkegængere året igennem, at kun ganske få kommer der af andre årsager end almindelig hygge og tradition .

Jeg ønsker også at folkekirken blev gjort uafhængig af staten.

Hilsen Angela

Hej Anne Mette.
Medierne er gode naar vi kan bruge dem, men i mange tilfaelde er de, ja hvad skal man sige? ondskabsfulde.
For at folk skal laese, hoere eller see nyheder skal nyhederne helst vaere tragiske. Folk nyder ikke laese at det gaar godt for nogen, vi vil meget hellere laese om drab, tyveri eller faerdsels-ulykker og vist ikke der lige er noget af den slags i oejeblikket saa er der ikke andet at goere som selv at finde paa noget. Det er den eneste maade de tjener penge paa.
Politik og religion er noget som vi alle kan godt lide at laese om, saerlig hvis vi seer noget bedrageri i JV eller Mormon som vi holder med i, men ogsaa hvis regeringen laver noget som vi ikke holder med i.
Medierne er ikke gerne "paene" folk, de ved hvordan det skal saettes paa papir eller radio/tv saa det ikke kan kaldes Loegn, tvivlsom maaske men ikke loegn. Saa naar de siger at Kirkene er tomme er det nok fordi de har aldrig vaeret inde i Kirken naar der var Gudstjeneste.
Glaedelig Jul til alle fra Bluerover

Tja, folk kommer i kirke juleaften, fordi danskerne er kulturkristne og bruger kirkerne som en kulisse til højtider og familiefester. Ellers ser man dem ikke i kirken.

Men i min kirke, skal vi alligevel ikke klage - i dag 1. juledag var vi 45. Til en alm. højmesse søndag er vi normalt omkr. 60.

Hej Angela

Jeg kan bidrage med at sige, at i mit sogn er der tre kirker, som var stopfulde juleaften til jeg kan ikke huske hvor mange gudstjenester i hver, og at der var 30-40 personer i alle tre kirker i dag juledag.

De almindelige søndage, hvor der ikke er barnedåb, er der ca. 40 til gudstjenesterne i to af kirkerne, men kun ca. 20 i den kirke, der ligger uden for byområdet, og hvor der ikke bor så mange.

Men jeg mener ikke man kan konkludere noget om, hvor mange der har kærlighed til vor Herre ud fra antallet af kirkegængere - hverken i julen eller på andre dage.

Der kan være mange troende der ikke går i kirke, og der kan være ikke-troende der gør det, det kan vi ikke vide.

Hovedsagen er, at evangeliet bliver forkyndt "rent og purt" som der står, og at sakramenterne bliver forvaltet ret.
Så tror jeg, at Gud vil sende det potentiale af mennesker, som han ved vil modtage budskabet, derhen hvor Ordet forkyndes.

Men du har desværre nok ret i, at kristendommen har trange kår i vores postmoderne tid, hvor ny-nyåndelig, sandhedsrelativistisk religiøsitet (som ophøjer mennesket til at være guddommeligt) er i stærk vækst.

Tanken om selvfrelse - at "blive som Gud" som slangen sagde - er stadig en fristelse for vores medfødte menneskenatur.

kristina

Jeg kan kort tilføje at vi er normalt 90+ til vores møder hele året rundt, men det sker da at der er mange mange mange flere alt efter konferencer, dato, osv.

Der har været rigtig mange mennesker til mødet søndag og julegudstjenesten. Og det er fantastisk som Gud ved sin nåde hele tiden føjer mennesker til

#Rent og purt#
Og det er jo så spørgsmålet om det sker i Folkekirken i dag.

http://www.aalborg.stift.dk/Stiftet/biskoppen/ordinationer/2003ordinationer/20030711ord.php

Citat

#Er Gud for os, hvem kan da være imod os. Det er ikke et spørgsmål blot til overvejelse. Det er et kald til tro. Spørgsmålet udspringer af en dyb vished om, hvem Gud er og hvordan Gud er. Han er den, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle. Det betyder, at Gud i sin kærlighed ikke viger tilbage for selv det største offer i kampen for at redde os. Denne kærlighed må overbevise os, fylde os og give os mod til at leve. Når den kærlighed, som tåler alt, tror alt, udholder alt - den kærlighed, som aldrig hører op - når den er for os, hvem kan da være imod os?

Ingen har mandat til at anklage, for Gud gør retfærdig. Ingen har ret til at fordømme, for Kristus er død, ja, han er opstået og går i forbøn for os. Guds egen kære søn!

Der er meget der kan ramme os, nød og angst, forfølgelse, sult og nøgenhed, afmagt, skyld og død - men intet skal kunne skille os fra Guds kærlighed, som blev åbenbaret i Kristus. Det er troens vished. Det er det budskab, I skal forkynde. I det budskab skal I hente mod til at leve og gennem det budskab skal I kalde modet frem i mennesker. Det mod, som udspringer af syndernes forladelse. I hverken kan eller skal skabe tro - men I skal prædike af tro og til tro.

SKAL en præst tro på Gud? - er der nogen, der kan finde på at spørge. Man kunne ligeså godt spørge, om førsteviolinisten i det kongelige kapel skal kunne spille violin.
Læg mærke til, at Paulus siger: Jeg er vis på … Han siger ikke: Jeg er sikker på …. Det er en afgørende forskel. Den uanfægtede sikkerhed, hvad enten den nu måtte være åbenlys ugudelig eller den er iklædt skriftsteder, har ikke noget med levende tro at gøre. Sikkerheden er livløs, og den er udtryk for hovmod, også når den stiller sig ydmyg an. Sikkerheden vil før eller siden altid blive afsløret som falsk.

Den dybe vished derimod nærer ikke sig selv. Den er til stadighed under anfægtelse. Den skal holdes i live, den skal næres ved evangeliets kraft og mod. Det er derfor Paulus' breve er så sitrende nærværende. De er båret en urokkelig vished, som lever ret op imod en aldrig hvilende anfægtelse. Derfor skal der prædikes. Troen kommer af det, som høres - troen kommer af det ord, som tages til hjerte og bliver til liv og salighed i vort eget liv. For nu igen at citere Luther: "At tro på Gud, betyder ikke, kan du vel tænke, at man kan gribe om ham med hænderne og holde ham fast, eller at stikke ham i en pung, eller lukke ham inde i en kasse. Men det er at gribe om ham, når hjertet griber ham og hænger ved ham."

Da vi forleden til bispeeksamen gennemgik præsteløftet, måtte vi især standse ved udtrykket: - "at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter." Hvad betyder det? Ja, det gives der ikke en enkel og éntydig opskrift på. Det drejer sig om at lytte. Det drejer sig om, at Guds ord rent og purt skal findes - ikke i mine egne tanker og fortræffelige meninger, men i de profetiske og apostoliske skrifter. Guds rene og skønne ord skal så at sige hentes op af bogens kiste og gøres gældende som levende ord, som kalder os til tro, til håb, til kærlighed - til liv, til tro på Kristus som er Guds levende ord.

Gud velsigne jer i ordets tjeneste - med lydhørhed, munterhed og mod.

Amen#

Ved hver en Gudstjeneste i vores land, hvor præsten ikke taler af tro, og ved hver en barnedåb der siges et "ja" som ikke er af tro, der er det falsk.
Det er ikke rent og purt.
Det er ikke gjort levende ved Helligånden.
Det er at prædike uden tro.
Alle og enhver kan "iklæde sig skriftsteder" men det behøver ikke at betyde, at personen/præsten har en levende tro.
Og hvad er det hele så værd, er det "rent og purt" - nej.

Jeg syntes lige jeg vil lægge dette til mit indlæg fra Matt. 5

Jordens salt og verdens lys
v13 I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. v14 I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. v15 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. v16 Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.

Min mening om Folkekirken i dag er, at alt for mange kirker har mistet sit salt, der er ingen kraft, der er intet lys, Jesus er verdens lys, men uden troen på ham, kan det ikke skinne, uden Helligånden ingen kraft.

Kære Berta!

Det er nu rart, at mennesker der aldrig kommer i folkekirken, har fuldstændig styr på, hvor dårligt det står til i folkekirken. Det undre mig bare, hvorfra I ved det.

Møller

Det er fordi de kommer i en frikirke ;-)

vh André

Det kan da ikke undre dig, jeg tror da på hvad præsterne siger, og når de ærligt indrømmer, at de ikke tror på Gud, eller ikke tror på et helvede, så går jeg ud fra det er sandt.

Hvor ved du fra, at jeg ikke kommer i Folkekirken...?

Men du kan jo læse lidt her på denne side
http://aarbog.folkekirken.dk/aarbog98/9.htm

Hej Berta!

Forstår ikke hvorfor det er så nødvendigt for dig, at fortælle os det. Vi ved det jo nok godt - så hvad er det lige du vil fortælle os?

Møller

Hej Bluerover1.

Jeg bemærker at du sidder i Canada og skriver. Har selv boet der og set hvorledes de lokale bakker op om deres kirker. Der hvor jeg boede kom de betalende kirkegængere i kirke op til flere gange om ugen, de havde selv bygget kirken og ansat deres præst og de stod selv for dennes bolig og løn.
Kirkerne var ikke så prangende og guldbelagte der som her, men de var fulde og aldeles levende både søndag og hverdage, til kirkekaffe og spis sammen søndage, til teenaftner og emne dage - det var fantastisk at opleve dette angagement.
Jeg kommer i folkekirken, men jeg indrømmer gerne at det ikke er hver søndag. Jeg føler at min tilstedeværelse der er mere eller mindre ligegyldig, man er ikke del af et ansvarligt fællesskab der kere sig om hinanden og præsterne skal helst holde sig inden for nogle mere eller mindre usynelige rammer der passer ind i vores tid, når de ytre
sig.
Jeg ærger mig over at min folkekirke er ved at gå død, at den er blevet så alt favnene, at ingen tillægger den særlig betydning mere.
Kunne jeg rejse over atlanten og gå i kirke, gjorde jeg det gerne hver eneste søndag.

Hilsen Angela

Hej Angela,

det der med at man går i kirke i et sogn, men at man ikke føler, at ens tilstedeværelse betyder noget som helst for de mange eller få andre tilstedeværende, det kender jeg godt.
Sådan er det også i det sogn, hvortil jeg løste sognebånd for nogle mdr. siden. Jeg var naiv, jeg havde håbet, at jeg kunne give noget videre, noget lys og salt, at andre ville tage godt imod mig, eller i det mindste bare tage imod mig..men nej. Ingen går hen for at sige goddag eller farvel, jeg skal altid selv gå hen til de andre, og de virker ikke interesserede i at sige noget til mig.

Det skal siges, at præsten har taget imod mig med vidt åbne arme. Han har hjulpet mig flere gange med personlige ting, og vi mærker, at han er glad for at se os, når vi kommer, min mand og jeg, men det er ligesom bare ikke nok, vel.
Man kommer jo ikke primært for at møde præsten, men Gud, og dernæst menigheden.

Så vi har set os nødsaget til at prøve at finde et andet sogn at komme i, og det gør ondt, fordi vi føler, at dels svigter vi præsten, og dels så er det lidt noget rod at have løst sognebånd, hvorefter vi skifter til et andet sogn.

Der er mange fantastiske menigheder i folkekirken, og der er desværre også menigheder, hvor fællesskabet ikke er tilstede.

Gid jeg havde en løsning. Jeg ville så gerne være med til at ændre det.

Nu beder vi Gud vise os, om det er sogn N, vi skal komme i. Det må vi så se, om det er. Så er der måske nogen der, vi kan være noget for, og som vil tage imod os med venlighed og glæde.
Vi forventer ikke noget, men vi tror på, at det kan blive godt for os at komme i kirke der. Om ikke andet så skulle præsten være en fantastisk levende kristen forkynder.

Venlig hilsen
Tau

Hej Tau.

Jeg håber at du og din familie finder det i søger kirkeligt.
Personligt har jeg sat min søgen på standby. Jeg er ofte blevet opfordret til at søge en frimenighed, men føler også en mangel der. Folkekirken er måske nok temmelig upersonlig og kold, men salmerne og det de gir mig, er ikke til at undvære.
Jeg synes ligeledes at det er svært at finde en præst der deler min overbevisning religiøst.
Det er vigtigt for mig at bibelens ord står over tid og sted, at man ikke giver køb på sandheden, fordi noget nyt er på mode.
Måske finder jeg kirken og præsten en dag, måske ikke.

Hilsen Angela.

Hej Angela
Jeg kan godt forstå, at du har sat din søgen på standby, hvis du har oplevet kolde, upersonlige Gudstjenester i folkekirken. Du kan måske føle, at det er som at lede efter en nål i en høstak så.

Jeg selv bliver mere og mere taknemmelig for, at jeg ikke selv har skullet lede, men af uransagelige veje blev ført til en retlærende kirke med et fantastisk fællesskab, undervisning og andagter og og hjertevarme præster og menighed.

Nu ved jeg ikke, hvor i Jylland du bor, men jeg ved, at der ikke er mange steder i Danmark, hvor der er langt til en kirke, som er som jeg tror du ville ønske dig.

Måske kunne du overveje at give http://jesusnet.dk/index.php?special_id=57
en chance - det kunne da være?

kristina

Tak Kristina.

Jeg synes generelt at de præster jeg møder er rare mennesker, men når jeg går dem på klingen og vil vide mere om dere holdninger, får jeg vattede svar - hvor jeg har brug for noget konkret. Jeg er efterhånden ret træt af ordet;Principielt. Jeg er ikke Katolik, men deler mange af de holdninger som vores oprindelige kirke står for og fastholder. Vi har debatteret abort du og jeg, så du er ikke i tvivl om min holdning der, jeg tror ligeledes på ægteskabet som helligt og ubrydeligt - indtil døden jer skiller og derfor er det ikke muligt at få Guds velsignelse over sit andet eller tredje ægteskab - det er simpelthent ikke gyldigt. osv. osv. Jeg har brug for en seriøs kirke, der tør videreformidle selv de sandheder som vi har sværest ved at efterleve. Kirken skal ikke blot være en hyggeklub, men et sted hvor Guds lære er emnet i alt hvad vi foretager os. Et helle, et sted hvor man er tryg ved alt hvad der foregår og ved de mennesker man er sammen med - stedet hvor man kan hente styrke og støtte.
Tja, det kan da godt være at det findes, men jeg tvivler.
Heldigvis har jeg mennesker omkring mig som jeg kan tale med om disse ting og det er super dejligt, men jeg ville da lyve hvis jeg sagde at det er nok.

Hilsen Angela

Kære Angela - det gør rigtig ondt at læse hvad du skriver.

Jeg ville sådan ønske, at du boede her i nærheden, så ville jeg invitere dig med i min kirke på søndag så du kunne lytte til min præst. Han ryster ikke på stemmen når han forkynder Guds ord - heller ikke når han prædiker om de svære ting, som mange ikke bryder sig om at høre.

F.eks. siger han ikke ja til at vie fraskilte ...
Han har derfor færre bryllupper end de øvrige præster, for der ér jo desværre ikke ret mange, som ikke er fraskilte ... Trist!

Men Angela, jeg véd at der er en del, der har samme holdning, så giv ikke op, jeg tror og håber og beder til, at der også i din nærhed må være en præst uden uld-i-mund med en menighed du kan blive glad for at være med i.

Mht. abortspørgsmålet er vi principielt ikke uenige, jeg er bare mere pragmatisk end du er ..

kristina

Hej Kristina.

Jeg kunne godt tænke mig at møde både dig og den præst du taler så varmt om - han må være noget helt særligt.
Hvad hedder kirken (det kan godt være at du har nævnt det før)?
Er det en almindelig folkekirke?
Hvordan reagere byens borger på ikke at kunne vælge denne kirke, når de skal giftes anden gang - det må da ha`skabt lidt røre?

Med hensyn til abortspørgsmålet, mener jeg dog at vi er meget langt fra hinanden, idet jeg mener at menneskelivet skabes ved undfangelsen og derefter fortjener samme respekt som andre mennesker.

Hilsen Angela

Kære Angela - jeg er glad for at kunne sige, at den præst, som hjalp mig til kristen tro, ikke er noget særligt!
Han er en ganske almindelig folkekirkepræst, som forvalter sit kald som han skal, og der er ganske mange som ham, heldigvis da!

Derfor vil jeg ikke gøre speciel reklame for lige ham, men hvis du sender mig en pm og fortæller hvor i verden du bor, vil jeg gerne privat foreslå nogle muligheder i din nærhed.

Der har mig bekendt ikke været noget røre omkring det at præsten ikke gifter fraskilte. De fraskilte, som vil giftes, vælger så bare én af de andre præster ..

Ja, menneskelivet begynder ved undfangelsen! - det er vi helt bestemt enige om, og derfor mener jeg som sagt også, at vi som samfund skal gøre alt hvad gøres kan for at hjælpe flest mulige af de undfangne til et fortsat liv - i livmoderen og derefter udenfor ...
Men jeg tror så ikke, at tvang i form af totalforbud mod abort vil gavne, men snarere skade den gode sag.

kristina

Hej Kristina.

Jeg er ikke så computer vandt, så hvordan jeg sender dig en privat mail, ved jeg ikke.
Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at jeg er interesseret i at gå i kirke i Billund, Grindsted området.

Kristina, hvis et andet mennesket allerede fra befrugtningen af, er din næste, hvordan kan du så acceptere et eneste drab?

Hilsen Angela

Hej Angel

Jeg bor selv i Starup/Tofterup 15 Km syd for Grindsted, jeg kan anbefale dig Frands Pedersen sognepræst i Hejnsvig
Vil du gerne vide noget mere af hvad der sker i området må du gerne ringe tlf. 24 43 10 95

Hilsen Preben Amby

Næh, acceptere drab kan jeg ikke, men det ligger uden for min rækkevidde at forhindre det.
Jeg kan heller ikke acceptere et eneste drab på mennesker, som ér blevet født, og ikke heller ikke krig og vold og etniske udrensninger og alt det andet forfærdelige, som vores forpinte verden lider under.

Gud har sat syndige, skrøbelige, onde mennesker til at forvalte hans fantastiske og oprindelig fuldkomne skaberværk.

Hans skabninger vendte ham ryggen og ville klare sig selv. Da de valgte Gud fra, valgte de selve kærlighedens kilde fra, og det kunne jo kun gå frygtelig galt.

Jeg synes i hvert fald, at det er ret så tydeligt, næsten lige meget hvilke styresystemer humanistiske mennesker udtænker og afprøver.

Vi er bare ikke gode nok og dur ikke til at elske hinanden ...

kristina

Kære Kristina

Du vil ikke acceptere drab, men det ligger udenfor din rækkevidde at forhindre det?

Ja, uanset hvad vi gør, om vi så spærrede indgangen til alle abort klinikker i verden, ville kvinder dræbe deres ufødte børn alligevel, det ved jeg, jeg er ikke naiv. Men det øjeblik man synes at noget skal være lovligt, har man også accepteret det der foregår og det synes jeg er problematisk.

Hilsen Angela

Hej Amby.

Tak for dit forslag.
Faktisk har jeg mødt Frands Pedersen da jeg var til begravelse i Hejsnvig kirke for ikke så længe siden. Jeg kan huske at jeg undrede mig over at han bar en del af den katolske klædedragt (kan ikke huske hvad den hedder), jeg spurgte derefter nogle katolikker om betydningen af dette og fik at vide at nogle præster gør dette, men at det ikke betyder at de er katolikker.
Jeg har hørt at Frands laver meget ungdomsarbejde og er meget vellidt af borgerne i byen, men jeg vil da gerne vide hvad det er som du finder anderledes og bedre ved Frands Pedersen, end andre folkekirkepræster?

Hilsen Angela

Hej Angela

En af disse ting der kender tegner Frans er at han tager hans tro meget alvorlig, efter at han havde været i sognet et styk tid var der nogle af dem han havde gift der blev skilt, det havde Frans den svære mad så han tog på studie orlov i par terapi så han havde muligheder for at hjerpe hans sognebørn

Min datter er IMU formand i Ansager og de er meget glad for Frans han hjerper dem alt han kan

Til påske Laver han turde pedal hvor alle der vil med cykler fra kirke til kirke og hver sted hører de noget af påskeberatningen det plager at været et stort tilløbs stykke

Sådan kan jeg blive ved, teologis står han samme sted som IM

Hilsen Preben Amby

hej Preben.

Tak for dit hurtige svar.

Du har ret, Frands lyder som en præst der tager sin tro meget alvorligt. Jeg må formode at han så heller ikke vier fraskilte og homoseksuelle og at han tager skarp afstand til drab på ufødte - eller hvad.
Hvis du ikke har svarene er det helt okay, jeg har lige fundet hans mail adresse og kan jo derfor også selv tage kontakt. Det er meget væsenteligt for mig at finde en præst der ikke blot forkynder det som menigheden gerne vil høre, men det som er sandt.

Hilsen Angela

Hej angela

Det vil vædre en fin ide selv at tage kontakt med ham og ud fra det du har skrevet her inde er jeg overbevist om at i har samme bibelsyn
Du kan vædre sikker på at han aldrig går på kompromis med hans tro

Hilsen Preben Amby

Hej Preben.

Jeg vil tage ud og høre ham en af de nærmeste søndage.

Hilsen Angela

Hej Tau,

Tak for dine observationer. Det er interessant, at der er sådan en forskel og at den som du beskriver det knytter sig til forkyndelsen. Den tanke har jeg osse haft. Er det forkyndelsen? eller er det menighedsaktiviteter? eller ???, der gør, at man kommer igen i en kirke?

AM

Præcis! min pointe.
At når folkekirken ustandselig præsenteres som en fiasko, så har det en selvforstærkende effekt. Og da jeg tror, at udsagnet om de tomme kirker er falskt eller forkert, ja så ville det nok have noget af en effekt, hvis myten blev kvalt :-)

Også jeg kommer af og til i en frikirke og en af de markante forskelle er, at der her er en kraftigere involvering af menighedens medlemmer i det daglige arbejde og i mødets afvikling og at der er et velkomstteam. At komme ind i menigheden eller fællesskabet kræver dog altid en indsats, synes jeg.

Anne Mette

Kære Kristina,

Ja, at man ikke skal dømme, er vi enige om og man kan selvfølgelig kun tale for sig selv, men jeg må indrømme, at et kristent fællesskab i høj grad er med til, at jeg ikke tørrer ud.

Bibellæsning, daglig bøn OG styrken i det kristne fællesskab, det holder mig fast.

KH
Anne Mette

Ergo bekræfter du også, at myten om, at "alle" eller "de fleste" danske kirker kun samler betjeningen + en 2-3- ældre damer hver søndag er falsk.

Jeg tror, jeg henvender mig til kirkeministeriet for at få tal på dette her.

Tak for oplysningerne!
Anne Mette

JA! jeg tror faktisk er der er en vækkelse igang i DK i dag. Den er bare ikke særlig synlig i mediebilledet. Jeg oplever så mange positive ting, der kun tyder på vækst i det kristne fællesskab.

Tak André. Jeg bliver så glad.

Anne Mette

Kære Anne Mette
Vi er enige, tror jeg.
Men det er nok meget individuelt.
Jeg selv er så priviliget, at jeg har kristne venner, som kommer i samme kirker som jeg. Men hvis de ikke gjorde, så har jeg kristne venner andre steder, så jeg er ikke afhængig af, at vi kommer i samme kirke.

I øvrigt har vi tre kirker i mit sogn, og både kirkegængere og præster cirkulerer, som det nu passer bedst, geografisk og på anden måde - nogle foretrækker en bestemt præst, andre en anden ...

Jeg kommer også af og til i nabokirker - eller fjernere kirker - hvor jeg ikke kender en eneste, og det kan for mig være en lige så god og opbyggelig søndag.

For nogle er det nok det sociale, den kristne menighed knyttet til en bestemt præst eller prædikant, som er det afgørende, men for mig er det vigtigste Ordet, forkyndt og udlagt af en troværdig præst, og så sakramenterne: Den hellige nadver - og salmerne!
Mange af vores salmer er fantastiske til fordybelse i Guds ord - i sig selv en hel prædiken ..

kristina

Hej Anne Mette

Jeg tror ikke kirkeministeriet kan hjælpe med statistik over, hvor mange der går i kirke i de forskellige kirker, men der er muligvis tal på, hvor mange der deltager i nadveren. Det bliver så vidt jeg ved registreret et eller andet sted!

kristina

Tror? Det ER vækkelse! Den er startet. Snebolden ruller, og nu er den igang med at blive større!
Selvfølgelig er der vækkelse, alt omkring os skriver: "Gud gør noget stort lige nu".

Jeg fryder mig og er fuld af glæde, forventning over det som skal komme, og tak for det Gud gør allerede.

Du har fuldstændig ret - og hvad enten medierne er med eller ej, så skal man godtnok have gravet sig dybt ned i jorden hvis man ikke ser Gud bevæge sig helt utroligt stærkt i denne tid!

vh André

Hej Anne Mette



Ja, det gør det sikkert. Og måske kan det - hvis man nu har gjort sin indsats - være vanskeligt og pinligt at vinke farvel og shoppe videre til næste sted ..

Den første tid jeg gik i kirke var jeg faktisk glad for bare at kunne komme og sætte mig på en kirkebænk og høre efter - helt anonymt og uforpligtende.

Hvis der havde været en velkomstkomite, som kom og bød velkommen og spurgte hvem jeg var og hvor jeg boede, og inviterede mig til det ene eller andet arrangement - så ville jeg nok have følt mig lidt omklamret, tror jeg ...

kristina

Hej igen,

Ja ved nærmere eftertanke er det nu også i Bibelkredse, studiegrupper o.lign. mindre grupperinger at jeg for alvor oplever Helligånden og styrken og optankninge i det kristne fællesskab, men jeg holder af at føle mig som en del af en menighed osse om søndagen.

Noget af det stærkeste er jo at synge sammen og/eller at grine sammen. SÅ føler vi, at vi er sammen :-)

Anne Mette

.. Eller lidt mere velkommen

Nu kan jeg kun tale for min egen menighed; men der er stærke familie-bånd imellem medlemmerne, og folk holder sammen og hjælper til hvor de kan.

Dette er ikke kun i selve bygningen, kirken, men også udenfor "møde-tiden", hvor der hele tiden er ting man gør sammen på kryds og tværs af alle aldre og baggrunde.

Det er simpelthen fantastisk, og jeg tror på at det er helt sikkert at det er meningen at menigheden skal fungerer sådan og der skal være dette familiefølelse i vores nye familie i troen.

vh André

Ja det tror jeg osse, at jeg ville, men sådan er det slet ikke.

Der står et menneske og siger "Velkommen". Ingen spørger dig om noget, de viser bare vejen ind.

Arrangementer bliver oplyst, dels af prædikanten og dels via plakater og kort, man kan tage med hjem og endelig er der jo hjemmesiden.

Her er der en café, hvor man KAN drikke en kop kaffe efter mødet. Der risikerer man - eller har man chancen for - at nogen henvender sig og indleder en samtale, men det har jeg nu kun oplevet som rart :-)

KH
AM

Ja, helt enig - og der står jo næsten altid et venligt menneske - en kirketjener - og siger velkommen og udleverer en salmebog i vores kirker - det er helt fint. Naturligvis da! Og kirkekaffen bagefter - - jeg blev skam heller ikke ved med at være fremmed og anonym ret længe.

Men der kommer tit mennesker, som jeg ikke kender, især mange dåbsgæster.

kristina