For 11-12 år siden ville jeg sige, at han var et godt moralsk forbillede - og at jeg håbede på engang at komme i Himlen.
Så kom jeg på et tidspunkt til personlig tro. Jeg så, at mit liv med mine forskellige afguder (druk, porno, selvdyrkelse mm.) var tomt, og at Jesus gav mit liv et helt nyt indhold.
Men stille og roligt kom nedturene. Jeg kæmpede imod fristelserne, og blev ved med at se nye synder! Det var som om, at jeg bare kom længere og længere væk fra Jesus - indtil en periode, hvor jeg læste en del i bibelen, samt andre kristne bøger - og hvor jeg sang i et kirkekor, hvor vi på et tidspunkt skulle synge en gammel salme af kingo: "Aldrig er jeg uden våde, aldrig dog foruden nåde..." Efter at have sunget den sanglinie, gik det op for mig hvor meget Jesus havde at betyde for mig. Han havde fjernet min synd og skyld! han havde renset mig fuldstændig ren! Han havde givet mig en plads med ham i Paradis.
I dag er det ikke ofte, at jeg for lov til at føle og mærke Gud specielt tæt på mig, men jeg ved med Bibelen i hånden, at han altid er hos mig, og bevarer mig i troen, hvis jeg ikke vælger ham fra, lige indtil den dag jeg endeligt træder ind i evigheden.