Menu
Hvem er online
1 registrerede (Kristenliv) og 14 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7155 Tråde
116401 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#89042 - 17/12/2007 12:11 Anti-semitisme
Sammy
Bruger

Reg.: 24/09/2007
Indlæg: 573
Sted: København

Hej alle:o)

Da jeg er ved at lave et projekt om anti-semitisme som sociologisk fænomen, har jeg behov for lidt input fra forskellige grupper.. Derfor håber jeg at I vil hjælpe med dette:o)..

De spørgsmål som I gerne må hjælpe med og diskutere, er:

Hvad er anti-semitisme?
Hvorfor er der anti-semitisme?
Er anti-semitisme kun rettet mod jøder?
Hvad er svaret på anti-semitisme?
Hvordan viser anti-semitisme sig typisk?
Hvilke personer er normalt anti-semitiske?

Det behøver ikke at være nogen videnskabelig forklaring eller noget i den stil, men bare dit synspunkt og tanker omkring spørgsmålene..

Hvis du føler for det, må du også meget gerne fortælle lidt om dig selv.. Hvor du kommer fra, alder, køn..

På forhånd tak:o)

Mvh og alt godt..

Samuel

Til toppen 
#89067 - 17/12/2007 15:46 Re: Anti-semitisme [Re: Sammy]
Andre
Anonym



Til toppen 
#89072 - 17/12/2007 16:06 Re: Anti-semitisme [Re: ]
Sammy
Bruger

Reg.: 24/09/2007
Indlæg: 573
Sted: København

Hej Andre, og tak for linksne..

Nu er jeg ved at lave en kvalitativ undersøgelse i sociologisk øjenmed, så jeg kan desværre ikke bruge linksne i denne sammenhæng:o).. Det er jeres tanker jeg er ude efter:oP

Tak igen..

Mvh

Til toppen 
#89086 - 17/12/2007 20:01 Re: Anti-semitisme [Re: Sammy]
steffenlaursen
Bruger

Reg.: 17/12/2004
Indlæg: 1837
Sted: Århus
Hej Samuel,
 Oprindeligt skrevet af: Sammy
Hvad er anti-semitisme?
Hvorfor er der anti-semitisme?
Er anti-semitisme kun rettet mod jøder?

Ordet betyder oprindeligt modstand mod folk af semitisk oprindelse, og altså ikke kun mod jøder, men i dag er det pga. den måde det bruges på reduceret til at betegne modstand mod jøder og racistisk begrundet foragt for dem. Fx som det kom til udtryk i Nazi-Tyskland og blandt ny-nazister. Man kan vel også godt kalde religiøst begrundet fjendtlighed for antisemitisme.

I videre udstrækning bruges det af og til om enhver modstand mod jøder, også selvom den er politisk begrundet.

Jeg vil mene at hvis der skal være tale om antisemitisme, skal en jøde diskrimineres på grund af sin "race" eller sin religion. Jeg vil dog (pga. ordets ret vidtrækkende konsekvenser) nok kun bruge det i tilfælde af særlig grov diskrimination.

 Citat:
Hvad er svaret på anti-semitisme?

Antisemitisme i dag findes mest i Mellemøsten. De få der er tilbage i Europa er vist uden for rækkevidde. Men i Europa var svaret nok at man skulle have gjort mere for at undgå ghettoer. Efter krigen blev svaret at jøderne fik deres eget land, og antisemitismen dermed blev eksporteret til andetsteds :s

Jeg ved ikke om det var en god beslutning. Det har i hvert fald givet en masse bøvl...

Hvad skal der gøres i dag? Tja, nogle mener at hvis der bliver demokrati i Mellemøsten, forsvinder antisemitismen, men Iran som har folkevalgt præsident er ganske antisemitisk --- ja præsidenten er nærmest værre end ayatollahen.

Oplysning tror jeg er en ret vigtig faktor. Den menige araber er udsat for massiv propaganda der kan måle sig med Hitlers. Personligt kendskab tror jeg også gør en stor forskel.

 Citat:
Hvordan viser anti-semitisme sig typisk?

Det vi ser til det er vel mest tegninger, tv og udtalelser fra mellemøstlige lande. Herhjemme synes jeg ikke man hører om det.

 Citat:
Hvilke personer er normalt anti-semitiske?

Islamister, tænker jeg.

Jeg er 20 år gammel og kommer fra Bjerringbro. Jeg er relativt pro-israelsk, højreorienteret, konservativ kristen, gymnasieuddannet med SAMF, Musik og MAT, og jeg skriver fra en IBM ThinkPad R50e \:p

Mvh. Steffen

Til toppen 
#89094 - 17/12/2007 21:19 Re: Anti-semitisme [Re: Sammy]
Nikolaj
Bruger

Reg.: 07/04/2003
Indlæg: 2647
Sted: Århus
Hej Samuel

Jeg vil da gerne forsøge at komme med nogle svar:
 Citat:
Hvad er anti-semitisme?

Jeg mener, at antisemitisme kan være mange forskellige ting. Selvfølgelig er der den slags erklærede antisemitisme, som Steffen nævner, nemlig den, som frustrerede nazister og islamister er typiske eksponenter for. Den form for antisemitisme har for mig at se ikke så meget med religion at gøre, men mere med misundelse og med et besynderligt behov for at undgå at finde en løsning på sine egne problemer og i stedet finde en syndebuk (det er i øvrigt det samme, jeg mener, der primært ligger bag islamistisk terrorisme).
Der kan også findes en mere religiøst begrundet antisemitisme, som man nok mere oplevede for nogle hundrede år siden, både fra den Romersk-Katolske Kirke og fra Luther.
Endelig mener jeg også, der kan findes en tredje slags uerkendt antisemitisme. Jeg læste for nylig én, der skrev noget i stil med: "Hvis bare man fordømmer holocaust, kan man tillade sig at sige hvad som helst om Israel og jøder." Denne form for antisemitisme er kendetegnet ved, på overfladen, at være politisk korrekt og humanistisk. Man vælger af en eller anden grund at skyde skylden for alt, hvad der er galt med Mellemøsten på Israel og vender samtidig det blinde øje (eller rettere: det tolerante øje) til de øvrige mellemøstlige lande og til de terroristiske palæstinensiske fraktioner, som for mig at se er mindst lige så meget skyld i konflikterne, og som i øvrigt har langt større problemer med demokrati, menneskerettigheder og ligestilling, der ellers er ting, som denne slags politisk korrekte antisemitter typisk går meget kraftigt ind for.
 Citat:
Hvorfor er der anti-semitisme?

Det ved jeg sandelig ikke. Det er der nok ikke kun ét entydigt svar på. Som jeg skrev ovenfor, kan det være begrundet i misundelse, i et behov for at have en syndebuk eller i en religiøs forestilling om jøderne som onde. Men hvad der kan være grunden til den sidste gruppes antisemitisme, det ved jeg godt nok ikke.
 Citat:
Er anti-semitisme kun rettet mod jøder?

Ja, selv om ordet jo egentlig "burde" betyde, at det er rettet mod alle slags semitter, altså også mod f.eks. arabere, så er det ikke det, ordet i praksis betyder. For mig at se er det kun det, der er rettet mod jøder specifikt, som man kalder for antisemitisme.
 Citat:
Hvad er svaret på anti-semitisme?

Som Steffen skriver: oplysning og personligt kendskab. Det samme som svaret på alle slags fordomme.
 Citat:
Hvordan viser anti-semitisme sig typisk?

Antisemitisme viser sig nok mest i ord og på andre fredelige måder, som f.eks. de stærkt antijødiske karikaturtegninger, der er almindelige i bl.a. Ægypten.
Jeg kan huske, at en af mine klassekammerater i gymnasiet engang sagde: "Jøder er bøsser" (eller også sagde han "Israelere er bøsser", det kan jeg ikke lige huske, men det var i hvert fald ikke særlig pænt sagt, hverken for jøder eller bøsser). Det skal da siges til hans forslag, at det var helt tilbage i 1.g, og efterhånden flyttede han nok over til den sidste, mere politisk korrekte form for antisemitisme.
Men antisemitisme kan også vise sig mere voldeligt, f.eks. ved terrorisme eller overfald. Jeg ville da nok tøve med at gå en tur igennem mit lokalområde (Gellerupparken) iført kalot eller sort hat og slangekrøller, eftersom her bor en ganske stor andel af frustrede muslimske unge mænd, som nok er et typisk billede på en voldelig antisemit.
 Citat:
Hvilke personer er normalt anti-semitiske?

Som nævnt: frustrerede muslimer, og andre frustrerede mennesker uden noget godt at give sig til.
Det typiske billede på en politisk korrekt antisemit er nok, at det er en person med en boglig uddannelse, og at vedkommende ligger til venstre for midten i det politiske spektrum.

Og til sidst lidt om mig selv: Jeg kommer fra Århus, men er opvokset i en landsby i Nordjylland, jeg er en 21 år ung mand, humaniorastuderende ved universitetet, forholdsvis konservativ kristen, liberalist, jeg har nok en tendens til at være pro-israelsk (selv om jeg også forsøger at være så kritisk over for Israels politik, som jeg mener, det er rimeligt), jeg skriver fra en Apple iBook G4 og min livret er lasagne. ;\)

mvh
Nikolaj

Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige (Matt. 11,25)

Til toppen 
#89202 - 19/12/2007 12:39 Re: Anti-semitisme [Re: Sammy]
Sammy
Bruger

Reg.: 24/09/2007
Indlæg: 573
Sted: København

Hej alle tre:o)..

Rigtig mange tak for svarene.. Jeg sætter pris på at I tog jer tid til det..

Glædelig jul:o)

Mvh

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær