Prøvede at lede efter det, men ku ikke finde noget tidligere emne.
Mit spørgsmål drejer sig om lignelsen i Markus 12, men også parallel-teksterne i Matthæus og Lukas.
Vi har nu diskuteret denne lignelse en del på studiet, i NT, og (på overfladen) er mit spørgsmål enkelt:

Hvad er vingården på det symbolske plan?

Inden jeg kommer med et muligt svar, ville jeg gerne høre, hvad I andre synes. For jeg er ikke sikker på, jeg forstår den til bunds.

Hej Jaric
Så vidt jeg kan se, har Jesus Es 5 i baghovedet her, når han taler (imod jødernes religiøse elite?).
I Es 5,7 står bla:

Her identificeres vingården med Israel! Det passer vel også meget godt ind i Mark 12 konteksten? Op igennem tiden, har Gud sendt profeter (de tjenere, vingårdsejeren sendte til vingårdsbønderne) til Israel, for at vejlede dem, og vække dem til tro!
Til sidst i lignelsen puttes der ind i konteksten, at vingårdsmanden havde en søn, som var den sidste han sendte. Lige præcis det her er vel bindeleddet fra GT til NT i lignelsen - Til sidst kom Guds egen søn, også ham dræbte de!!!
Vingården er altså Israels folk! Derfor kan den nemt bruges som formaningstekst ind i vores tid i dag - til vore dages åndelige Israel = menigheden!

Jón

Det er netop her, jeg er lodret uenig.
Mest fordi der til sidst i lignelsen siges 'og vingården gives til andre' som vel må være os kristne. Skal vi have Israel? Det synes jeg umiddelbart ikke, giver særlig god mening?

Hej Jaric!

Jeg tror ikke du kan pille fortællingen i en lignelse fra hinanden og drage paralleller fra hvert enkelt element i den.

En lignelse har en, måske to pointer, og i dette tilfælde er Matthæus så venlig at fortælle os pointen: De onde vinbønder er ypperstepræsterne og farisæerne - og deres ligesindede. Det handler om at de som Guds udvalgte folk burde have taget imod Jesus som Messias, men det handler også om alle os andre, som er religiøse, men som måske har svært ved at lukke Jesus ind i vores hjerte.

Mvh. Jalokin

Hej Jaric (og Jón).

Vi får lidt mere lys over det ved at kigge i Matt. 21,33-46, hvor lignelsen også står.
Da Jesus har fortalt lignelsen, og ypperstepræsterne og farisæerne svarer på, hvad de tror, vingårdsejeren vil gøre ved de onde vinbønder, siger Jesus: "Derfor siger jeg jer: Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, som bærer dets frugter".
Det vil sige, at vingården er Guds rige (det giver også bedre mening end Israel som sådan, synes jeg.)

Mvh. Anne.

Kære Anne, du skriver {til Jaric og Jón}:



Det er vel klart, løftet om Guds rige vækker en trang hos dem, der opfatter sig som udvalgte, til at viderebringe budskabet - ja, så at sige gøre sig tjenlige henad vejen. Men problemet er i denne sammenhæng en tendens hos nogen til fremdeles at bringe deres 'kollegiale' vrangforestillinger i fokus og således danne skole for egen regning - jfr eksemplet her: "og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder og ikke er det, men er Satans synagoge." JohsÅb.2,9.

Spørgsmålet et for mig at se, hvorledes man definerer begrebet jøde: Om ikke, det ved Gud og i Jesu Kristi navn skulle være godtgjort at der bør skelnes imellem det at være 'jøde' i etnisk & i etisk forstand... Lad os kigge lidt på symboliken: JK omtaler i JohsEv.15,1 sig selv son det sande vintræ - hvilket jeg opfatter som en hentydning til Ham som den uforlignelige rollemodel. Således må de frugter, det handler om, skulle vurderes efter samme målestok - og diverse religiøse partiers velegnethed ligeledes.

Sin fader betegner han som 'vingårdsmanden'. Men arbejdet i vingården, hvor finder det sted? Grene, der afskæres fra livets træ & retten til evigt liv i Guds rige..? Jeg tror, vi behøver en konsekvent skelnen imellem virkelighedens verden og den overordnede hensigt: Sandhedens ånd giver den rette beskrivelse af verden og renser dermed alt i modstrid med Guds billede bort fra virkelighedsopfattelsen - hvorved bønnen om 'således også på Jorden' bevarer sin relevans. Der bliver med andre ord stillet krav til vingårdsmændene om at indordne sig efter hensigten.

hej

jeg er helt enig med Anne. Men der er vel også lidt omkring, netop at tale om Israel. Efter den gamle pagt, er Israel menigheden - Guds udvalgte folk! I den nye pagt, er Israel også menigheden, men her tales der i langt mindre grad om etnicitet - men snarare om et åndeligt folk (jf fx Rom 2,28-29).

Jón

AnnePande --> Jeg er ganske enig! Det er ogå den tolkning, jeg selv mener giver mest mening.
Ifølge den tolkning bliver forpagterne billedet på hele Israel, og altså ikke kun folkets ledere, så vidt jeg kan se.

Hej Jaric.

Ja måske. På den anden side var der jo også mange jøder, der kom til tro på Jesus.

Mvh. Anne.