Hej med jer

Er ny her på Jesusnet, er åbenbart blevet lidt hmm "rodende" i min egen tro. Kunne godt tænke mig at høre til jeres mening om fx. bevægelser som Evangelist? den form for mission de udviser, er det ikke inddoktrinering?
Grunden til jeg er blevet "rodende" vil jeg gerne fortælle om senere, har hmm vel nærmest altid set mig selv som Buddist, sket er der så noget i mit liv, som gør mig en smule famlende.

Håber på go debat.

Mange hilsner
Lars

Hej Lars - og velkommen hertid!

Mht. Evangelist: Det er en sektlignende bevægelse som er inspireret af den såkaldte trosbevægelse.

Og du har bestemt ret! - der er tale om indoktrinering/hjernevask..

Måske kunne du lige orientere dig lidt på http://www.kritisk.dk
hvor der står en nogle tankevækkende beretninger skrevet af mennesker, der er kommet i klemme i bevægelsen. (ikke just hyggelæsning .. )

Hvis du kigger på det, så ville det være interessant at høre om dine tanker og kommentarer og måske spørgsmål, så vi kan få en debat herinde ... også meget gerne om buddhismen set i relation til kristendommen!

kristina

Hej Kristina

Mange tusind tak for dit svar
Jeg er glad for at høre vi er enige omkring "bevægelser" som evangelist, mine tanker er netop, søg og du skal finde!" Mine børn er døbt, den ældste næsten konfirmeret, jamen sådan er det jo her.
Nå vi skal tilbage. Har en go veninde som er en kristen pige, (rigtig glad for hun har et ståsted! og hun hviler i det) hun er desværre gået hen og blevet alenemor efter en masse konfrontationer, rigtigt ked af det er jeg på hendes vegne, for er sikker på at hun har givet hvad hun har magtet. Mit store spørgsmål lyder så, i forhold til den tro jeg har/haft skal man ikke presse eller belære andre, de må søge og mærke når det kommer til dem. Min veninde har en datter( mage til dejlig lille pige) på 1½ år, hun har allerede nu lært at folde sine små fingre, både morgen til middag og når maden bliver serveret til aften. så er det jeg tænker, trækker jesus så meget? eller er det forældrene som inddoktrinerer dem ?

Mange hilsner
Lars

Hvad forstår du ved indoktrinering?

Hej med dig!

jamen.... læring hvor man ikke selv ved hvad det fører til!

Mange hilsner
Lars

Det må du vist uddybe, hvis jeg skal forstå svaret.

Der er vel ikke noget læring, som man ved, hvad fører til?

Hej Lars.

Mine børn har også fået aftenbøn og bordbøn ind med modermælken, det er deres arv. Uanset om det er bøn eller anden læring, så er det jo os som forældre der former vores børn, giver dem redskaber som vi selv har fundet brugbare i vores liv - vi vil jo kun det allerbedste for dem. Selvom børn har fået bøn ind med modermælken, har været i kirke mere end de fleste og lært hvad mor og far mener er rigtigt og forkert, er det jo ikke ensbetydende med at barnet ikke som voksen vælger en anden vej.
Dine børn er døbte, fordi det for dig har været vigtigt går jeg ud fra. Nu skal een af dem så konfirmeres, og det som skete ved dåben bekræftes af barnet selv. Nogle børn vælger at takke nej, gå deres egne veje og søge på egen hånd. Uanset om de vælger det ene eller det andet, er det vigtigt at det er DERES valg og ikke mor og fars.
Ved ikke om du kan bruge det jeg har skrevet til noget som helst, ville bare lige vise din veninde min støtte i denne sag, for jeg mener vitterligt at hun har gjort det rigtige ved at lære sine børn Jesus at kende.

Hilsen Angela

Man kan måske sige, at grænsen mellem undervisning/påvirkning og indoktrinering går der, hvor man aktivt søger at hindre børnene i at høre andre synspunkter end ens egne. Jehovas Vidner politik med, at det kun er de ældste, der må læse aviser, er et godt eksempel.

Personligt finder jeg det ganske acceptabelt at lære dem og Jesus, men måske er det noget tidligt at danne et religiøs fundament for dem allerede? Et barn på 1½ år har ikke den samme frie vilje som voksne, og danner lettere tillid til diverse ting - e.g. religion -> Jesus og Gud. Lær' dem om det, men kræv det ikke af dem, at de skal tro på Gud og Jesus og vær ærlige, for selvom det efter jeres bedste mening og hensigt ville være at føre barnet i en kristlig retning, ville det ikke være et frit valg. Desuden har mennesker det med at gøre oprør i puberteten, og da tilliden ligger i religionen, hvis det har været der hele livet, kunne det meget vel være det, som personen gjorde oprør imod. Ville være lidt af et syndefald/tillidsbrud.

Ja, jeg går ind for det absolutte frie valg på det område

Hej Lars - mht. indoktrinering, jeg fik lige den tanke, at du nok vil være meget interesseret i at læse den kristne læge Torbjörn Swartlings bog "Åndelig manipulation og hjernevask".
(Dansk Luthersk Forlag, 1995, ISBN 87-7425-421-9.

Bogen er meget tankevækkende, den giver eksempler på "kristen" hjernevask og tydeliggør forskellen mellem indoktrinering/gerningsretfærdighed og friheden i bibelsk kristentro på Guds gratis nåde ...

Jeg citerer et afsnit fra begyndelsen:
Jeg blev for alvor interesseret i den kristne tro i et græsk-ortodoks kloster.
Samtidig blev det klart for mig, at jeg ikke kunne tro på, at Jesus var opstået fra de døde.
Dermed forstod jeg, at jeg ikke var kristen.
Det gjorde mig urolig.
Siden da kunne jeg ikke slippe tanken om Gud.
Mens jeg mødte bibeltekster og mennesker, kæmpede jeg videre med spørgsmålet om, hvem Gud er.
Kampen stod mellem Jesus og buddhismen, men også i nogen grad mellem jødedommen og Islam.
På et tibetansk-buddhistisk kloster i Skotland fandet jeg ud af, at jeg ikke var buddhist. Min tillid til dem sank, da den ledende munk ikke kunne svare på, om Jesus var oplyst.
Da jeg senere besøgte et katolsk benediktinerkloster, mødte jeg en mand, som forstod, at jeg var søgende.
Jeg nævnte, at det der forhindrede mig i at tro helt på Jesus var de andre religioner.
Hans svar gav mig noget at tænke på ...

kristina