Menu
Hvem er online
3 registrerede (Finn, Kristenliv, Maijannes) og 12 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7155 Tråde
116401 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#88322 - 13/11/2007 18:20 Bjergprædiken
Malfoy
Bruger

Reg.: 11/11/2007
Indlæg: 9
Hejsa!
Jeg vil høre om der er nogle der kunne fortælle mig, hvad bjergprædiken er for en sag?

Det eneste jeg ved er, at bjergprædiken er en tale Jesus holder i løbet af sine vandringer i Israel endvidere ved jeg, at Markusevangeliet ikke indeholder bjergprædiken (og ej hellere fadervor!). Med denne noget begrænset viden jeg har, dukker der endnu flere spørgsmål op:


2) Hvad kan være grunden til at Markusevangeliet ikke holder bjergprædiken.


3) Hvad er det lige præcis Fadervor er og, hvad kan være grunden til at Markusevangeliet hellere ikke indeholder dette*?

4) Matthæusevangeliet, Lukasevangeliet og Johannesevangeliet indeholder så vidt jeg ved bjergprædiken. Er der nogle forskelle og ligheder i "hver deres versioner" af bjergprædiken der specialet skal ligges mærke til? - Er det overhovedet nogen ligheder eller forskelle?

Håber ikke det var for mange spørgsmål på én sølle gang.



På forhånd mange tak,
Malfoy

Til toppen 
#88328 - 14/11/2007 10:07 Re: Bjergprædiken [Re: Malfoy]
Jón Poulsen
Bruger

Reg.: 21/04/2006
Indlæg: 439
Sted: Gjern
Hej Malfoy

Faktisk findes bjergprædiken kun i Mattæusevangeliet (kap 5-7), men der er en tale i Lukas, som minder om den (Luk 6,17f). Der findes ikke en lignende tale i hverken Johannes- eller Markus evangeliet.
Årsagen til dette er sandsynligvis, at de 4 forskellige forfattere har skrevet det ned, som de i bøn fandt frem til skulle med.
Johannes siger:
 Citat:
Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.
(Johs 20,30-31)
Altså Johannes sagde, at Jesus sagde/gjorde rigtig mange ting, men det var umuligt at skrive alt ned - Altså havde de 4 evangelister taget hver deres udpluk med.

Hvad er så bjergprædiken?
Det ser ud til at have været en prædiken, som Jesus holdt for sine nærmeste disciple (indledningsvis siges der: "Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:" (Matt 5,1)). Jesus underviser dem i loven - altså Guds vilje med mennesker! Og der understreger Jesus, at lovoverholdelse ikke skal gøres på den måde, som fx farisæerne gjorde det. De var gode til at holde deres fortolkning af loven i det ydre (altså ikke i sind og hjerte), men det som Gud vil, siger Jesus, er at hjertet skal være fuldkomment! Hjertet skal være rent og fuldt af kærlighed - og dermed uden hykleri! Ud over det handler bjergprædiken om, at vi ikke skal bygge vores liv på penge og materialistiske drømme; men have nok i det, som Guds rige kan give os!
Så er det selvfølgelig nærliggende at spørge: Kan det lade sig gøre? Kan mennesker have sådan en kærlighed, fuldkommenhed og tro? Svaret må være Ja og Nej!
Nej, fordi at vi hele tiden bliver fristet til synd, og falder i gang på gang!
Men Ja, fordi kristendommens gode budskab er, at når vi tror på Jesus, så renser han os for synd! Så er det hans gerning, hans kærlighed, det gælder! Altså bliver vi i forhold til fx bjergprædiken, ikke længere vurderet på vores egne gerninger og hjerte; men men i forhold til Jesu hjerte!

Hvad er så Fader Vor? Både Mattæus og Lukas gengiver Fader Vor (Lukas i en lidt kortere version). Der fortælles os, at Fader Vor blev givet til de kristne, for at de kunne have en bøn at holde sig til! Jesus lærte de kristne at be' den her bøn! Hvorfor findes den så hverken hos Markus eller Lukas? Det kan være fordi, at den allerede mundtligt var overleveret til de menigheder, som de to evengelier var rettet imod! Det kan også være, at de to forudsatte, at modtageren allerede kendte til enten Markus elller Mattæus!

Hvad så med henholdsvis Mattæus og Lukas udgave af 'bjergprædkiken'?
For de første, plejer man ikke at kalde Lukas udgave for bjergprædiken, men slette-prædiken, da den efter sigende blev holdt på en slette, og ikke et bjerg. Altså gengiver Matt og Luk to forskelige taler, som indholdsmæssigt har samme tematik!
En anden mere ligetil forskel på de to, er længden! Luk gengiver den meget kortere end Matt.
Med hensyn til indhold, foreslår jeg, at du læser dem igennem begge to, og så selv sammenligner! (Matt 5-7 og Luk 6,17f).
Jón

Til toppen 
#88331 - 14/11/2007 11:11 Re: Bjergprædiken [Re: Jón Poulsen]
Carrie
Bruger

Reg.: 09/10/2006
Indlæg: 477
Sted: Randers
Tak for svaret, selvom det ikke var til mig \:\) Det var rigtig brugbart \:D

<3 Mor til den dejligste dreng - Noah Joshua 160406 <3

In Nomine Patris Et Filii Et Spiritus Sancti

Til toppen 
#88374 - 17/11/2007 13:40 Så er det på plads! [Re: Malfoy]
Malfoy
Bruger

Reg.: 11/11/2007
Indlæg: 9
Hej Jón Poulsen!
Jeg vil bare sige tusind tak for dit så uddybende svar. Det har virkelig hjulpet mig til at forstå flere emner inden for kristendommen. Og med kendskab til hhv bjergprædiken og fadervor er jeg blevet mere kritisk (som min lærer nu engang vil have det).


Endnu engang mange tak,
Malfoy

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær